ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Uddannelses- og forskningsministerens talepair fra samrådet 20/11-19 om initiativer som vedrører vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del Bilag 29
Offentligt

Ministeren

Udvalget for Landdistrikter og Øer

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

21. november 2019

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det lukkede samråd i

Udvalget for Landdistrikter og Øer onsdag den 20. november 2019

–

spm. G

–

vedr. initiativer/overvejelser ift. landdistrikterne.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

Med venlig hilsen

CVR-nr. 1680 5408

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 1/5

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Uddannelses- og forskningsministerens talepair fra samrådet 20/11-19 om initiativer som vedrører vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne

Samrådsspørgsmål G

Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage i dette folke-

tingsår, som i væsentlig grad vil vedrøre vilkårene for og udviklingen i landdistrik-

terne, samt hvilke overvejelser ministeren i øvrigt gør sig med hensyn til landdi-

strikterne.

Svar:

Tak for muligheden for at tale om regeringens ambitioner for uddannelse i hele

landet. Det er et emne, som ligger mig meget på sinde.

Det er virkelig vigtigt, at vi har balance mellem by og land. Jeg er selv fra en lille

by i Nordjylland og ved, hvor vigtigt det er at have et stærkt og levende lokalsam-

fund, hvor der er muligheder.

Et Danmark med en høj grad af sammenhængskraft handler også om uddannelse.

Uddannelse er en forudsætning for velfærd og for en høj livskvalitet.

Og uddannelse er vigtigt i alle dele af vores samfund.

Uddannelse bidrager med god adgang til kvalificeret arbejdskraft for virksomheder

og de offentlige velfærdsinstitutioner i hele landet.

De små- og mellemstore virksomheder skal kunne rekruttere det personale, de har

brug for. Og høj kvalitet i vores velfærdstilbud understøttes af, at der uddannes

fagligt kompetent personale.

Vi har brug for gode pædagoger og lærere, så vores børn og unge kan få en tryg

opvækst og en god skolegang, uanset i hvilken af de 98 kommuner man bor i. Og

for at der er dygtige sygeplejersker til at give os omsorg og pleje, når vi har behov

for det.

Det er min ambition, at unge skal have gode uddannelsesmuligheder, uanset hvor

i landet de bor. Der skal være gode muligheder for uddannelse

–

uanset om du

kommer fra Thisted eller København.

Dette gælder ikke mindst velfærdsuddannelserne.

Vi har et godt udgangspunkt.

Velfærdsuddannelserne er stærkt repræsenteret i alle regioner, og knap halvdelen

[48 pct.] af de nye studerende, der startede på en af de fire største velfærdsud-

dannelser i 2018, valgte at starte på et uddannelsessted uden for en af de største

byer.

Generelt er antallet af studerende, der starter på en videregående uddannelse

uden for de fire største byer, steget siden 2010.

Derudover ser vi nye uddannelsestilbud opstå på uddannelsesstationer rundt om i

landet. For nylig har jeg godkendt en uddannelsesstation af sygeplejerskeuddan-

nelsen i Herning, så der er en god kobling til det nye supersygehus.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/5

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Uddannelses- og forskningsministerens talepair fra samrådet 20/11-19 om initiativer som vedrører vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne

Uddannelsesstationerne muliggør, at en del af uddannelsen foregår i en by, hvor

der ikke er så mange uddannelsestilbud i forvejen.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har indhentet foreløbige erfaringer

fra de uddannelsesstationer, som er i gang.

Erfaringerne viser flere positive aspekter.

Uddannelsesstationerne kan rekruttere studerende fra de lokale miljøer, som må-

ske ikke ellers ville tage en videregående uddannelse.

Derudover kan uddannelsesstationerne være ‘forsøgslaboratorier’ for udvikling og

brug af nye digitale undervisnings- og tilrettelæggelsesformer. Eller samarbejde

med det lokale erhvervsliv. Som f.eks. uddannelsesstationen af markedsførings-

økonom i Skjern, hvor de oplever et tæt samarbejde med de lokale virksomheder.

Nogle af uddannelsesstationerne viser sig at have så godt rekrutteringsgrundlag,

at de kan omlægges til hele uddannelsesudbud. Der er allerede tre af uddannel-

sesstationerne, der er i gang med at blive omlagt til hele ordinære uddannelser.

Det drejer sig om uddannelserne til bioanalytiker i Kalundborg, au-tomationstekno-

log i Fredericia samt automationsteknolog i Hedensted.

Det er gode eksempler på levedygtige udbud af uddannelser.

På baggrund af de foreløbige erfaringer med uddannelsesstationerne vil jeg nu se

på, om vi med fordel kan gøre ordningen endnu mere fleksibel.

Jeg ser gerne endnu flere uddannelsesmuligheder i hele landet.

Samtidig skal vi gøre det klogt. Der er nogle vigtige forudsætninger for, at decen-

trale uddannelsesmuligheder er levedygtige og langtidsholdbare

–

det er målsæt-

ningen:



Der skal være grundlag for et stærkt fagligt miljø



Der skal være tilstrækkelig lokal efterspørgsel på arbejdskraft



Og der skal være et solidt rekrutteringsgrundlag af nye studerende.

Når de forudsætninger er til stede, er der et godt grundlag for levedygtige uddan-

nelser.

Derfor er det afgørende, at uddannelserne uden for de store byer er attraktive, så

de unge får lyst til at gå på uddannelserne. Hvis der ikke er nok studerende, er der

risiko for tomme undervisningslokaler, og at uddannelsen må lukke ned igen. Og

det er hverken godt for de unge studerende eller for økonomien.

Derfor kræver det et grundigt forarbejde, når vi arbejder frem mod flere gode ud-

dannelsesmuligheder i hele landet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/5

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Uddannelses- og forskningsministerens talepair fra samrådet 20/11-19 om initiativer som vedrører vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne

Et vigtig element er i den forbindelse et tæt samspil mellem kommunerne og de vi-

deregående uddannelsesinstitutioner. Jeg oplever, at mange kommuner er opta-

get af at bidrage til at skabe gode muligheder for at styrke uddannelserne, og at

gøre det attraktivt for de unge at blive i de byer, hvor de er vokset op.

I min første tid som minister har jeg besøgt en række uddannelsessteder. Her har

jeg blandt andet set gode eksempler på praksisnære samarbejder mellem kommu-

ner og velfærdsuddannelser, som er med til at styrke uddannelsernes lokale foran-

kring.

Som for eksempel Professionshøjskolen Absalons samarbejde med en række

kommuner i Region Sjælland, hvor de mangler lærere, om den såkaldte skoleba-

serede læreruddannelse, hvor de studerende under deres uddannelse er beskæf-

tiget på en skole i en tredjedels-stilling. De samme tanker så jeg på UCL Erhvervs-

akademi og Professionshøjskole med deres trainee forløb for lærerstuderende.

Eller på læreruddannelsen i Fredericia, hvor de unge kan tage deres uddannelse

via et traineeforløb, som er en uddannelsesmodel, der er udviklet sammen med

kommunerne i trekantområdet.

Uddannelsesinstitutionerne fortæller mig, at de med de her samarbejdsmodeller

har positive erfaringer med målrettet at afhjælpe lærermangel i kommuner, der lig-

ger langt fra en læreruddannelse og derfor kan have vanskeligere ved at rekrut-

tere nye lærere.

På mine besøg rundt omkring i landet har jeg også fået indtryk af de fordele, der

kan være ved de mindre udbudssteder. De studerende, jeg har mødt, fortæller

blandt andet om, hvordan sammenholdet er stærkt og trivslen er høj, fordi de stu-

derende og underviserne kender hinanden godt. Der er et særligt sammenhold og

en stolthed over professionen. Derfor har jeg fået et godt indtryk af de små ud-

bud.

For at understøtte en udvikling i retning af bedre muligheder for uddannelse i hele

Danmark, skal vi blive klogere på både uddannelsesbehovet og rekrutteringspo-

tentialet i forskellige dele af landet.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte er i gang med en kortlægning af

uddannelseslandskabet, så vi får et fælles udgangspunkt at tale ud fra.



Hvordan har udviklingen har været i udbudssteder de sidste mange år?



Hænger det godt nok sammen med befolkningstætheden og ungdomsår-

gangene?



Og er der lokal efterspørgsel efter arbejdskraft? Her skal vi også se på erfa-

ringerne fra uddannelsesstationerne. Kan vi hente inspiration fra, hvordan

de virker i deres lokale miljøer?

Jeg vil bruge kortlægningen som udgangspunkt for at gå i dialog med kommuner,

regioner og uddannelsesinstitutioner. Fordi der hvor det lykkedes, er det fordi det

er en fælles opgave.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/5

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Uddannelses- og forskningsministerens talepair fra samrådet 20/11-19 om initiativer som vedrører vilkårene for og udviklingen i landdistrikterne

Det er min ambition, at jeg kan igangsætte den dialog allerede i starten af det nye

år, så vi kan indfri potentialerne. Og det er mit håb, at det kan føre til endnu bedre

uddannelsesmuligheder til gavn for hele Danmark.

Tak for ordet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/5