Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del Bilag 45
Offentligt
2137420_0001.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Samrådsspørgsmål K er stillet til besvarelse i
ULØ:
ULØ alm. del: Samrådsspørgsmål K
”Regeringen undergraver landdistriktspolitikken
med et Danmark i balance og svigter
intentionerne med udflytning af statslige
arbejdspladser til provinsen og landdistrikterne
med stillingsopslag til ledende stilling i
Landbrugsstyrelsen i Sønderjylland, hvori
tjenestested som udgangspunkt er København.
Vil ministeren redegøre for sagen, herunder
oplyse hvordan ministeren i praksis vil sikre, at
denne lederstilling besættes som stillingen hidtil
har været besat med altovervejende fokus på
tilstedeværelse i Sønderjylland og dermed i
praksis med Landbrugsstyrelsen i Sønderjylland
som tjenestested?
Derudover bedes ministeren redegøre for,
hvordan ministeren vil sikre, at der i
ansættelseskontrakten for lederstillingen i
Landbrugsstyrelsen i Sønderjylland,
Augustenborg og Tønder indføjes, at
Augustenborg er tjenestested.
Ministeren bedes endvidere garantere, at der ikke
ved tilsvarende fremtidige stillingsopslag ændres
tjenestested til København”.
Spørgsmålet er stillet den 5. december 2019 efter
ønske fra Erling Bonnesen (V), Peter Juel-Jensen
(V) og Ellen Trane Nørby (V)
Svar
Kære Erling, Peter og Ellen.
Tak for jeres spørgsmål.
Som jeg gjorde rede for på samrådet den 4.
december 2019, vil jeg endnu en gang slå fast, at
regeringen bakker fuldt ud op om udflytningen af
statslige arbejdspladser. Det er fortsat
Socialdemokratiets holdning, at der skal være
balance i den geografiske placering af statslige
arbejdspladser. Kursen og holdningen er dermed
den samme som hidtil. Jeg er derfor ikke enig i
1
2
ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Oversendelse af ministerens talepapir til besvarelse af samrådrådsspm. K om vicedirektørstilling i Landbrugsstyrelsen, fra miljø- og fødevareministeren
2137420_0002.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
præmissen om, at regeringen undergraver
landdistriktspolitikken, herunder intentionerne
om et Danmark i balance.
I forhold til sagen om ansættelse af en ny
vicedirektør for området Kunder & Produktion vil
jeg indledningsvist oplyse, at
vicedirektørstillingen blev oprettet som led i
nogle organisationsændringer i
Landbrugsstyrelsen. Det var tilbage i 2016.
Dengang besluttede Landbrugsstyrelsens
direktion, at den nyoprettede vicedirektørstilling
skulle slås op med tjenestested i Augustenborg.
Det lykkedes dengang Landbrugsstyrelsen at
rekruttere en egnet kandidat med tjenestested i
Augustenborg.
Med lidt datohistorik i baghovedet kan jeg derfor
konstatere, at vicedirektørstillingen først blev
oprettet efter, at den daværende regering i
oktober 2015 havde lanceret Bedre Balance 1 med
udflytning af 390 statslige arbejdspladser. Derfor
er der efter min opfattelse ikke rigtig ræson i at
tale om, hvorvidt denne vicedirektørstilling er
udflyttet eller ej.
Da stillingen blev ledig, ønskede
Landbrugsstyrelsen igen at rekruttere en
vicedirektør, der kunne have tjenestested i
Augustenborg. Denne gang viste det sig
imidlertid noget mere vanskeligt.
Landbrugsstyrelsen kan som offentlig
ansættelsesmyndighed alene vælge at besætte
stillingen som vicedirektør med en kandidat fra
ansøgerfeltet og vel og mærke kun, hvis der er
tale om en kandidat, der besidder de rette
kompetencer og kvalifikationer og ikke mindst
erfaring, som stillingen fordrer.
Det var altså for at sikre et tilstrækkeligt
kvalificeret rekrutteringsgrundlag, at
Landbrugsstyrelsen i forbindelse med genopslag
af vicedirektørstillingen besluttede, at
tjenestestedet i udgangspunktet var København.
Det fremgår dog også af det fornyede opslag, at
3
4
ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Oversendelse af ministerens talepapir til besvarelse af samrådrådsspm. K om vicedirektørstilling i Landbrugsstyrelsen, fra miljø- og fødevareministeren
2137420_0003.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
tjenestested i Augustenborg fortsat var en
mulighed.
Der blev - bortset fra tjenestestedets placering -
ikke ændret i vilkårene for stillingen i forbindelse
med det fornyede opslag, ej heller til kravene om
tilstedeværelse.
Kravene til tilstedeværelse i Augustenborg,
Tønder, København og de regionale enheder blev
for øvrigt i begge ansøgningsrunder indgående
drøftet med ansøgerne.
Ved det fornyede opslag modtog
Landbrugsstyrelsen 19 ansøgninger. 4
kandidater blev indkaldt til samtale. På baggrund
af kandidaternes kompetencer og erfaring og de
gennemførte samtaler har ansættelsesudvalget
vurderet, hvem der var bedst kvalificeret til at
varetage stillingen som vicedirektør for Kunder &
Produktion. Tjenestestedets placering blev
drøftet med den udvalgte kandidat. Et krav om
tjenestested i Augustenborg kunne ikke forenes
med den omstændighed, at den bedst egnede
5
kandidat har bopæl på Sjælland. Den nye
vicedirektør får tjenestested i København og
tiltræder den 1. februar 2020 og er fuldt ud
indstillet på at honorere de krav til
tilstedeværelse, der er forbundet med varetagelse
af stillingen.
I forhold til spørgsmålet om tilstedeværelse i
Sønderjylland kan jeg oplyse, at det er anført i
vicedirektørens kontrakt, at varetagelse af
stillingen kræver, at pågældende er til stede i
Landbrugsstyrelsens afdeling i Augustenborg i
gennemsnit 3 dage om ugen, og at pågældende
jævnligt er til stede i Landbrugsstyrelsens
regionale kontorer i Tønder, Kolding, Randers,
Herning, Odense og Ringsted.
Den kommende vicedirektør vil derfor være
nøjagtig lige så meget tilstede i Sønderjylland
som forgængeren, der havde Augustenborg som
tjenestested. Det er det, der er det væsentligste
for mig.
6
ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Oversendelse af ministerens talepapir til besvarelse af samrådrådsspm. K om vicedirektørstilling i Landbrugsstyrelsen, fra miljø- og fødevareministeren
2137420_0004.png
TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
At vicedirektøren for Kunder & Produktion får
tjenestested i København indvarsler på ingen
måde en tilbageflytning af arbejdspladser til
København. Landbrugsstyrelsen har opbygget en
god afdeling i Augustenborg. Vi har ingen
intentioner om at flytte arbejdspladser fra
Augustenborg, og at tjenestestedet er blevet
København får absolut ingen afsmittende effekt
på øvrige stillinger i Augustenborg.
Jeg mener derfor ikke, at ansættelse af en
vicedirektør med tjenestested i København
påvirker den udflyttede del af Landbrugsstyrelsen
eller i øvrigt svigter intentionerne med udflytning
af de statslige arbejdspladser.
I forhold til spørgsmålet om tjenestested ved
tilsvarende fremtidige stillingsopslag kan jeg
oplyse, at jeg fortsat vil arbejde ud fra hensynet
om et Danmark i balance. Det vil jeg gøre under
skyldig hensyntagen til reglerne for besættelse af
stillinger i det offentlige. Her gælder princippet
om, at offentlige myndigheder altid skal besætte
ledige stillinger med den bedst egnede kandidat,
7
herunder effektivt søge at tiltrække et bredt felt af
kvalificerede ansøgere til stillingen.
Det kan ikke udelukkes, at dette
forvaltningsretlige hensyn også i fremtidige
tilfælde vil betyde, at ansættelsesmyndigheden
må søge bredere, ligesom vi var nødsaget til at
gøre i den konkrete sag om ansættelse af en ny
vicedirektør for Kunder & Produktion.
8