TALEPAPIR
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Der er stillet to samrådsspørgsmål (I og J) til
besvarelse i ULØ:
ULØ alm. del: Samrådsspørgsmål I
”Den ledende stilling i Landbrugsstyrelsen i
Sønderjylland flyttes i et nyt stillingsopslag
væk fra sin hidtidige placering i Sønderjylland
ind til København. Vil ministeren redegøre
for sagen, herunder den store usikkerhed
flytningen skaber om hele
landdistriktsudviklingen og de negative
påvirkninger for væksten, beskæftigelsen og
investeringerne i landdistrikterne, når regeringen
starter en ny centralisering og dermed et
Danmark i ubalance.
Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for,
hvilke initiativer ministeren vil tage for at
imødegå denne
usikkerhed i landdistrikterne?”
Spørgsmålet er d. 22. november stillet efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
ULØ alm. del: Samrådsspørgsmål J
”Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren
vil sikre, at Landbrugsstyrelsens direktion
er troværdigt til stede i Sønderjylland, herunder
sikre at vicedirektøren med ansvar for
aktiviteterne i Sønderjylland, fysisk lægger
hovedparten af sin ledelseskraft i Sønderjylland
tæt på sine medarbejdere?”
Spørgsmålet er stillet d. 27. november efter ønske
fra Nils Sjøberg (RV).
Svar
Tak for spørgsmålene. Det giver jo anledning til,
at jeg kan mane eventuel bekymring til jorden.
Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen
bakker fuldt ud op om udflytningen af statslige
arbejdspladser. Det er fortsat Socialdemokratiets
holdning, at der skal være balance i den
geografiske placering af statslige arbejdspladser.
1
2