Emne:
Forslag til ændring om fradrags berettiget transport.
Kære Folketinget.
Jeg skriver til jer fordi jeg har et forslag til en ændring i fradragsberettiget transport.
Jeg er en 25 årig studerende og går studere på Via University College i Århus, hvor jeg
læser til folkeskolelærer.
Jeg er i den situation (ligesom størstedelen af mine medstuderende) at jeg er blevet
tildelt en praktik skole der ligger meget langt væk fra min bopæl. Det kræver at jeg skal
bruge mange penge på transport for at komme frem og tilbage til praktikskolen, som er
et krav for at blive færdiguddannet lærer (Omkring 1000 kr. for hele perioden, op til
2000 kr. for flere af mine medstuderende). Dette er for sin vis okay, da det er en del af
uddannelsen og transport bare koster penge, og det ved man på forhånd.
Der hvor jeg synes skoen strammer lidt er, at de 1000-2000 kr. vi skal bruge på
transport ikke er fradragsberettiget, fordi SU ikke tæller som en løn indtægt. Og derfor
kan vi ikke trække transport pengene fra i skat.
Til gengæld kan andre lønnede praktikanter (eksempelvis pædagogerne) trække deres
transport penge fra i skat, fordi de får en løn indtægt under deres praktik.
Det mener jeg ikke er retfærdigt.
Man skulle da mene at den løn man får som studerende i et praktik forløb som
eksempelvis pædagog, skulle kunne dække ens transport omkostninger. Men de får
ydermere lov til at trække transport omkostningerne fra fordi de har en løn indtægt i
praktikken.
Jeg beder ikke om løn under min praktik, jeg synes SU satsen er rimeligt til, at man kan
få et stabilt og nogenlunde liv mens man studere. Og det er jeg taknemmelig for.
Men jeg synes ikke det er retfærdigt, at vores transport penge ikke er
fradragsberettiget, på grund af den teknikalitet at SU ikke tæller som en lønindtægt.
Det håber jeg i er enige med mig i
Jeg håber at dette er noget i vil tage til overvejelse.
Venlig Hilsen
Lasse Mainz