Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
SUU Alm.del Bilag 57, ULØ Alm.del Bilag 15
Offentligt
2098055_0001.png
Sådan skaber vi et mere
lige sundhedsvæsen
DANSKE PATIENTER ANBEFALER, AT:
•
regeringen sammen med Danske Regioner og KL indfører
en social variabel
i det rutinemæssige kvalitetsarbejde.
Ved systematisk at koble data om socioøkonomiske
forhold til øvrige kvalitetsindikatorer får både klinikere og
beslutningstagere et løbende indblik i, hvem der har adgang
til ydelser, hvem der får udbytte af ydelser, og hvordan
udviklingen ser ud lokalt og nationalt. Det skaber transparens
og grundlag for udvikling af sundhedssystemet.
Der mangler ensretning, kontinuitet
og transparens i dokumentationen
af den sociale ulighed i sundhed.
Den manglende systematik gør det
svært at vide, hvor og hvordan der
skal sættes ind mod den ulighed, der
reproduceres i sundhedsvæsenet.
Der er brug for en langt mere
ambitiøs tilgang til arbejdet med
den sociale ulighed i sundhed – og
en mere ambitiøs brug af den data,
som allerede indsamles i dag.
•
data om social ulighed i sundhed afrapporteres
på
aggregeret niveau som led i det nationale kvalitetsprogram,
så der bliver sat fokus på området og skabes incitament til
forbedring af indsatser.
•
myndighederne etablerer fora,
hvor bedst tilgængelige
viden om social ulighed i sundhed (både forskningsresultater
og praksiserfaringer) indsamles og bredes ud til sundheds-
væsenets aktører.
•
regeringen, Danske Regioner og KL sikrer systematisk
inddragelse af patienter
og pårørende i de enkelte
behandlingsforløb. Brugerinddragelse kan skabe et mere
patientcentreret sundhedsvæsen, der i højere grad møder
patienternes behov og præferencer. Systematisk inddragelse
af alle patienter kan have positiv effekt på den sociale
ulighed i sundhed.
•
regeringen indfører faglige retningslinjer som sikrer
kvaliteten af patientforløb,
også på tværs af sektorer.
Retningslinjerne skal som minimum indeholde standarder for
kvaliteten af de kommunale sundhedstilbud. Begge dele har
til formål at mindske den geografiske variation, og løbende
monitorering skal sikre, at der bliver levet op til kravene.
DANSKE PATIENTER
1
 ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 15: Henvendelse af 31/10-19 fra Danske Patienter om en række anbefalinger til arbejdet mod social og geografisk ulighed
2098055_0002.png
Baggrund
Multisygdom rammer oftere og hårdere blandt
patienter, der har en kort uddannelse og lav
indkomst, end blandt patienter, der har en lang
uddannelse og høj indkomst
1
. Patienter, der har
en kort uddannelse, lav indkomst og bor alene,
får sjældnere optimal behandling
2
på hospitalet
end patienter, der er bedre stillet
3
. Og antallet
af speciallæger per indbygger er markant lavere
i Region Nordjylland end i Region Hovedstaden
på trods af, at sygdomsbyrden er større i det
nordjyske
4,5
.
Der er ulighed i sundhed i Danmark. Uligheden er
både social og geografisk, og den kommer til udtryk
gennem hele sygdomsforløbet: Diagnosticering,
behandling, overlevelse og rehabilitering
6
. Det
er hverken retfærdigt eller rentabelt, at nogle
patienter har adgang til langt højere kvalitet end
andre.
Selv om der har været et stort politisk fokus på
ulighed (i hvert fald retorisk set) de sidste mange
år, er der en udtalt mangel på nationale indsatser
på området. De seneste års største bidrag til
belysningen af den sociale ulighed i sundhed er
tilvejebragt via forskningsprojekter. Projekterne
har givet os uundværlig viden om uligheden, men
desværre kun på afgrænsede områder, og derfor
mangler vi et overblik over det samlede problem.
Det gør det svært at vide, hvor der skal sættes ind.
Der mangler systematik i arbejdet mod ulighed
i sundhed, og det er op til regeringen, Danske
Regioner og KL at vise retningen og sørge for
fremdrift.
En national indsats mod social og geografisk
ulighed i sundhed kræver en ambitiøs strategi
for vedvarende indsamling og anvendelse af
data om sociale faktorer og om kvalitetsforhold.
Et større og mere ensartet vidensgrundlag om
uligheden i sundhed vil skabe transparens, og
løbende monitorering af udviklingen (i både den
sociale og den geografiske ulighed) vil skabe
incitament til forbedring. Det gælder for alle dele
af sundhedsvæsenet – også almen praksis og
kommunerne, hvor der i langt højere grad end i dag
skal indsamles data for at øge viden om ulighed.
Ulighed i sundhed: En kompleks størrelse
Ulighed i sundhed – både social og geografisk –
er en kompleks problemstilling, som går langt ud
over sundhedsvæsenets rammer. Indretningen
af uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og
boligmarkedet har ligeledes stor betydning
for forskelle i befolkningens helbredstilstand.
Problemet bliver således ikke løst med sund-
hedspolitiske indsatser alene, men man kan
stadig opnå store gevinster ved at målrette ind-
satser i sundhedsvæsenet.
Danske Patienter beskæftiger sig primært med
den del af uligheden, som sundhedsvæsenet er
med til at (re)producere. Her taler man typisk
om ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet,
ulighed i den behandling, man får, og ulighed i en
befolknings sundhedstilstand.
Derudover skal der gøres bedre brug af den eksis-
terende viden. Det skal være nemmere at udbrede
velfungerende initiativer fra én setting til en anden
– for eksempel gode erfaringer med systematisk
inddragelse af patienter og pårørende i praksis.
Endelig er der behov for faglige retningslinjer, der
sikrer kvaliteten i patientforløbene, hvis vi skal gøre op
med den urimelige geografiske variation, vi ser i dag.
1
Ørtenblad L, Jønsson AR & Meillier L. (2015): Komplekse liv:
Patientinddragelse som vej til et bedre hverdagsliv for multisyge?
Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 22, 83-101.
Forstået som behandling, hvor alle relevante procesindikatorer for
den gældende sygdom bliver opfyldt.
Rigsrevisionen (2019): Beretning om forskelle i behandlings-
kvaliteten på sygehusene. København: Statsrevisorerne.
Målt på selvvurderet helbred samt forekomsten af langvarig
sygdom i de to regioner.
Sundheds- og Ældreministeriet (2018): Lægedækning i hele
Danmark. Status på lægedækningsudvalgets forslag og politisk
aftale om bedre lægedækning.
Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O & Christensen AI. (2018):
Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Tabel
3.1.2 og tabel 2.1.1. København: Sundhedsstyrelsen.
Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O & Christensen AI. (2018):
Danskernes sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017.
København: Sundhedsstyrelsen.
Olsen MH, Kjær TK & Dalton SO. (2019): Social Ulighed i
Kræft i Danmark. Hvidbog. Kræftens Bekæmpelses Center for
Kræftforskning.
2
3
4
5
6
DANSKE PATIENTER
2
Oktober 2019