UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Notat om afsluttende rapport for pilotprojekt vedr. grønlandske studerendes gennemførsel af videregående uddannelser i Danmark, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 74
Offentligt

Grønlandske

Studerende

Aarhus Universitet

Udvikling, gennemførsel og

evaluering af en studiestøttende

indsats for studerende med

grønlandsk sproglig og kulturel

baggrund i videregående

uddannelse i Region Midt

Afsluttende rapport for pilotprojekt til forbedring af grønlandske studerendes

gennemførsel af videregående uddannelser i Danmark.

Rådgivnings- og støttecentret

2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 74: Notat om afsluttende rapport for pilotprojekt vedr. grønlandske studerendes gennemførsel af videregående uddannelser i Danmark, fra uddannelses- og forskningsministeren

INDHOLD

Forord......................................................................................................................................................................... 1

Resume og forslag til indsatser ................................................................................................................................... 2

Forslag til indsatser ........................................................................................................................................................ 3

Uddannelsesorienterede indsatser ........................................................................................................................... 3

Tilværelsesorienterede indsatser. ............................................................................................................................. 4

1. Indledning............................................................................................................................................................... 5

1.1 Baggrund for projektet............................................................................................................................................. 5

1.2 Projektets organisering ............................................................................................................................................ 5

1.3 Projektets organisatoriske forankring ...................................................................................................................... 6

2. Beskrivelse af problematik og mål med projektet ................................................................................................... 7

2.1 Projektets overordnede udformning ........................................................................................................................ 7

2.2 Vejledning til læsning af rapporten .......................................................................................................................... 9

2.3 Metodebeskrivelse ................................................................................................................................................. 10

2.3.1 Interviewmetoder og kodning........................................................................................................................ 11

2.3.2 Teoretisk og erfaringsbaseret læsning og kategorisering .............................................................................. 12

3. Fase 1, forår 2018 ................................................................................................................................................. 14

3.1 Beskrivelse af Rådgivnings- og støttecentrets pædagogiske praksis ..................................................................... 14

3.2 Afdækning af hvilke specifikke problematikker, studerende med grønlandsk baggrund oplever i forbindelse med

studiestart på en dansk videregående uddannelse...................................................................................................... 16

3.3 Profilbeskrivelse #1 ................................................................................................................................................ 18

3.3.1 Tilværelsen ..................................................................................................................................................... 18

3.3.2 Universitetets forventninger og krav ............................................................................................................. 19

3.3.3 Kvalificerende studiepraksis ........................................................................................................................... 20

3.3.4 Socialiserende studiepraksis .......................................................................................................................... 20

3.3.5 Subjektiverende studiepraksis ....................................................................................................................... 21

3.4 Afdækning af hvilke tiltag i det eksisterende tilbud, som kan inddrages til at støtte de grønlandske studerende i

at opnå en god start på studielivet i Danmark ............................................................................................................ 21

3.4.1 Hvilke behov er ikke dækket af tilbuddet allerede?....................................................................................... 24

3.5 Tilpasninger af tilbuddet inden for de eksisterende vejledningsrammer ............................................................... 26

3.5.2 Introforløb med mentor ................................................................................................................................. 27

3.5.3 Forløb med trivselsvejleder ............................................................................................................................ 27

3.5.4 Forløb med læse-/ skrivevejleder................................................................................................................... 29

3.5.5 Forløb med studiementor .............................................................................................................................. 31

3.6 Afdækning af øvrige eksisterende tilbud i Region Midt og ændringer af Rådgivnings- og støttecentrets interne og

eksterne procedurer ..................................................................................................................................................... 34

3.7 Opsummering ......................................................................................................................................................... 35

4. Fase 2, efterår 2018 .............................................................................................................................................. 37

4.1 Iværksættelse og gennemførsel af forløb .............................................................................................................. 37

5. Fase 3, forår 2019 ................................................................................................................................................. 40

5.1 Målgruppens oplevede problematikker ................................................................................................................. 40

5.1.1 Sammenligning af problematikker fra profilbeskrivelse #1 og problematikker fra afklaringssamtalerne ..... 40

5.2 Den opdaterede profilbeskrivelse........................................................................................................................... 41

5.3 Diskussion af målgruppens oplevede problemstillinger ......................................................................................... 44

5.4 Oplevet hjælpsom støtte ........................................................................................................................................ 46

5.5 Oplevet hjælpsom støtte, som ikke var beskrevet i tilbudsbeskrivelsen fra Rådgivnings- og støttecentret .......... 56

5.5.1 Analyse og diskussion af oplevet hjælpsom støtte ........................................................................................ 57

5.6 Tilpasning af eksisterende tilbud og udvikling af nye tilbud .................................................................................. 61

5.6.1 Diskussion af tilpasninger og nyudviklinger af tilbud til målgruppen ............................................................ 64

5.7 Opsummering ......................................................................................................................................................... 70

6. Konklusion ............................................................................................................................................................ 71

Bilagsliste ................................................................................................................................................................. 73

Forord

Målet med denne rapport er at beskrive fremgangsmåder og resultater fra et pilotprojekt, som

Rådgivnings- og støttecentret ved Aarhus Universitet har gennemført i 2018-2019.

Pilotprojektet er en del af en større arktisk strategisk indsats, der har til hensigt at forbedre

studerende med grønlandsk sproglig og kulturel baggrunds gennemførsel af videregående

uddannelse i Danmark.

Tak til

Hanne Balsby Thingholm (Center for undervisningsudvikling og digitale medier, Aarhus

Universitet), Ph.D. og adjunkt i uddannelseskompetence med fokus på udvikling af

metakommunikative undervisnings- og læringsmiljøer.

Anne Overgaard Clausen (Det grønlandske hus, Region midt), uddannet cand. phil. fra Aarhus

Universitet. 23 års erfaring som uddannelsesvejleder i Det Grønlandske Hus og initiativtager til og

igangsætter af forskellige frafaldspræventive aktiviteter for studerende med grønlandsk baggrund.

Dorte Lindvald Pedersen (Vejledning og studieinformation, Aarhus Universitet),

uddannelsesvejleder ved Uddannelsesbetjening og vejledning, Administrationscenter Health.

Ansvarlig for projektarbejde på Health (Aarhus Universitet) med fokus på imødekommelse af

grønlandske førstesemestersstuderendes behov, samt tovholder på fakultetets samarbejde med

det grønlandske hus med fokus på vidensdeling.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Resume og forslag til indsatser

Dette pilotprojekt har haft til formål at udvikle, gennemføre og evaluere en studiestøttende

indsats for studerende på videregående uddannelser med grønlandsk sproglig og kulturel

baggrund i Region Midt. Projektet er en del af en større arktisk strategisk indsats, der har til

hensigt at forbedre denne gruppe studerendes gennemførsel af videregående uddannelse i

Danmark.

Pilotprojektet har vist, at de grønlandske studerende, på linje med danske studerende, oplever

forskellige typer vanskeligheder som følge af overgangen til et nyt miljø og nye krav på den

videregående uddannelse. Hos de grønlandske studerende i projektet træder disse vanskeligheder

frem i forstørret grad. Derudover er flytningen fra Grønland til Danmark for mange forbundet med

et betydeligt kulturskifte, der kræver revision, tilpasninger og udvikling af tænke- og handlemåder

for at kunne begå sig i en radikalt anderledes kultur. På den vis bliver de studerende med

grønlandsk sproglig og kulturel baggrund stillet over for en meget stor mængde udviklingsopgaver

og krav, som det kan være vanskeligt at realisere med den tid og energi, som den enkelte har til

rådighed.

Projektet har samlet set vist behov for at etablere støtteformer, der kan assistere denne gruppe

studerende i at håndtere de mange udviklingsopgaver, som de stilles overfor. Det har vist sig, at

det er muligt at etablere en tilpasset ydelse til denne gruppe på baggrund af erfaringer med

studiestøtte til studerende, der modtager SPS, men at der samtidig er behov for tilpasninger og

nyudvikling af tilbud og rammer i en bredere kontekst. Med sådanne indsatser er håbet, at de

studerende med grønlandsk baggrund vil opleve en studiestart, som giver dem mod på og

kompetencer til at gennemføre en for dem relevant videregående uddannelse.

Projektet er blevet afviklet i tre faser. I den første fase blev målgruppens støttebehov afdækket, og

på baggrund heraf udvikledes et støttetilbud målrettet gruppens behov. I den anden fase blev det

nye støttetilbud afprøvet, og i tredje fase blev den afviklede støtte evalueret.

Evalueringen viste, at de studerende havde et højt udbytte af støtten, og at støtten har gjort en

væsentlig forskel for dem i forbindelse med deres studiestart. En central faktor i støtten har været

den stabile og faste tilknytning og relation til en vejleder med faglig viden om målgruppens behov

og vilkår som studerende i Danmark. Gennem denne støtte er det blevet muligt for de studerende

at udvikle indsigt i egen situation, funktionsmåde og uddannelsesrammer og at agere i

uddannelseskonteksten, så de har kunnet realisere deres faglige mål. Studiestøtten har således

vist sig som en vigtig faktor for de tilknyttede studerende i forhold til at komme godt i land med

studiestarten i Danmark.

I projektet har det vist sig, at de studerende har udbytte af de eksisterende vejledningstilbud i

Danmark, men at der derudover er en række udækkede behov, som kalder på en yderligere

indsats. For det første er der behov for at udvikle en uddannelsesorienteret vejledningsindsats til

målgruppen, så studerende med grønlandsk baggrund kan få bedre vejledning på de

uddannelsesinstitutioner, som de uddanner sig på, og kan få vejledning i at udvikle kompetencer,

der er nødvendige på det aktuelle uddannelsesniveau. For det andet er der behov for at styrke den

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

tilværelsesorienterede indsats, så studerende allerede inden de flytter fra Grønland til Danmark

støttes til at forberede sig på tilværelsen som studerende i Danmark samt i den første tid i

Danmark støttes til at danne relationer og netværk, der bidrager til social og kulturel tilknytning i

begyndelsen af studietiden og muligvis senere.

Projektet viser desuden, at det eksisterende SPS-system, der er målrettet studerende med

funktionsnedsættelser, rummer interventionsformer, der kan bidrage til at studerende med

grønlandsk baggrund øger deres mulighed for at deltage i uddannelse i Danmark.

Forslag til indsatser

På baggrund af pilotprojektet foreslås såvel uddannelses- som tilværelsesorienterede indsatser.

Uddannelsesorienterede indsatser

Disse fire foreslåede tiltag foregår alle i Danmark.

Uddannelse af særlige vejledere på uddannelsesinstitutionerne

Uddannelse af særlige vejledere, som fagmiljøer og studerende med grønlandsk baggrund kan

trække på på uddannelsesinstitutionen.

Den særlige vejleder skal have personlig tilknytning til den enkelte studerende og skal have faglig

viden om grønlandske studerendes behov og forhold samtidig med, at de skal have viden om

uddannelsesinstitutionen, fagmiljøerne på institutionen og tilgængelige vejledningstilbud.

De vigtigste vejlederkompetencer vil være, at:

kunne afdække individuelle problemstillinger og behov

guide til relevante interne og eksterne tilbud, fx indenfor og udenfor SPS-regi

have kendskab til uddannelsens specifikke mål og krav

have kendskab til problematikker, der er specifikke for målgruppen

have kendskab til grønlandsk kultur og samfund

Netværk

1. Etablering af fagligt netværk på tværs af uddannelsesinstitutioner for vejlederne, der har

særlig viden og kompetence inden for støtte til studerende med grønlandsk baggrund.

2. Etablering af samarbejde mellem kommende og allerede eksisterende vejledningstilbud

(bl.a. de grønlandske huse).

Personlig tilknytning til en vejleder, der har faglig viden om målgruppen

Alle nye grønlandske studerende tilbydes tilknytning til en vejleder med faglig viden om behov og

forhold for studerende med grønlandsk baggrund. Denne vejleder skal være en del af den

uddannelsesinstitution, som den studerende er optaget på.

Umiddelbart efter optagelse på uddannelsen bliver den studerende kontaktet af vejlederen, som

tilbyder et møde.

Mulighed for trivsels- og læse-/skrivevejledning samt mentorordning

Vejledningen varetages af vejledere, der har faglig viden både om målgruppens forhold og behov

og om rammer og krav på videregående uddannelser.

Vejledningen kan tilbydes til studerende gennem hele uddannelsesforløbet.

Temaer i vejledningen:

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

organisere studiehverdagen og skabe balance mellem studie og fritid

udvikle strategier til akademisk læsning og skrivning

indgå i sociale sammenhænge, fx studiegrupper og at til at indgå i kulturen på

studiet

få greb om fag og krav på studiet og at udvikle faglig retning og identitet

Tilværelsesorienterede indsatser

Disse tre grupper af tiltag foregår både i Grønland og Danmark, og det er vigtigt, at indsatserne i

de to lande er forbundet med hinanden.

Indsatser i Grønland før studiestart

1. Grundig information og vejledning i Grønland om, hvordan den kulturelle og sociale

overgang kan forventes at blive, så det ikke reduceres til ’hjemve’. Bedre forberedelse af

de studerende på denne udfordring.

2. Indføring i privatøkonomi og forståelse af, hvad ting koster i DK ift. SU – herunder almene

huslejeomkostninger i forhold til huslejeomkostninger.

3. Indføring i tidsstyring og planlægning – herunder brug af (digital) kalender til koordinering

af planlagte studie- og fritidsaktiviteter og planlægning af (arbejds-)opgaver forbundet

hermed.

Indsatser i Danmark før studiestart

1. Etablering af ’modtagergrupper’ eller netværk af danske unge, som introducerer de

studerende med grønlandsk baggrund til Danmark med fokus på:

Steder man kan lave sociale aktiviteter og møde andre unge; herunder fritidstilbud

og –aktiviteter

Faste sociale arrangementer (med ingen eller begrænset alkohol) mellem de

grønlandske studerende og de danske unge. Fx spisning, benyttelse af byens gratis,

udendørs rum, kulturelle tilbud, mv.

Udflugter ud i naturen med fokus på at introducere til strand, skov og anden natur

Introduktion til dansk humor, kultur og omgangsformer.

2. Etablering af frivilligordning for danske familier, så den enkelte studerende har fast kontakt

til en familie, hvor man kan tale løst og fast om tilværelsen i Danmark, og hvor hele

familien fungerer som ”bindeled” til dansk samfund og kultur.

Indsatser i Danmark efter studiestart

1. Faste oplæg ved grønlandske studerende i Danmark for nye studerende, hvor der eksplicit

fortælles om den sociale kompleksitet i form af eksempelvis hjemve, udfordringer med nye

familierelationer og –afstande, følelsen af at være helt anderledes, mv.

2. Opfølgning på indføring i privatøkonomi og forståelse af, hvad ting koster i DK ift. SU –

herunder almene huslejeomkostninger i forhold til huslejeomkostninger.

3. Etablering af netværk eller lignende med det formål at sætte fokus på eksempelvis

grønlandsk kultur og historie med henblik på, at de studerende får mulighed for at udvikle

deres grønlandske identitet samtidig med, at de udvikler deres tilhørsforhold til Danmark

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

1. Indledning

1.1 Baggrund for projektet

Som et initiativ under Uddannelses- og forskningsministeriets Strategi for forskning og uddannelse

vedrørende Arktis blev Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet i foråret 2018 bevilget

midler til et pilotprojekt med det overordnede formål at støtte nye studerende med grønlandsk

baggrund i at gennemføre deres studier. Dette har udmøntet sig i en indsats i Region Midt

omkring opstarten på videregående uddannelse og gennemførslen af det første semester.

Det grønlandske hus i Region Midt estimerede, at der ville være 15-25 studerende i målgruppen

for projektet pr. år. Dette estimat er fremkommet på baggrund af registreringer af antallet af

studerende tilknyttet Det grønlandske hus de seneste år. Rådgivnings- og støttecentret

forventede, at 14 studerende ville indgå i projektet.

Der blev søgt og bevilget kr. 485.000, - med henblik på at kunne

1. udvikle metoder til at understøtte grønlandske studerendes gennemførelse af

videregående uddannelser

2. tilbyde udredning af støttebehov for 14 nye grønlandske studerende i efteråret 2018 og

derefter et individuelt tilpasset studiestøtte- og/eller mentorforløb til de samme 14

studerende i efteråret 2018

3. beskrive virkemidler, der har effekt på gennemførslen for målgruppen

1.2 Projektets organisering

Aarhus Universitet bidrog samlet med

•

udvikling af metoder til evaluering af pædagogisk intervention i forbindelse med udvikling

af uddannelseskompetence i videregående uddannelse

•

udvikling af metoder til systematisk målsætning i udviklingen af uddannelseskompetence

•

udvikling af interventionsmetoder

•

udvikling af viden om relevante virkemidler

Vejledning og studieinformation, Aarhus Universitet bidrog med:

•

relevant deltager i fokusgruppeinterview

•

en samarbejdspartner, der kunne bidrage med viden i forbindelse med udviklingen af en

procedure for henvisning til Rådgivnings- og støttecentrets tilbud til nye studerende med

grønlandsk baggrund samt formidling af procedurer til det øvrige vejlederkorps i Vejledning

og studieinformation, Aarhus Universitet

Det grønlandske hus, Region midt bidrog med

•

kontakt til nye grønlandske studerende samt grønlændere, der er startet på en

videregående uddannelse

•

relevante deltagere fra Det grønlandske hus, der kunne deltage i et fokusgruppeinterview

•

en samarbejdspartner, der kunne bidrage med viden fx i forbindelse med udviklingen af en

procedure for henvisning til Rådgivnings- og støttecentrets tilbud til nye grønlandske

studerende

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

1.3 Projektets organisatoriske forankring

Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet yder støtte til studerende med specifikke

studievanskeligheder og samarbejder bredt med relevante nationale og internationale

samarbejdspartnere i forbindelse med udvikling og formidling af denne praksis. Centeret består af

et sekretariat og to fagteams: team for pædagogisk-psykologisk uddannelsesrådgivning og team

for læse-/skrivevejledning.

På Rådgivnings- og støttecentret møder studerende i videregående uddannelse, som er

berettigede til specialpædagogisk støtte via SPS-ordningen, i dag muligheden for at modtage

forskellige former for studiestøtte, som er tilpasset den enkeltes behov. De primære støtteformer

er udrednings-/afklaringssamtaler, individuelle forløb med en læse-/skrivevejleder, individuelle

forløb med en pædagogisk-psykologisk uddannelsesrådgiver og mentorforløb.

Udrednings-/afklaringssamtaler er en indledende individuel samtale med en læse-/skrivevejleder

eller pædagogisk-psykologisk uddannelsesrådgiver, hvor vejleder og den SPS-berettigede

studerende i fællesskab afdækker uddannelsesrelaterede behov og muligheder for støtte i forhold

til de beskrevne behov. Læse-/skrivevejlednings- og Pædagogisk psykologisk

uddannelsesrådgivningsforløb er individuelle udviklingsforløb hos en læse-/skrivevejleder eller

pædagogisk-psykologisk uddannelsesrådgiver, hvor uddannelseskompetencer og sproglige

kompetencer udvikles med afsæt i den enkelte studerendes specifikke behov. Mentorforløb er

individuelle forløb, som rammesættes af en læse-/skrivevejleder eller pædagogisk-psykologisk

uddannelsesrådgiver og typisk varetages af en ældre, mere erfaren studerende, som ikke er SPS-

berettiget, på samme fag. Denne type forløb sigter mod faglig, social og kulturel inklusion på

uddannelsen.

I kraft af medarbejdernes egen uddannelsesbaggrund og erfaring er der i begge fagteams et bredt

kendskab til uddannelsers krav og opbygning på det videregående niveau samt til

uddannelsesstederne i Region Midt, herunder de specifikke institutter og uddannelser. Dette har

gjort det muligt for centret at udvikle og etablere en mentorordning, hvor der rekrutteres og

ansættes mentorer primært fra Aarhus Universitet men også fra de øvrige videregående

uddannelser i Region Midt. Begge fagteams har ligeledes et tæt samarbejde med Vejledning og

studieinformation, studienævn o.l. på Aarhus Universitet samt med Styrelsen for Uddannelse og

Kvalitet.

Rapporten er udarbejdet af Bertil Norman Andersen (Cand.Mag.) fra Rådgivnings- og

støttecentrets læse-/skrivevejledningsteam, Louise Margrethe Pedersen (Cand.Psych.) fra

Rådgivnings- og støttecentrets pædagogisk-psykologisk uddannelsesrådgivningsteam og Louise

Kold-Petersen (Cand.Mag.) fra Rådgivnings- og støttecentrets læse-/skrivevejledningsteam.

Herudover har Hanne Balsby Thingholm, nu ekstern lektor ved Center for undervisningsudvikling

og digitale medier ved Aarhus Universitet, fungeret som metodisk sparringspartner i forbindelse

med udarbejdelsen af rapporten, og Vejledning og studieinformation og Det grønlandske hus har

bidraget som centrale kontakter til vejledningssystemet med særligt fokus på målgruppen.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

2. Beskrivelse af problematik og mål med projektet

Uddannelses- og forskningsministeriet har i løbet af de seneste år igangsat en række initiativer på

nationalt plan, som på kort og langt sigt skal understøtte mulighederne for, at grønlændere kan

gennemføre videregående uddannelser. Dette er sket for at understøtte en bæredygtig

samfundsudvikling i Grønland og Arktis (

Strategi for forskning og uddannelse vedrørende Arktis,

Uddannelses- og forskningsministeriet)

På lokalt plan er der også igangsat initiativer for at understøtte de grønlandske studerendes

gennemførsel på de videregående uddannelser. Eksempler herpå er ILIK-mentorprojektet, der er

forankret i de grønlandske huse, ansættelsen af en studiecoach ved de grønlandske huse samt

muligheden for at få bevilget psykologhjælp og ekstraundervisning via Den grønlandske

særordning.

På Aarhus Universitet har bl.a. det medicinske fakultet, Psykologisk Institut og Vejledning og

studieinformation haft særligt fokus på at kvalificere studievejledningstilbud til studerende med

grønlandsk baggrund.

Initiativerne er igangsat på baggrund af undersøgelser, som viser, at frafaldet blandt studerende

med grønlandsk baggrund i videregående uddannelse I Danmark generelt er højere end frafaldet

blandt studerende med dansk baggrund. F.eks. ligger frafaldet det første studieår på cirka 15

procent blandt studerende med dansk baggrund, mens det for studerende med grønlandsk

baggrund ligger på cirka 27 procent (Strategi for forskning og uddannelse vedrørende Arktis,

Uddannelses- og forskningsministeriet)

Dette pilotprojekt har haft til formål at udvikle, gennemføre og evaluere en studiestøttende

indsats for studerende med grønlandsk sproglig og kulturel baggrund på videregående

uddannelser i Region Midt med henblik på at støtte denne gruppe studerende i forbindelse med,

at de påbegynder studie.

Projektet tager udgangspunkt i aktuelle fremmende og hæmmende strukturer og faktorer, der kan

gøre sig gældende i forbindelse med denne gruppe studerendes møde med det videregående

uddannelsessystem i Danmark.

Rapporten har til formål at formidle fremgangsmåder og resultater af pilotprojektet og derved

levere viden, som kan anvendes bredt i det videre arbejde med at fremme grønlandske

studerendes gennemførsel af videregående uddannelse i Danmark.

2.1 Projektets overordnede udformning

Udgangspunktet for projektet har været at undersøge, om eksisterende strukturer i

vejledningssystemet i Region Midt kunne tilpasses således, at de ville kunne imødekomme

specifikke behov hos grønlandske studerende i forbindelse med studiestart på en videregående

uddannelse i Region Midt.

https://ufm.dk/publikationer/2016/filer/fi_rapport_arktisk_strategi_web.pdf

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Dette formål indeholder i sig selv flere arbejdsopgaver, som i projektet har været delt ud på 3

faser (illustreret i figur 1):

I fase 1 har opgaverne været at:

1. Beskrive det eksisterende tilbud

2. Afdække hvilke specifikke problematikker, studerende med grønlandsk baggrund oplever i

forbindelse med studiestart på en dansk videregående uddannelse og udarbejdelse af en

profilbeskrivelse (profilbeskrivelse#1) for målgruppen på baggrund heraf

3. Afdække hvilke tiltag i det eksisterende tilbud, som kan inddrages til at støtte de

grønlandske studerende i at opnå en god start på studielivet i Danmark

4. Afdække øvrige eksisterende tilbud i region midt, der kan henvises til

Tilpasse tilbuddet indenfor de eksisterende vejledningsrammer, således at det i videst

muligt omfang møder de specifikke udfordringer, der er særegne for de grønlandske

studerende

På denne baggrund udgjorde resultatet af fase 1 en nyformulering af det eksisterende

vejledningstilbud, som i fase 2 er blevet benyttet til at iværksætte støttetilbuddet til nytilkomne

studerende med grønlandsk baggrund samt til at evaluere resultatet af indsatsen i fase 3.

I fase 2 har opgaverne således været at:

1. Iværksætte og gennemføre forløb for grønlandske studerende

2. Indsamle information om benyttede støtteformer

3. Evaluere de grønlandske studerendes oplevelse af støtten og den forskel, som støtten har

gjort for deres mulighed for at finde sig tilrette i studielivet på en videregående

uddannelsesinstitution i Danmark.

Resultatet af fase 2 har været, at vi har indsamlet informationer om benyttede støtteformer samt

om de studerendes oplevelse af støtten.

I fase 3 har vi samlet, systematiseret, analyseret og diskuteret disse informationer i form af

indeværende rapport.

Her har vi tilsigtet at:

sammenligne i hvilket omfang de i profilbeskrivelse#1 beskrevne behov kunne genfindes i

afklaringen af de grønlandske studerendes behov i projektets fase 2, herunder opdatere

profilbeskrivelsen fra fase 1 til en profilbeskrivelse#2

2. beskrive de grønlandske studerendes oplevelse af støttetiltag, der har været hjælpsomme i

forbindelse med deres studiestart på en dansk videregående uddannelse samt at

sammenligne denne beskrivelse med de interventioner, der er beskrevet i

tilbudsbeskrivelsen

3. Beskrive de behov, de studerende ikke har kunnet få dækket af studiestøtte eller anden

støtte samt ideudvikling ift. nye tiltag, der vil kunne dække disse behov

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Fase 1 - Tilpasning af

eksisterende praksis

•Bred indsamling af

viden om

grønlænderes

oplevelse af at være i

DK. data:

Deltagelse i

temadage/workshop

•Indsamling af viden

om grønlænderes

oplevelse af at være

studerende i DK -

data:

Refleksionsnotater

Interview af

studerende og

vejledere

•På baggrund af

indsamlet viden

tilpasses RSCs praksis

til de oplevelser, der

er identificeret, og

en ny praksis

udvikles

Fase 2 - Intervention

•Individuelt tilpasset

studiestøtte til 14

førstesemester-

studerende med

grønlandsk sproglig

og kulturel baggrund

på baggrund af

nyudviklet materiale

og praksis

Fase 3 - Opsamling og

forslag til nye indsatser

•Hvordan oplevede

de grønlandske

studerende den

tilpassede

studiestøtte som RSC

tilbød?

•Videreudvikling af

RSCs praksis

•Fremover:

Nyt tilbud til

grønlandske

studerende på

Rådgivnings- og

støttecentret? Andre

udd. institutioner?

Andet?

Figur 1: Illustration af projektets tre faser og overordnede arbejdsopgaver. Modellen beskriver

processen, hvormed en ny

studiestøttende

indsats for en ny målgruppe blev udviklet, afprøvet,

evalueret og tilpasset for til sidst at munde ud i forslag til nye indsatser for målgruppen.

Opgaveløsningen i de enkelte faser vil blive gennemgået mere detaljeret i kapitel 3-5.

2.2 Vejledning til læsning af rapporten

Med dette kapitel ønsker vi at formidle en oversigt over indholdet i de enkelte dele af rapporten

for at øge læserens mulighed for overblik.

I forlængelse af dette afsnit beskriver kapitel 2

Metodebeskrivelse

de metodiske grundlag for

rapporten i form af interviewmetoder og metoder til kodning af de gennemførte interviews med

studerende med grønlandsk baggrund, vejledere, der arbejder med disse, samt af de afsluttende

evalueringssamtaler med deltagere i projektet.

De følgende kapitler er opbygget ud fra progressionen i de enkelte faser af pilotprojektet. Således

gennemgås i kapitel 3

Fase 1, forår 2018

de gennemførte aktiviteter i første fase af projektet. Her

beskrives først det tilbud (afsnit 3.1), som SPS-berettigede studerende ved Rådgivnings- og

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

støttecentret har til rådighed. Rammerne for og de beskrevne målsætninger med dette tilbud har

dannet grundlag for det udviklingsarbejde, der har pågået hen over hele projektperioden. I

forlængelse heraf beskrives den grundlæggende forståelse af begrebet uddannelseskompetence,

som vi arbejder med i projektet.

Efter beskrivelsen af det eksisterende tilbud beskrives gennemførslen af den indledende

afdækning af oplevede problematikker i forbindelse med studiestart hos grønlandske studerende

(afsnit 3.2), hvilket munder ud i en samlet profilbeskrivelse af gruppen (afsnit 3.3). Efter en derpå

følgende kortlægning af, hvilke oplevede behov et SPS-lignende tilbud umiddelbart kan dække, og

hvilke ikke kan dækkes (afsnit 3.4), beskrives (afsnit 3.5) tilpasningen af de enkelte elementer i

tilbuddet (afsnit 3.6). Derudover beskrives den afdækning, vi i projektet foretog af øvrige

eksisterende tilbud i regionen, som vi i vejledningstilbuddet havde mulighed for at henvise de

studerende til. Kapitel 3 afsluttes med en samlet opsummering af arbejdet i fase 1 (afsnit 3.7).

I kapitel 4

Fase 2, efterår 2018

beskrives projektets anden fase, herunder først hvilke kanaler, der

blev benyttet til at skabe kontakt til målgruppen og dernæst gennemførslen af de indledende

afklaringssamtaler med grønlandske studerende og de derpå følgende studiestøtteforløb.

Fase 2 blev afsluttet med evaluering af studiestøtteforløbene med de grønlandske studerende.

Resultatet af denne evaluering beskrives i kapitel 5

Fase 3, forår 2019.

Her sammenholdes først

projektets indledende profilbeskrivelse af målgruppen fra kapitel 3 med de problematikker, som

de grønlandske studerende, der havde deltaget i studiestøtteforløb, beskrev i

afklaringssamtalerne. Den udvidede forståelse, som dette førte til, er i kapitlet beskrevet ved at

lave en opdateret profilbeskrivelse af målgruppen (afsnit 5.2), som efterfølgende diskuteres (afsnit

5.3). Ovenpå den udvidede beskrivelse af oplevede problematikker i målgruppen følger de

grønlandske studerendes egentlige evaluering af studiestøtten (afsnit 5.4 og 5.5). Kapitel 5

afsluttes med en oversigt over de behov, som de studerende gav udtryk for ikke at have fået

dækket på tidspunktet for evalueringssamtalerne samt en diskussion af muligheder for

tilpasninger af de tilbudte studiestøtteforløb samt udvikling af nye tilbud til målgruppen.

Hele fase 3 opsummeres i afsnit 5.7, og derefter følger vores konklusioner på projektet i kapitel 6.

2.3 Metodebeskrivelse

Studiet af studerende med grønlandsk baggrunds oplevelse af mødet med en videregående

uddannelse i Region Midt er udført som et kvalitativt studie. Projektet er udført på baggrund af

det, Bente Halkier kalder en ’moderat socialkonstruktionistisk vinkel’ (Brinkmann & Tanggard,

2013, p. 122)

, som tager udgangspunkt i, at alle typer data er udtryk for ’social handling’ i

forskelligartede sammenhænge. Vi fokuserer som det centrale undersøgelseselement på de

deltagende subjekters oplevelse og deres beskrivelse af denne oplevelse. I projektet er der derfor

ikke kvantitative data eller effektmålinger, men der er dybdegående information om, hvordan

informantgruppen har oplevet de udfordringer, der er med at påbegynde uddannelse i Danmark

og oplevelsen af at modtage studiestøtte

I: Brinkmann, S. & Tanggard, L. (2013)

Kvalitative metoder – en grundbog.

København: Hans Reitzels forlag

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

2.3.1 Interviewmetoder og kodning

Vores informationer om informanternes oplevelser er primært indsamlet igennem interviews. Her

har vi udført individuelle, semistrukturerede interviews og fokusgruppeinterviews. Derudover har

vi benyttet os af observationsnotater fra grønlandske studerende og vores egne, generelle faglige

observationer i studiestøtteforløbene, som er fastholdt i logbøger for de enkelte forløb.

Det individuelle interview med en studerende med grønlandsk baggrund, der havde oplevet

studiestart i Danmark, blev i fase 1 udført som et åbent og semistruktureret interview. Interviews

med de øvrige studerende med grønlandsk baggrund, som havde oplevet studiestart i Danmark,

og vejledere for grønlandske studerende blev gennemført som fokusgruppeinterviews

struktureret efter ’den blandede tragtmodel’, hvor man starter med meget brede spørgsmål for i

så vid udstrækning som muligt ikke at lukke samtalen mellem interviewdeltagerne ned og give

plads til deltagernes perspektiver og deres interaktion med hinanden. Derefter går man over til en

mere stram model for strukturering, hvor der stilles spørgsmål med det formål at få så mange

forskellige synspunkter frem som muligt i gruppens sociale kontekst (Brinkman & Tanggard, 2013,,

p. 126)

Disse interviews blev transskriberet, og herefter blev der gennemført kodning i form af

meningskondensering og kategorisering på hvert udsagn som beskrevet i Brinkman & Tanggard,

2013. Herunder ses et eksempel på, hvordan kondenseringen er foregået. Meningskondensering

består i at kondensere essensen frem i udtalelser, så man får skabt mindre ’meningsenheder’.

Kategorisering tilføjer et mere analytisk lag, hvor grundproblematikken eller den ’psykologiske

essens’ uddrages/tolkes (Brinkmann & Tanggard, 2013). I tabellen herunder ses i venstre kolonne

et citat fra en studerende med grønlandsk baggrund. I kolonne to har vi skrevet de ord eller den

del af sætningen, som vi vurderer som essensen af udsagnet, og i kolonne tre er udsagnet

yderligere kategoriseret efter grundproblematik. Desuden kategoriseres grundproblematikken i

kolonne fire efter uddannelseskompetencemodens relevante kategori(er). Vi henviser til afsnit 3.1,

hvor uddannelseskompetencemodellen introduceres og forklares.

Udsagn (citat fra interview)

IP1: Ja ja jeg har det lidt det

samme det er svært for mig

også og be om hjælp eller

søg hjælp

Ord der har vægt

svært for mig også og be

om hjælp eller søg hjælp

•

Opsøge hjælp

kategorisering og kategori i

Uddannelseskompetencemodellen

Soc.

I fase to indsamlede vi vores anden hovedgruppe af information igennem evalueringssamtaler

med de studerende, vi havde haft i studiestøtte. Disse interviews havde også semistruktureret

form, men dette var et mere stramt struktureret interview, idet der var en lang række spørgsmål,

der skulle behandles, ligesom vi bad de studerende forholde sig meget konkret til oplevelser af

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

forandringer og væsentlighed af problematikker. I afklaringssamtalerne var en række

problematikker for den enkelte studerende blevet beskrevet, og i evalueringssamtalerne forholdt

interviewet sig specifikt til oplevelsen af udvikling af disse problematikker over tid. Her blev citater

skrevet ned af vejlederne under vejs i samtalen i evalueringsguiden, der fungerede som

interviewguide. Vi valgte ikke at optage og transskribere disse samtaler, da vi ønskede at lave så

fortroligt og åbent et rum som muligt og vurderede, at en optagelse ville kunne virke hæmmende

på de studerendes lyst til at tale ’rent ud af posen’. Dette materiale er også blevet kondenseret og

kategoriseret og danner baggrund for de fund og tolkninger af materialet, der fremgår i kapitel 5 i

rapporten.

2.3.2 Teoretisk og erfaringsbaseret læsning og kategorisering

Flere steder i vores materiale har vi benyttet os af læsning eller kategorisering af informationer,

som baserer sig på enten teori eller på den erfaring med studiestøtte, vi har som professionelle

vejledere. Det angives, når dette foregår.

Konkret skal fremhæves, at vi benytter uddannelseskompetencemodellen, der, som nævnt,

præsenteres i rapporten. Denne model giver anledning til, at vi kan analysere, hvor i den

studerendes samlede studieliv en oplevet problematik placerer sig. I tabellen ovenfor er ’opsøge

hjælp’ placeret som en problematik, der vedrører socialisering, og indsatser i forhold til dette ville

skulle ske på socialiseringsniveau. Andre forhold som eksempelvis boligsituation hører til i

kategorien

tilværelsen,

som ligger ud over studiet, og indsatser ift. dette er altså ikke en

uddannelsesmæssig opgave men hører til et andet sted. Disse kategoriseringer gør det altså muligt

at gruppere problematikker efter en teoretisk model, der beskriver studielivet.

Desuden laver vi enkelte steder en ’bottom-up-kategorisering’, hvor vi læser et materiale og

kategoriserer det på baggrund af vores faglige erfaringer som vejledere. Et eksempel er i

bearbejdningen af information om oplevet hjælpsom støtte, som fremkom i evalueringerne, men

som ikke havde været beskrevet som en del af tilbuddet. Her fremkom følgende kondenserede

udsagn om hjælpsomheden af studiestøtten blandt flere andre udsagn:

•

Tryghed i en relation, når man er langt væk hjemmefra

Tavshedspligten er vigtig

Hjælpsomt at sætte ord på tingene

At kunne tale om udfordringer og løsninger var afstressende

På baggrund af en faglig, erfaringsbaseret læsning af udsagnene kategoriserede vi disse udsagn

under kategorien ’Sætte ord på’ og kategorien ’relationen’. Disse kategorier eksisterede altså ikke

på forhånd men blev udledt af materialet og på baggrund af vores erfaringer som vejledere.

I kapitel 5 samles vores analyser, og vores fund præsenteres. Fundene præsenteres både i

tabelform og i analyse- og diskussionstekst. I analyserne og diskussionerne sætter vi mere aktivt

vores professionelle vejledererfaring i spil, idet vi her tolker materialet og kommer med forslag til

forståelser, tilpasninger og forandringer. Der er altså andre mulige læsninger og forståelser af

materialet på dette stadie. Vi står på den erfaring og teori, som Rådgivnings- og støttecentret har

udviklet i forhold til arbejdet med specialpædagogisk støtte under SPS-ordningen gennem mange

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

år, og disse forståelser har været retningsgivende for de muligheder, vi ser for gruppen af

studerende med grønlandsk baggrund (Se afsnit 3.1).

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

3. Fase 1, forår 2018

Som ovenfor beskrevet har opgaverne i fase 1 været at:

1. Beskrive det eksisterende tilbud på Rådgivnings- og støttecentret

2. Afdække hvilke specifikke problematikker, studerende med grønlandsk baggrund oplever i

forbindelse med studiestart på en dansk videregående uddannelse og udarbejdelse af en

profilbeskrivelse#1 for målgruppen på baggrund heraf

3. Afdække hvilke tiltag i det eksisterende tilbud, som kan inddrages til at støtte de

grønlandske studerende i at opnå en god start på studielivet i Danmark

4. Afdække øvrige eksisterende tilbud i region midt, der kan henvises til

5. Tilpasse tilbuddet indenfor de eksisterende vejledningsrammer, således at det i videst

muligt omfang møder de specifikke udfordringer, der er særegne for de grønlandske

studerende

6. Formålet med de i fase 1 beskrevne arbejdsopgaver har samlet set været at udarbejde et

tilpasset tilbud til nytilkomne grønlandske studerende på baggrund af det eksisterende

SPS-vejledningstilbud. I dette kapitel vil gennemførslen af de enkelte opgaver blive

beskrevet

3.1 Beskrivelse af Rådgivnings- og støttecentrets pædagogiske praksis

Ideen bag pilotprojektet har været at tage udgangspunkt i eksisterende strukturer i

vejledningssystemet i Region Midt. Det første skridt vi tog, var at beskrive den pædagogiske

indsats i vejledningstilbuddet på Rådgivnings- og støttecentret og derefter afdække yderligere

vejledningstilbud med relevans for gruppen i resten af regionen.

Formålet med Rådgivnings- og støttecentrets pædagogiske praksis er at støtte målgruppen i

udvikling af uddannelseskompetence gennem synliggørelse og udvidelse af studiemæssigt

handlerum.

Når studerende har særlige forudsætninger, som det er tilfældet med gruppen af studerende, som

er SPS-berettiget, vil de kunne opleve at have et mere begrænset eller restriktivt handlerum end

deres medstuderende. Dette kommer til udtryk som studiemæssige vanskeligheder, som opstår i

mødet mellem den studerende og de studiemæssige krav og forventninger. Støtten på

Rådgivnings- og støttecentret sigter mod at synliggøre og udvide dette handlerum som

kompensation for de indsnævringer i handlerummet, som nogle studerende med

funktionsnedsættelser oplever. Det er i pilotprojektet en grundantagelse, at disse indsnævringer

også kan findes hos personer, der, som det er tilfældet ved mange af de grønlandske studerende,

kommer til de danske videregående uddannelsesinstitutioner med en anden kulturel og sproglig

baggrund.

I den pædagogiske indsats for at udvide de studerendes handlerum arbejdes der på centret for at

fremme en afklaringsproces omkring egen motivation, ressourcer og begrænsninger i relation til

uddannelsens reelle krav samt på at fremme udviklingen af strategier til håndtering af forhold

med relevans for studielivet. De studerende støttes derved i at opnå og opretholde en kompetent

studiepraksis kendetegnet ved størst mulig selvstændighed i forhold til håndteringen af

uddannelsens krav og under hensyntagen til egen motivation og personlige

forudsætninger. Indikationer på, at der sker en udvikling hen imod en selvstændig studiepraksis,

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

er eksempelvis, at den studerende begynder at give udtryk for en egen faglig stemme samt at

træffe begrundede valg og fravalg, lave prioriteringer, vurderinger, træffe beslutninger og udøve

myndighed og dømmekraft i relation til sin egen:

•

Videnstilegnelse og –anvendelse:

Den studerende støttes i at videreudvikle eksisterende

og indarbejde nye strategier inden for læsning, skriftsproglig formidling, alment

akademiske arbejdsformer, generel studieteknik og fagspecifik videnstilegnelse.

•

Deltagelse:

Den studerende støttes i at videreudvikle eksisterende og indarbejde nye

strategier i forhold til deltagelse i studiemiljøet og i den specifikke faglige, sociale og

skriftsproglige kultur på studiet.

•

Forvaltning af tid, energi og indsats:

Den studerende støttes i at finde frem til og fastholde

en for vedkommende hensigtsmæssig balance mellem studiearbejde og fritid og i at finde

frem til den mest relevante prioritering af tid, energi og indsats.

På centret arbejdes der med realisering af de pædagogiske målsætninger med udgangspunkt i en

uddannelseskompetencemodel, som er udviklet på baggrund af centrets praksiserfaring

og teoretiske grundlag. Modellen er illustreret herunder:

Figur 2: Uddannelseskompetencemodellen

Uddannelseskompetencemodellen står teoretisk set på en systemisk grundforståelse af

mennesket. Den baserer sig på uddannelsesforsker Gert Biestas (2011)

forståelse af uddannelses

tre funktioner og på den kulturhistoriske virksomhedsteoris forståelse af mennesket som en aktivt

handlende og motiveret subjekt, der skabes af og skaber de omgivende sociale og strukturelle krav

og bindinger på praksis (Leontjev, 2002).

Biesta, G. J. J., & Joachim Wrang (2011)

God uddannelse i målingens tidsalder: Etik, politik, demokrati.

Århus: Klim.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

I modellen er den studerende placeret i midten med de forudsætninger og erfaringer, som

vedkommende bringer ind i uddannelseskonteksten. Her finder vi også den studerendes motiver

og mål for studiet (Leontjev, 2002)

. Rundt om den studerende er afbilledet tre sfærer (Biesta,

2011), som beskriver de tre hovedtyper af praksis, som den studerende vil skulle indgå i under

uddannelsen; 1) den kvalificerende, der vedrører videnstilegnelse, metodisk anvendelse og

studieteknik, 2) den socialiserende, der vedrører sociale relationer og kulturel integration på

studiet og endelig 3) den subjektiverende praksis, der vedrører det at udvikle en fagpersonlighed

og tilegne sig faget på en selvstændig måde. Rundt om dette finder vi studiets forventninger og

krav, som de eksisterer som kontekst for den studerende. Her er både tale om eksplicitte krav som

eksamenskrav, formkrav til opgaver, studieringens krav mv. Her ligger imidlertid også alle de

implicitte sociale og kulturelle krav, man mødes af, og som kræver afkodning (Leontjev, 2002).

Endelig finder vi den studerendes øvrige tilværelse yderst i modellen, hvor alle andre forhold end

studieforhold er placeret. Her finder vi familieforhold, boligforhold, kultur, venner og kærester,

økonomi osv. Selvom disse forhold ikke er en direkte del af uddannelseskonteksten, yder de

alligevel afgørende indflydelse på den studerendes muligheder og trivsel og må tænkes eksplicit

ind i strategier for en bæredygtig studiepraksis.

Når vi skal forstå en studerendes studiemæssige vanskeligheder, kræver det derfor, at vi både

forstår den studerendes forudsætninger, ressourcer, motivation og begrænsninger (fx

funktionsnedsættelser), den

specifikke

uddannelses krav og forventninger og den øvrige

tilværelses indflydelse. Herudfra kan vi afdække på hvilket niveau et givent forhold kan bidrage til

studiemæssige vanskeligheder, således at indsatsen kan rettes imod det relevante niveau og det

relevante forhold. Herefter kan vi arbejde med at understøtte uddannelseskompetence igennem

udvikling af strategier for kvalificering, deltagelse og subjektivering. Det er denne afdækning og

understøttelse, der er centres centrale indsats.

Vi henviser til, at man i bilag 2 ”Uddannelseskompetencemodellen - begreber og definitioner”

finder en mere detaljeret redegørelse for modellen.

3.2 Afdækning af hvilke specifikke problematikker, studerende med grønlandsk baggrund

oplever i forbindelse med studiestart på en dansk videregående uddannelse

Med henblik på at kunne udvikle et tilpasset tilbud til studerende med grønlandsk baggrund, var

det i fase 1 nødvendigt at afdække hvilke problematikker, grønlandske studerende typisk havde

oplevet i forbindelse med studiestart i Danmark. Forskellene imellem disse problematikker og

dem, vi oplever hos studerende, der modtager SPS, skulle identificeres.

Til dette formål indsamlede vi informationer i forskellige sammenhænge og med en række

metoder, som er visualiseret herunder.

Den samlede viden fra denne indsamling blev anvendt til at udfærdige en profilbeskrivelse, som

derefter blev anvendt til at sammensætte et relevant tilbud til nye studerende med grønlandsk

baggrund i fase 2.

Leontjev, A. N. (2002)

Virksomhed, bevidsthed, personlighed.

København: Hans Reitzels Forlag

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Vejledningsarrangementer - Observationer

Fokusgruppeinterview med vejledere

Refleksionsnotater fra grønlændere, som har

oplevet studiestart på en videregående

uddannelse

Fokusgruppeinterviews med

grønlændere, der har oplevet

studiestart i Danmark

Individuelt interview med en

grønlænder, der har oplevet

studiestart i Danmark

Første bud på profil

- hvem er den

Studerende med

grønlandsk

baggrund?

Figur 3: Illustration af arbejdsprocessen. Modellen læses ude fra og ind mod centrum og illustrerer

processen, hvor vi nærmede os en profilbeskrivelse af målgruppen.

Det første skridt i afdækningsprocessen var at opnå en første viden om målgruppen. Dette foregik

ved deltagelse på temadage, vejlederarrangementer og indledende samtaler med vejledere med

kendskab til målgruppen, specifikt vejledere fra Det grønlandske hus og vejledere fra Vejledning

og studieinformation på Aarhus Universitet. Formålene med disse aktiviteter var at opnå et

overordnet blik for de tematikker, der var relevante for målgruppen, og som kunne benyttes til at

udfærdige de efterfølgende fokusgruppeinterviews.

Det næste skridt i afdækningsprocessen var gennemførslen af fokusgruppeinterviews.

Forberedelsen af disse interviews foregik ved, at de studerende, som skulle inddrages, blev

udvalgt ud fra det kriterium, at de skulle have oplevet studiestart i det danske videregående

uddannelsessystem. Det drejede sig om to grupper studerende med grønlandsk baggrund: en

gruppe, som er aktive på en videregående uddannelse og en gruppe, som har været studerende

på en videregående uddannelse, men som enten ikke er studerende længere, eller som nu er

studerende på et lavere uddannelsesniveau.

At en studerende har grønlandsk baggrund indebar i denne sammenhæng, at vedkommende

havde figureret på Det grønlandske hus’ lister over studerende med grønlandsk baggrund, som er

optaget og skal starte på en videregående uddannelse i Region Midt. Dette udelukkede således

kun de studerende med grønlandsk baggrund i Region Midt, som ikke havde været i kontakt med

Det grønlandske hus.

For yderligere at kvalificere designet af interviewene og for i størst muligt omfang at lade

interviewdesignet være datastyret bad vi de udvalgte studerende om at udarbejde et

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

refleksionspapir, hvor de beskrev deres oplevelser i forbindelse med studiestart på en dansk

videregående uddannelse. Dette blev gjort på baggrund af forud formulerede, åbne spørgsmål

(Bilag 1: Invitation studerende). Den åbne datastyrede tilgang blev valgt med henblik på at få

adgang til målgruppens egen, umiddelbare beskrivelse af deres oplevelser i forbindelse med

mødet med det danske uddannelsessystem. På dette stadie var det vigtigt for os at undgå at

præge deres svar og dermed at komme til at begrænse informationsmængden.

Herefter lavede vi en opsamling og kondensering af de indsamlede informationer, således at de

kunne anvendes i designet af interviewguides.

Der blev derudover gennemført et individuelt interview med en studerende, som levede op til

kriterierne for udvælgelse, og som tilkendegav at være interesseret i at deltage i et interview, men

som af forskellige årsager var forhindret i at deltage i gruppeinterviewene. Dette valg skyldtes, at

vores sample (antal studerende) var mindre end ønsket.

Efter gennemførslen af interviews blev data i form af lydoptagelser behandlet ved transskribering

og kodning af materialet. Kodningen foregik i to faser: en meningskondensering, hvor meningen

med udvalgte interviewsegmenter blev sammenfattet, og derefter en kategorisering/tematisering,

hvor uddannelseskompetencemodellens elementer blev anvendt til at analysere og fortolke de

kondenserede interviewsegmenter. Den sidste del af arbejdet med afdækningen af hvilke

specifikke problematikker, studerende med grønlandsk baggrund oplever i forbindelse med

studiestart på en dansk videregående uddannelse, bestod i at samle den bearbejdede data i en

samlet profilbeskrivelse.

3.3 Profilbeskrivelse #1

Det følgende er en samlet præsentation af det første bud på en profilbeskrivelse, der

sammenfatter de grønlandske studerendes oplevede problematikker i forbindelse med studiestart

i Danmark, og som baserer sig på analyserne af interviews og observationer i fase 1. I beskrivelsen

oplistes de særlige oplevede faktorer, som i vores data beskrives som problematiske og/eller

vanskelige for studerende med grønlandsk baggrund i mødet med det danske videregående

uddannelsessystem, og som derfor kan antages at øge risikoen for frafald. Faktorerne er inddelt

efter de kategorier, som er defineret i den tidligere præsenterede uddannelseskompetencemodel

(se afsnit 3.1). Der er ikke foretaget nogen form for vægtning af de enkelte tematikker, fordi disse

antages at have forskellig vægt for den enkelte på forskellige tidspunkter i studieforløbet. Den

nedenstående oversigt skal derfor forstås som en række af tematikker, som af den enkelte

grønlandske studerende kan opleves at have varierende betydning for den studerendes trivsel i

starten af studiet eller senere i studielivet, hvorfor der løbende vil skulle tages højde for

behovsudviklingen.

3.3.1 Tilværelsen

Social integration

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

Nærhed til familie og familiens mulighed for støtte

•

Manglende opbakning og anerkendelse fra familien

•

Etablere danske venskaber og netværk

•

Udelukkende at have grønlandske venner i Danmark/dannelse af parallelsamfund

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

At have overskud til også at etablere danske netværk udover det grønlandske

Tilvænning til dansk alkoholkultur

Danskeres fordomme om grønlandsk alkoholforbrug

Ensomhed

Anderledeshed, ensomhed og fremmedgørelse

Manglende stabilitet i omgangskreds, når andre grønlandske studerende rejser hjem

At forstå samfundet (manglende almenviden og samfundsviden om Danmark – bl.a. pga.

begrænset internet i Grønland)

Sproglige vanskeligheder

Tilpasning til danske omgangsformer (fx en meget ’snakkende’, udadvendt kultur)

Fysisk miljø

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

Navigation og tilvænning til by

•

Tilvænning til varmere klima

•

Savn af Grønlandsk natur og ro

•

Manglende overskud til at lære studiebyen og lokale muligheder at kende

Kulturelle forskelle

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

tidsstyring, planlægning, organisering

•

At styre den store grad af frihed og ansvar/selvstyring

Praktiske og institutionelle anliggender

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

Forståelse af de offentlige systemer

•

Ansøge om oprettelse i de relevante systemer mm.

•

At få overblik over, hvad der skal gøres, prioritere i opgaverne og handle på dem (SKAT, SU,

bolig, studiet, bank, osv.)

•

Manglende udbud af videregående uddannelsesmuligheder i Grønland

•

Utilstrækkeligt fagligt niveau på uddannelserne i Grønland

•

At få økonomien til at hænge sammen

•

Utilstrækkelig information i Grønland om de danske uddannelser(s krav)

•

Manglende direkte, personlig hjælp til at navigere i systemerne, som de kender det fra

Grønland

•

Sammenfald af store mængder praktiske opgaver relateret til etableringen af tilværelsen i

Danmark med studiestart

3.3.2 Universitetets forventninger og krav

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

Et højt opgave- og læsepres

•

Tilgængeligheden af informationer om studiet

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Manglende, uigennemskuelig eller fragmenteret formidling af informationer og krav fra

uddannelsesstedet

Medstuderendes forudantagelser om grønlandske studerende

Sociale omgangsformer

Dominerende alkoholkultur på studiet

Stor niveauforskel på uddannelse i hhv. Danmark og Grønland (Højere krav og hårdere

bedømmelse i Danmark)

Forventning om høj grad af frihed/selvstændighed/egenansvar på danske

uddannelsesinstitutioner

Gode muligheder for at gemme sig i ”store” undervisningssituationer blandt mange

studerende (f.eks. store forelæsninger)

Forventning om at studerende skal kunne ”sælge sig selv”

Implicitte krav og forventninger fra studiets side

Fremdriftsreform (krav om hurtig gennemførsel og automatisk genindskrivning til

reeksamen)

Meget store mængder sociale muligheder, krav og forventninger

Fravær af struktur på hverdagen givet fra uddannelsens side

3.3.3 Kvalificerende studiepraksis

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

Læsning, formidling, opgaveløsning, begrebstilegnelse og akademisk sprogbrug på et andet

sprog end modersmålet (primært da/eng)

•

Mangel på overbliksdannelse, planlægning, strukturering og prioritering ift. studie og

hverdag

•

Manglende kendskab til uddannelsesstedets faglige krav

•

Manglende almenviden som danner forudsætning for faglig forståelse

•

Et utilstrækkeligt forudgående fagligt og sprogligt niveau sammenlignet med danske

studerende

•

At komme bagud med læsning, opgaver og beståelse af eksamener

•

Manglende erfaring med faglige studiestrategier

•

Nedsat hastighed i læsning, formulering og opgaveløsning ift. danske studerende

3.3.4 Socialiserende studiepraksis

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

Manglende overskud (tid, økonomi, mentale ressourcer) til at investere i sociale relationer

på studiet fra begyndelsen

•

At forstå og udtrykke sig i forhold til medstuderende, vejledere, undervisere, osv.

•

At etablere relationer

•

At skulle forholde sig til alkoholkultur som adgangsbillet til sociale relationer

•

At kunne sige fra og håndtere konfrontationer

•

Fordomme om grønlændere (fx de er tavse, drikker meget)

•

At turde spørge om hjælp, fortælle om problemer og stille spørgsmål

•

Stort behov for personlig kontakt

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

3.3.5 Subjektiverende studiepraksis

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

At leve op til krav om selvstændig styring og kritisk stillingtagen

•

Fravalg af ”danske” strategier med henblik på at bibeholde grønlandsk identitet

•

At spørge om hjælp, når man er udfordret

•

At få antastet egen identitetsforståelse som fagligt dygtig og kompetent

•

At få prioriteret og truffet valg i forhold til store mængder sociale krav og forventninger

•

Fejlvalg af studie på baggrund af manglende viden om de faktiske forhold og krav på

uddannelsen

•

At få afklaret, om studiet er det rigtige

•

Overskridelse af egne grænser for at leve op til fx sociale krav

3.4 Afdækning af hvilke tiltag i det eksisterende tilbud, som kan inddrages til at støtte de

grønlandske studerende i at opnå en god start på studielivet i Danmark

For at kunne foretage relevante tilpasninger af det eksisterende SPS-tilbud var der efter

profilbeskrivelse #1 behov for at afdække hvilke behov, der allerede kunne dækkes af SPS-

tilbuddet, som det var, og hvilke der ikke umiddelbart ville kunne dækkes uden tilpasninger eller

nyudvikling af tilbud.

For at anskueliggøre hvilke behov, det eksisterende tilbud forventedes at kunne dække, blev

behovene, som de blev beskrevet i Profilbeskrivelse #1, holdt op mod Rådgivnings- og

støttecentrets tilbudsbeskrivelse fra afsnit 2, hvori det fremgår hvilke fokusområder og temaer,

der kan arbejdes med i studiestøtten.

Dette er søgt anskueliggjort i tabel 1 nedenfor.

Tabel 1: I første kolonne fremgår elementerne fra Uddannelseskompetencemodellen samt de

underkategorier, der blev identificeret i Profilbeskrivelse #1. I anden kolonne fremgår de behov,

som blev identificeret i Profilbeskrivelse # 1, som det vurderes, tilbuddet kan dække og i tredje

kolonne fremgår det fokusområde fra Rådgivnings- og støttecentrets formålsbeskrivelse, som det

vurderes, at behovet kan dækkes under.

Kategorier i

Oplevede problematikker fra

Uddannelseskompetencemodell profilbeskrivelse #1, som ville kunne

dækkes af Rådgivnings- og

støttecentrets eksisterende SPS-tilbud

Tilværelsen

•

At have overskud til også at

Social integration

etablere danske netværk

udover det grønlandske

Fysisk miljø

•

Fokusområde i

formålsbeskrivels

Forvaltning af tid,

energi og indsats

Manglende overskud til at lære

studiebyen og lokale

muligheder at kende

Forvaltning af tid,

energi og indsats

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Universitetets forventninger og

krav

•

Kvalificerende studiepraksis

•

Socialiserende studiepraksis

•

Et højt opgave- og læsepres

Sociale omgangsformer

Forventning om høj grad af

frihed/selvstændighed/egenans

var på danske

uddannelsesinstitutioner

Gode muligheder for at gemme

sig i ”store”

undervisningssituationer blandt

mange studerende (f.eks. store

forelæsninger)

Forventning om at studerende

skal kunne ”sælge sig selv”

Implicitte krav og forventninger

fra studiets side

Meget store mængder sociale

muligheder, krav og

forventninger

Fravær af struktur på

hverdagen givet fra

uddannelsens side

Læsning, formidling,

opgaveløsning,

begrebstilegnelse og akademisk

sprogbrug på et andet sprog

end modersmålet (primært

da/eng)

Mangel på overbliksdannelse,

planlægning, strukturering og

prioritering ift. studie og

hverdag

Manglende kendskab til

uddannelsesstedets faglige krav

At komme bagud med læsning,

opgaver og beståelse af

eksamener

Manglende erfaring med faglige

studiestrategier

Nedsat hastighed i læsning,

formulering og opgaveløsning

ift. danske studerende

Manglende overskud (tid,

økonomi, mentale ressourcer)

til at investere i sociale

Videnstilegnelse

og –anvendelse

Deltagelse

Forvaltning af tid,

energi og indsats

Videnstilegnelse

og –anvendelse

Deltagelse

Forvaltning af tid,

energi og indsats

Videnstilegnelse

og –anvendelse

Deltagelse

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Subjektiverende studiepraksis

•

relationer på studiet fra

begyndelsen

At forstå og udtrykke sig i

forhold til medstuderende,

vejledere, undervisere, osv.

At etablere relationer

At skulle forholde sig til

alkoholkultur som adgangsbillet

til sociale relationer

At kunne sige fra og håndtere

konfrontationer

Fordomme om grønlændere

(f.eks. de er tavse, drikker

meget)

At turde spørge om hjælp,

fortælle om problemer og stille

spørgsmål

Stort behov for personlig

kontakt

At leve op til krav om

selvstændig styring og kritisk

stillingtagen

Fravalg af ”danske” strategier

med henblik på at bibeholde

grønlandsk identitet

At spørge om hjælp, når man er

udfordret

At få antastet egen

identitetsforståelse som fagligt

dygtig og kompetent

At få prioriteret og truffet valg i

forhold til store mængder

sociale krav og forventninger

At få afklaret, om studiet er det

rigtige

Overskridelse af egne grænser

for at leve op til fx sociale krav

Forvaltning af tid,

energi og indsats

De studerende

støttes i at opnå

og opretholde en

kompetent

studiepraksis

kendetegnet ved

størst mulig

selvstændighed i

forhold til

håndteringen af

uddannelsens krav

og under

hensyntagen til

egen motivation

og personlige

forudsætninger.

I denne sammenholdning fremgår det, at de studerende med grønlandsk baggrund er udfordret

på nogle af de samme problematikker, som de studerende, hvis behov, SPS-støtten oprindeligt er

udviklet til at dække, omend årsagerne til, at disse problematikker opstår, kan være meget

forskellige. Bidragende årsager kan eksempelvis være:

•

Andet udgangspunkt for optag (lavere fagligt niveau)

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Anden sproglig og kulturel baggrund

Nyt fysisk miljø/omgivelser

Nye sociale relationer til familie og venner

At overgangene, de studerende oplever, både i deres tilværelse ud over studiet og på deres

studie, foregår på samme tid og kræver samtidig en højere grad af tilpasning og udvikling

af nye handle- og tænkemønstre

3.4.1 Hvilke behov er ikke dækket af tilbuddet allerede?

Efter denne afdækning af hvilke behov, der kan varetages inden for den eksisterende SPS-ordnings

pædagogiske praksis på Rådgivnings- og støttecentret, kunne vi kortlægge ’restmængden af

oplevede behov’ i profilbeskrivelse #1, som ville kræve en tilpasning og/eller videreudvikling af

tilbuddet. Disse er listet op herunder i tabel 2 og organiseret efter

uddannelseskompetencemodellens kategorier:

Tabel 2: I første kolonne fremgår elementerne fra Uddannelseskompetencemodellen samt de

underkategorier, der blev identificeret i Profilbeskrivelse #1. I anden kolonne fremgår de behov,

som blev identificeret i Profilbeskrivelse #1, som vi vurderer, vil kræve en videreudvikling og/eller

tilpasning af det eksisterende SPS-tilbud.

Kategorier i

Uddannelseskompetencemodellen

Behov fra profilbeskrivelse #1, der kræver

videreudvikling / tilpasning af det eksisterende tilbud

på grund af deres tematik eller pga. de er forårsaget af

andre forhold, end ved studerende, der er tilknyttet

Rådgivnings- og støttecentret via SPS-systemet

•

Nærhed til familie og familiens mulighed for

støtte

•

Manglende opbakning og anerkendelse fra

familien

•

Etablere danske venskaber og netværk

•

Udelukkende at have grønlandske venner i

Danmark/dannelse af parallelsamfund

•

Tilvænning til dansk alkoholkultur

•

Danskeres fordomme om grønlandsk

alkoholforbrug

•

Manglende stabilitet i omgangskreds når andre

grønlandske studerende rejser hjem

•

At forstå samfundet (manglende almenviden og

samfundsviden om Danmark – bl.a. pga.

begrænset internet i Grønland)

•

Sproglige vanskeligheder

•

Tilpasning til danske omgangsformer (fx en

meget ’snakkende’, udadvendt kultur)

•

Ensomhed (f.eks.pga. distance fra familie og

omgangskreds red.)

Tilværelsen

Social integration

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Fysisk miljø

•

Kulturelle forskelle

Praktiske og institutionelle

anliggender

•

Universitetets forventninger og

krav

•

Anderledeshed, ensomhed og fremmedgørelse

Navigation og tilvænning til by

Tilvænning til varmere klima

Savn af Grønlandsk natur og ro

(mødet med dansk, red.) tidsstyring, planlægning,

organisering

(mødet med det danske uddannelsessystems

implicitte krav om, red.) At styre den store grad

af frihed og ansvar/selvstyring

Forståelse af de offentlige systemer

Ansøge om oprettelse i de relevante systemer

mm.

At få overblik over, hvad der skal gøres, prioritere

i opgaverne og handle på dem (SKAT, SU, bolig,

studiet, bank, osv)

Manglende udbud af videregående

uddannelsesmuligheder i Grønland

Utilstrækkeligt fagligt niveau på uddannelserne i

Grønland

At få økonomien til at hænge sammen

Utilstrækkelig information i Grønland om de

danske uddannelser(s krav)

Manglende direkte, personlig hjælp til at navigere

i systemerne, som de kender det fra Grønland

Sammenfald af store mængder praktiske opgaver

relateret til etableringen af tilværelsen i Danmark

med studiestart

Tilgængeligheden af informationer om studiet

Manglende, uigennemskuelig eller fragmenteret

formidling af informationer og krav fra

uddannelsesstedet

Medstuderendes forudantagelser om

grønlandske studerende

Dominerende alkoholkultur på studiet

Stor niveauforskel på uddannelse i Danmark hhv.

Grønland (Højere krav og hårdere bedømmelse i

Danmark)

Fremdriftsreform (krav om hurtig gennemførsel

og automatisk genindskrivning til reeksamen)

Manglende almenviden, som danner

forudsætning for faglig forståelse

Et utilstrækkeligt forudgående fagligt og sprogligt

niveau sammenlignet med danske studerende

Kvalificerende studiepraksis

•

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Subjektiverende studiepraksis

•

Fejlvalg af studie på baggrund af manglende

viden om de faktiske forhold og krav på

uddannelsen

Det foreløbige kendskab til målgruppen og til dækningsmulighederne i det eksisterende tilbud blev

anvendt til at komme med et første bud på en tilpasning af det eksisterende tilbud til

målgruppen.

Dette tilbud kan findes beskrevet i bilag 3: Tilbudsbeskrivelse.

3.5 Tilpasninger af tilbuddet inden for de eksisterende vejledningsrammer

Da det i undersøgelsen havde vist sig, at de problematikker, som grønlandske studerende har

oplevet i forbindelse med start på deres studier i Danmark, spænder meget vidt over f.eks. faglige,

sproglige, sociale, identitetsmæssige, praktiske og personlige forhold, tilstræbte vi at tænke

tilbuddet bredt og med løbende mulighed for individuel tilpasning. At tænke tilbuddet bredt betød

i denne kontekst ligeledes, at vi fandt det nødvendigt, at vi i studiestøtten havde mulighed for at

fungere som den studerendes “knudepunkt” til andre, eksterne tilbud, der kunne dække nogle af

de områder, som ikke kunne dækkes med Rådgivnings- og støttecentrets tilpassede ydelser.

Af denne grund iværksatte vi forud for fase 2 et afdækningsarbejde, der havde til opgave at

kortlægge andre eksisterende tilbud i regionen samt at skabe kontakt til relevante

kontaktpersoner på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

På baggrund af identifikationen af temaer, der fremstår som væsentlige i data, blev tilbuddet hos

Rådgivnings- og støttecentret tilpasset, så disse temaer indgik i tilbuddet. Herunder fremgår

målene med de fire forløbstyper, de vanskeligheder, forløbene tager hånd om og de

interventioner, der kan anvendes i denne sammenhæng. Disse beskrivelser indeholder

dels

dele af det eksisterende tilbud, som vi har skønnet relevante for denne gruppe studerende og

dels

de udvidelser ift. den almindelige SPS-ordning, som det var muligt at foretage på baggrund af

”restmængden” af behov’ fra profilbeskrivelse #1, som er beskrevet i afsnit 3.4.1, tabel 2.

Støtten kunne således bestå af 5 forskellige tilpassede støtteformer:

•

Afklaringssamtaler

Introforløb med mentor

Forløb med trivselsvejleder

Forløb med læse-skrivevejleder

Forløb med studiementor

3.5.1 Afklaringssamtale

Målet med støtten

De studerende tilbydes en afklaringssamtale, som udgør det første møde med en vejleder.

Formålet med afklaringssamtalen er at nå

til en fælles beskrivelse af relevante støtteformer på det

givne tidspunkt. Formålet er desuden at aftale en tydelig ansvars- og rollefordeling mellem

eventuelle støttegivere fra Rådgivnings- og støttecentret og støtte til at opsøge og formulere

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

behov i forhold til eksterne tilbud. Dertil kommer, at afklaringssamtalen understøtter opbygningen

af relationen mellem vejleder og den studerende. Dette forhold blev betonet som væsentligt af

informanterne i Fase 1.

3.5.2 Introforløb med mentor

Målet med støtten

At hjælpe den studerende til at håndtere studiestartens mange praktiske krav

At forebygge at den studerende kommer bagud fra starten grundet ’praktiske problemer’

At udgøre en integrerende rolle i forhold til studiet

Vanskeligheder

Mangel på overblik over opgaver, der skal løses

Manglende forståelse af fx studiesystemer

Vanskeligheder ved at navigere i den nye kontekst

Misforståelser eller manglende forståelse grundet i sproglige forhold

Vanskeligheder ved at prioritere i indsats og opgaver

Stress forbundet med mange krav

Intervention

Praktisk hjælp til studiestart (få fat i pensum, finde rundt, brug af studiesystemer, mv.)

Støtte til prioritering af opgaver og ”to dos”

Social støtte og ageren ”sikkerhedsnet”

Mentors egne erfaringer stilles til rådighed

3.5.3 Forløb med trivselsvejleder

Målet med støtten

Støtten skal sigte mod målrettet at udvikle fleksibilitet og selvstændiggørelse i den studerendes

arbejde med at opnå redskaber til at håndtere følelsesmæssige problemer og overkomme

udfordringer i forhold til uddannelsen, medstuderende og undervisere.

Støtten skal styrke støttemodtagerens studieidentitet og studietrivsel.

Støtten skal styrke og udvikle støttemodtagerens systematik, struktur og studiekompetencer.

Støtten skal øge støttemodtagerens trivsel i studiemiljøet ved at hjælpe med at identificere og

inddrage egne og netværkets ressourcer.

Støtten skal give plads til refleksioner over kulturforskelle mellem Grønland og Danmark,

identitetsproblematikker forbundet med kulturskifte og sociale udfordringer i mødet mellem

kulturer

På baggrund af de i projektet udførte interviews skal der i støtten hos trivselsvejleder særligt være

opmærksomhed på de nedenfor nævnte problematikker, hvis de forekommer:

Vanskeligheder

Sociale omgangsformer

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Savn og vanskeligheder ift. familien i Grønland

Vanskeligheder og komplikationer ved dannelsen af sociale netværk i Danmark

Problematikker ift. sociale og kulturelle omgangsformer, herunder alkoholkultur på studiet og

fordomme

Ensomhed og fremmedgørelse

Energiforvaltning, planlægning og tidsstyring

Mangel på overblik over de mange praktiske ting, der skal gøres i forbindelse med studiestart og

flytning til Danmark

Ubalance mellem studieliv og privatliv

Vanskeligheder ved realistisk tidsstyring og kalenderbrug

Selvstændighed og identitet

Vanskeligheder ved at leve op til høje krav om selvstændig styring og kritisk stillingtagen

Vanskeligheder ved at spørge om hjælp, når man er udfordret

Vanskeligheder ved selvstændig navigation i store mængder information og i elektroniske

systemer

Vanskeligheder ved at få prioriteret og truffet valg i forhold til store mængder sociale krav og

forventninger

Fejlvalg af studie på baggrund at manglende viden om de faktiske forhold og krav på uddannelsen

og løbende afklaring af, om studiet er det rigtige

Fravalg af ”danske” strategier med henblik på at bibeholde grønlandsk identitet

At få antastet egen identitetsforståelse som fagligt dygtig og kompetent

Dominerende undgåelsesmotiver som at undgå at sidde fast i Grønland og Grønlands

begrænsninger, undgå at fejle og undgå at blive set som værende anderledes

Vanskeligheder ved at opretholde eller udvikle ledende motiver for studiepraksis

Intervention

Her gives der bud på, hvordan der kan arbejdes i støtten i forløb med trivselsvejleder:

Sociale omgangsformer

Plads til at tale om savn af hjemland og familie og om de ting, dette vanskeliggør.

Drøftelse af, hvad der er svært. Hvordan opleves danske omgangsformer? Hvor møder man det?

Hvad bliver svært? Hvad ønsker den studerende af de sociale sammenhænge med danskere? Kan

der laves strategier, som gør dette muligt?

Hvad sætter det i gang hos den studerende, hvis han/hun møder fordomme?

Plads til at tale om ensomhed og følelsen af at være anderledes. Fælles afdækning af, om der

findes mulige sociale sammenhænge, den studerende kan binde an til. Strategier for at opsøge

disse.

Hvilke grænser har den studerende i sociale sammenhænge og hvordan sikrer man, at disse

grænser bliver overholdt og strategier for dette?

Forståelse af den studerendes sociale motiver; hvad er vigtigt for den studerendes trivsel?

Strategier for realisering af dette.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Energiforvaltning, planlægning og tidsstyring

Drøftelse af balancen mellem studieliv og privatliv og udvikling af strategier for håndtering af dette

Støtte til at danne overblik over, hvad der skal gøres og udarbejdelse af en prioriteret plan for,

hvad der skal gøres hvornår og hvordan

Støtte den studerende i at blive bevidst om egne motiver, når valg skal træffes. Støtte den

studerende i udvikling af selvtillid og i at lære at opsøge information, som valg kan træffes på

baggrund af.

Fælles analyse af energi, tid og prioritering. Hvad giver energi i hverdagen? Hvad dræner energi?

Går regnskabet op? Hvornår arbejder den studerende bedst ift. døgnrytme? Hvad er den

studerendes motiver for studiet og prioriteringen?

Selvstændighed og identitet

Igennem en faciliterende tilgang støttes den studerende i kontinuerligt at konsultere sine egne

motiver, mål og værdier og samtidig i at orientere sig i ydre forhold og krav, som skal håndteres.

Herefter drøftelse af strategier og prioriteringer for handling, som kan tilgodese de væsentligste af

både egne motiver og ønsker samt krav fra omverdenen.

Drøftelser af motiver for studiet og oplevede diskrepanser i praksis hermed. Kan det løses? Er de

trivselsmæssige omkostninger for store? Hvad er det, der gør studiet meningsfuldt? Hvordan

håndteres eventuelle konflikter?

Identitetsdrøftelser med henblik på at håndtere eventuelle oplevede udfordringer forbundet med

at flytte til Danmark.

3.5.4 Forløb med læse-/ skrivevejleder

Målet med støtten

Støtten skal sigte mod målrettet at udvikle fleksibilitet og selvstændiggørelse i den studerendes

arbejde med at opnå redskaber til at håndtere skriftsproglige vanskeligheder

Støtten skal styrke støttemodtagerens bevidsthed om prioriteringer og valg i forhold til læsning og

skriveopgaver på studiet

Støtten skal styrke og udvikle støttemodtagerens systematik, struktur og studiekompetencer.

Støtten skal hjælpe den studerende til at forholde sig til egne ressourcer set i forhold til krav og

muligheder på studiet

Støtten skal kunne benyttes til at italesætte forskelle og ligheder imellem den studerendes

studieerfaringer fra grønlandske og danske uddannelsesinstitutioner

På baggrund af de i projektet udførte interviews skal der i støtten hos læse-/skrivevejleder særligt

være opmærksomhed på de nedenfor nævnte problematikker, hvis de forekommer.

Vanskeligheder

Skriftsprogskompetencer

Vanskeligheder ved at leve op til de faglige krav

Vanskeligheder ved at håndtere og udvikle studiestrategier for læsning, formidling, opgaveløsning,

begrebstilegnelse og akademisk sprogbrug

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Nedsat hastighed i læsning, formulering og opgaveløsning ift. studerende med dansk sproglig og

kulturel baggrund

Energiforvaltning, planlægning og tidsstyring

•

Mangel på overblik over de mange praktiske ting, der skal gøres i forbindelse med

studiestart og flytning til Danmark

•

Ubalance mellem studieliv og privatliv

•

Vanskeligheder ved realistisk tidsstyring og kalenderbrug

Selvstændighed og identitet

•

Vanskeligheder ved at leve op til høje krav om selvstændig styring og kritisk stillingtagen

•

Vanskeligheder ved at spørge om hjælp, når man er udfordret

•

Vanskeligheder ved selvstændig navigation i store mængder information og i elektroniske

systemer

•

Vanskeligheder ved at prioritere og træffe valg i forhold til store mængder krav og

forventninger

•

Fejlvalg af studie på baggrund at manglende viden om de faktiske forhold og krav på

uddannelsen og løbende afklaring af, om studiet er det rigtige

•

Fravalg af ”danske” strategier med henblik på at bibeholde grønlandsk identitet

•

At få antastet egen identitetsforståelse som fagligt dygtig og kompetent

•

Undgå at fejle og undgå at blive set som værende anderledes

•

Vanskeligheder ved at opretholde eller udvikle ledende motiver for studiepraksis

Intervention

Her gives der bud på, hvordan der kan arbejdes i støtten i forløb med en læse-/ skrivevejleder:

Skriftsprogskompetencer

Sparringssamtaler, hvor valgte problematikker italesættes og prioriteres

Udvikling af strategier inden for områderne faglig læsning, faglig formidling og organisering af

studieaktiviteterne

Det kan f.eks. dreje sig om strategier til:

•

At øge læseudbyttet

•

At planlægge og prioritere studielæsning

•

At bruge it-redskaber

•

At tage noter

•

At formulere sig klart og præcist mundtligt og skriftligt

•

At strukturere skriftlige opgaver

•

At planlægge eksamensforberedelse

Energiforvaltning, planlægning og tidsstyring

•

Drøftelse af balancen mellem studieliv og privatliv og udvikling af strategier for håndtering

af dette

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Støtte til at danne overblik over, hvad der skal gøres og udarbejdelse af en prioriteret plan

for, hvad der skal gøres hvornår og hvordan

Støtte den studerende i at blive bevidst om egne motiver, når valg skal træffes. Støtte den

studerende i udvikling af selvtillid og i at lære at opsøge information, som valg kan træffes

på baggrund af

Fælles analyse af energi, tid og prioritering. Hvad giver energi i hverdagen? Hvad dræner

energi? Går regnskabet op? Hvornår arbejder den studerende bedst ift. døgnrytme? Hvad

er den studerendes motiver for studiet og prioriteringen?

Selvstændighed og identitet

•

Igennem en faciliterende tilgang støttes den studerende i kontinuerligt at konsultere sine

egne motiver, mål og værdier og samtidig i at orientere sig i ydre forhold og krav, som skal

håndteres. På baggrund af dette kan den studerende sparre med vejlederen om strategier

og prioriteringer for handling, som kan tilgodese de væsentligste af både egne motiver og

ønsker samt krav fra omverdenen

•

Drøftelser af motiver for studiet og oplevede diskrepanser i praksis hermed. Kan det løses?

Er de trivselsmæssige omkostninger for store? Hvad er det, der gør studiet meningsfuldt?

Hvordan håndteres eventuelle konflikter?

3.5.5 Forløb med studiementor

Målet med støtten

Forløb med studiementor til grønlandske studerende leveres af studerende, der som hovedregel

er længere på studiet, og selv er godt integreret på uddannelsen. Støtteformen benyttes, hvor der

er behov for særligt fokus på at understøtte den studerendes sociale, faglige og praktiske udvikling

på uddannelsen.

Vejleder er ansvarlig for at afholde og koordinere opstartsmøder og opfølgende evalueringsmøder

mellem studiementor samt støttemodtager. Disse møder gives som opstart og afslutning på et

studiementorforløb.

Studiementorstøtte kan tilbydes sammen med et forløb med vejleder og kan i nogle tilfælde være

den overvejende støtte til den studerende, hvis både vejleder og den studerende vurderer, at det

er det mest hensigtsmæssige.

Møderne med vejlederen har til dels til formål at regulere forløbet hvis nødvendigt og dels at

understøtte den senere vurdering af effekten af forløbet.

Studiementor kan anvendes i sammenhænge, hvor den studerende oplever behov for:

•

at overskue mange praktiske forhold samtidig med at uddannelsen skal passes, skemaer

ændres, gruppearbejder honoreres, eller undervisningsforløb flyttes

•

at udvikle rutiner og strategier, som styrker de sociale relationer til medstuderende,

undervisere og uddannelsen som helhed

•

at udvikle rutiner og strategier som styrker indlæring af fagbegreber, løsning af

typeopgaver, studieteknikker mv.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Hjælp til eksamenstilmelding og brug af interne kommunikationsplatforme, støtte til at

bruge og forstå uddannelsesstedets interne studenterfaciliteter, f.eks. biblioteksfaciliteter,

IT-service m.v.

Forløbet kan også have et mere direkte fagligt fokus. Der kan f.eks. arbejdes med

•

at støtte den studerende til at opnå overblik i et særligt vanskeligt fag

•

at opbygge planlægningsværktøjer, som den studerende kan bruge i en skriveproces til

sortering i og inddeling af store projekter i mindre og dermed mere overskuelige

delprojekter og arbejdsgange

•

Sparring på opgaveskrivning, akademisk skrivning og formidling, øvelse i typeopgaver mv.

•

På baggrund af de i projektet udførte interviews skal der i støtten hos studiementor særligt

være opmærksomhed på de nedenfor nævnte problematikker, hvis de forekommer:

•

Vanskeligheder

Struktur, planlægning og prioritering

•

Fravær af struktur på hverdagen givet fra uddannelsens side

•

Vanskeligheder ved forvaltning af højt opgave- og læsepres

•

Vanskeligheder ved at prioritere og planlægge den studiemæssige indsats

•

At komme bagud med læsning, opgaver og beståelse af eksamener

Information og tilgængelighed

•

Vanskeligheder ved at finde og navigere i informationer og systemer på studiet

•

Manglende, uigennemskuelig eller fragmenteret formidling af informationer og krav fra

uddannelsesstedet

•

Implicitte krav og forventninger fra studiets side

Sociale omgangsformer

•

Sociale udfordringer der bunder i medstuderendes antagelser om grønlandske studerende

•

Vanskeligheder ved at forstå og indgå i de sociale omgangsformer på studiet

•

Dominerende alkoholkultur på studiet

•

Meget store mængder sociale muligheder, krav og forventninger, som det er svært at

navigere i

•

Vanskeligheder ved at forstå og udtrykke sig i forhold til medstuderende, vejledere,

undervisere, osv.

•

At turde spørge om hjælp, fortælle om problemer og stille spørgsmål

Fagligt

•

Vanskeligheder ved at leve op til de faglige krav

Vanskeligheder ved at håndtere og udvikle studiestrategier for læsning, formidling,

opgaveløsning, begrebstilegnelse og akademisk sprogbrug

Nedsat hastighed i læsning, formulering og opgaveløsning ift. danske studerende

Selvstændighed og identitet

•

Udfordringer i forhold til at leve op til krav om selvstændig styring og kritisk stillingtagen

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Vanskeligheder ved at få prioriteret og truffet valg i forhold til store mængder sociale krav

og forventninger

Risiko for overskridelse af egne grænser for at leve op til fx sociale krav

Intervention

Her gives der bud på, hvordan der kan arbejdes i støtten i forløb med studiementor:

Struktur, planlægning og prioritering

•

Brug af realistiske ugeplaner, hvor både uddannelsesaktiviteter og fritidsaktiviteter plottes

ind. Ugeplanen kan laves for en uge ad gangen, og ved samme lejlighed evalueres den

forudgående uges plan. Eventuelle hængepartier omplaceres eller fraprioriteres. Brug af fx

studieplads på uddannelsesinstitutionen.

•

Støtte til at skabe overblik over de arbejdsopgaver, der skal udføres, prioritering af dem i

meget vigtige og mindre vigtige opgaver, kalenderlægning med opgaverne indplaceret og

tydeliggørelse af, hvornår ’man har fri’. Dette er særligt vigtigt, når man er kommet bagud,

hvor prioriteringen skal ske med mere ’hård hånd’, så det bliver realistisk at komme igen.

Information og tilgængelighed

•

Støtte til at skabe overblik over formelle krav, deadlines, elektroniske studiesystemer mv.

•

Mentor kan tage med den studerende til studievejleder, hvis studiets sammensætning skal

drøftes.

Sociale omgangsformer

•

Sparring på de sociale omgangsformer

•

Øvelsesrum med mentor, hvor man træner formuleringer og øver sig i at stille spørgsmål.

Sammen med mentor kan man også forberede møder med fx vejledere, så man har gjort

sig tanker om, hvad man vil sige og hvordan.

Fagligt

•

Faglig støtte i form af fælles dialog om faglige termer, teorier, metoder, fælles

opgaveregning, sparring på udarbejdelse af akademiske opgaver. Dialog om

eksamenskravene og tilretning af støtte ift. disse, når ressourcerne er sparsomme.

Forløb med mentor kan fungere som øvelsesrum, hvor man kan træne mundtlige

formulering, fremlæggelser, det at spørge mv., som styrker selvtilliden ift. at gøre det

samme i undervisningssammenhænge.

Mentor kan hjælpe med at beskrive studiets implicitte krav, da han/hun er bekendt med

dem igennem egen erfaring med studiet.

Arbejde med mentor om studieteknikker for læsning, skrivning og formidling tilpasset den

studerende

Mentor kan hjælpe med at træne eksamensopgaver eller fremlæggelser, hvilket styrker

sandsynligheden for beståelse.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Selvstændighed og identitet

•

Støtte i hjælp til selvhjælp. I begyndelsen kan den studerende gøre noget i samarbejde

med mentor, som han/hun ikke kan gøre alene. Hen ad vejen internaliseres disse processer

og udgør baggrund for højere grad af selvstændighed og selvstyring. Mentor skal have

opmærksomhed på at ’overdrage’ opgaver og ansvar til den studerende løbende, som

denne bliver klar til at overtage det.

•

Mentorforløbet som et sted, hvor man kan stille spørgsmål til alt det, man ikke forstår eller

er usikker på. Et sikkert rum hvor man ikke skal være bange for at føle sig dum.

•

Mentor tilstræber en anerkendende tilgang, hvor den studerende oplever, at det er ok at

være i tvivl og stille spørgsmål.

•

Mentor bevæger sig altså fra en rent instruerende tilgang over mod en mere faciliterende

og coachende tilgang, når det er muligt i forhold til den studerende position.

3.6 Afdækning af øvrige eksisterende tilbud i Region Midt og ændringer af Rådgivnings- og

støttecentrets interne og eksterne procedurer

Ud over tilpasninger af støtteformerne medførte tilbuddet også et behov for ændringer i både det

kontekstuelle netværk, Rådgivnings- og støttecentret er en del af og af centrets interne og

eksterne koordineringspraksis.

De studerende, som ville kunne gøre brug af vores tilbud, ville være tilknyttet de videregående

uddannelsesinstitutioner i hele Region Midt, og undersøgelsen havde vist, at denne gruppes

oplevede problematikker i forbindelse med start på deres studier i Danmark spændte meget

bredt. På den baggrund blev det nødvendigt, at vi udvidede kendskabet til, hvilke andre tilbud der

fandtes på det tidspunkt, som kunne være relevante ift. de behov, vi identificerede i

undersøgelsen, og som vi forventede, ville kunne fremkomme i afklaringssamtalerne. Det blev

gjort ved at udarbejde et overblik over lokale støttemuligheder i Region Midt for denne gruppe

(Bilag 4: Kortlægning af studierelaterede støttende tilbud i RM) Oversigterne er inddelt i tre dele:

den første del indeholder en liste over studierelateret, personlig hjælp, som findes eksternt ift.

den studerendes uddannelse, anden del er en liste over tilbud, der findes internt på de

studerendes uddannelser. Da uddannelsesinstitutionerne også tilbyder studierelateret hjælp

online, indeholder oversigterne derfor også en liste over mulig digital studierelateret hjælp.

For at gøre oversigterne så anvendelige som muligt i forbindelse med afklaringssamtalen med den

enkelte studerende, dækker de listede relevante, interne tilbud på de specifikke uddannelser

alene de uddannelser, som vi kunne konstatere, at de tilknyttede studerende med grønlandsk

baggrund var optaget på. Oversigterne præsenterer de forskellige enheder, der tilbyder en eller

anden form for studierelateret hjælp.

Enhederne blev identificeret på baggrund af en digital søgeproces samt kontakt til studievejledere

på de pågældende uddannelser og igennem interviewene med de studerende med grønlandsk

baggrund, der tidligere var startet på en videregående uddannelse samt med vejlederne med

kendskab til målgruppen fra deres vejledningspraksis.

Dette arbejde og behovet for at rekruttere og ansætte mentorer fra samtlige videregående

uddannelser i Region Midt gjorde det nødvendigt at udvide Rådgivnings- og støttecentrets

samarbejde og kontakt til de videregående uddannelsesinstitutioner i Region Midt. Der blev

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

primært etableret samarbejder med studievejledere, som gerne bidrog med viden om

eksisterende lokale tilbud samt muligheder for lokal formidling af mentorstillingsopslag.

Forskellene i rammerne for bevilling af støtten til denne gruppe studerende i forhold til rammerne

for SPS-støtten medførte et behov for udvikling og tilpasning af centrets interne procedurer: for

eksempel i forbindelse med tilmelding og henvisning til projektet, som skulle foregå via et link på

projektets hjemmeside, ansættelser af mentorer og i forbindelse med afholdelsen af den første

afklarende samtale, da der ikke var behov for ansøgning og rapportering af hvert enkelt forløb og

forløbstype. Forskellene i rammerne gav derudover større mulighed for fleksibilitet ift. løbende

individuel tilpasning af støtteformen.

3.7 Opsummering

Formålet med de i fase 1 beskrevne arbejdsopgaver var at udarbejde et tilpasset tilbud til

nytilkomne grønlandske studerende på baggrund af det eksisterende SPS-vejledningstilbud og den

gennemførte interviewundersøgelse. I interviewundersøgelsen blev en række faktorer afdækket,

som tilpasningen af tilbuddet skulle baseres på. De afdækkede faktorer er blevet sammenfattet i

en profilbeskrivelse på baggrund af kategorierne i den beskrevne uddannelseskompetencemodel.

Den først beskrevne tematiske klynge, som er sammenfattet under tilværelseskategorien,

dækkede over temaerne

social integration, fysisk miljø, kulturelle forskelle samt praktiske og

institutionelle anliggender.

Mængden af faktorer i tilværelseskategorien har gjort det nødvendigt

for os at lave denne underinddeling for bedre at kunne overskue og arbejde med kategorien.

Dette er i sig selv iøjnefaldende i forhold til normal SPS-praksis, der i højere grad er fokuseret på

forhold relateret til den enkelte uddannelsesinstitution. Det har derfor været tydeligt, at netop

tilværelseskategorien ville kræve tilpasninger af tilbuddet. I forhold til kategorien

Universitetets

forventninger og krav

faldt mange af de fund, vi gjorde i fokusgruppeinterviews, fint sammen med

tiltag i det eksisterende tilbud (f.eks. opgavepres, manglende eller uigennemskuelig formidling af

informationer og krav, fravær af struktur på hverdagen etc.), men enkelte var også nye og

krævede tilpasninger af tilbuddet. Her drejer det sig særligt om problematikker med

medstuderendes forudantagelser omkring grønlandske studerende, alkoholkultur og sociale

omgangsformer på studiet, fagligniveauforskel på ungdomsuddannelser i Danmark og Grønland og

forventning om håndtering af frihed og egenansvar på danske uddannelsesinstitutioner. Under

kategorien Kvalificerende studiepraksis var det særligt temaerne

Manglende almenviden, som

forudsætning for faglig forståelse

et utilstrækkeligt forudgående fagligt og sprogligt niveau,

som adskiller sig fra tematikker, vi normalt arbejder med i SPS-forløb. Inden for den socialiserende

studiepraksis så vi særligt temaer, der handler om at skulle forholde sig til

alkoholkultur

som

adgangsbillet til sociale relationer og

fordomme

om grønlændere, og inden for den

subjektiverende studiepraksis hæftede vi os særligt ved

fravalget af ”danske” strategier for at

bibeholde grønlandsk identitet,

hvorimod de øvrige tematikker, som blev afdækket i

interviewundersøgelsen skønnedes at kunne håndteres uden videre tilpasning af det eksisterende

tilbud. På baggrund af disse overvejelser udarbejdede vi en tilpasset tilbudsbeskrivelse, som

beskrev den studiestøtte, vi tilbød de studerende i fase 2.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

4. Fase 2, efterår 2018

Formålet med fase 2 var at implementere, afprøve og evaluere den tilpassede studiestøtte til

studerende med grønlandsk baggrund og samle op på erfaringer med denne implementering.

Kapitel 4 beskriver denne implementering og relevante observationer og refleksioner, der opstod i

forbindelse med afprøvningen.

I fase 2 har opgaverne bestået i at:

1. Iværksætte og gennemføre forløb for grønlandske studerende

2. Indsamle information om støtteformer, der blev anvendt i praksis

3. Evaluere de grønlandske studerendes oplevelse af støtten og den oplevede virkning af

samme

4.1 Iværksættelse og gennemførsel af forløb

Muligheden for støtte blev formidlet til nye grønlandske studerende i Region Midt via Rådgivnings-

og støttecentrets brede kontaktflade til det videregående uddannelsessystem i Region Midt,

Vejledning og studieinformation på Aarhus Universitet og Det grønlandske hus’ kontaktflade til

studerende på de videregående uddannelser i Region midt. Desuden blev muligheden for støtte

formidlet gennem Rådgivnings- og støttecentrets deltagelse på Det grønlandske hus’

introduktionsarrangement for nye studerende, på projektets hjemmeside og i forskellige danske

og grønlandske nyhedsmedier.

På baggrund af interviewundersøgelsen i fase 1 havde vi en formodning om, at kontakt ansigt til

ansigt ville virke godt i forhold til målgruppen. Derfor deltog vi på Det grønlandske hus’

introduktionsarrangement i begyndelsen af semestret samt opfølgningsarrangementet midt i

semestret - begge gange med oplæg omkring tilbuddet.

Til begge arrangementer var det bemærkelsesværdigt, at deltagerne i overvejende grad var

kvinder. Den kønslige repræsentativitet var altså åbenlyst skæv.

Derudover brugte vi studenterforeningen Avalaks Facebookside til at gøre opmærksom på

tilbuddet og ad den vej få mere direkte personlig kontakt også til de mandlige studerende med

grønlandsk baggrund.

Der blev derudover oprettet en hjemmeside med information om tilbuddet samt et link til

tilmelding for at gøre tilmeldingen enkel. Således var der også mulighed for, at vejlederne på de

forskellige videregående uddannelser og i Det grønlandske hus ville kunne hjælpe de studerende

med at tilmelde sig Rådgivnings- og støttecentrets tilbud og orientere sig i det. Der blev også

udarbejdet en tilmeldingsformular i papirformat, som de studerende kunne aflevere direkte til os i

forbindelse med intro- og opfølgningsarrangementet.

En væsentlig iagttagelse i forbindelse med tilmelding var, at vi modtog flere forespørgsler fra

grønlandske studerende om muligheden for på et senere tidspunkt at kunne modtage støtte. I

forbindelse med studiestart fremgik det nemlig at være så mange ting, man i øvrigt skal forholde

sig til (introarrangementer etc.), at det kan være vanskeligt at overskue endnu et tilbud, hvorfor

det ville give bedre mening at indgå i et forløb på et senere tidspunkt.

For at imødekomme behovet for den personlige kontakt, blev de studerende efter deres

tilmelding kontaktet af den vejleder, der skulle afholde afklaringssamtalen. Kontakten foregik

enten via mail eller telefonisk med henblik på at informere om formålet med samtalen samt at

aftale et tidspunkt for første møde. I den forbindelse viste det sig, at det i nogle tilfælde var svært

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

at planlægge samtaler med de studerende og/eller svært for dem at huske aftalerne eller

overholde dem. Det havde betydning for muligheden for at afvikle samtalen.

Der blev i løbet af projektperioden gennemført i alt 10 afklaringssamtaler. Det grønlandske hus i

Region Midt estimerede, at der ville være 15-25 studerende i målgruppen for projektet pr. år.

Dette estimat var fremkommet på baggrund af registreringer af antallet af tilknyttede nye

studerende de seneste år. Vi forventede, at 14 studerende heraf ville indgå i projektet. Ud af de 10

studerende, som deltog i en afklaringssamtale, vurderede vi, i samarbejde med den studerende, at

8 af de 10 studerende havde behov for videre støtte ud over afklaringssamtalen. De studerende,

der havde andre behov end dem, som kunne imødekommes via projektet, blev henvist til andre

relevante tilbud på baggrund af den udarbejdede

oversigt over støttetilbud i region midt.

Alle afklaringssamtaler blev afholdt på baggrund af en samtaleguide (Bilag 5 Første samtale med

studerende inkl. spørgsmålstyper) og samtalens indhold blev sammenfattet i en afklaringsrapport

(Bilag 6 Skabelon til afklaringsrapport) med formålet at beskrive den studerendes behov for støtte.

Samtalen var inddelt i tre hovedfaser indledt af en kort introduktion til rammer og indhold for

samtalen. Den første fase havde til formål at afdække den studerendes sociale situation, årsagen

til henvendelse, studieretning samt den studerendes motivation for studievalget. Her var altså

fokus på at afdække faktorer i tilværelseskategorien, som den studerende på dette tidspunkt

oplevede vægtede højt. Anden fase havde til formål at afdække faktorer i den studerendes

oplevelser på studiet i forbindelse med studiestart. Her blev der stillet spørgsmål til forskellige

rent praktiske anliggender, faglige og sociale anliggender samt den studerendes forståelse af sig

selv som studerende og motivation for at have valgt studiet. Desuden blev der spurgt ind til den

studerendes måder at håndtere fx planlægning og deadlines, vanskeligheder i forbindelse med

læsning og skrivning og koncentrationsevne. Den tredje og sidste del af samtalen havde til formål

at afklare hvilke støttemuligheder, der kunne være relevante for vedkommende. Dette blev gjort

ved først at præsentere den studerende for relevante muligheder for støtte på Rådgivnings- og

støttecentret og regionalt, derefter identificere de vanskeligheder, den studerende gerne ville

have hjælp til, og til sidst stille finde frem til hvorfor netop denne hjælp på dette tidspunkt var

relevant for vedkommende. Samtalen blev afrundet med en kort opsamling på samtalens indhold

og aftaler, og der blev lavet aftaler for eventuelt kommende møder. Efterfølgende blev noter fra

samtalens indhold og aftaler sammenfattet i en afklaringsrapport, som herefter blev gjort

tilgængelig for teamet af vejledere for målgruppen på Rådgivnings- og støttecentret.

I denne sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at flere af de 10 studerende, som deltog i en

afklaringssamtale, beskrev, at de havde eller havde haft en psykisk lidelse. En hypotese kan være,

at studerende med psykiske lidelser har erfaring med at modtage hjælp og støtte, og at det derfor

føles mere oplagt også at opsøge støtte i en studiemæssig sammenhæng.

Vi observerede også, at der generelt hos de studerende var et større fokus på og behov for en

indsats ift. overblik, konkretisering, planlægning og tidsstyring både i hverdagen og i forbindelse

med studieopgaverne, end vi normalt oplever i støtteforløb med SPS-modtagere.

7 studerende modtog et forløb hos en læse-/skrivevejleder eller en trivselsvejleder. Forløbenes

omfang var på enten 5, 10, 15 eller 30 timer fordelt over semestret. Der blev for hvert forløb lavet

en logbog, hvor temaer, aftaler og udviklinger blev nedfældet løbende.

4 studerende modtog et mentorforløb rammesat af en læse-/skrivevejleder eller trivselsvejleder.

Forløbenes omfang var på enten 10 eller 15 timer med mentor samt 5 timer til rammesætning

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

med vejleder. 2 af de tilknyttede mentorer tog imod tilbuddet om gratis deltagelse i en workshop

for nye mentorer, som Rådgivnings- og støttecentret afholdt for mentorer under SPS-ordningen.

Det viste sig, at det introduktionsmentorforløb med fokus på hjælp til de praktiske anliggender i

forbindelse med studiestart, som vi forventede et stort behov for, ikke i praksis var relevant for de

10 studerende. Der var derimod behov for mere regulære mentorforløb, hvor forløbet fortsatte

efter studiestart. Der viste sig et større behov end forventet for et forløb ved en læse-

/skrivevejleder. Antallet af forløb ved trivselvejleder var som forventet. Forløbene blev løbende

tilpasset de behov, der viste sig for den studerende i løbet af semestret og i kraft af støtten.

Som nævnt oplevede vi, at det for flere af de studerende kunne være svært at bruge kalender,

huske aftaler og tidsstyre. Dette kom fx til udtryk ved, at de studerende

- ikke dukkede op og senere skrev, at vedkommende havde sovet over sig

- havde glemt aftalen

- gentagne gange og/eller med kort varsel bad om at få flyttet aftalen på trods af, at

de var informere om, at dette sjældent ville kunne lade sig gøre

- ikke havde overblik over deres skema og derfor indgik aftaler, som ikke kunne

holdes

- ikke brugte elektroniske kalendere

- kom for sent

Oplevelsen var samtidig, at der kun var god vilje til at komme og overholde aftalerne, hvilket

indikerede, at dette måske kunne handle om en mere generel mangel på erfaring med tidsstyring.

Det viste sig derfor vigtigt, at vejleder forholdt sig fleksibelt og imødekommende og hjalp med at

skabe overblik.

I løbet af semestret oplevede vi, at der var to ”bølger” af henvendelser. Den første bølge lå i

forbindelse med introduktionsarrangementet i Det grønlandske hus og den anden efter

opfølgningsarrangementet og efterårsferien. Dette medførte også behov for fleksibilitet i

planlægningen af vores afholdelse af afklaringssamtalerne.

Alle forløb blev afsluttet med en evalueringssamtale, hvor anvendte støtteformer og virkningen

heraf for den enkelte studerende blev evalueret og beskrevet.

Evalueringen foregik som et semistruktureret interview på baggrund af en udfærdiget

evalueringsguide (Bilag 7: Interviewguide - evalueringssamtaler).

Disse evalueringer blev samlet og bearbejdet i projektets tredje fase.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

5. Fase 3, forår 2019

I fase 3 bestod hovedopgaverne i at:

1. sammenligne i hvilket omfang, de i profilbeskrivelse #1 beskrevne behov kunne genfindes i

afklaringen af de grønlandske studerendes behov i projektets fase 2

På baggrund af dette opdatere profilbeskrivelsen fra fase 1

2. beskrive de grønlandske studerendes oplevelse af støttetiltag, der har været hjælpsomme i

forbindelse med deres studiestart på en dansk videregående uddannelse samt at

sammenligne denne beskrivelse med de interventioner, der er beskrevet i

tilbudsbeskrivelsen

3. Beskrive de behov, de studerende ikke har kunnet få dækket af studiestøtte eller anden

støtte samt ideudvikling ift. nye tiltag, der vil kunne dække disse behov

Dette gjorde vi for at besvare spørgsmålene: Oplevede de studerende tilbuddet som de fik i fase 2

som hjælpsomt? Hvilke udækkede behov havde gruppen og hvilke tiltag kan udvikles for at dække

disse behov?

5.1 Målgruppens oplevede problematikker

I projektets første fase udarbejdede vi en profilbeskrivelse, der udpegede en række

problematikker, som vi på baggrund af udsagn fra informanterne fra fase 1 forventede ville

optræde i et vist omfang hos studerende med grønlandsk baggrund. I fase 2 beskrev vi de

individuelle problematikker for de studerende, der havde valgt at tage imod støttetilbud. I fase 3

har vi sammenlignet disse problematikker med profilbeskrivelsen fra fase 1 med henblik på at se,

om profilbeskrivelsens problematikker har været dækkende for de studerende, vi modtog i

studiestøtteforløb.

I dette afsnit vil vi diskutere i hvilket omfang, den indledende profilbeskrivelses tematikker var

dækkende, hvilke eventuelle ”tillægsproblematikker, der i løbet af fase 2 er blevet synlige samt

præsentere den samlede, opdaterede profilbeskrivelse.

Problematikkerne i den opdaterede profilbeskrivelse er listet op i tilfældig og uvægtet rækkefølge

inden for uddannelseskompetencemodellens kategorier. Det er vigtigt at understrege, at disse

problematikker ikke er udtømmende for gruppen, ligesom den enkelte studerende på et givent

tidspunkt sandsynligvis kun vil opleve enkelte af dem som relevante hvis overhovedet nogen.

5.1.1 Sammenligning af problematikker fra profilbeskrivelse #1 og problematikker fra

afklaringssamtalerne

I Bilag 8: ’Problematikker afdækket i afklaringssamtalen - til brug for profilbeskrivelse 2’ er alle

beskrevne problematikker, der blev identificeret i afklaringssamtalerne, listet op. De

problematikker, som helt eller delvist ikke var medtaget i profilbeskrivelse #1, er i dette bilag

markeret med rødt. Vi lægger særligt mærke til følgende:

Sociale problematikker fylder mere end ventet

Vi ser, at oplevelsen af ikke at kunne kommunikere socialt med danskerne på studiet er betydelig

hos vores informanter. Flere beskriver, at det ikke er en primært sproglig problematik, og vores

faglige vurdering er, at det nærmere er en sociokulturel problematik. Måden, man taler på blandt

danskerne, opleves som svær at deltage i, hvilket hæmmer det sociale initiativ hos de studerende

med grønlandsk baggrund. De føler sig let uden for. De oplever desuden fordomme om Grønland

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

og grønlændere samt meget uvidenhed. Nogen oplever desuden i tilværelsen generelt, at det i

starten er socialt vanskeligt at bo på kollegie.

Problematikker knyttet til kvalifikation var stort set som ventet

Som ventet på baggrund af profilbeskrivelsen opleves der en række problematikker, som centrerer

sig om oplevelse af lavere fagligt niveau og mangel på forudgående viden sammenlignet med

danskerne, problemer med overbliksdannelse, tidsstyring, planlægning, kalenderbrug, at orientere

sig og følelsen af mangel på studiestrategier og erfaring hermed. Mange af disse forhold gik igen

hos gruppen af studerende med grønlandsk baggrund, der modtog studiestøtte ved Rådgivnings-

og støttecentret.

Subjektiveringsproblematikker fylder mere end ventet

Flere af de studerende, der har modtaget støtte, beskriver, at de lider under følelsen af at være

mindre værd end danskerne. De beskriver at føle sig utilstrækkelig og have svært ved ‘at være sig

selv’. De beskriver desuden følelser af ensomhed. Derudover beskriver flere, at det er svært at

skabe balance i hverdagen, hvor man kan holde fast i også at gøre ting, man gerne vil.

5.2 Den opdaterede profilbeskrivelse

Herunder følger den samlede profilbeskrivelse, som den ser ud, efter profilbeskrivelse #1 er blevet

opdateret med problematikkerne, som blev beskrevet i afklaringssamtalerne:

Tilværelsen

Social integration

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

Nærhed til familie og familiens mulighed for støtte

•

Manglende opbakning og anerkendelse fra familien

•

Etablere danske venskaber og netværk

•

Udelukkende at have grønlandske venner i Danmark/dannelse af parallelsamfund

•

At have overskud til også at etablere danske netværk udover det grønlandske

•

Tilvænning til dansk alkoholkultur

•

Danskeres fordomme om grønlandsk alkoholforbrug

•

Ensomhed

•

Anderledeshed, ensomhed og fremmedgørelse

•

Manglende stabilitet i omgangskreds når andre grønlandske studerende rejser hjem

•

At forstå samfundet (manglende almenviden og samfundsviden om Danmark – bl.a. pga.

begrænset internet i Grønland)

•

Sproglige vanskeligheder

•

Tilpasning til danske omgangsformer (fx en meget ’snakkende’, udadvendt kultur)

•

Udfordringer med at bo på kollegie

•

Hjemve

Fysisk miljø

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

Navigation og tilvænning til by

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Tilvænning til varmere klima

Savn af Grønlandsk natur og ro

Manglende overskud til at lære studiebyen og lokale muligheder at kende

Kulturelle forskelle

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

tidsstyring, planlægning, organisering

•

At styre den store grad af frihed og ansvar/selvstyring

Praktiske og institutionelle anliggender

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

Forståelse af de offentlige systemer

•

Ansøge om oprettelse i de relevante systemer mm.

•

At få overblik over, hvad der skal gøres, prioritere i opgaverne og handle på dem (SKAT, SU,

bolig, studiet, bank, osv)

•

Manglende udbud af videregående uddannelsesmuligheder i Grønland

•

Utilstrækkeligt fagligt niveau på uddannelserne i Grønland

•

At få økonomien til at hænge sammen

•

Utilstrækkelig information i Grønland om de danske uddannelser(s krav)

•

Manglende direkte, personlig hjælp til at navigere i systemerne, som de kender det fra

Grønland

•

Sammenfald af store mængder praktiske opgaver relateret til etableringen af tilværelsen i

Danmark med studiestart

Universitetets forventninger og krav

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

Et højt opgave- og læsepres

•

Tilgængeligheden af informationer om studiet

•

Manglende, uigennemskuelig eller fragmenteret formidling af informationer fra

uddannelsesstedet

•

Medstuderendes forudantagelser om grønlandske studerende

•

Sociale omgangsformer

•

Dominerende alkoholkultur på studiet

•

Stort niveauforskel på uddannelse i Danmark hhv. Grønland (Højere krav og hårdere

bedømmelse i Danmark)

•

Forventning om høj grad af frihed/selvstændighed/egenansvar på danske

uddannelsesinstitutioner

•

Gode muligheder for at gemme sig i ”store” undervisningssituationer blandt mange

studerende (f.eks. store forelæsninger)

•

Forventning om at studerende skal kunne ”sælge sig selv”

•

Implicitte krav og forventninger fra studiets side

•

Fremdriftsreform (krav om hurtig gennemførsel og automatisk genindskrivning til

reeksamen)

•

Meget store mængder sociale muligheder, krav og forventninger

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Fravær af struktur på hverdagen givet fra uddannelsens side

Vanskeligt tilgængelige studiesystemer - f.eks. Blackboard

Socialiserende studiepraksis

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

Manglende overskud (tid, økonomi, mentale ressourcer) til at investere i sociale relationer

på studiet fra begyndelsen

•

At forstå og udtrykke sig i forhold til medstuderende, vejledere, undervisere osv.

•

At etablere relationer

•

At skulle forholde sig til alkoholkultur som adgangsbillet til sociale relationer;

studiekammerater drikker meget

•

At kunne sige fra og håndtere konfrontationer

•

Fordomme om grønlændere (fx de er tavse, drikker meget) og mange ‘underlige

spørgsmål’ om Grønland

•

At turde spørge om hjælp, fortælle om problemer og stille spørgsmål

•

Stort behov for personlig kontakt

•

Føler sig uden for det sociale fællesskab (fx alkoholkultur)

•

Kommunikation med danskere; den sociale omgangsform (ikke sprogligt problem)

•

Svært at tage initiativ til at spørge om studiekammerater har lyst til at ‘hænge ud’ – bange

for afslag

•

Nye sociale omgangsformer og samtaleformer

•

Måden man laver aftaler på

•

Svært ved at byde ind og deltage

Kvalificerende studiepraksis

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

Læsning, formidling, opgaveløsning, begrebstilegnelse og akademisk sprogbrug på et andet

sprog end modersmålet (primært da/eng)

•

Mangel på overbliksdannelse, planlægning, strukturering og prioritering ift. studie og

hverdag

•

Manglende kendskab til uddannelsesstedets faglige krav

•

Manglende almenviden som danner forudsætning for faglig forståelse

•

Et utilstrækkeligt forudgående fagligt og sprogligt niveau sammenlignet med danske

studerende

•

At komme bagud med læsning, opgaver og beståelse af eksamener

•

Manglende erfaring med faglige studiestrategier

•

Nedsat hastighed i læsning, formulering og opgaveløsning ift. danske studerende

Subjektiverende studiepraksis

Relevante oplevede faktorer, der beskrives som problematiske og/eller vanskelige

•

At leve op til krav om selvstændig styring og kritisk stillingtagen

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Fravalg af ”danske” strategier med henblik på at bibeholde grønlandsk identitet

At spørge om hjælp, når man er udfordret

At få antastet egen identitetsforståelse som fagligt dygtig og kompetent

At få prioriteret og truffet valg i forhold til store mængder sociale krav og forventninger

Fejlvalg af studie på baggrund af manglende viden om de faktiske forhold og krav på

uddannelsen

At få afklaret, om studiet er det rigtige

Overskridelse af egne grænser for at leve op til fx sociale krav

Følelsen af at være mindre værd end danskerne

Følelsen af at være helt alene

At tilrettelægge studiehverdagen, så der er plads til at gøre det, den studerende gerne vil

Følelse af ensomhed

Etablering af balance mellem hverdag og arbejdsdag

‘At være sig selv’

At føle sig utilstrækkelig

5.3 Diskussion af målgruppens oplevede problemstillinger

Som det fremgår af den opdaterede profilbeskrivelse, er der en lang række problematikker, som

studerende med grønlandsk baggrund potentielt kan opleve. I dette afsnit har vi valgt at knytte

nogle faglige overvejelser til disse. Disse overvejelser baserer sig på den erfaring, som vi har fra

vores daglige arbejde med studiestøtte såvel som den erfaring, vi har fået med gruppen fra

projektet.

Nogle problematikker er almene for studerende

I arbejdet med de studerende med grønlandsk baggrund har vi set en række problematikker, som

man kan kalde almene for studerende. Usikkerhed forbundet med studiestart, vanskeligheder ved

at finde rundt og orientere sig, oplevelsen af at være bagud fagligt fra begyndelsen, usikkerhed

ved den nye sociale setting, behov for identitetsmæssig tilpasning og praktiske udfordringer som

fx flytning er almindelige for mange studerende, og det er problematikker, som vi ser dagligt i

vores arbejde med studerende, der modtager SPS. En stor del af de grønlandske studerendes

problematikker er de samme, og en stor del af dem er de samme men i forstørret grad -

eksempelvis flytning. Hvor en studerende med dansk baggrund måske flytter fra Nørre Snede til

Aarhus, flytter den studerende med grønlandsk baggrund fra Ilulissat til Aarhus. Hvor dette blot er

en praktisk udfordring for danskeren, er udfordringen af bredere karakter for den studerende fra

Grønland, idet den også indebærer kulturskifte, indgang i nyt sprogligt miljø, skifte af omgivelser

mm. Endelig er der nogen problematikker, som vi ser i forhold til denne gruppe, som vi ikke

genfinder så ofte hos gruppen af studerende med dansk baggrund. I det følgende slår vi ned på de

tematikker, som træder frem for os som særlige for de studerende med grønlandsk baggrund

sammenlignet med de studerende, der modtager SPS.

Med gennemgangen af disse tematikker sigter vi imod at tydeliggøre vores billede af målgruppen

med henblik på at kunne komme med så relevante forslag til tilpasninger og nyudvikling af tilbud

til gruppen som muligt.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Kulturskiftet er stort

Den kulturelle omskiftning ved flytning fra Danmark til Grønland er (overvældende) stor. Flere

beskriver, at de har været i Danmark på ferie og taler godt dansk og derfor har en formodning om,

hvordan kulturen er. Samtidigt føler de sig dog uforberedt på, hvor forskellig kulturen faktisk er

alligevel. Flere beskriver, at danskere taler højt, afbryder og ‘hævder sig’, og at denne opførsel i

Grønland bliver betragtet som uhøflig. Hvis de grønlandske studerende opfører sig høfligt og

‘lytter mere end de taler’, så bliver de overset, og det sætter dem bagud af dansen socialt, hvilket i

en studiesammenhæng kan få den negative indvirkning, at det bliver vanskeligt at finde eller

deltage i studiegrupper. De kommer altså til at opleve, at hvis de er sig selv, anerkendes dette ikke

socialt - tværtimod. Vanskeligheden med at finde en plads socialt kan derudover nedbryde

selværet og opleves af flere som helt afgørende for trivslen eller mangel på samme.

Flere beskriver således, at de ville have ønsket, at de havde haft bedre indsigt i omfanget og

karakteren af kulturskiftet hjemmefra, så chokket havde været mindre.

Hjemve er ikke en dækkende betegnelse

Flere af de studerende beskriver, at man i Grønland og blandt de grønlandske studerende i

Danmark taler meget om hjemve. Vores oplevelse er imidlertid, at denne betegnelse slet ikke er

dækkende for de udfordringer, de studerende oplever. Selv siger de også, at de slet ikke havde

forstået, hvad ’hjemve’ betyder i denne sammenhæng. Hjemve synes her at kunne dække over

socialt kulturchok, følelsen af at være uden for/alene, følelsen af ikke at være god nok/anderledes,

antastninger af ens identitet, selvopfattelse og selvtillid og savn til venner, familie og natur i

Grønland. Flere beskriver, at de kommer til at føle sig meget forkerte og anderledes, når de ikke

var forberedte på dette i forvejen, eller hvis dette betydelige problemkompleks reduceres til det

abstrakte ”hjemve”-begreb i samtaler med andre studerende, vejledere, familie mv.

Grønlandsk identitetsudvikling i Danmark

Det ser ud til, at de studerende kommer ud i en dobbelt identitetsmæssig udfordring: dels at

udvikle en ’dansk identitet’ og dels at fortsat udvikle eller håndtere sin grønlandske identitet. Der

kan være mere eller mindre sammenfald mellem disse processer, og den studerende kan

prioritere den ene mere eller mindre. Vi har set, at studerende, som formår at fastholde og udvikle

sin grønlandske identitet og dele dette med danskere omkring sig, oplever øget trivsel og

integration. Forsøg på ren tilpasning til ’dansk kultur’ ved at agere dansk og herved at undertrykke

sin grønlandske identitet ser ud til at kunne øge følelsen af at være forkert og underminere

selvtillid. Dette er dog et meget individuelt anliggende, og studerende, der fx har gået i gymnasiet i

Danmark, har vi set ofte er længere i denne proces.

Tidsstyring og planlægning

Tidsstyring og planlægning synes at være vanskeligt for en del af de grønlandske studerende.

Vores indtryk er, at de sjældent har erfaring med at bruge kalender, men at de derudover også har

meget lidt erfaring med at planlægge i det hele taget sammenlignet med danske unge. Flere

beskriver, at de bare plejer at gøre, hvad der i det enkelte øjeblik giver mening (uden at have øje

for den langsigtede kontekst), og at rammerne og strukturerne i deres hjemby kun har krævet

meget lav grad af planlægning udover meget kortsigtet planlægning. De beskriver desuden en

mere ’håndholdt indsats’ fra hjælpesystemer på skoler mv., hvor man bliver hjulpet til at huske

sine ting af konkrete personer.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Med den opdaterede profilbeskrivelse samt overvejelser hertil har vi på nuværende tidspunkt

redegjort for de ”tillægsproblematikker”, som vi har kunnet konstatere i løbet af fase 2. Derudover

har vi ovenfor diskuteret udvalgte problemtematikker for at åbne op for en dybere forståelse af

deres karakter. I det kommende afsnit vil vi sammenfatte, hvordan de studerende, der har

deltaget i projektet, har oplevet virkningen af støtten set i forhold til de individuelt oplevede

problematikker.

5.4 Oplevet hjælpsom støtte

På baggrund af evalueringssamtalerne med de studerende, vi har haft i forløb hos Rådgivnings- og

støttecentret, har vi fået information om, hvad de har oplevet som hjælpsomt i den støtte, de har

modtaget. Det drejer sig om læse/skrivevejledning, trivselsvejledning og mentorforløb. Derudover

har de haft mulighed for at fortælle, hvilken støtte uden for Rådgivnings- og støttecentret, de har

fundet hjælpsom. I denne del af processen ønskede vi 1) at afdække, hvad de studerende beskrev

som hjælpsomt i støtten og 2) om de interventioner, vi havde beskrevet i vores tilbudsbeskrivelse,

også var de, som de studerende beskrev som hjælpsomme.

I det følgende skema er tilbudsbeskrivelsen for de tre forløbstyper hos Rådgivnings- og

støttecentret listet op i venstre kolonne. Hver delintervention har en rubrik for sig. I højre kolonne

er placeret kondenserede beskrivelser af alle de udsagn om hjælpsom støtte, de studerende er

kommet med i evalueringssamtalerne i overensstemmelse med den delintervention, de svarer til.

Kondenseringsprocessen kan ses i (Bilag 9: Oplevet hjælpsom støtte - samlet)

En lang række udsagn kunne ikke umiddelbart placeres, da de ikke direkte modsvaredes af en

beskrevet intervention, og disse er samlet og behandlet efterfølgende i afsnittet 5.5 ’Oplevet

hjælpsom støtte, som ikke var beskrevet i tilbudsbeskrivelsen fra Rådgivnings- og støttecentret’.

I sidste del af skemaet er udsagn om anden støtte angivet og dennes oplevede hjælpsomhed.

Det skal bemærkes, at der ved nogen forløbstyper står meget og ved andre lidt. Vores vurdering

er, at det ikke er udtryk for, hvor glade de studerende har været for de enkelte tilbud men i højere

grad for, f.eks. hvilket fokus, der på tidspunktet for samtalen har vægtet mest hos den enkelte mv.

Læse/skrivevejledning: oplevelse af

hjælpsom støtte

Intervention

Oplevet hjælpsom støtte

•

At få lov at snakke om det, fortælle om

det. blive bevidst om udfordringen i det.

Blive klar over at der er noget her og det

burde jeg nok. Det at få øje på

problematikken har været afgørende.

Introduktion af et andet perspektiv

Hjælp til at formulere de spørgsmål, jeg

ikke kunne besvare (finde svar på, red)

Skriftsprogskompetencer

•

Sparringssamtaler, hvor valgte problematikker

italesættes og prioriteres

•

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Udvikling af strategier inden for områderne faglig

læsning, faglig formidling og organisering af

studieaktiviteterne

•

Ideer til hvor man kan finde hjælp –

forelæser, bibliotekar, osv

at skulle forklare ting til dig (Louise) at

insistere på forklaringer i støtten

mulighed for at PRØVE at forklare ting og

forstå tekster på en anderledes måde

Planlægning, læsning og notetagning

Rutiner

At øge læseudbyttet

•

andre synspunkter på hvordan jeg kan

læse og lave noter.

at kunne læse fokuseret

forberedelsen af dagen og min læsning

Hjælp til at lægge byrden væk, så

læsningen ikke føltes så tungt

Planlægning, læsning og notetagning

Prioritere og sortere i pensum

udvikle epistemologisk indstilling

At kunne læse målrettet

At kunne overskue læseopgaver og

planlægge læsning

Hjælp til at formulere de spørgsmål, jeg

ikke kunne besvare (finde svar på, red)

Ideer til hvor man kan finde hjælp –

forelæser, bibliotekar, osv

MindView

Kalenderfunktion – Outlook og

kalendersiden.dk

At planlægge og prioritere studielæsning

At bruge it-redskaber

•

At tage noter

•

forberedelse og planlægning af en opgave

andre synspunkter på hvordan jeg kan

læse og lave noter.

Planlægning, læsning og notetagning

mulighed for at forklare og uddybe i

støtten

At formulere sig klart og præcist mundtligt

og skriftligt

At strukturere skriftlige opgaver

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

At planlægge eksamensforberedelse

Energiforvaltning, planlægning og

tidsstyring

•

Drøftelse af balancen mellem studieliv og privatliv

og udvikling af strategier for håndtering af dette

Støtte til at danne overblik over, hvad der skal gøres

og udarbejdelse af en prioriteret plan for, hvad der

skal gøres hvornår og hvordan

•

kunne nå nogen ting for mig selv og

familien

Brug af kalender til hverdagsting,

Adskillelse af kalendere til hverdagsting

og studierelaterede ting

At opnå et liv ved siden af studierne

forberedelsen af dagen og min læsning

forberedelse og planlægning af en opgave

Planlægning, læsning og notetagning

Brug af kalender til hverdagsting.

Adskillelse af kalendere til hverdagsting

og studierelaterede ting

Mobilkalender til hverdagsting

Planlægning af hverdagen især – hjælp til

at få hverdagen til at fungere

At kunne definere og overskue studietid

Hjælp til at formulere de spørgsmål, jeg

ikke kunne besvare (finde svar på, red)

Ideer til hvor man kan finde hjælp –

forelæser, bibliotekar, osv

Hjælp til at skabe overblik

Større bevidsthed om tingene (Situation

og aktuelle problematikker, red) og hvad

jeg kunne gøre ved det. Spørgsmål

•

Støtte den studerende i at blive bevidst om egne

motiver, når valg skal træffes. Støtte den

studerende i udvikling af selvtillid og i at lære at

opsøge information, som valg kan træffes på

baggrund af.

•

Fælles analyse af energi, tid og prioritering. Hvad

giver energi i hverdagen? Hvad dræner energi? Går

regnskabet op? Hvornår arbejder den studerende

bedst ift. døgnrytme? Hvad er den studerendes

motiver for studiet og prioriteringen?

•

Sætte ord på fremtidsdrømme. Sparre

med én, som kan se og hjælpe med at se

ens ambitioner i relation til uddannelsen

og hvad jeg har lyst til at bruge

uddannelsen til

At kunne træffe fagligt begrundede valg

Selvstændighed og identitet

•

Igennem en faciliterende tilgang støttes den

studerende i kontinuerligt at konsultere sine egne

motiver, mål og værdier og samtidig i at orientere

sig i ydre forhold og krav, som skal håndteres. På

baggrund af dette kan den studerende sparre med

vejlederen om strategier og prioriteringer for

•

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

handling, som kan tilgodese de væsentligste af både

egne motiver og ønsker samt krav fra omverdenen.

•

Drøftelser af motiver for studiet og oplevede

diskrepanser i praksis hermed. Kan det løses? Er de

trivselsmæssige omkostninger for store? Hvad er

det, der gør studiet meningsfuldt? Hvordan

håndteres eventuelle konflikter?

Trivselsvejledning: oplevelse af hjælpsom

støtte

Intervention

Oplevet hjælpsom støtte

Sociale omgangsformer

•

Plads til at tale om savn af hjemland og familie og

om de ting, dette vanskeliggør

Drøftelse af, hvad der er svært. Hvordan opleves

danske omgangsformer? Hvor møder man det?

Hvad bliver svært? Hvad ønsker den studerende af

de sociale sammenhænge med danskere? Kan der

laves strategier, som gør dette muligt?

Hvad sætter det i gang hos den studerende, hvis

han/hun møder fordomme?

Plads til at tale om ensomhed og følelsen af

at være anderledes. Fælles afdækning af, om der

findes mulige sociale sammenhænge, den

studerende kan binde an til. Strategier for at opsøge

disse.

Hvilke grænser har den studerende i sociale

sammenhænge og hvordan sikrer man, at disse

grænser bliver overholdt og strategier for dette?

Forståelse af den studerendes sociale motiver; hvad

er vigtigt for den studerendes trivsel? Strategier for

realisering af dette.

(…) at få små ’opgaver’ i studiestøtten (vedr.

social deltagelse, red)

•

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Energiforvaltning, planlægning og tidsstyring

•

Drøftelse af balancen mellem studieliv og privatliv

og udvikling af strategier for håndtering af dette

Støtte til at danne overblik over, hvad der skal gøres

og udarbejdelse af en prioriteret plan for, hvad der

skal gøres hvornår og hvordan

Støtte den studerende i at blive bevidst om egne

motiver, når valg skal træffes. Støtte den

studerende i udvikling af selvtillid og i at lære at

opsøge information, som valg kan træffes på

baggrund af.

Fælles analyse af energi, tid og prioritering. Hvad

giver energi i hverdagen? Hvad dræner energi? Går

regnskabet op? Hvornår arbejder den studerende

bedst ift. døgnrytme? Hvad er den studerendes

motiver for studiet og prioriteringen?

•

Kunne tale med en upartisk person, sætte

ord på tingene, bevidsthed om egen

funktionsmåde, blive skubbet i en retning

At det er ok at komme med forkerte svar

og at få små ’opgaver’ i studiestøtten

•

Selvstændighed og identitet

•

Igennem en faciliterende tilgang støttes den

studerende i kontinuerligt at konsultere sine egne

motiver, mål og værdier og samtidig i at orientere

sig i ydre forhold og krav, som skal håndteres.

Herefter drøftelse af strategier og prioriteringer for

handling, som kan tilgodese de væsentligste af både

egne motiver og ønsker samt krav fra omverdenen.

Drøftelser af motiver for studiet og oplevede

diskrepanser i praksis hermed. Kan det løses? Er de

trivselsmæssige omkostninger for store? Hvad er

det, der gør studiet meningsfuldt? Hvordan

håndteres eventuelle konflikter?

Identitetsdrøftelser med henblik på at håndtere

eventuelle oplevede udfordringer forbundet med at

flytte til Danmark.

•

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Mentorforløb: oplevelse af hjælpsom

støtte

Intervention

Oplevet hjælpsom støtte

•

Struktur, planlægning og prioritering

Brug af realistiske ugeplaner, hvor både

uddannelsesaktiviteter og fritidsaktiviteter plottes

ind. Laves for en uge ad gangen og ved samme

lejlighed evalueres den forudgående uges plan.

Eventuelle hængepartier omplaceres eller

fraprioriteres. Brug af fx studieplads på

uddannelsesinstitutionen.

Støtte til at skabe overblik over de arbejdsopgaver,

der skal udføres, prioritering af dem i meget vigtige

og mindre vigtige opgaver, kalenderlægning med

opgaverne indplaceret og tydeliggørelse af, hvornår

’man har fri’. Dette er særligt vigtigt, når man er

kommet bagud, hvor prioriteringen skal ske med

mere ’hård hånd’, så det bliver realistisk at komme

igen.

•

Mentor har kunnet oplyse om mange

ting, hun ikke vidste

•

Information og tilgængelighed

Støtte til at skabe overblik over formelle krav,

deadlines, elektroniske studiesystemer mv.

Mentor kan tage med den studerende til

studievejleder, hvis studiets sammensætning skal

drøftes.

•

Sociale omgangsformer

Sparring på de sociale omgangsformer

•

Mentor kender den danske

ungdomskultur, og de kan grine af den

sammen

Godt at kunne snakke om alkoholkultur

Har brugt mentor til at stille ’dumme

spørgsmål’

Øvelsesrum med mentor, hvor man træner

formuleringer og øver sig i at stille spørgsmål.

Sammen med mentor kan man også forberede

møder med fx vejledere, så man har gjort sig tanker

om, hvad man vil sige og hvordan.

•

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Fagligt

Faglig støtte i form af fælles dialog om faglige

termer, teorier, metoder, fælles opgaveregning,

sparring på udarbejdelse af akademiske opgaver.

Dialog om eksamenskravene og tilretning af støtte

ift. disse, når ressourcerne er sparsomme.

•

Har fået mere styr på det faglige

Skriver ord ned, hun ikke forstår, og

spørger mentor senere

Mentor har hjulpet med eksamener og

struktur omkring disse

Mentor kan rådgive inden for faget

Hun oplever, at grønlænderne er ’helt

blanke’ på fx at skrive opgaver, og at

mentor er en hjælp i forhold til det

Man kan snakke fagligt med mentor

En at drøfte faglig viden med

Sparring på opgaveskrivning

Komme mere i dybden med faglige emner

•

Forløb med mentor kan fungere som øvelsesrum,

hvor man kan træne mundtlige formulering,

fremlæggelser, det at spørge mv., som styrker

selvtilliden ift. at gøre det samme i

undervisningssammenhænge.

Mentor kan hjælpe med at beskrive studiets

implicitte krav, da han/hun er bekendt med dem

igennem egen erfaring med studiet.

Arbejde med mentor om studieteknikker for

læsning, skrivning og formidling tilpasset den

studerende

Mentor kan hjælpe med at træne eksamensopgaver

eller fremlæggelser, hvilket styrker sandsynligheden

for beståelse.

•

mulighed for at forklare de tekster, jeg

har læst, til min mentor

mulighed for at forklare teksternes

indhold i opgaverne, jeg har skrevet

•

Mentor forklarede ting om studiet

Drøftelser med mentor om studiet

generelt

At spørge gør læsningen hurtigere

•

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Selvstændighed og identitet

Støtte i hjælp til selvhjælp. I begyndelsen kan den

studerende gøre noget i samarbejde med mentor,

som han/hun ikke kan gøre alene. Hen ad vejen

internaliseres disse processer og udgør baggrund for

højere grad af selvstændighed og selvstyring.

Mentor skal have opmærksomhed på at ’overdrage’

opgaver og ansvar til den studerende løbende, som

denne bliver klar til at overtage det.

Mentorforløbet som et sted, hvor man kan stille

spørgsmål til alt det, man ikke forstår eller er

usikker på. Et sikkert rum hvor man ikke skal være

bange for

at føles sig dum.

•

Skriver ord ned, hun ikke forstår, og

spørger mentor senere

At spørge gør læsningen hurtigere

En stor hjælp at kunne snakke to og to

uden pres

Forstår at man ikke behøver at forstå alt

med det samme, og at det kan drøftes

senere

Mentor har hjulpet til at holde fokus på

det, at være studerende, det faglige mv

Forstår at man ikke behøver at forstå alt

med det samme, og at det kan drøftes

senere

•

Mentor tilstræber en anerkendende tilgang, hvor

den studerende oplever, at det er ok at være i tvivl

og stille spørgsmål.

Mentor bevæger sig altså fra en rent instruerende

tilgang over mod en mere faciliterende og

coachende tilgang, når det er muligt i forhold til den

studerende position.

•

Anden støtte: oplevelse af hjælpsom

støtte

Tilbud

Avalak studenterforening

Oplevet hjælpsom støtte

•

Det grønlandske kollegie

•

Avalak studenterforening har haft gode

arrangementer, fx spisning og fester for

alle grønlændere i byen

Fællesspisninger, seminarer

At lave ting sammen med

medkollegianere uden for kollegiet

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Medkollegianerne er meget forstående –

det mindsker hjemve, når flere har det på

samme måde

Sammenhold (i det grønlandske kollegie)

er meget stærkt

Hjælp i eksamensperioden med mad.

Nogen at snakke med om studiet

Nogen at snakke med om alt muligt

andet. At kunne komme til folk, kunne gå

ind til sig selv og kunne være alene

Det grønlandske hus’ kurser

Læsekurset ved Det grønlandske hus

andre synspunkter på hvordan jeg kan

læse og lave noter.

snakkede med de andre i Det grønlandske

hus – som oplevede samme følelse

(hjemve, red)

Mig selv:

Gav ikke op men fortsatte på trods af

hjemve

Læse- /skrivekurset i Det grønlandske

hus: viden om hvordan man fremlægger,

skriver en opgave.

ansøgninger osv, som er specielt for

grønlandske studerende.

oplæg på introdag (Ved Rådgivnings- og

støttecentret, red). Vi var velkomne til

bare at melde os til for at komme og

møde os og så se tiden an. Meget stille og

roligt. Når man allerede bruger så meget

energi på det tidspunkt, virkede det ikke

uoverskueligt og samtidig hjælpsomt og

belejligt. I havde de der blanketter med,

så I kunne kontakte os, så det var super

nemt

3 gange på et lille års tid er overhovedet

ikke uoverskueligt. Havde man behov for

mere, havde det også været en hjælp

Kunne skabe orden i grundlag for

tilværelse i DK

Fordele som grønlændere i DK

Opmærksomhed på mulighed for at

bruge instruktorer på studiet til at hjælpe

med at bedømme væsentligheden af

tekster – til prioritering af læseopgaver

Kollegie

Det grønlandske hus

•

Generel støtte fra Danmark til grønlændere i DK

Instruktorer på studierne

•

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Holdundervisere/undervisere på studiet

•

Opmærksomhed på mulighed for at

bruge instruktorer på studiet til at hjælpe

med at bedømme væsentligheden af

tekster – til prioritering af læseopgaver

Mulighed for at skrive (til dem red.) når

som helst

Tid sat af til at snakke om kravene til

faget

Information om de vigtigste krav

Information om krav til eksamen

Forklaring af krav

Mulighed for at stille spørgsmål

Kalender – jeg kan parkere nogle af de

ting, jeg skal i kalenderen

Brug af kalender til hverdagsting

Adskillelse af kalendere til hverdagsting

og studierelaterede ting

Sagde at en kalender er jo bare et sted,

man kan parkere sine aftaler

Hjælp til at prøve at skifte mindset

Viden om at andre også kan have de

samme følelser (ensomhed)

(4 sessioner):

mulighed for at kunne snakke med en

psykolog om de tunge oplevelser ved at

flytte til Danmark. Angstproblematik

Savn af det vante – forældre, kæreste,

humor, mad

Planlægning og prioritering af tid

Ensomhed

Psykolog

•

Familie

•

Besøg til sommer, et mål, jeg skal nå hen

til

Støtte/opbakning til at gennemføre et

valg, der er truffet

Læseaftaler med søster giver plads til

spørgsmål og giver et skub på

undervisningsfrie dage

Sparring før jeg tog herned. Spørgsmål:

Hvad har du tænkt dig at gøre, når du får

hjemve? Udvikling af gode strategier til

håndtering af hjemve

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Venner

Studiegrupper

•

Skiferie

Deling af studiekalender med

studiegruppe

Tydeliggørelse af forskellige karriereveje

Noget socialt ud over studiet

Oplæg af færdiguddannede på studiet om karriereveje

Fritidsaktiviteter

•

5.5 Oplevet hjælpsom støtte, som ikke var beskrevet i tilbudsbeskrivelsen fra Rådgivnings-

og støttecentret

I det ovenstående har vi afdækket hvilke beskrevne interventioner, de studerende med grønlandsk

baggrund beskriver som hjælpsomme. En stor del af de studerendes udsagn om

støttemulighedernes hjælpsomhed går imidlertid på en række faktorer, som vi ikke har beskrevet i

tilbudsbeskrivelse, men som de hæfter sig ved som hjælpsomme. Udsagnene omkring denne del

af den hjælpsomme støtte kan findes i Bilag 10: ’Kondensering af hjælpsom ikke beskrevet støtte’,

og her fremgår kategoriseringsprocessen for disse udsagn også. Nedenfor er fremsat de kategorier

af hjælpsomme faktorer i interventionen, som de studerende har beskrevet for henholdsvis

læse/skrivevejledningen, trivselsvejledningen og mentorforløb.

Læse/skrivevejledningen

1. Handlingsunderstøttende:

Hjælpsomt at udvikle strategier for, hvordan problemer håndteres, for prioritering, udfordring af handlemønstre

og muligheden for at få et ’skub’ i den rigtige retning.

2. Erkendelsesudviklende:

Hjælpsomt at få øje på den forandring, man gennemgår såvel som de problematikker, man oplever

3. Relationen:

Vigtighed af at få en relation til en fast, erfaren person og af en ’stille og rolig’ relation. Øger oplevelsen af, at

man ikke er alene, og at der er hjælp at hente og af følelsen af ro og stabilitet. Det at have ’en at snakke med’

betones som vigtig - især når det opleves som om, at der ikke er andre at snakke med. Relationen kan modvirke

følelsen af ensomhed for fortabthed.

4. At sætte ’ord på’:

Hjælpsomt i sig selv at have mulighed for at sætte ord på oplevede udfordringer. Det er hjælpsomt i sig selv at

’sige tingene højt’ og fx adressere savn og hjemve.

5. Henvisninger og yderligere hjælp:

Hjælpsomt at få henvisninger til andre tilbud; fx psykologhjælp og tryghedsskabende at vide, at der er mere

hjælp at hente, hvis man får brug for det

6. Normalisering:

Hjælpsomt at få blik for, at andre kan have det ligesådan, og at det er ’normalt’ at opleve svære følelser mv. i en

presset tid.

7. Selvtillid og ’tro på det’:

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Hjælpsomt at blive understøttet i, at man nok skal klare det og at det kan lade sig gøre.

Trivselsvejledningen

1. Handlingsudvikling:

Hjælpsomt at kunne tale om løsninger på baggrund af udfordringer

2. Sætte ord på:

Det opleves afstressende og hjælpsomt at kunne sætte ord på tingere

3. Relationen:

Det er hjælpsomt med en tryg relation, når man er langt væk hjemmefra. Det er vigtigt, at det er et fortroligt

rum, og at man et tilknyttet én fast person, som man kan gå til, så man ikke skal forklare sig igen og igen. Det er

vigtigt, at relationen er ’uformel’ og ikke for målstyret

Mentorforløb

1. Fastholde fagligt fokus

Hjælpsomt at mentor hjælper med at holde fokus på det faglige og det at være studerende

2. Øve dansk

Hjælpsomt at man med mentor får øvet sit dansk

3. Relationen

Det er hjælpsomt at have en relation til en mentor, man kan tale med som medstuderende, og som forstår de

udfordringer, man står i som studerende

5.5.1 Analyse og diskussion af oplevet hjælpsom støtte

Inden for rammerne af de enkelte støtteformer, som Rådgivnings- og støttecentret selv har kunnet

tilbyde, har de tilknyttede studerende med grønlandsk baggrund i deres afklaringssamtaler

overordnet set givet udtryk for forskelligartede behov. Disse er i forbindelse med

evalueringssamtalerne i slutningen af fase 2 er blevet genbesøgt, vægtet og bedømt ift. oplevelsen

af hjælpsom støtte, de studerende har modtaget på deres første semester. Det skal i denne

sammenhæng endnu engang pointeres, at der i deres fremstilling af behov er tale om et

øjebliksbillede, som det ser ud i starten af et studieforløb. Oplevede behov for støtte samt

virkningen af de i støtten behandlede tematikker vil være foranderlige. På trods af at de enkelte

studerende har haft forskelligartede behov, og derfor – inden for de enkelte støtteformer – har

behandlet forskellige tematikker, synes enkelte elementer i støtten dog at skille sig ud som særligt

hjælpsomme i forhold til de studerendes oplevelse af at kunne håndtere en studiehverdag i

Danmark.

Ift. støtte ved læse-/skrivevejleder er det meget iøjnefaldende, at de studerende særligt har

oplevet støtte, der behandler planlægning og prioriteringsteknikker som hjælpsomt. I

besvarelserne er det tydeligt, at denne tematik i støtten har haft indflydelse på flere aspekter af

deres studieliv. Dette kan både handle om at gøre læseopgaver eller skriftlige opgaver

overskuelige og ”til at gå til”, men det har også haft indflydelse på deres evne til at adskille

studietid og fritid, hvilket for flere har betydet, at de har kunnet opnå at have rum til den øvrige

tilværelse. I denne sammenhæng er det påfaldende, at mange studerende i starten af

tilbudsperioden henvendte sig med behov af denne karakter, da vi forud for fase 2 havde

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

forventet, at størstedelen af de studerende i starten af projektet ville henvende sig med behov af

praktisk karakter (finde rundt på studiet, i studiesystemer, pensumlister etc.). Ved

evalueringssamtalen i forbindelse med læse-/skrivevejledningsforløb har vi bedt de tilknyttede

studerende om at vægte, hvor meget de enkelte problematikker (både de, der var tematiseret i

støtten, og de, som de studerende havde valgt ikke at fokusere på i støtten) fyldte for dem både i

starten af forløbet og ved evalueringstidspunktet. Af disse vægtninger fremgik, at praktiske

gøremål blev oplevet som en problematik, men denne blev ikke vægtet over den tunge opgave,

det tydeligvis har været, at skulle indgå i en studiehverdag med mange læse- og skriveopgaver.

Et andet felt, der stikker særligt ud i forhold til de studerendes bedømmelse af virkningen af læse-

/skrivevejledningen, kan sammenfattes med tilpasning af læse- og notatstrategier. Dette område

vil være betydningsfuldt for alle personer, der befinder sig i overgangen imellem

ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. Dog synes den tydelige følelse hos flere af

de grønlandske studerende af at ”være anderledes” end studiekammeraterne at skabe mere

usikkerhed i forhold til mange øvrige studerende. En betydelig del af virkningen kan derfor antages

at ligge i muligheden for at have et rum til at italesætte problematikken i såvel som til at arbejde

med de tekster og opgaver, der skal læses og løses på studiet.

I forhold til trivselsvejledningen er der forholdsvis få, direkte udsagn fra de studerende omkring

hjælpsomheden i relation til de interventioner, der er beskrevet i tilbudsbeskrivelsen, og det er

der særligt to grunde til. Den første grund er, at to ud af tre forløb med trivselsvejleder også var

med mentor, og at meget af evalueringen blev rettet mod mentorforløbet, som

trivselsvejledningen faciliterede og understøttede. Den anden grund er, at hovedparten af

beskrivelserne falder i kategorien ’oplevet hjælpsom støtte, som ikke var beskrevet i

tilbudsbeskrivelsen fra Rådgivnings- og støttecentret’.

I de udsagn, der faktisk er fremkommet inden for de beskrevne interventioner i

tilbudsbeskrivelsen, betones bredt set vigtigheden af at have en relation med en upartisk person,

der kan understøtte bevidsthed om, hvordan man selv fungerer og ens handle- og tænkemønstre,

at man får sat ord på det og at man oplever et let ’skub’ i retningen af at handle konstruktivt på

det. En studerende fremhæver fx hjælpsomheden af at få ’ små opgaver’ i studiestøtten, hvor hun

til næste gang skulle prøve at stille bare ét spørgsmål i studiegruppen, hvor hun ellers havde været

helt tavs. Og at dette ’fik hul’ på deltagelsen i studiegruppen.

Når kategorien ’oplevet hjælpsom støtte, som ikke var beskrevet i tilbudsbeskrivelsen fra

Rådgivnings- og støttecentret’ medtages, er det tydeligt, at trivselsvejledningens hjælpsomhed

særligt knytter sig til det at have en tryg alliance og relation til en stabil anden, som kan hjælpe en

med at forstå sine problematikker, sætte ord på, lægge planer for håndtering af dem og

understøtte denne proces på en empatisk måde. Der er her altså tale om ’almene faktorer’, som

også i høj grad er aktive i f.eks. psykoterapi og coaching og lignende støtte. Væsentligheden af

denne type støtte øges formentlig af, at studerende, der tidligere har oplevet eller stadig har

psykiske problemer og/eller diagnoser, ofte vil tilvælge trivselsvejledning, og at deres mere

generelle psykiske udfordringer derfor også bliver en del af de problematikker, der skal håndteres.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Støtteforløb hos mentor var i udgangspunktet tænkt todelt: Introforløb med mentor eller forløb

med studiementor (se beskrivelser ovenfor). Ift. introforløbene viste det sig, at denne forløbstype

ikke blev relevant for de studerende, selvom vi havde forventet væsentlig brug af denne

støttemulighed. Ordningen har været en mulighed for samtlige studerende i starten af forløbet,

men på trods af, at alle de tilknyttede studerende gav udtryk for behov i relation til praktiske og

institutionelle anliggender, vægtede hver enkelt de praktiske gøremål som mindre væsentlige end

studie- og tilværelsesproblematikker, og i en samlet vurdering blev denne forløbstype derfor ikke

prioriteret. Om denne støtteform kunne have haft en positiv virkning er derfor svært at vurdere på

nuværende grundlag, men en tanke kunne være, at tidspunktet for den tilbudte støtte muligvis

har haft en indvirkning på, om støtteformen er blevet til- eller fravalgt. Alle afklaringssamtaler og

forløb blev først gennemført

efter

studiet var startet op, hvorfor de studerendes fokus mere lå på

de overvældende læse- og skrivekrav. Desuden havde de fleste allerede deltaget i

introarrangementer mv. og havde på den vis allerede fået nogen grad af hjælp til praktiske

anliggender. En nærliggende tanke er derfor, at denne type forløb måske med fordel kunne

tilbydes forud for studiestart. Ydermere skal det tilføjes, at vi efterfølgende har haft drøftelser om,

hvorvidt en meget tidslig kort relation til en mentor er en god ide, når de studerende peger på

vigtigheden af faste relationer, og at dette måske kan have påvirket lysten til at gøre brug af dette

tilbud. I forhold til studiementorforløb fremstår den oplevede virkning tydeligst omkring to

tematikker. En indgang til at opnå informationer omkring studiekrav, medstuderende og

studiehverdagen. Dertil kommer muligheden for faglig sparring, der har givet de studerende med

grønlandsk baggrund mulighed for at begynde at udtrykke sig fagligt, at ”stille de dumme

spørgsmål” og generelt opbygge faglig selvsikkerhed ved at have tilknytning til en faglig

sparringspartner. Her er det væsentligt, at vejlederne rekrutterer mentorer, der kan skabe dette

rum for de studerende, og at man har blik for det personlige match mellem studerende og

mentor.

De almenrelationelle faktorer i støtten:

Som vist ovenfor var der en række faktorer i de tre forløbstyper, som blev beskrevet som

hjælpsomme, men som vi ikke havde beskrevet eksplicit i vores tilbudsbeskrivelse. Samlet set for

de tre forløbstyper fremkommer følgende kategorier af hjælpsomme interventioner i analysen:

handlingsunderstøttende, erkendelsesudviklende, relationen, at sætte ’ord på’, henvisninger og

yderligere hjælp, normalisering, selvtillid og ’tro på det’, fastholde fagligt fokus og øve dansk.

På nær de sidste to kategorier, som eksplicit kom til udtryk i faglig mentorforløb, kan de alle

betragtes som almene kategorier i understøttende relationsarbejde ifølge vores faglige

vurderinger som vejledere. Hermed mener vi, at disse typer af kategorier generelt er centrale i

udviklingssamtaler, terapi, coaching, mange typer vejledning mv. Kort beskrevet knytter de an til

vigtigheden af en stærk og tillidsfuld relation med støttepersonen kendetegnet af en

anerkendende tilgang. I en udviklende og støttende relation får man mulighed for at sætte ord på,

hvad der rør sig hos en. Selve verbaliseringen skaber ofte mere klarhed hos støttemodtageren, og

det giver mulighed for, at det beskrevne kan perspektiveres, uddybes og nuanceres igennem

dialog med støttepersonen. Denne dialog tydeliggør ofte, at selv svære følelser og tanker ’giver

mening’ på den måde, at de er en forventelig reaktion på interaktionen mellem omstændigheder

og støttemodtageren selv. Dette gør det muligt at se flere veje igennem problemet og styrker

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

følelsen af agenthed, selvtillid og mindsker selvkritik. Det er vores vurdering, at alle tre

forløbstyper potentielt kan gøre brug af disse almene kategorier, at vi i vores almindelige

forløbstyper netop også gør brug af disse kategorier som ’grundfigur’ for vores pædagogiske

arbejde.

I forløbene med de studerende med grønlandsk baggrund beskriver læse/skrivevejlederne og

trivselsvejleder, at de almenrelationelle kategorier har fyldt meget i forløbene med de

grønlandske studerende men ikke mere, end hvad vi almindeligvis oplever med SPS-studerende. I

forløb med studiementor beskrives dette kun i begrænset omfang i evalueringssamtalerne, men

under vejs i forløbet har de studerende løbende givet udtryk for, at flere af de almene kategorier

også er hjælpsomme i denne forløbstype. Mentorforløb er særlige derved, at det fagspecifikke

fokus er til stede, hvilket det sjældent vil kunne være i forløb med trivselsvejeleder eller

læse/skrivevejleder. Det nævnes også, at der i mentorforløb kan trænes dansk. Dette vil også

kunne gøres i de to andre forløbstyper, men her vil det ikke kunne være fagspecifikt dansk i

samme målestok.

I profilbeskrivelse #1 var der beskrevet, at vi forventede, at de studerende med grønlandsk

baggrund i Danmark ville have en oplevelse af ’manglende direkte, personlig hjælp til at navigere i

systemerne, som de kender det fra Grønland’, have vanskeligheder med at ’turde spørge om

hjælp, fortælle om problemer og stille spørgsmål’ og ’stort behov for personlig kontakt’. Deres

høje grad af betoning af de almenrelationelle faktorers betydning for oplevet hjælpsomhed af

støtten understøtter disse betragtninger fra profilbeskrivelse #1. Dette tyder på, at studerendes

almene behov for almenrelationel støtte må betragtes som forstørret hos gruppen af studerende

med grønlandsk bagrund. Forklaringen skal formentlig delvist findes i deres baggrund i en kultur,

hvor personlig kontakt er mere almindelig end fx skriftlig digital kommunikation sammenlignet

med Danmark og delvist i de store, udviklingsmæssige udfordringer de står over for i forbindelse

med deres flytning fra en grønlandsk til dansk kultur- og uddannelsessammenhæng som tidligere

beskrevet.

Indtil videre har vi udelukkende forholdt os til oplevet virksom støtte, som er modtaget igennem

Rådgivnings- og støttecentrets tilbud. Vi har dog, som det fremgår af skemaet, ligeledes undersøgt

de grønlandske studerendes udnyttelse af eksterne tilbud i forbindelse med evalueringssamtalen –

både de tilbud, de har opsøgt igennem henvisning fra Rådgivnings- og støttecentret og dem, de

selv har opsøgt eller er blevet henvist til fra andre steder. Dette har vi gjort af flere grunde.

Først og fremmest har vi været interesseret i at kortlægge, hvilken støtte de studerende har gjort

brug af og fundet hjælpsom i forbindelse med studiestart i Danmark. Derudover har vi været

interesseret i at finde ud af, hvilke eksterne forhold der har spillet en rolle for de studerendes

oplevelse af en vellykket studiestart, på hvilke måder de eksterne tilbud har kunnet supplere

tilbuddet fra Rådgivnings- og støttecentret, samt hvilke forhold (f.eks. på

uddannelsesinstitutionerne) man fremtidigt kan arbejde med at udnytte i forbindelse med

tilbuddet.

Hvis vi kigger på de studerendes udsagn i forbindelse med evalueringssamtalen, synes der at være

en stor bredde i de eksterne faktorer og tilbud, som de har oplevet som virksomme. En første

kategori, som ud fra deres beskrivelser bliver synlig, er tilbud fra institutioner, der sigter imod

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

sociale problematikker, som specielt opleves af grønlandske studerende, som det f.eks. er

tilfældet med sociale arrangementer i Avalak og på Det Grønlandske hus, hvor de studerende med

grønlandsk baggrund har mulighed for at opleve sammenhold og har mulighed for at være sociale

med andre med samme baggrund som de selv. Dette har i de studerendes udsagn meget at sige

ift. følelsen af ensomhed og hjemve, men det skal dog hertil bemærkes, at oplevelsen af

sammenhold og fællesskab begrænser sig til denne (i forhold til det øvrige liv i Danmark)

forholdsvist afgrænsede sociale setting. Det er f.eks. ikke nødvendigvis en følelse af sammenhold

og erfaring, der kan overføres positivt til det sociale liv i studiesammenhæng.

Udover de institutionelt forankrede tilbud, der er lavet specielt til grønlandske studerende,

beskriver de studerende også sociale faktorer som opbakning fra herboende familie, tilknytning til

andre igennem f.eks. sportsklub og tilknytning til medkollegianere som betydelige faktorer. Til

dette kan vi dog bemærke, at en generel erfaring fra arbejdet med studerende med grønlandsk

baggrund er, at det langtfra er alle, der er så heldige at have herboende familie eller har

ressourcer eller mulighed for at skabe tilknytning til sportsklubber eller andre studerende på

danske kollegier. Ift. dette kunne det overvejes, om tilknytningspersoner i sig selv burde være en

del af et tilbud (f.eks. igennem ordninger med frivillige danske ”modtagefamilier”, ”buddy-

ordning” på de danske kollegier e.l.), men mere hertil i næste afsnit.

En tredje kategori af støtte, der er oplevet som hjælpsom, kan sammenfattes under begrebet

uddannelsesrammer. Således beskrives det f.eks. som meget betydningsfuldt at kunne opnå en

god kontakt til undervisere og til instruktorer på studiet. Den støtte, de studerende beskriver i

forhold til denne kategori, går i to retninger: støtte ift. den faglige udvikling (f.eks. mulighed for at

stille spørgsmål eller til at kvalificere prioriteringer i studieaktiviteter) eller støtte ift. forståelse af

rammer på uddannelsesstedet (f.eks. ved at have en at tale med om eksamenskrav og krav til

forberedelse i den daglige undervisning).

Den fjerde og sidste kategori udgør psykologhjælp. Ift. denne støtteform har især normalisering

(forstået som reduktion af følelsen af at være anderledes) og håndtering af sværere

problematikker (angst etc.) været oplevet som hjælpsomme. Denne støttemulighed muliggøres af

både Aarhus Kommunes gratis tilbud til unge under 24 om et begrænset antal timers

psykologhjælp samt af et tilsvarende tilbud om psykologhjælp, som kan bevilges gennem Det

Grønlandske Hus til studerende med grønlandsk baggrund.

5.6 Tilpasning af eksisterende tilbud og udvikling af nye tilbud

I denne del af arbejdet ønskede vi at få klarlagt hvilke behov, der ikke var dækket af studiestøtten.

På baggrund af de studerendes udsagn fra evalueringssamtalerne i fase 2 har vi uddraget 2 typer

udsagn: Dels har vi uddraget udsagn om væsentlig udvikling, som vi vurderer,

ikke

har været

understøttet af nuværende støttetilbud (indirekte behovsbeskrivelser). Derudover har vi uddraget

udsagn om, hvad de kunne have ønsket sig mere/ud over den eksisterende støtte (direkte

behovsbeskrivelser). Dette kan ses i bilag 11: ’Oplevede forandringer og behov uden for støtte’.

Disse udsagn er blevet kondenseret yderligere og ses i skemaet herunder i venstre kolonne

formuleret som behov. På baggrund af disse behov kommer vi i højre kolonne med bud på, hvilket

typer af støttetiltag, der kunne imødekomme disse udækkede behov. Vi har valgt at konkretisere

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

ideerne så meget som muligt uden at tage stilling til organisatorisk ophæng, økonomi mv. Nogle af

ideerne kan have delvise overlap med eksisterende.

Tabel 3: Sammenfatning af udækkede behov afdækket i forbindelse med evalueringssamtalerne

samt forslag til udvikling af ydelserne fremadrettet.

Behov, der ikke kan dækkes med

nuværende tilbud

Tilv.

Ideer til nye tilbud eller tilpasninger af eksisterende tilbud

Tilv.

•

Etablering af ’modtagergrupper’/netværk af

danske unge, som introducerer de studerende

med grønlandsk baggrund til Danmark med fokus

på:

Steder man kan lave sociale aktiviteter og

møde andre ung, herunder fritidstilbud og

–aktiviteter

Faste sociale arrangementer (med ingen

eller begrænset alkohol) mellem de

grønlandske studerende og de danske

unge. Fx spisning, benyttelse af byens

gratis, udendørs rum, kulturelle tilbud mv.

Udflugter ud i naturen med fokus på at

introducere til strand, skov og anden natur

Forståelse af dansk humor, kultur og

omgangsformer. Evt. oplæg om samme.

Faste oplæg ved grønlandske studerende i

Danmark for nye studerende, hvor der eksplicit

fortælles om den sociale kompleksitet i form af

eksempelvis hjemve, udfordringer med nye

familierelationer og –afstande, følelsen af at være

helt anderledes, mv.

Grundig information i Grønland om, hvordan den

kulturelle og sociale overgang kan forventes at

blive, så det ikke reduceres til ’hjemve’. Bedre

forberedelse af de studerende på denne

udfordring.

Indføring både i Grønland før studiestart og i

Danmark efter studiestart i privatøkonomi og

forståelse af hvad ting koster i DK ift. SU –

herunder almene huslejeomkostninger i forhold til

huslejeomkostninger ved Det grønlandske hus

Social integration

•

Hjælp til at skabe netværk/få

venner

Hjælp til at håndtere, forstå og

dele sin hjemve

Hjælp til at navigere i det ny

forhold til familie (nogen på

afstand, nogen måske tættere på

efter flytning)

Hjælp til at forstå danske, sociale

omgangsformer; fx humor

•

Fysisk miljø

•

Hjælp til at udnytte naturen i

Danmark med henblik på at

mindske savnet til den grønlandske

natur

•

Kulturelle forskelle

•

Hjælp til at fastholde og udvikle sin

grønlandske identitet i Danmark

Hjælp til at forstå dansk kultur med

særligt blik på fx den stramme

tidsstyring, der afviger markant fra

Grønland

Hjælp til at udnytte kulturelle

muligheder i Danmark for unge

som fx at gå i biografen, på cafe, på

museer mv

•

Praktiske og institutionelle anliggender

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Behov for øget forberedelse i

Grønland ift. bolig, økonomi, SU

Behov for øget forberedelse i

Grønland på, hvordan de

sociokulturelle måder,

kommunikation og omgangsformer

er i Danmark (ift. Grønland).

Behov for øget forberedelse i

Grønland på, at mange vil føle sig

ensomme i begyndelsen

Behov for kurser i Grønland i læse-

skriveteknik

Behov for kurser i

privatøkonomistyring og forståelse

af, hvad ting koster i DK ift SU,

herunder husleje (uden for det

grønlandske kollegie også)

•

Indføring i Grønland i tidsstyring og planlægning –

herunder brug af (digital) kalender til koordinering

af planlagte studie- og fritidsaktiviteter og

planlægning af (arbejds-)opgaver forbundet

hermed.

Etablering af netværk eller lignende med formålet

at sætte fokus på eksempelvis grønlandsk kultur og

historie med henblik på, at de studerende får

mulighed for at udvikle deres grønlandske identitet

samtidig med, at de udvikler deres tilhørsforhold

til Danmark

Tilknytning (evt. frivillig ordning) til en dansk

familie – et sted man har fast kontakt til, og hvor

man kan tale løst og fast om tilværelsen i Danmark

etc.

•

Udd.

•

Behov for mere introduktion til

studiet og mulighederne omkring

dette, hvordan man falder til,

hvordan man selv kan være med til

at forme studiet, mv

Behov for mere grundig

præsentation af krav på studiet til

fag, kvalifikationer, eksamener mv

Behov for introuge, hvor der ikke

blandes alkohol ind i de

sammenhænge, hvor man får

vigtige informationer

Behov for øget viden blandt fx

tutorer, mentorer på Rådgivnings-

og støttecentret mv omkring

Grønland med henblik på at

mindske fordomme

Adskillelse af informationsgivende arrangementer,

eksempelvis introuge, fra aktiviteter, der

involverer alkohol

Deltagelse af fagpersoner med kendskab til de

grønlandske studerendes vilkår på

tutoruddannelser, studievejlederuddannelser mv

med henblik på at øge disse gruppers forståelse af

de studerendes forhold og behov.

Opkvalificering af mentorerne på

uddannelsesstederne, som varetager støtte til de

studerende med grønlandsk baggrund.

Opkvalificeringen skal bestå af øget kendskab til

grønlandsk kultur og denne studentergruppes

forhold og behov.

Tilknytning til specifik tutor eller lignende

kontaktperson fra studiet før studiestart/introuge

med henblik på tidlig og individuel introduktion til

studiet – herunder støtte til at finde rundt på

uddannelsesstedet, muligheder for deltagelse i

studenteraktiviteter, social integration og

præsentation af krav på studiet til fag,

kvalifikationer, eksamener mv. (f.eks. via VOIP eller

videochat)

Etablering af gruppetilbud med henblik på at dele

almene erfaringer omkring social integration og

omgangsformer på et studie, i studiegrupper mv.

•

Soc

•

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

•

Ekstra hjælp til at komme i

studiegruppe og til at finde en ny

ved behov

Hjælp til at danne netværk og

venskaber på studiet

Hjælp til at navigere i følelsen af at

være anderledes, ikke at kunne

være sig selv og at have svært ved

at forstå de sociale koder

Mulighed for realitetstestning af

eget fagligt niveau ift

medstuderende og faglige krav

Støtte til prioritering og

planlægning af læsning under

hensyntagen til tid, faglig relevans

og interesse

Strategier til at få mest muligt ud

af forelæsninger og undervisning

Etablering af mentorordninger med ældre

studerende, der hvor det ikke eksisterer i forvejen

med henblik på realitetstestning af eget fagligt

niveau, støtte til prioritering og planlægning af

læsning og udvikling af strategier til at få størst

muligt udbytte af forelæsninger og undervisning

Vi vurderer, at alle tre beskrevne behov ville kunne

varetages inden for tilbud som Rådgivnings- og

støttecentrets tilbud, men vil ofte kræve et

længerevarende forløb end det har været muligt

inden for projektperioden: Udvide muligheden for

støtteforløb indenfor SPS-lignende rammer ud

over 1. semester

Øget mulighed for at etablere faglige relationer til

undervisere

Vi vurderer, at disse behov ville kunne varetages

inden for tilbud som Rådgivnings- og

støttecentrets tilbud, men vil ofte kræve et

længerevarende forløb end det har været muligt

inden for projektperioden. Udvide muligheden for

støtteforløb indenfor SPS-lignende rammer ud

over 1. semester

Kval

Sub

Behov for at kunne være sig selv og

have selvtillid

Behov for at kunne deltage i og

tage initiativ til sociale

arrangementer

Egen anerkendelse af de områder,

hvor den studerende er anderledes

end sine medstuderende

•

5.6.1 Diskussion af tilpasninger og nyudviklinger af tilbud til målgruppen

I den ovenstående oversigt er behov og problematikker systematiseret ud fra

uddannelseskompetencemodellen. Ved at bruge denne tilgang kan vi overordnet set konstatere,

at mange af de uopfyldte behov befinder sig i den såkaldte tilværelseskategori, hvor de kan

kategoriseres i underkategorierne

social integration, fysisk miljø, kulturelle forskelle

praktiske

og institutionelle anliggender.

Ift. de foreslåede tiltag har vi set det som væsentligt ikke at lade sig

begrænse af de rammer, der forefindes efter påbegyndt uddannelse i Danmark, men derimod

tænke tiltagene så bredt, at disse også indbefatter tiltag, der kan iværksættes før uddannelsens

start, imens den kommende studerende befinder sig i Grønland før uddannelsens start i Danmark

samt efter uddannelsens start i Danmark. Dette har vi systematiseret i følgende skema, hvor

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

forslagene er inddelt efter tre principper: 1) tiltag der skal implementeres i enten Danmark eller

Grønland, 2) tiltag der skal implementeres hhv. før eller efter studiestart og 3) samkategorisering

af tiltagene efter uddannelseskompetencemodellens elementer:

Tilværelse

Grønland

Før

Grundig information i Grønland om, hvordan den kulturelle og sociale overgang kan

forventes at blive, så det ikke reduceres til ’hjemve’. Bedre forberedelse af de

studerende på denne udfordring.

Indføring i privatøkonomi og forståelse af, hvad ting koster i DK ift. SU – herunder

almene huslejeomkostninger i forhold til huslejeomkostninger ved Det grønlandske

hus

Indføring i tidsstyring og planlægning – herunder brug af (digital) kalender til

koordinering af planlagte studie- og fritidsaktiviteter og planlægning af

(arbejds)opgaver forbundet hermed.

Efter

Danmark

Før

Etablering af ’modtagergrupper’/netværk af danske unge, som introducerer de

studerende med grønlandsk baggrund til Danmark med fokus på:

•

Steder man kan lave sociale aktiviteter og møde andre unge; herunder

fritidstilbud og –aktiviteter

•

Faste sociale arrangementer (med ingen eller begrænset alkohol) mellem

de grønlandske studerende og de danske unge. Fx spisning, benyttelse af

byens gratis, udendørs rum, kulturelle tilbud, mv

•

Udflugter ud i naturen med fokus på at introducere til strand, skov og

anden natur

•

Forståelse af dansk humor, kultur og omgangsformer. Evt. oplæg om

samme

Tilknytning (evt. frivillig ordning) til en dansk familie – et sted man har fast kontakt

til, og hvor man kan tale løst og fast om tilværelsen i Danmark etc.

Faste oplæg ved grønlandske studerende i Danmark for nye studerende, hvor der

eksplicit fortælles om den sociale kompleksitet i form af eksempelvis hjemve,

udfordringer med nye familierelationer og –afstande, følelsen af at være helt

anderledes, mv.

Opfølgning på indføring i privatøkonomi og forståelse af, hvad ting koster i DK ift SU

– herunder almene huslejeomkostninger i forhold til huslejeomkostninger ved Det

grønlandske hus

Etablering af netværk eller lignende med formålet at sætte fokus på eksempelvis

grønlandsk kultur og historie med henblik på, at de studerende får mulighed for at

udvikle deres grønlandske identitet samtidig med, at de udvikler deres

tilhørsforhold til Danmark

Efter

Da omstændighederne for optag på de videregående uddannelser medfører, at mange

grønlandske studerende ankommer meget tæt på studiestart, har vi set det som væsentligt, at der

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

allerede i Grønland lægges et grundlag, der evt. vil kunne arbejdes videre med før og efter

studiestart i Danmark. I denne sammenhæng ser det på baggrund af undersøgelsen ud til, at

temaer som informationer om forventelige kulturelle og sociale problemstillinger, økonomistyring

og tematisering af kalender- og tidsstyring er centrale. Vi foreslår tiltag, allerede imens de

studerende befinder sig i Grønland på baggrund af, at mange af de adspurgte har givet udtryk for,

at de har manglet information om de nævnte temaer, og at dette derfor har været et ”chok” ved

ankomsten til Danmark. Vi har dog også foreslået, at der arbejdes opfølgende med

problematikkerne (med forskellige virkemidler), efter de er ankommet til Danmark, da der kan

være stor forskel på at

høre om

forhold og selv i praksis at skulle

agere

i disse forhold. En pointe i

denne sammenhæng er, at nogle af de foreslåede tiltag (f.eks. privatøkonomi eller

modtagergrupper) kan have mange ophæng. Derimod vil tiltag ift. f.eks. tidsstyring kræve et

fagligt kvalificeret ophæng ved den enkelte uddannelsesinstitution, da de forudsætter en vis

vidensbase mht. faglige valg og prioriteringer i planlægningen.

Det skal samlet set bemærkes, at der i tilværelseskategorien beskrives væsentligt flere udækkede

behov af de grønlandske studerende, end det er tilfældet ift. de øvrige, her anvendte, kategorier.

Et væsentligt aspekt i denne konstatering kan være, at der i gruppen er en generelt stor

tilfredshed med dækningen af tilbud indenfor uddannelsessystemets generelle rammer samt dette

projekts vejledningstilbud i forbindelse med studieopstart. Dette har i evalueringssamtalerne

været synligt igennem gennemgående positive udmeldinger omkring introduktionstiltag på de

enkelte uddannelsesinstitutioner, det grønlandske hus og det gennemførte tilbud ved

Rådgivnings- og støttecentret. En anden side af denne forklaring er den vægt, hvormed de

grønlandske studerende oplever den tilværelsesmæssige omstilling, hvilket kan få

problemstillinger indenfor de øvrige kategorier til at træde en smule i baggrunden.

Ift. tiltag indenfor de socialiserende, kvalificerende og subjektiverende praksisformer skal det

bemærkes, at disse skal ses som tæt forbundne med de uddannelsesmæssige rammer og krav. Vi

anvender derfor i de 3 nedenstående oversigter over ideer til tiltag både forslag ift. kategorien

Udd. og de øvrige tre praksiskategorier.

Socialiserende

Grønland

Før

Mulighed for kontakt til studievejleder eller mentor fra studiet forud for studievalg

(f.eks. via VOIP eller Videochat)

Deltagelse af fagpersoner med kendskab til de grønlandske studerendes vilkår på

tutoruddannelser, studievejlederuddannelser mv. med henblik på at øge disse

gruppers forståelse af de studerendes forhold og behov

Opkvalificering af mentorerne på uddannelsesstederne, som varetager støtte til de

studerende med grønlandsk baggrund. Opkvalificeringen skal bestå af øget

kendskab til grønlandsk kultur og denne studentergruppes forhold og behov.

Adskillelse af informationsgivende arrangementer, eksempelvis introuge, fra

aktiviteter, der involverer alkohol

Efter

Danmark

Før

Efter

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Etablering af gruppetilbud med henblik på at dele almene erfaringer omkring social

integration og omgangsformer på et studie, i studiegrupper mv.

Igennem både afklarings- og evalueringssamtaler blev det tydeligt, at der iblandt de grønlandske

studerende opleves en betydelig mangel på information omkring de valgte uddannelsers rammer

og miljø. Dette kan i deres tilbagemeldinger anskues på flere niveauer. Først og fremmest opleves

en ufuldstændig vidensbaggrund i forhold til valg af uddannelse, hvilket fører til, at mange

overraskes af uddannelsernes mål og rammer. For at imødekomme denne problematik foreslår vi,

at der kan ”trappes op” på informationsniveauet fra de enkelte uddannelser, før de kommende

studerende vælger uddannelse. I denne sammenhæng vil der være både en geografisk og en

teknisk udfordring. Den geografiske består i, at der i Grønland, af naturlige årsager, vil være en

forskel på tilgængelighed af informationer om de enkelte uddannelser hhv. adgang til rådgivning

og vejledning i forbindelse med studievalgssituationen, da der ikke er lokalt forankrede ressourcer

dedikeret til dette. At vi foreslår en digital tilgængelighed af sådanne ressourcer (f.eks.

studievejleder eller mentorer) er dog heller ikke uden problemer, da internetdækningen i

Grønland kan skabe problemer med at generalisere et sådant tiltag. Det er udenfor rammerne af

denne rapport at komme med løsningsforslag til den digitale infrastruktur, men en mulighed

kunne bestå i at samle studievælgende grønlandske unge på bestemte steder med

internetdækning over en halvårlig periode, inden uddannelsesvalget skal træffes. At vi i denne

sammenhæng ud over studievejledning også foreslår en tidlig adgang til en mentor (i det tilfælde,

de allerede har besluttet sig for en specifik uddannelse), handler både om, at de derigennem

tidligt kan opnå informationer og viden omkring forholdene og kulturen på den specifikke

uddannelse (hvilket er grunden til, at vi placerer dette i den socialiserende kategori), såvel som at

de derigennem opnår en kontaktperson, som man kender og kan bruge efter ankomst til

Danmark. Dette kunne være en måde at udvide og kvalificere det i dette projekt anvendte

mentortilbud.

Et andet niveau i den socialiserende kategori handler om opkvalificering af vidensbaggrund om

grønlandske forhold hos de mentorer og vejledere, der møder de grønlandske studerende. Dette

kan lade sig gøre, da man ud fra registrering af tilkomne studerende ved Det Grønlandske Hus,

allerede forud for de studerendes ankomst kan få en god ide om, hvilke uddannelser de

studerende med grønlandsk baggrund er optaget på. Dette muliggør afholdelse af

opkvalificerende tiltag (temadage, kursus, skriftlige materialer, coaching eller supervision fra

fagpersoner indenfor området) for de relevante personer på den enkelte uddannelsesinstitution.

Et tredje og meget betydeligt niveau handler om de studerendes mulighed for at deltage i sociale

og faglige arrangementer på uddannelsen. I denne sammenhæng beskriver de tilknyttede

studerende to typer af udækkede behov. Som det første opleves et behov for tilpasning af

rammerne for introduktionsarrangementer på de enkelte uddannelser. F.eks. gør alkohol i

forbindelse med faglige arrangementer det vanskeligt for de grønlandske studerende, der ikke

drikker, både at opnå samme informationsniveau som de andre studerende, men derudover

hindrer den deraf affødte manglende deltagelse til sådanne arrangementer også de grønlandske

studerende i at møde potentielle læsegrupper i en social sammenhæng på studiet. Denne ser vi

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

som vanskelig at løse i en vejledningsmæssig sammenhæng, men bør i stedet løses med tiltag på

de enkelte uddannelsesinstitutioner. For det andet giver de studerende udtryk for netværksbehov

(venner, læsegrupper o.l.) på studiet, hvilket i forhold til vejledningstilbud ikke kan løses direkte.

Den ene side af problematikken handler om at skabe tilstrækkelige rammer på uddannelsen (f.eks.

ved at fjerne hæmmende faktorer som alkohol i forbindelse med nogle introarrangementer,

rammer for dannelse af studiegrupper med fokus på at inkludere alle). Den anden side handler om

at udvikle de grønlandske studerendes socialiserende praksisformer – f.eks. igennem etablering af

gruppetilbud, hvor erfaringer med sociale omgangsformer på studiet og i studiegrupper kan

udveksles. Som det givetvis er tydeligt, ser vi dette som et behov, der er meget vanskeligt at

dække helt tilfredsstillende, da det skal rammes fra flere vinkler og skønsmæssigt vil tage længere

tid at bearbejde. Samtidig er det et afgørende vigtigt område for de grønlandske studerendes

trivsel og integration på studiet.

Kvalificerende

Grønland

Før

Efter

Danmark

Før

Etablering af mentorordninger med ældre, studiemæssigt velintegrerede

studerende, der hvor det ikke eksisterer i forvejen med henblik på realitetstestning

af eget fagligt niveau, støtte til prioritering og planlægning af læsning og udvikling

af strategier til at få størst muligt udbytte af forelæsninger og undervisning

Udvidelse af projekt-tilbuds rammer ud over 1. semester

Øget mulighed for at etablere faglige relationer til undervisere

Efter

I den kvalificerende kategori beskrives specielt ”realitetstestning” af eget fagligt niveau ift.

uddannelseskravene på den specifikke uddannelse, støtte til prioritering og planlægning samt

studiestrategier som behov, der ikke er tilstrækkeligt dækket. Disse behov kan synes underlige set

i forhold til, at de indgår som centrale elementer i projektets tilbudsbeskrivelse. At behovet derfor

angives som udækket handler dog ikke om, at muligheden ikke er tilstede, men kan derimod

skyldes to forhold: Først og fremmest afgrænser tilbuddet sig til projektperioden (1 semester),

hvilket er meget kort tid til en fokuseret indsats indenfor alle de beskrevne problemområder. Med

blik på de yderst positive evalueringer fra de studerende, der har valgt netop dette studietekniske

fokus i deres forløb (se afsnittet

Oplevet hjælpsom støtte),

vil det derfor være en nærliggende

tanke, at dette behov kunne dækkes ved at øge muligheden for støtteforløb (inkl. mentorordning)

til ikke blot at dække første semester, men i stedet at skabe en mere bred mulighed for tilknytning

over større dele af de grønlandske studerendes studietid. Et andet element i denne problemstilling

går på, at det, for grønlandske såvel som for øvrige studerende, kan være uhyre vanskeligt at

skabe en faglig kontakt til undervisere på nogle videregående uddannelser. At mange grønlandske

studerende ved studiestart kommer fra en uddannelseskontekst, der er væsensforskellig fra deres

danske medstuderende, gør, at den manglende underviserkontakt får overgangen imellem

ungdoms- og videregående uddannelse til at opleves som et endnu større spring, end det er

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

tilfældet for størstedelen af danske studerende, der ellers ses i vejledningssystemet. Af denne

grund foreslår vi et fremtidigt fokus på at opstille rammer, der støtter de nytilkomne grønlandske

studerende i at skabe indledende relationer til undervisere i deres fagmiljø.

Subjektiverende

Grønland

Før

Efter

Danmark

Før

Efter

Udvide muligheden for støtteforløb indenfor SPS-lignende rammer ud over 1.

semester

Som det var tilfældet med den kvalificerende kategori, udgøres beskrivelsen af udækkede behov

primært temaer, som sådan set er indeholdt i beskrivelsen af trivselsvejledning. Af samme grund

konkluderer vi, at behovene potentielt kan dækkes indenfor rammerne af projektets

tilbudsbeskrivelse, men at denne dækning vil kræve de samme bredere rammer, som blev

beskrevet under kategorien

kvalificerende.

Efter denne gennemgang og diskussion har vi -for overskuelighedens skyld - samlet de

ovenstående skemaer i en samlet fremstilling herunder.

Tabel 4: Forslag til tiltag i Danmark og Grønland hhv. før og efter studiestart

Tilværelse

Grønland

Før

Information om

kulturel og social

overgang

Indføring i

privatøkonomi

Indføring i

tidsstyring og

planlægning

Efter

Danmark

Før

Udvidelse af

projekt-tilbuds

rammer ud over

1. semester

Socialiserende

kontakt til studievejleder

eller mentor fra studiet

forud for studievalg

Kvalificerende

Subjektiverende

Etablering af

Deltagelse af fagpersoner

modtagergrupper med kendskab til de

grønlandske studerendes

Tilknytning til en

vilkår på

dansk familie

tutoruddannelser,

studievejlederuddannelser

mv.

Udvide

muligheden for

støtteforløb

indenfor SPS-

lignende

Etablering af

rammer ud over

mentorordninger

1. semester

med ældre

studerende, der

hvor det ikke

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Opkvalificering af

mentorerne på

uddannelsesstederne

Efter

Oplæg om social

kompleksitet

Opfølgning /

introkurser i

privatøkonomi

Adskillelse af

informationsgivende

arrangementer fra

aktiviteter, der involverer

alkohol

Etablering af gruppetilbud

Etablering af

netværk

eksisterer i

forvejen

Øget mulighed

for at etablere

faglige relationer

til undervisere

5.7 Opsummering

I læse-/skrivevejledningen har de studerende med grønlandsk baggrund særligt oplevet det at

arbejde med studieteknik som hjælpsomt. Det drejer sig f.eks. om planlægnings- og

prioriteringsteknikker og læse- og skriveteknikker. I trivselsvejledningen har de studerende oplevet

det som særligt hjælpsomt at få støtte til at udvikle bevidsthed om, hvordan man selv fungerer,

herunder ens handle- og tankemønstre og støtte til handling på baggrund af erkendelser i støtten.

I mentorforløbene beskriver de studerende det som særligt hjælpsomt at kunne stille ”dumme”

spørgsmål, få faglig sparring og have en indgang til information om studiekrav med studerende og

studiehverdag. Samlet set på tværs af og fælles for de tre forløbstyper fremkommer følgende

kategorier af hjælpsomme interventioner i analysen: handlingsunderstøttende,

erkendelsesudviklende, relationen, at sætte ’ord på’, henvisninger og yderligere hjælp,

normalisering, selvtillid og ’tro på det’. De studerende peger på en række faktorer og tilbud

udenfor støttetilbuddet på Rådgivnings- og støttecentret, som de også har fundet hjælpsomme.

Dette drejer sig om institutionelle tilbud, der understøtter social deltagelse og samvær og sociale

relationer samt støtte igennem fritidsaktiviteter, familie og kollegie. Det drejer sig også om

rammer og støtte på uddannelsesinstitutionen til støtte for faglig udvikling, forståelse af og

orientering på studiet og om psykologhjælp.

Ligesom de studerende med grønlandsk baggrund udtrykte behov, de oplevede at have fået

dækket, blev en række udækkede behov ligeledes afdækket i forbindelse med

evalueringssamtalerne. Disse er blevet sammenfattet i tabel 3 sammen med forslag til udvikling af

ydelserne fremadrettet. Forslagene er efterfølgende organiseret i tabel 4, hvor de er opdelt

geografiske og temporalt, alt efter hvornår og hvor støtten bør implementeres. Desuden er

forslagene organiseret efter uddannelseskompetencemodellens elementer, således at

kategorierne af støtte er grupperet i de gennemgående tilværelses-, uddannelses-,

subjektiverings-, kvalificerings- og socialiseringskategorier.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

6. Konklusion

Dette pilotprojekt har haft til formål at udvikle, gennemføre og evaluere en studiestøttende

indsats for studerende på videregående uddannelser med grønlandsk sproglig og kulturel

baggrund i Region Midt. Projektet er en del af en større arktisk strategisk indsats, der har til

hensigt at forbedre denne gruppe studerendes gennemførsel af videregående uddannelse i

Danmark.

Vi greb pilotprojektet an som en todelt undersøgelse ved dels, igennem interviewundersøgelser,

at afdække gruppens oplevelser og behov i forbindelse med studiestart i DK og dels ved at

afdække strukturer, rammer og støttemuligheder, der allerede er tilgængelige for gruppen i

Region Midt.

På baggrund af det eksisterende SPS-tilbud og den teoretiske og praktiske tilgang og erfaring ved

Rådgivnings- og støttecentret på Aarhus Universitet samt interviewundersøgelserne har vi

tilpasset det eksisterende tilbud til den nye målgruppe. Vi har udviklet interventioner særligt

målrettet kulturelle overgange, oplevelser af ”hjemve” og følelsen af at være ensom og

anderledes, grønlandsk identitetsudvikling i Danmark samt tidsstyring og planlægning, som denne

gruppe har udvist et særligt behov for. Derudover har vi benyttet os af de interventioner, der

benyttes til studerende i SPS-regi på Rådgivnings- og støttecentret.

I de gennemførte evalueringer udtrykte alle studerende, der var tilknyttet, at støtten har været

meget hjælpsom og har gjort en væsentlig forskel for dem i forbindelse med deres studiestart. De

beskriver på tværs af forløbstyper, at en faktor af central betydning i støtten har været den stabile

og faste tilknytning og relation til en støtteperson. I denne relation har det været vigtigt for den

studerende med grønlandsk sproglig og kulturel baggrund at få støtte til at udvikle erkendelse

omkring egen situation, funktionsmåde og uddannelsesrammer og at handle i overensstemmelse

med egne mål og motiver. Derudover beskriver de, at det har været en hjælp og en lettelse at

kunne sætte ord på det, der fylder for dem og kunne dele deres tanker og følelser med en anden.

Studiestøtten har således vist sig at blive oplevet som en central faktor for de tilknyttede

studerende i forhold til at komme godt i land med studiestarten i Danmark. Det skal dog også

bemærkes, at der ved siden af studiestøtten stadig er en række udækkede behov, som kalder på

en yderligere indsats.

Vi ser således et behov for, at der etableres en studie- og tilværelsesforberedende indsats i

Grønland, før de studerende rejser til Danmark. Desuden ser vi behov for, at der laves yderligere

støttende tiltag i Dannmark både før og efter studiestart, og at der stadig kan være behov for

eksempelvis studiestøtte, der ikke begrænser sig til uddannelsens første semester – på samme

måde som det er tilfældet for danske studerende, der modtager støtte under SPS-ordningen.

Afslutningsvis har vi i forlængelse af projektforløbet kunnet konstatere, at de grønlandske

studerende, på linje med danske studerende, oplever forskellige typer vanskeligheder som følge af

overgangen til et nyt miljø og nye krav på den videregående uddannelse. Hos de grønlandske

studerende har vi ofte set disse vanskeligheder i forstørret grad. Derudover er flytningen fra

Grønland til Danmark for mange forbundet med et betydeligt kulturskifte, der kræver revision,

tilpasninger og udvikling af tænke- og handlemåder for at kunne begå sig i en radikalt anderledes

kultur. På den vis bliver de studerende med grønlandsk sproglig og kulturel baggrund stillet

overfor en meget stor mængde udviklingsopgaver og krav, som det kan være vanskeligt at

realisere inden for den tid og energi, den enkelte har til rådighed.

Projektet har samlet set vist behov for at etablere støtteformer, der kan assistere denne gruppe

studerende i at håndtere de mange udviklingsopgaver, de stilles overfor. Det har vist sig muligt at

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

etablere en tilpasset ydelse til denne gruppe på baggrund af erfaringer med studiestøtte til

studerende, der modtager SPS, men at der samtidig er behov for tilpasninger og nyudvikling af

tilbud og rammer i en bredere kontekst uden for studiestøtteregi. Med sådanne indsatser er

håbet, at de studerende med grønlandsk baggrund vil opleve en studiestart, som giver dem mod

på og kompetencer til at gennemføre en for dem relevant videregående uddannelse.

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET

Bilagsliste

Bilag 1: Invitation til studerende

Bilag 2: Definition af uddannelseskompetencemodellens elementer

Bilag 3: Beskrivelse af tilbud

Bilag 4: Kortlægning af studierelaterede støttende tilbud i Region Midt

Bilag 5: Første samtale

Bilag 6: Skabelon til afklaringsrapport

Bilag 7: Interviewguide – evalueringssamtaler

Bilag 8: Problematikker afdækket i afklaringssamtalen

Bilag 9: Oplevet hjælpsom støtte – samlet

Bilag 10: Kondensering af hjælpsom ikke-beskrevet støtte

Bilag 11: Oplevede forandringer og behov uden for støtte

RÅDGIVNINGS- OG STØTTECENTRET