Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del Bilag 38
Offentligt
2129075_0001.png
Til
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag
cc. Udvalget for Småøer
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Omø, 19. december 2019
Notat vedr. implementering af Landevejsprincippet.
Som opfølgning på kommunekonferencen, som Sammenslutningen af Danske Småøer afholdt i Odense den 11.
november, og hvor du deltog med et oplæg om bl.a. landevejsprincippet, vil vi hermed som lovet vende tilbage med et
notat vedr. implementeringen af landevejsprincippet på de små øer.
Overordnet er tilbagemeldingerne fra øerne positive. Man er glade for takstnedsættelserne og vurderer, at der er
kommet flere turister, sommerhusejerne besøger oftere deres huse, de billigere færgebilletter støtter op om
bosætningen, ligesom det har skabt mere omsætning hos turisterhvervene.
På mange øer
–
og det gælder både fastboende, turister og sommerhusejere - er man dog også frustrerede over, at
landevejsprincippet synes så langt væk, når man nu var blevet stillet det i udsigt
–
bl.a. via de gode historier om
landevejsprincippet i pressen.
Samlet set ser vi derfor følgende udfordringer:
De små øer er ikke i mål.
Sammenslutningen af Danske Småøer har i samarbejde med vores repræsentanter på de 27 øer lavet en undersøgelse
over i hvor stort omfang, de enkelte færgeselskaber har kunne nedsætte taksterne i 2019 (jvnf. bilag 1).
Undersøgelsen viser, at
•
på 5 af de 27 øer passer prisen med landevejsprincippet, og perioden på 46 uger er opnået
•
15 øer har nedsat takster imellem 42 og 45 uger, men til en højere pris end landevejsprincippet (dvs.
tilskuddet er ’s urt ty dere’ ud og ofte ku på e e kelt takstgruppe f.eks. passagerer
•
7 øer har nedsat priserne i varierende tidsrum, men kendetegnende er, at man heller ikke i den kortere
periode er i mål med landevejsprincippet
I øvrigt har ingen færgeselskaber valgt at nedsætte taksterne i højsæsonen.
Landevejsprincippet udhules.
På de øer, hvor ordningen har været en succes, og der er kommet flere passagerer og biler med færgerne, betyder
det, som ordningen er tilrettelagt nu, at tilskuddet administrativt bliver fordelt over flere rejsende med det resultat, at
takstnedsættelserne pr. billet bliver mindre.
Et tydeligt eksempel på det ses i en redegørelse fra Svendborg Kommune (se bilag 2)
”Landevejsprincippet
har i samspil med en stigende interesse i at besøge vores dejlige øer ledt til at både 2018 og 2019
har sat rekorder for antallet af gæster. Succesen betyder til gengæld, at de 276.000 kr. skal fordeles for stadigt flere
rejse
de hvilket leder til i dre edsættelser pr. billettype… ”(citat)
Det skal bemærkes, at man i Svendborg Kommune ikke samlet set har øget kapaciteten (ekstra indsatte afgange om
sommeren er modsvaret af færre afgange om vinteren, og det kan derfor ikke antages at have betydet en udgift for
kommunen).
www.danske-smaaoer.dk
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 38: Henvendelse af 19/12-19 fra Sammenslutningen af Danske Småøer om implementering af landevejsprincippet
2129075_0002.png
2
I de tilfælde, hvor ordningen er en succes, bliver det dermed sværere at nå i mål med landevejsprincippet: Man vil
altid
’halse’
bagefter og mangle tilskud til de ekstra passagerer, der måtte være kommet til.
For os at se er det skruen uden ende. De færgeruter, der får succes og sejler med flere passagerer (uden nødvendigvis
at øge kapaciteten), vil til stadighed
”mangle”
flere penge for at nå i mål med landevejsprincippet, mens andre
færgeruter, som ikke har en markant fremgang
–
måske fordi de er langt fra at kunne implementere
landevejsprincippet og derfor har relativt høje takster
–
ikke står til at modtage flere midler og dermed ikke kan nå i
mål med landevejsprincippet.
Sammenslutningen af Danske Småøer mener, at der er en indbygget uhensigtsmæssighed i ordningen her. I
virkeligheden burde flere passagerer
–
om end til en nedsat takst
–
trods alt betyde flere penge i kassen, så længe man
blot udnytter den eksisterende kapacitet. Derfor burde det ikke betyde,
at der ’ a gler’ tilskuds idler,
blot fordi der er
flere, der rejser med.
Sammenslutningen af Danske Småøer har et forslag til en alternativ beregning i forbindelse med forbrug af tilskud,
som kan imødegå ovenstående uhensigtsmæssighed. Vi uddyber gerne dette på et møde.
Anvendelse af overskud.
Med den seneste evaluering og efterfølgende tilretning af bekendtgørelsen skal kommunerne indsende en
opfølgningsredegørelse for anvendelse af tilskud pr. 31. august i det efterfølgende år (året 2018 skal dermed
afrapporteres pr. 31.8.2019). Vi forstår, at det er en lettelse for kommunerne, der så kun skal se på regnskabet én
gang.
Udfordringen er dog, at såfremt der er et overskud på passagertakstnedsættelserne i et givent år, skal dette overskud
bruges i det efterfølgende år
–
reelt set i de 4 måneder, der er tilbage af året efter indsendelse af
opfølgningsredegørelsen. Dels kan der være tale om et større overskud som kan være vanskelig at bruge på kort tid,
og dels er der en tidsmæssig udfordring: Efter opfølgningsredegørelsen er indsendt, skal der være en dialog med
øboerne om anvendelsen af overskuddet (jf. Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer m.v.
til og fra visse øer, §4, stk.2), og derpå skal der tages en beslutning om anvendelsen i kommunalbestyrelsen. Det tager
tid, og det er derfor meget uhensigtsmæssigt, at midlerne ikke kan overføres til f.eks. de to efterfølgende år (i
ovenstående eksempel til anvendelse i 2019
og
2020).
Ydermere betyder den nuværende regel, at der kan blive endnu en takstændring i en kortere periode (op til 4
måneder) sidst på året, der så ændres igen ved årsskiftet
–
igen med mere administration for kommunerne til følge.
Der er derfor brug for en teknisk tilretning af bekendtgørelsen, således at overskuddet kan bruges i de to efterfølgende
år (i ovenstående eksempel både 2019 og 2020).
Evaluering af ordningen
Du henviste i dit indlæg på vores kommunekonference til, at forligspartnerne omkr. den trafikale ligestilling var blevet
enige om, at der skulle ske en evaluering i 2022.
Vi mener, at en evaluering bør finde sted i allerede i 2020 for at forhindre, at skævvridningen mellem de øer, der er i
mål, og de, der er langt fra målet, bliver større, og at den fulde implementering af landevejsprincippet udskydes.
Vi foreslår derfor, at der allerede nu tages fat på en afdækning af problematikkerne. Vi deltager gerne i et sådant
arbejde.
Med venlig hilsen
Dorthe Winther
Formand
Sammenslutningen af Danske Småøer
Hov Agre 8
4245 Omø
Sammenslutningen af Danske Småøer
www.danske-smaaoer.dk
Strynø Brovej 12, 5943 Strynø. Tlf: 62 51 39 93.
[email protected]