Udvalget for Landdistrikter og Øer 2019-20
ULØ Alm.del Bilag 14
Offentligt
2096366_0001.png
Børne- Undervisningsministeriet
Att.: Minister Pernille Rosenkrantz Theil
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Regional Udvikling
Uddannelse og mobilitet
Kontakt: Morten Hvideland-Olsen
[email protected]
Direkte tlf. 2920 1042
25. oktober 2019
Journal nr. 18/37082
Side 1/2
Kopi til:
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Nuværende tilskudsregler og betydningen for geografisk uddannelsesdækning
Kære Pernille Rosenkrantz Theil
Regionsrådets udvalg for uddannelse og arbejdskraft havde i januar 2019 foretræde for Folketingets
daværende undervisningsudvalg om de gældende tilskudsregler og de problemer, som de afsted-
kommer, hvad angår den geografiske uddannelsesdækning.
Foretrædet resulterede i et ministerspørgsmål (spørgsmål 222 (alm. del)) til den daværende under-
visningsminister. Vi kan imidlertid konstatere, at tilskudsreglerne fortsat er uændrede, bortset fra nogle
midlertidige justeringer som følge af Finanslov 2019.
Vi tillader os derfor at rette henvendelse på ny.
I 2030 vil der ifølge befolkningsfremskrivninger være 9.000 færre unge mellem 16 og 19 år i Region
Syddanmark sammenlignet med 2017. På landsplan drejer det sig om 25.000 færre unge.
Udviklingen betyder, at uddannelsesinstitutionerne i stigende grad vil skulle kæmpe om at sikre et
bæredygtigt elevgrundlag for deres institutioner. Især de mindre institutioner er allerede nu under pres
i takt med, at antallet af ansøgere falder.
Der er på sigt en risiko for, at det vil svække den nuværende geografiske uddannelsesdækning. Det
betyder, at der for den enkelte elev kan blive længere til en ungdomsuddannelse samtidig med, at den
unges muligheder for uddannelsesvalg dermed snævres ind.
Regionsrådet i Region Syddanmark er ved flere lejligheder blevet gjort opmærksomme på, at de nu-
værende tilskudsregler både gør det vanskeligt for nogle institutioner at overleve på egen hånd,
samtidig med, at institutionernes økonomiske incitament til at fusionere med hinanden er begrænset.
Vi er bevidste om, at der et par gange siden 2016 er blevet indført nye tiltag, som har haft til hensigt at
gøre det mere økonomisk attraktivt at gennemføre campusdannelser og fusioner mellem skoler, men
ud fra dialogen med uddannelsesinstitutionerne er det vores opfattelse, at dette ikke er tilstrækkeligt.
En gennemgang af tilskudsreglerne har bl.a. vist, at:
Almene gymnasier, der fusionerer med erhvervsskoler, mister et basisgrundtilskud på ca.
920.000 kr. efter en overgangsperiode på fire år. Omvendt gælder det, at der ved en fusion
mellem to typer erhvervsskoler kan opnås en forøgelse af det samlede grundtilskud på ca.
200.000 kr. I Syddanmark har man først i Nyborg og senest i Ribe bevaret et lokalt udbud af
EUD og hhx ved at lade en lukningstruet mindre handelsskole fusionere ind i det lokale, alme-
Damhaven 12, 7100 Vejle
Tlf.: 2920 1042
www.regionsyddanmark.dk
ULØ, Alm.del - 2019-20 - Bilag 14: Henvendelse af 29/10-19 fra Region Syddanmark om nuværende tilskudsregler og betydningen for geografisk uddannelsesdækning
2096366_0002.png
Journal nr. 18/37082
Side 2/2
ne gymnasium. Som følge af grundtilskudsreglerne står man i Nyborg nu til at miste 920.000
kr. årligt fra 2020 og frem.
To almene gymnasier, der fusionerer, mister både et basisgrundtilskud på ca. 920.000 kr. og
uddannelsestypetilskuddet for det ene gymnasium, svarende til mindst 1,6 mio. kr. En eventu-
el fusion mellem to almene gymnasier vil dermed være forbundet med et meget stort tab i
grundtilskud.
Institutioner, der fusionerede før 1. januar 2016, kan kun opnå geografisk grundtilskud for én
institution (1 mio. kr.). Ved fusioner gennemført efter 1. januar 2016 er derimod mulighed for at
institutionerne kan opnå et geografisk grundtilskud svarende til summen af de fusionerede in-
stitutioners geografiske grundtilskud (2 mio. kr. eller mere). Det betyder eksempelvis, at de
fusionerede institutioner i Struer og Lemvig kun får geografisk grundtilskud for én institution
fordi de respektive fusioner fandt sted før 2016.
De mindre merkantile erhvervsskoler opnår et væsentligt lavere udkantstilskud end almene
gymnasier af tilsvarende størrelse. Der kan være tale om forskelle på op til knap 1,9 mio. kr.
for hhv. almene gymnasier og merkantile erhvervsskoler af samme størrelse. I Syddanmark er
denne problemstilling særligt udtalt, eftersom der i regionen er fire mindre merkantile er-
hvervsskoler med lavt udkantstilskud (Vestfyn, Tønder, Grindsted og Vejen). På Finansloven
for 2019 blev der godt nok afsat et særtilskud til små erhvervsskoler. Tilskuddet minimerer for-
skellen, men gælder pt. kun for 2019, hvorfor problemet vender tilbage i fuldt omfang i 2020.
Ved fusioner mellem erhvervsskoler af forskellige typer opretholdes udkantstilskuddet for beg-
ge skoler, mens dette ikke gælder for en fusion mellem et alment gymnasium og en
erhvervsskole, hvor udkantstilskuddet for erhvervsskoledelen bortfalder efter 4 år.
Det er vores forhåbning, at man i den tværministerielle arbejdsgruppe, som pt. er i gang med at kigge
på et eftersyn af taxameter og tilskudssystemet, vil forholde sig aktivt til de fem problemstillinger, vi
peger på i dette brev.
Vi er bevidste om, at det er en kompleks problemstilling. Det er imidlertid vores klare opfattelse, at der
er behov for en omlægning af reglerne for at sikre, at de i tilstrækkelig grad understøtter opretholdel-
sen af en bred geografisk uddannelsesdækning i en tid med fortsat faldende ungdomsårgange i både
Syddanmark og i store dele af resten af landet.
Venlig hilsen
Stephanie Lose
Regionsrådsformand
Tage Petersen
Udvalgsformand
Damhaven 12, 7100 Vejle
Tlf.: 2920 1042
www.regionsyddanmark.dk