Fra:
Sendt:
17. februar 2020 02:00
Til:
Emne:
Forskning i Økosamfund
Til Folketingets Forskningsudvalg,
Økosamfund er fremtidslaboratorier, der eksperimenterer i bæredygtige bo- og livsformer. Økosamfundene
bidrager til omstilling på fire områder:
Socialt
- Handlestærke fællesskaber der på tværs af alder, uddannelse og ejerformer der skaber
rammer for det gode liv i bæredygtige bosættelser.
Økologi
- Husholdninger i økosamfund har et CO2 udslip der er 30-50 % lavere end den
gennemsnitlige danske husholdning
Økonomi
- Den lokale orientering bidrager med liv og nye virksomheder, der er et effektivt middel
mod landsbydød
Kulturelt
- Udvikle livsformer, hvor vi lever godt inden for planetens grænser.
I lyset af disse mangfoldige resultater
vil vi gerne invitere ordførerene og udvalgets sekretær til Landsforeningen
for Økosamfunds årsmøde, der i år har temaet Forskning i Økosamfund. En ny undersøgelse fra
Københavns Universitet
viser, at husstande i økosamfund har et CO
2
aftryk der er 30-50 % lavere end den
gennemsnitlige danske husstand. Den viden vil vi gerne formidle til den danske forskningsverden, med
henblik på at øge forskningen i de faktorer der gør, at økosamfundenes CO
2
aftryk er markant lavere.
Vi håber I har lyst til at deltage. Uanset hvad så håber vi, at I vil sende invitationen ud i Jeres netværk, så
den kommer ud til de forskere, der vil finde det relevant at forske i økosamfund.
Vores håb er, at økosamfundenes erfaringer kan bidrage med løsninger på klima- og biodiversitetskrisen og
inspirere civilsamfundet og politikere til en bæredygtig udvikling som fortsat giver nogle gode og berigende
livsvilkår.
Årsmødet afholdes på Munksøgård ved Roskilde den 20-22. Marts 2020. Invitationen er vedhæftet. Har du
spørgsmål vedrørende årsmødet, er du velkommen til at kontakte undertegnede.
Tilmelding sker på
www.okosamfund.dk/2020.
På vegne af Landsforeningen for Økosamfund
Ditlev Nissen
Medarrangør
Ditlev Nissen
Underviser & Facilitator -
Levende Lokalsamfund
Permatopia 70, 4653 Karise
Tlf.: 30484921 - Mail:
FOREDRAG:
En verden hvor vi lærer, at leve godt inden for planetens grænser.
Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen.
Kinesisk ordsprog