ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 15: Henvendelse af 31/10-19 fra Danske Patienter om en række anbefalinger til arbejdet mod social og geografisk ulighed

Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20, Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
SUU Alm.del Bilag 57, ULØ Alm.del Bilag 15
Offentligt

Social ulighed i sundhed

Der mangler ensretning, kontinuitet

og transparens i dokumentationen

af den sociale ulighed i sundhed.

Den manglende systematik gør det

svært at vide, hvor og hvordan der

skal sættes ind mod den ulighed, der

reproduceres i sundhedsvæsenet.

Der er brug for en langt mere

ambitiøs tilgang til arbejdet med

den sociale ulighed i sundhed – og

en mere ambitiøs brug af den data,

som allerede indsamles i dag.

Der er social ulighed i sundhed i Danmark. Rigsrevisionen har

dokumenteret, at patienter, der bor alene, har kort uddannelse

og lav indkomst, får dårligere behandling på hospitalerne end

dem, der har flere ressourcer. Det er på trods af, at patienterne

fejler det samme og derfor som udgangspunkt har samme

behandlingsbehov (Rigsrevisionen 2019). I en undersøgelse

fra 2016 gennemført af Mandag Morgen giver 53 procent af

danskerne udtryk for, at man som patient er nødt til selv at

insistere for at få den rette behandling og de rette undersøgelser

(Mandag Morgen & TrygFonden 2016:17). Det skaber en

forhandlingssituation, der falder lettere og mere naturligt for

nogle end for andre. Mennesker med en psykisk sygdom har

udsigt til at dø 15-20 år før restbefolkningen, og i en betydelig

andel af tilfældene kan overdødeligheden tilskrives fysiske

sygdomme, som patienterne ikke får tilstrækkelig behandling

for (Nordentoft et al. 2015). Også i Kræftens Bekæmpelse

har man for nylig påvist, at der er social ulighed i alle dele

af kræftforløbet: I diagnosticering, behandling, chancen for

overlevelse og i tilbuddene om rehabilitering (Olsen, Kjær &

Dalton 2019).

DANSKE PATIENTERS ANBEFALING:

1. Indfør en social variabel i kvalitetsarbejdet.

2. Gør social ulighed i sundhed til en del af det nationale

kvalitetsprogram.

3. Saml og udbred bedst tilgængelig viden om effektive

indsatser.

4. Stil krav om systematisk brugerinddragelse.

DANSKE PATIENTER

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 15: Henvendelse af 31/10-19 fra Danske Patienter om en række anbefalinger til arbejdet mod social og geografisk ulighed

De nævnte eksempler er blot få ud af mange under-

søgelser, som viser, at sociale og økonomiske faktorer

– som for eksempel uddannelsesbaggrund, indkomst og

civilstatus – har betydning for patienters adgang til og

udbytte af behandling i det danske sundhedsvæsen.

Undersøgelserne bidrager med vigtig viden på et kom-

plekst felt, men langt størstedelen af dem er projekt-

bårne. De begrænser sig derfor til enkelte diagnoser,

enkelte hospitalsafdelinger og afgrænsede tidsperioder.

Det betyder, at dokumentationen af den sociale ulighed

i sundhed i Danmark er uden kontinuitet og ensretning.

Det bliver derfor uklart, hvordan uligheden udvikler sig

fra år til år, ligesom det er svært at vide, hvor man skal

sætte ind i praksis.

Handling kræver viden, og der er behov for et løbende

fokus på social ulighed i sundhed i det lokale og natio-

nale kvalitetsarbejde, hvis uligheden skal mindskes. Det

kalder på en langt mere systematisk tilgang til, hvordan

vi indsamler viden – herunder, at der løbende bliver målt

og monitoreret på udviklingen.

Danske Patienter foreslår følgende tiltag, som kan skabe

incitament til og mulighed for læring og forbedring:

1. Regeringen, Danske Regioner og KL indfører en social

variabel i det rutinemæssige kvalitetsarbejde. Ved

systematisk at koble data om socioøkonomiske for-

hold til øvrige kvalitetsindikatorer får både klinikere

og beslutningstagere et løbende indblik i, hvem

der har bedst adgang til ydelser, hvem der får mest

udbytte af ydelser, og hvordan udviklingen ser ud

lokalt og nationalt. Det skaber transparens og grund-

lag for udvikling af sundhedssystemet.

Ulighed i sundhed: En kompleks størrelse

Ulighed i sundhed er en kompleks problemstilling,

som går langt ud over sundhedsvæsenets rammer.

Indretningen af uddannelsessystemet, arbejdsmarke-

det og boligmarkedet har ligeledes stor betydning for

forskelle i befolkningens helbredstilstand.

Problemet bliver således ikke løst med sundheds-

politiske indsatser alene, men man kan stadig opnå

store gevinster ved at målrette indsatser i sundheds-

væsenet.

Danske Patienter beskæftiger sig primært med den

del af uligheden, som sundhedsvæsenet er med til at

(re)producere.

2. Data om social ulighed i sundhed afrapporteres på

aggregeret niveau som led i det nationale kvalitets-

program, så der bliver sat fokus på området og ska-

bes incitament til forbedring af indsatser.

3. Myndighederne etablerer fora, hvor bedst tilgænge-

lige viden om social ulighed i sundhed (både forsk-

ningsresultater og praksiserfaringer) indsamles og

bredes ud til sundhedsvæsenets aktører.

4. Regeringen, Danske Regioner og KL sikrer systematisk

inddragelse af patienter og pårørende i de enkelte

behandlingsforløb. Brugerinddragelse kan skabe et

mere patientcentreret sundhedsvæsen, der i højere

grad møder patienternes behov og præferencer – og

systematisk inddragelse af alle patienter kan have

positiv effekt på den sociale ulighed i sundhed.

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 15: Henvendelse af 31/10-19 fra Danske Patienter om en række anbefalinger til arbejdet mod social og geografisk ulighed

Indfør en social variabel

i kvalitetsarbejdet

Al erfaring viser, at kvaliteten på et område forbedres,

når der laves løbende monitoreringer af indsatser, som

ledelser og myndigheder skal forholde sig til. Det er

oplagt at sætte den erfaring i spil og lave systemati-

ske målinger af, hvordan den sociale ulighed i sundhed

udvikler sig.

Data om hvem, der modtager behandling, og hvil-

ken behandling de modtager, indsamles allerede i vid

udstrækning. Oplysningerne bruges i forskningspro-

jekter, men på grund af juridiske barrierer kan data om

patienters socioøkonomiske forhold ikke integreres i det

rutinemæssige kvalitetsarbejde. Uden tilgængelig og

opdateret viden om udviklingen er det svært at tilrette-

lægge indsatser, som har effekt de rigtige steder. Det er

et problem, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at ned-

bringe den sociale ulighed i sundhed.

Danske Patienter mener, at vi i Danmark skal være langt

mere ambitiøse med den data, vi har til rådighed. Derfor

foreslår vi, at regeringen stiller krav om en social variabel

i det rutinemæssige kvalitetsarbejde – både i kommunalt

og regionalt regi. Ved systematisk at koble data om

socioøkonomiske forhold til øvrige kvalitetsindikatorer

får både klinikere og beslutningstagere et løbende ind-

blik i, hvilke indsatser der virker, og hvordan udviklingen

ser ud lokalt og nationalt. Det gælder selvfølgelig for alle

dele af sundhedsvæsenet – også almen praksis og kom-

munerne, hvor der i dag ikke indsamles tilstrækkeligt

data om behandlingskvalitet. Derfor skal der presses på

for, at disse data stilles til rådighed, så den sociale varia-

bel kan måles for hele behandlingsforløbet.

Forslaget kræver, at Folketinget vedtager en ændring

af reglerne om anvendelse af socioøkonomiske data.

I dag kan data om for eksempel uddannelse, indtægt

og tilknytning til arbejdsmarkedet kun tilgås som led i

afgrænsede forskningsprojekter, og oplysningerne må

ikke anvendes til kvalitetsudvikling eller til initiativer,

der er målrettet patientsikkerhedsarbejdet.

Anvendelsen af socioøkonomiske data skal foregå på

aggregeret og ikke-personhenførbart niveau.

tetsprogrammet, sikrer vi, at det bliver et ledelsesmæs-

sigt fokus at implementere initiativer, som kan mindske

den sociale ulighed i sundhed (Diderichsen, Scheele &

Little isf. Elling 2015:22).

Saml og udbred bedst tilgængelig viden

om effektive indsatser

Social ulighed i sundhed er en kompleks problemstilling,

og det er ikke ligetil at planlægge indsatser, som kan

nedbringe uligheden.

Meget tyder på, at der både er kulturelle og strukturelle

barrierer for, at alle patienter får den behandling, de har

behov for (se for eksempel Diderichsen 2011, Pedersen

2018, Olsen et al. 2019, Jønsson et al. 2019, Nyholm et

al. 2018).

Undersøgelser blandt sundhedsprofessionelle viser, at

personalet mangler tid, kompetencer og mulighed for

at planlægge forløb mere fleksibelt, hvis de skal kunne

tilrettelægge behandlingen på en måde, der tager hen-

syn til den enkelte patients forudsætninger og behov

(Brorholt 2016, Lægeforeningen 2018). Den brede opbak-

ning til Alliancen mod ulighed i sundhed - hvor Danske

Patienter også deltager - viser, at der er vilje og lyst til at

gøre en indsats. Men rammerne tillader det ikke altid.

Sundhedsvæsenets reproduktion af social

ulighed i sundhed

Det vides ikke med sikkerhed, hvad der gør, at

nogle har bedre forudsætninger for at få et

ordentligt udbytte af mødet med sundhedsvæse-

net end andre. En række studier indikerer dog,

at der både er strukturelle og kulturelle barrierer.

Strukturelle barrierer relaterer sig til spørgsmål

om organisering: Det fragmenterede behand-

lingsforløb og de knappe ressourcer i sundheds-

væsenet stiller krav til patienter og eventuelle

pårørende om, at de selv skal finde hoved og hale

i deres forløb. Brugerbetaling på visse behand-

lingstyper kan også ses som en ulighedsskabende

faktor.

Kulturelle barrierer relaterer sig til spørgsmål om

sociale interaktioner, kommunikation og frygt

for stigmatisering: Vigtige emner bliver ikke altid

adresseret – hverken af patienten eller de sund-

hedsprofessionelle. Der foreligger dog ikke meget

viden om, hvad der sker i mødet mellem læge og

patient.

Gør social ulighed i sundhed til en del af

det nationale kvalitetsprogram

I forlængelse af ovenstående bør regeringen tage initiativ

til, at data om social ulighed i sundhed i aggregeret form

bliver en inkorporeret del af det nationale kvalitetspro-

gram.

Målingen af den sociale ulighed skal følges tæt og være

offentligt tilgængelig, hvis der skal ske en udvikling.

Ved at sætte fokus på udviklingen, som man gør i kvali-

ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 15: Henvendelse af 31/10-19 fra Danske Patienter om en række anbefalinger til arbejdet mod social og geografisk ulighed

I forlængelse heraf vil det være en uheldig brug af res-

sourcer, hvis hver hospitalsafdeling, hver kommune og

hver praktiserende læge selv skal opfinde indsatser, som

potentielt kan mindske uligheden. Derfor skal der syste-

matisk samles viden om, hvordan forskellige indsatser

i sundhedsvæsenet virker – ligesom der skal gøres en

indsats for, at den viden bliver udbredt og anvendt flere

steder.

Danske Patienter opfordrer til, at der laves en videns-

bank om social ulighed i sundhed, og at der på tværs

af regioner og kommuner oprettes fora om ulighed.

Det kan for eksempel være i form af permanente

lærings- og kvalitetsteams.

Ved at gøre viden mere tilgængelig bliver det lettere

for behandlingsstederne at implementere nye tiltag og

udbrede ny viden blandt personalet. Der vil selvfølgelig

være behov for lokal tilpasning af initiativerne, men der

vil stadig være god mulighed for læring og erfaringsud-

veksling.

Vidensbanken skal samle viden om best practice base-

ret på erfaringer fra hele landet – desuden forsknings-

resultater og lignende fra de mange vidensmiljøer, der

beskæftiger sig med social ulighed i sundhed. Videns-

banken skal desuden følge de indsatser, der sættes i

gang som følge af monitoreringen (forslag 1 og 2), for

at identificere lokale tiltag med effekt og potentiale for

udbredelse.

Der er ofte blevet stillet spørgsmålstegn ved, om bru-

gerinddragelse øger eller mindsker den sociale ulighed i

sundhed. En gennemgang af litteraturen, som ViBIS har

foretaget i 2019, peger på, at systematisk inddragelse af

alle

patienter kan mindske uligheden. Metoden fælles

beslutningstagning øger signifikant outcome for sårbare

grupper, og systematisk anvendelse af metoden må der-

for antages at reducere social ulighed i sundhed.

På den baggrund anbefaler Danske Patienter, at rege-

ringen arbejder for at gøre brugerinddragelse til en fast

og systematisk del af sundhedsvæsenets praksis. Det

kræver, at der på lovgivningsniveau stilles krav om ind-

dragelse af patienter og pårørende i tilrettelæggelse af

behandlings-, pleje- og rehabiliteringsforløb, og at sund-

hedspersonale (både i kommuner og regioner) uddannes

og oplæres i relevante metoder. Det kræver endvidere,

at der er mere fleksible muligheder for at tilrettelægge

forløb, så de kan tilpasses til den enkelte patient.

Litteratur

Brorholt G. (2016): Bedre brugerinddragelse kræver mere end gode

intentioner. https://www.vive.dk/da/udgivelser/bedre-brugerinddragelse-

kraever-mere-end-gode-intentioner-7843/

Diderichsen F, Andersen I & Manuel C. (2011): Ulighed i sundhed – årsager

og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen.

Diderichsen F, Scheele CE & Little IG. (2015): Tackling Health Inequalities

Locally: the Scandinavian Experience. København: Københavns Universitet

Jønsson ABR, Guassora AD, Freil M & Reventlow S. (2019): What the

doctor doesn’t know: Diascarded patient knowledge of older adults with

multimorbidity. Chronic Illness.

Lægeforeningen (2018): Investér i sundhed.

Mandag Morgen & TrygFonden (2016): Sundhedsvæsenet – ifølge

danskerne.

Nordentoft M, Krogh J, Lange P & Moltke A. (2015): Psykisk sygdom og

ændringer i livsstil. København: Vidensråd for Forebyggelse.

Nyholm N, Halvorsen I, Mygind A, Christensen U & Kristiansen, M. (2018):

Diversity in cancer care: exploring social categories in encounters between

health care professionals and breast cancer patients. Scandinavian Journal

of Caring Sciences, bind 32, nr. 3, s. 1108-1117

Olsen MH, Kjær TK & Dalton SO. (2019): Social Ulighed i Kræft i Danmark.

Hvidbog. Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Pedersen, PV. (2018): Socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet.

København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Rigsrevisionen (2019): Forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene.

Stil krav om systematisk

brugerinddragelse

Der er stor forskel på, hvordan mennesker sætter deres

viden om (egen) sundhed i spil i mødet med sundheds-

væsenet. Undersøgelser peger på, at patienter, der bor

alene og har en kort uddannelse, eller som befinder sig

i en sårbar situation, ofte har svært ved at italesætte,

forstå og bruge oplysninger om deres helbred (Maindal &

Vinther-Jensen 2016; Olsen, Kjær & Dalton 2019; Jønsson

et al. 2019). Det kan få stor betydning for behandlings-

forløbet, både i forhold til diagnosticering og i forhold til

patienternes evne til at følge den igangsatte behandling

(compliance).

Brugerinddragelse kan være en måde at få den enkelte

patients viden, behov og ressourcer aktivt inkluderet

i behandling og pleje, så denne kan målrettes til den

enkelte patient.

DANSKE PATIENTER

Oktober 2019