Talepapir
Arrangement
Hvornår
Åbent samråd vedr. SU til
vandrende arbejdstagere
18. februar 2020, kl. 14.00
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål B
Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen vil leve op til de
forpligtigelser vedrørende SU til vandrende arbejdstagere, som SU-
forliget fra 2013 fastsatte?
Svar
Tak for ordet - og for muligheden for at tale om denne vigtige sag.
Jeg vil indledningsvis bruge lidt tid på at gennemgå baggrund og
fakta i denne sag, så vi har et fælles grundlag for at drøfte sagen.
Jeg håber, at de af jer, som har siddet med det her i mange år og
kender sagen godt, vil bære over med mig.
[LN-dom og SU-forlig i 2013]
I 2013 afsagde EU-Domstolen en dom, som
–
kort sagt
–
betød, at
studerende fra EU/EØS-lande fik lettere adgang til at få status som
vandrende arbejdstagere og på den baggrund være berettiget til
dansk SU
–
i det følgende kalder jeg disse for vandrende arbejdsta-
gere.
På det tidspunkt havde vi ikke et klart grundlag for at vurdere, hvad
konsekvenserne ville være. Derfor aftalte SU-forligskredsen et loft
for SU til vandrende arbejdstagere på, hvad der i dag svarer til 442
mio. kr.
Forligskredsen aftalte også at følge udviklingen i udgifterne til SU til
vandrende arbejdstagerne gennem en årlig status fra ministeriet.
Siden da har SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere været sti-
gende. Og de overskred det aftalte loft første gang i 2017 med 24
mio. kr.
[Tidligere initiativer. VLAK reduktioner.]
Skiftende regeringer har afsøgt mulighederne for at begrænse SU-
udgifterne til vandrende arbejdstagere. Man har bl.a. undersøgt mu-
lighederne for at stramme adgangen til SU som vandrende arbejds-
tager, men det har vist sig kun at være muligt på ganske få punkter.