Småøerne, 15. september 2019
Småøerne: LAG og FLAG 2014-2019 (en status)
LAG Småøerne fordeler midler fra både Landdistriktsprogrammet og Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet
(FLAG). Vi har i perioden 2015-2019 haft en økonomisk ramme til projekter på i alt 12.154.000 kr. fra
landdistriktsprogrammet og 3.758.000 kr. fra hav- og fiskeriudviklingsprogrammet.
LAG Småøerne har siden 2015
1)
givet LAG- og FLAG-tilskud til i alt 87 projekter. Heraf har 75 projekter et
direkte erhvervssigte
(med effekt på økonomi og beskæftigelse, herunder vækst i turismeerhvervet).
Pengene er gået til virksomhedsinvesteringer, havneinvesteringer, turismefaciliteter og erhvervsfremme.
Disse
erhvervsprojekter
har fået i alt 90 pct. af de midler, vi har fordelt i perioden 1. januar 2015 til 31.
august 2019. Dette svarer til cirka 14 mio. kr. i tilskud til erhvervsprojekter på småøerne i en periode på 4�½
år.
Derudover har vi givet støtte til 11 projekter, som alene har et mere rekreativt, kulturelt og socialt sigte og
med
stærk lokal forankring
(legeplads, sportsplads, beboerhus, bådhus m.m.).
Endelig har to større
bosætningsprojekter
opnået LAG-tilskud fra os. Her er målet at øge tilflytningen, men
begge projekter har desuden et erhvervssigte, idet der på småøerne er en nøje sammenhæng mellem
iværksætteri, virksomhedsudvikling og bosætning.
Vi har også givet tilskud til udarbejdelse af en række
lokale udviklingsplaner
– som alle har et
erhvervssigte. Nogle af disse udviklingsplaner handler om havneudvikling og lystsejlerturisme, mens andre
planer har et bredere sigte på ø-udvikling (fx i projekt
Helhedsplan for Avernakø, Bjørnø og Lyø, med
separate indsatsplaner for hver af øerne
hos Faaborg-Midtfyn Kommune).
Vores støtte beløber sig pr. projekt til mellem 50.000 kr. og 500.000 kr. De mindste tilskud giver vi typisk
som investeringstilskud til små virksomheder, der har brug for hjælp til indkøb af maskiner og udstyr.
Restauranten
Ved Vejen
på Anholt har fx fået tilsagn om 66.500 kr. til indretning af restaurationskøkken
m.m. De største tilskud går gerne til store udviklingsprojekter, fx har projekt
De små øer –
turistdestinationer med kvalitet
(rådgivning, netværk, Ø-PAS m.m.) modtaget 500.000 kr. i tilskud fra os.
Ifølge data i Erhvervsstyrelsens database (PROMIS) har de projekter, LAG Småøerne har støttet (og som er
afsluttet),
til dato genereret 12 jobs på småøerne. Disse jobs er skabt i 19
afsluttede
projekter med
erhvervs- og beskæftigelsessigte. Tilskuddet pr. skabt job har i gennemsnit været cirka 220.000 kr. De
igangværende (ikke-afsluttede) projekter forventes at skabe yderligere 40-50 jobs ifølge virksomhedernes
angivelser i Erhvervsstyrelsens database. Tallene viser også, at vores igangsatte, projekter forventes at
være med til at bevare mellem 50 og 70 jobs (som ellers vil være forsvundet).
Vores projekter har yderligere i følge Erhvervsstyrelens data trukket flere turister til småøernes
turismevirksomheder og attraktioner. De virksomheder, der har fået vores tilskud, og som har
afsluttet
deres projekt, vurderer således, at projekterne har skabt en vækst på cirka 5300 dagsturister og 2200
overnatninger.
1