Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 83
Offentligt
2207775_0001.png
GØR 20’ERNE
EN HELHEDSORIENTERET INDSATS
TIL TRIVSLENS ÅRTI
MED
Vi står i en trivselskrise. Alt for mange studerende på videregående uddannelser i
Danmark mistrives og er stressede.
Gennem en årrække har mistrivslen været støt stigende. Tal fra Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet med besvarelser fra over 100.000 studerende viser, at cirka 1 ud af 5 altid eller ofte
har stærke stresssymptomer i forbindelse med deres dagligdag på studiet (UFM 2019). Tal
fra bl.a. den nationale sundhedsprofil, AC-fagbevægelsen, studiemiljøundersøgelserne og
Danmarks Evalueringsinstitut peger i samme retning.
Tallene og det billede af, at der er en tale om en krise, er i overensstemmelse med det vi som
studerende oplever på vores uddannelsesinstitutioner hver eneste dag. Måler man hvor mange
studerende, der oplever fysiske stresssymptomer i forbindelse med deres dagligdag på studiet
som f.eks. hovedpine og søvnløshed, som man gør ved Københavns Universitet, er tallet 48 % af
studerende – og tallet er endnu højere omkring eksamen (Københavns Universitet, 2019). Vi ser
ligeledes en stigning i antallet af ensomme studerende, og at tallet er rigtig højt (EVA, 2019).
Dette sker samtidig med, at vi ser et fald i studerende med funktionsnedsættelser, der dimitterer
fra vores uddannelsesinstitutioner (Danske Handicaporganisationer 2017), bl.a. fordi trivselskri-
sen rammer denne gruppe særligt hårdt (Perspektiv 2019).
Dette udspil skal læses som en række af de indsatsområder, beskrevet relativt kort, hvor
der politisk skal sættes ind. DSF står til rådighed, hvis ordførerne ønsker elementer i udspillet
uddybet yderligere og for samarbejde i øvrigt.
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Henvendelse af 13/2 fra Danske Studerendes Fællesråd om trivselsudspil
2207775_0002.png
DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
/ TRIVSELSUDSPIL 2020
1.1 KARAKTERER SKAL IKKE VÆRE DET PRIMÆRE FOKUS
Det øgede pres for at præstere og få høje karakterer har veldokumenterede konsekvenser for
studerendes trivsel. 42% af unge er enige eller meget enige i, at topkarakterer på uddannelse er
nødvendige for at få et godt liv (Psykiatrifonden, 2018). Mange bliver som følge af karakterpres-
set meget målfokuserede i deres læringstilgang. Det er nødvendigt at flytte fokus til feedback og
læring, og fjerne fokusset på det enkelte tal. Derfor er der også et behov for at justere reglerne, så
der gives større autonomi til, at studienævnene kan sammensætte karakterfri forløb
1
, hvor det
giver mening lokalt.
1.
PRÆSTA-
TIONSPRES,
KARAKTERER
OG
MANGLENDE
UNDERVISER-
KONTAKT
1.2 BEDRE FYSISK STUDIEMILJØ
Overordnede mål om studerendes sundhed og sikkerhed, der på en meningsfuld måde tilsvarer
de parametre, der beskrives i arbejdsmiljølovens paragraf 38
2
, bør indskrives i undervisningsmil-
jøloven. Det gælder både det, man ofte tænker som fysisk tilgængelighed, men også parametre
såsom lys og lyd kan have indvirkning. Det har også særlig betydning for studerende med handi-
cap (Perspektiv, 2019: 70-73).
42%
61%
48%
60,3%
...af unge
er enige eller meget enige i at topkarakterer på
uddannelse er nødvendigt for at få et godt liv, ifølge tal
fra Psykiatrifonden.
...af studerende
med handicap er bekymrede for, om de kan gennemføre
studiet pga. kravene om fremdrift (Danske Handicaporganisationer: 2017)
...af studerende
ved Københavns Universitet oplever
fysiske stresssymptomer i dagligdagen
...af de studerende
med funktionsnedsættelser, der deltog i
Perspektivs undersøgelse (2019) fortalte, at de aldrig eller
sjældent deltager i sociale arrangementer.
1
som reglerne er nu,
er dette reelt umuligt
mange steder, fordi der er
et loft over antallet af ka-
rakterfri fag, og disse tit
bliver brugt på fag, hvor
man ikke meningsfuldt
kan give en karakter der
er andet end bestået /
ikke bestået.
2
§38: “Arbejdet skal plan-
lægges, tilrettelægges og
udføres således, at det
sikkerheds- og sundheds-
mæssigt er fuldt forsvar-
ligt. Stk. 2. Anerkendte
normer eller standarder,
som har sikkerheds- eller
sundhedsmæssig betyd-
ning, skal følges.”
1.3 GIV KOMPENSATION FOR FREMDRIFT.
Økonomisk styring virker. I det nuværende bevillingssystem er der et aktivitets-og resultattil-
skud til universiteterne, hvor ca. 5 % af universiteternes uddannelsestilskud bindes op på frem-
drift. Dette udgør en væsentlig barriere, der stærkt vil begrænse effekten af alle tiltag regeringen
og folketinget måtte lave for trivsel. Frem til en eventuel afskaffelse af denne fremdrifts-meka-
nisme, bør disse penge geninvesteres i uddannelse på måder, der afbøder de uhensigtsmæssige
konsekvenser af disse.
2
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Henvendelse af 13/2 fra Danske Studerendes Fællesråd om trivselsudspil
2207775_0003.png
1.4 ØGET FEEDBACK OG MERE UNDERVISERKONTAKT
Klarhed i forventninger og undervisningskontakt har en veldokumenteret sammenhæng med
trivsel. Mange studerende oplever desværre et utilstrækkeligt indblik i, hvilke faglige krav, der stil-
les til dem og flertallet af studerende oplever manglende feedback og vejledning. Det er afgørende,
at studerende får feedback som et led i deres uddannelse på en didaktisk meningsfuld måde.
ANDEL STUDERENDE,
DER FØLER SIG MEGET
STRESSET.
FORDELT EFTER
GRADEN AF TILGÆNGELIGHED
FRA UNDERVISERE
Studerende med i
MEGET HØJ
grad
tilgængelige underv. (n=3.736)
Studerende med i
HØJ
grad
tilgængelige underv. (n=6.893)
Studerende med i
NOGEN
grad
tilgængelige underv. (n=5.171
Studerende med i
MINDRE
grad
tilgængelige underv. (n=1.497
Studerende med
SLET IKKE
tilgængelige underv. (n=246)
25%
28%
34%
44%
59%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kilde:
Danmarks Evalueringsinstitut, spørgeskema
blandt årgang 2017 og 2018 på de videregående ud-
dannelser. Note: Andel studerende, der føler sig meget
stresset, er målt med spørgsmålet: ”Har du i løbet af
den seneste måned følt dig stresset?” og dækker over
svaret ”Ja, meget”. Tilgængelige undervisere er målt
med spørgsmålet ”I hvilken grad er du enig i følgen-
de udsagn: Underviserne er tilgængelige for dialog
uden for undervisningen”. Begge spørgsmål er stillet
et halvt år efter studiestart. Data er vægtet, så analy-
seudvalget spejler populationen bedst muligt. Procen-
ter er afrundet til nærmeste hele tal.
1.5 LOKAL FORANKRING AF TRIVSELSINDSATS GENNEM STUDENTERVELFÆRDSRÅD
Ligesom man i Uddannelses- og Forskningsministeriet så et behov for at forankre indsatsen om
trivsel, er der behov for at forankre en trivselsindsats lokalt på universiteterne. Vi anbefaler efter
forbillede fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), at der oprettes rådgivende studentervel-
færdsråd på landets universiteter, der kan forankre og arbejde strategisk og langsigtet med at
øge studentervelfærden. Der vil være tale om et råd med rådgivende kompetence, der selvstæn-
digt kan indstille punkter til relevante organer. Rådet skal have en sammensætning, der sikrer et
bredt vidensgrundlag og hvor studenterrådene naturligvis gives en stærk stemme.
1.6 BEDRE DISPENSATIONSMULIGHEDER - OG MINDRE BEHOV FOR DEM
Studerende skal have bedre dispensationsmuligheder og man skal tage et kritisk blik på, hvornår
man behøver dispensation. Når man har stærke stresssymptomer over en længere periode, så kan
det føre til varig stress eller depression. For de studerende, som oplever at have en meget stresset
hverdag, men som endnu ikke er diagnosticerede, kan det være gavnligt at framelde et fag eller to
for at undgå at blive så syg, at man får en diagnose. Samtidig er dispensations-processen blevet en
stressfaktor i sig selv for mange at skulle navigere i, hvis man når til at have brug for det.
›
›
›
TRE KONKRETE OMRÅDER, DER KAN SÆTTES IND:
For det første, et opgør med tilbageværende fremdriftsincitamenter fra fremdrifts reformen, således
at den enkelte studerende får frihed til at tage studiet i et lidt lavere tempo, hvis man har behov for
det. Studerende kan godt både være ressourcestærke, men samtidig være i sårbare positioner.
For det andet, at universiteterne skal evaluere og revidere deres interne fremdriftsregler, så regler-
ne altid er så lempelige som muligt.
For det tredje skal dispensationsansøgninger følge den studerende, hvor det giver mening - f.eks.
ved ordblindhed. Der er ikke nogen grund til, at man skal bruge energi og ressourcer på at søge
om støtte, dispensationer og navigere i lange behandlingstider, hvis man tager kurser på et nyt
institut, fakultet eller universitet (Se også Perspektiv, 2019).
3
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Henvendelse af 13/2 fra Danske Studerendes Fællesråd om trivselsudspil
2207775_0004.png
DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
/ TRIVSELSUDSPIL 2020
2.1 ØREMÆRK PENGE TIL TRIVSEL OG STUDIEMILJØ FOR STUDERENDE
Arbejdsmiljørådet disponerer årligt over et tocifret millionbeløb til forbedring af arbejdsmiljøet.
Studiemiljøet på uddannelsesinstitutionerne bør ligestilles med arbejdsmiljø, da det svarer til de
studerendes arbejdsmiljø og forbedringer af studiemiljøet og trivsel bør prioriteres på lignende
vis med en indsats, der kan søges af universiteterne målrettet specifikke forbedringsprojekter. Vi
foreslår, at man afsætter en substantiel mængde penge øremærket til at arbejde strukturelt med
trivsel på uddannelsesinstitutionerne årligt. Studerende bør inddrages i fordelingen/udmøntnin-
gen af pengene, ligesom rektorer og undervisere også bør have en stemme i udmøntningen.
2.
FÆLLES-
SKABER,
PSYKOLOGHJÆLP
OG DIDAKTISKE
VÆRKTØJER:
VI SKAL HAVE
FLERE MED
66%
80%
58%
…af studerende,
der føler, at de ”slet ikke” får hjælp fra deres medstuderende,
føler sig meget stressede. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evaluerings-
institut. Blandt studerende, der føler de i ”meget høj grad” får hjælp fra deres
medstuderende, er tallet 25%
...af de studerende,
der henvender sig ved Studenterrådgivningen,
har et lidelsepres, der kan sammenlignes med ambulante
psykiatriske patienter.
…af de studerende
er ifølge en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut,
enten ensomme eller periodisk ensomme. Det svarer til, at 12% er ensomme, 46%
er periodisk ensomme og 41% er ikke ensomme. Andelen af studerende, der
overvejer at stoppe på deres uddannelse, er 5 gange højere blandt kategorien
”ensomme” sammenlignet med kategorien ”ikke ensomme”.
2.2 BEVAR, UDBYG, PRIORITÉR OG INVESTÉR I FÆLLESSKABER
Tal fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at en ud af otte studerende er ensomme
(EVA 2019). Når ensomhed, stress og mistrivsel skal bekæmpes, er fællesskaber centralt. For
at have et livligt og aktivt studiemiljø, skal der være gode rammer for sociale aktiviteter. Dette
kræver bl.a. investeringer i elementer som idræts- og sportsfaciliteter, grønne områder, kanti-
nefaciliteter, fælleslokaler, understøttelser af foreningsaktiviter, kontorer og lignende rammer,
der understøtter sociale fællesskaber, samt direkte støtte til lokale klubber. Der er behov for at
bevare, udbygge, prioritere og investere i sociale fællesskaber, efter mange års besparelser på
universiteterne, da vi har set, at det er nogle af de steder, der er blevet sparet. Samtidig har vi
set eksempler på, at indførelsen af f.eks. aftenundervisning presser tiden og den lokalemæssige
tilgængelighed til foreningslivet.
2.3 INDFØR GRATIS PSYKOLOGHJÆLP TIL STUDERENDE
Psykologhjælp er altid sidste udvej og der er desværre sket en stigning i antal studerende, der
har brug for den løsning i dag. Psykologhjælp skal derfor være tilgængelig og gratis for alle
studerende. Det skal gælde tilbud som Studenterrådgivningen såvel som det kliniske system.
Ventetiden til psykologhjælp skal nedbringes. Der skal indføres gratis psykologhjælp til alle
studerende. Derfor er vi rigtig positive over for det, der står i forståelsespapiret om emnet, og
opfordrer til snarlig handling på området. Det gælder også de studerende, der er over 25 år, og
derfor ikke nødvendigvis er direkte omfattet af aftalen i forståelsespapiret. Den Nationale Sund-
hedsprofil har vist, at der i perioden fra 2013 til 2017 er sket en procentmæssig stigning fra 29,3
til 41,3 i andelen af 25 til 34-årige under uddannelse, som oplever et højt stressniveau (Sundheds-
styrelsen, 2019).
4
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Henvendelse af 13/2 fra Danske Studerendes Fællesråd om trivselsudspil
2207775_0005.png
2.4 STUDIEVEJLEDNING
Det er vigtigt, at der investeres i en bedre og mere tilgængelig vejledning, som opsøgende ræk-
ker ud og griber studerende, der er på vej til at falde mellem to stole, i stedet for at stille meget
høje krav til studerende, der allerede står i en sårbar situation. Der skal fra politisk hånd skabes
rammerne for en god studievejledning. Vi skal for det første have en mere opsøgende studie-
vejledning. For det andet, er der behov for en indsats for at gøre det gennemsigtigt, at man kan
henvende sig til studievejledningen, hvis man har brug for hjælp: f.eks. har man gode erfaringer
med at omdøbe studievejledningen til studie- og trivselsvejledningen på RUC. Samtidig er det
vigtigt, at studievejledningen er i stand til at henvise den studerende til det rigtige sted første
gang, hvis de har brug for yderligere hjælp.
2.5 REVIDER UNDERVISNINGSMILJØLOVEN.
Det gode arbejdsmiljø er en forudsætning for trivsel på arbejdspladsen. Arbejdstagere er
omfattet af den 90 paragraffer lange arbejdsmiljølov. Denne lov gælder ikke for studerende, som
i stedet er dækket af undervisningsmiljøloven. Den nuværende lov er kun 9 paragraffer, som på
mange områder er utroligt mangelfuld og som har brug for en opdatering for at være tidssvaren-
de. Det er væsentligt, at en revidering inddrager os studerende - vi er hverdagens eksperter og
derfor eksperterne i vores eget undervisningsmiljø.
2.6 GIV TRIVSELS-VÆRKTØJER TIL UNDERVISERE: DIDAKTISK OPKVALIFICERING
Som led i en generel årlig opkvalificering af alle undervisere, bør undervisere gives redskaber,
der kan hjælpe dem med at forbedre trivslen. Selvom det er væsentligt ikke at “elevliggøre” stu-
derende, er det underviseren/vejlederen, der er didaktikeren og skal opkvalificeres med de værk-
tøjer, der gør, at de er i stand til at varetage opgaven. Her kan man med fordel tage inspiration
fra nogle af de konsulent-indsatser Ventilen og Studenterrådgivningen har lavet for undervisere.
De enkelte studienævn bør dog kunne vælge at omprioritere ressourcerne og rette dem mod
bestemte grupper af undervisere, som studienævnet vurderer, har særlige behov.
5
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Henvendelse af 13/2 fra Danske Studerendes Fællesråd om trivselsudspil
2207775_0006.png
DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
/ TRIVSELSUDSPIL 2020
24%
43%
3.
DE STORE
RAMMER
34%
…er hvor meget lavere
unge med betalingsproblemer scorer på
livstilfredshed,
sammenlignet med unge uden betalingsproblemer, ifølge en undersøgelse fra For-
brugerrådet Tænk. Unge med betalingsproblemer scorer 5,8 på denne skala, hvilket er
markant lavere end unge uden betalingsproblemer, der i gennemsnit scorer 7,2.
Skalaen strækker sig fra 0 - det værst tænkelige liv, til 10 - det bedst tænkelige liv.
... bruger hele deres SU
eller mere på boligudgifter. Desværre er
mange studerendes omkostninger til boliger væsentlig højere end det.
Det viser en undersøgelse fra Dansk Magisterforening (2019) blandt
deres medlemmer, der studerer.
...af studerende
er enige eller helt enige i, at deres arbejde gør, at
de ikke kan koncentrere sig om deres studier (Analyse og Tal, 2015).
700 MILLIONER
TUSINDVIS
3000 KR.
...er tallet
SU’en årligt nedreguleres med, anslået ud
fra aftaleteksten fra SU-reformen i 2013. Det betyder,
at SU’en i mange år ikke har fulgt med lønningsniveauet
i samfundet.
…af studerende
er bekymrede for deres boligsituation, ifølge en
undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2019, der også
påviser sammenhængen mellem mistrivsel og boligsituation
blandt studerende.
…er det et gennemsnitligt
minimumsbudget for en studerende
går i underskud, for en studerende der lever af SU og får boligstøtte,
ifølge Nordea. Det er med 0 kroner afsat til uforudsete udgifter.
6
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Henvendelse af 13/2 fra Danske Studerendes Fællesråd om trivselsudspil
2207775_0007.png
3
bl.a. Når man flytter
hjemmefra; Når man
starter på en uddannelse;
Hvis man skifter studie og
hvis man bliver (meget)
forsinket på grund af
sociale omstændigheder
som dødsfald i familien,
sygdom, stress etc.;
Hvis man stifter familie
og får børn; Hvis man
får konstateret handicap/
permanent funktions-
nedsættelse
3.1 SU OG ØKONOMISK TRIVSEL
Økonomisk trivsel er et fundament for stabilitet i hverdagen for alle - også studerende. Derfor er
det vigtigt at sikre et ordentligt levegrundlag og stabilitet i økonomien og det er problematisk, at
vores generationskontrakt gradvist eroderes (Kilde: SU reformen). 43% af studerende bruger hele
deres SU eller mere på boligudgifter, ifølge Dansk Magisterforening (2019). SU’en er her central
og vi mener grundlæggende, at vi skal i gang med at diskutere, hvordan vi kan skabe bedre leve-
vilkår for vores studerende, så vi kan bevæge os tættere på den relative fattigdomsgrænse, og får
en SU der er til at leve af – f.eks. ved at gøre den skattefri. Der er en klar sammenhæng mellem
en økonomi i ubalance og mistrivsel (Trygfonden og Forbrugerrådet Tænk, 2018)
3.2 GÆLD OG ØKONOMISK MISTRIVSEL
10 procent af unge, der færdiggør en lang videregående uddannelse, har gentagende betalings-
problemer, og risikerer at komme i RKI. En gennemsnitlig studerende, der får SU og boligstøtte,
har ifølge Nordeas minimumsbudget 3000 kroner i underskud. Gældsproblemer kan derfor på
lang sigt bedst modvirkes, ved at forbedre levevilkår for studerende. Men der er også brug for
informations- og rådgivningsindsatsen, der rækker ud og er aktivt opsøgende. Denne skal bl.a.
være særlig synlig: når man står overfor ændringer i ens levesituation
3
. (DSF og Danske Bank,
2011:
Når gæld bliver et problem;
Danske Bank, 2018)
3.3 TRANSPORT & BOLIG
Et ordentligt sted at bo inden for en afstand, der muliggør, at man kan tage aktivt del i studiemil-
jøet, er et nødvendigt fundament for at trives som studerende. Vi ser at frafald er højere, når man
bor længere fra studiet end ellers sammenlignelige studerende (EVA 2019). Rejsetiden tager tid fra
andre studierelevante aktiviteter som fx tid på læsesal eller at deltage i gruppearbejde eller sociale
aktiviteter på studiet. Derudover stiger transportomkostningerne i takt med afstanden. Studeren-
de presses økonomisk hårdt af høje boligpriser og den lave dækningsgrad i de større studiebyer
betyder, at mange unge kæmper med at finde tag over hovedet - særligt under studiestart. Mange
af de boliger, man kalder studieboliger i dag, er ikke reelt betalelige for studerende. Et ordentligt
sted at bo, er vigtig for at have en tryghed og ro om studierne - og er det ikke til en pris, der er til at
overskue, forværres studerendes økonomiske trivsel.
4.
AFSLUTNING
Dette udspil skal læses som en række indsatsområder, beskrevet relativt kort, hvor der politisk
skal sættes ind. Der er også elementer, der ikke er med her, selvom de også er væsentlige. Dels
fordi nogle elementer i trivsel skal løses lokalt, dels fordi det er en kompleks problemstilling.
F.eks. er den sociale- og faglige integration på studiet i studiestarten vigtigt (se f.eks. Tinto; 1993,
2008), men er i høj grad ikke taget med her, da det ikke er noget der skal løses nationalt, men
lokalt. Samtidig er de studerendes indflydelse på egen hverdag vigtig, og det kræver gode lokale
rammer for demokratiet, studenterrådene, studienævn, fagråd mm., såvel som bedre inddragelse
af os i ministeriets og de relevante styrelsers arbejdsgange. Vi opfordrer samtidig til, at man
læser det brev, som er medsendt udspillet.
For yderligere information eller spørgsmål kan der rettes henvendelse til:
DSF’s formand Johan Hedegaard Jørgensen på tlf. 28 19 45 00 eller [email protected]
eller levevilkårspolitisk ordfører og næstformand, Søren Fauerskov Hansen på
tlf. 28 19 45 02 eller [email protected].
7
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Henvendelse af 13/2 fra Danske Studerendes Fællesråd om trivselsudspil
2207775_0008.png
DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD
/ TRIVSELSUDSPIL 2020
TAK FOR INPUTS,
MØDER OG DISKUSSIONER
I FORBINDELSE MED
UDARBEJDELSEN TIL
› Tænketanken Perspektiv
› Ventilen
› Danske Handicaporganisationer
› Forskningsprojektet ”Studielivsprojektet”
› Forbrugerrådet Tænk/plus på kontoen.
› Danske Universiteter
› Akademikerne
› Trivselskontoret ved Uddannelses og Forskningsministeriet
8