Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 67
Offentligt
2139008_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget, Christiansborg
Emne: Orientering om ligestillingsdrøftelse med universiteternes
bestyrelsesformænd
Til Uddannelses- og Forskningsudvalgets orientering
Det fremgår af aftale om fordeling af forskningsreserven for 2019, at Uddannelses-
og Forskningsministeriet årligt vil drøfte arbejdet med at få flere kvindelige talenter
i spil med universiteterne med udgangspunkt i publikationen:
Mænd og kvinder på
de danske universiteter
Danmarks Talentbarometer,
som belyser status og
udvikling i kønsbalancen blandt forskere på de danske universiteter. Det fremgår
ligeledes af aftalen, at Uddannelses- og Forskningsudvalget skal orienteres
herom.
Jeg kan oplyse, at jeg den 5. december 2019 drøftede emnet med
universiteternes bestyrelsesformænd. Der var enighed om at sætte øget fokus på,
hvordan universiteterne arbejder med at styrke kønsbalancen blandt deres
forskere. Universiteterne orienterede mig om, at de i foråret 2020 udarbejder et
best practice-katalog for deres arbejde med at få flere kvindelige talenter i spil.
Derudover er mit ministerium i færd med at udarbejde Danmarks Talentbarometer
for 2019, som ligeledes forventes offentliggjort i foråret 2020.
Den skæve kønsbalance blandt universitetsforskere var som bekendt ligeledes et
tema under forhandlingerne om fordeling af forskningsreserven for 2020, hvor der
blev afsat 20 mio. til et nyt program i DFF kaldet Inge Lehmann, som skal fremme
en mere ligelig kønssammensætning i forskningsmiljøerne.
Ligestilling på universiteterne er et emne, som jeg vil have fokus på og som vil
indgå i min løbende dialog med universiteterne og de øvrige aktører i
forskningsverdenen. Jeg vil også overveje, om vi i dag har tilstrækkeligt med tiltag
til at understøtte, at kvinder og mænd har lige muligheder som forskere.
22. januar 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
92217
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1