UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 60
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer

(Proportionalitetsvurdering forud for vedtagelse af ny eller ændret regulering af erhverv og klageadgang i

sager om erhvervspas og ved udsendelse af advarsler)

§1

I lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. lovbekendtgørelse nr.

1871 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

I lovens

titel

indsættes efter »kvalifikationer«: »m.v.«.

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »132«: »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af

erhverv, EU-tidende 2018, nr. L 173, side 25«.

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Loven finder anvendelse på proportionalitetsvurderinger, der skal foretages af vedkommende

minister forud for indførelse af ny eller ændring af eksisterende regulering af erhverv.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 2

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

Proportionalitetstestdirektivet:

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni

2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv.

Nr. 2-10 bliver herefter nr. 3-11.

Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Proportionalitetsvurdering forud for vedtagelse af ny eller ændret regulering af erhverv

§ 2 a.

Vedkommende minister skal foretage en proportionalitetsvurdering forud for indførelse af nye

eller ændringer af eksisterende love eller administrative bestemmelser, som begrænser adgangen til

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF

af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det

administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende

2013, nr. L 354, side 132, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en

proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv, EU-tidende 2018, nr. L 173, side 25.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer, fra uddannelses- og forskningsministeren

eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, som falder ind under anvendelsesområdet for

anerkendelsesdirektivet.

Stk. 2.

Vedkommende minister skal sikre, at de love eller administrative bestemmelser, som begrænser

adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, som myndigheden indfører, og de ændringer,

som myndigheden foretager af eksisterende bestemmelser, er egnede til at sikre opnåelsen af det

tilstræbte mål og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det pågældende mål.

Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om en proportionalitetstest forud for

vedtagelse af ny regulering af erhverv, jf. stk. 1, i overensstemmelse med

proportionalitetstestdirektivet.«

§ 8

indsættes som

stk. 2 og 3:

Stk. 2.

Afgørelse om afslag på og manglende udstedelse af det europæiske erhvervspas kan påklages

af den, afgørelsen eller den manglende udstedelse vedrører.

Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om adgang til at klage over afgørelse om

afslag på og manglende udstedelse af erhvervspas, herunder om klagebehandlingen. Hvor der ikke er

en administrativ klageinstans over den kompetente myndighed, fastsættes regler efter 1. pkt. af

vedkommende minister efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren.«

§ 16, stk. 3,

indsættes efter »om advarslen«: »og om, at vedkommende kan klage over udsendelsen af

advarslen og anmode om berigtigelse af advarslen«.

§ 16

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om adgang til at klage over udsendelse

af advarsel, jf. stk. 1 og 2, herunder om klagebehandlingen, og om anmodning om berigtigelse af

udsendte advarsler. Hvor der ikke er en administrativ klageinstans over den kompetente myndighed,

fastsættes regler efter 1. pkt. af vedkommende minister efter forhandling med uddannelses- og

forskningsministeren.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-5, træder i kraft den 30. juli 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Gennemførelse af proportionalitetstestdirektivet

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Klage over afslag på og manglende udstedelse af europæisk erhvervspas

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Klage over udsendelse af advarsel og berigtigelse af advarsel

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af

28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv (herefter

proportionalitetstestdirektivet).

Direktivet har til formål at fastsætte regler for proportionalitetsvurderinger, der skal foretages af

medlemsstaterne forud for indførelse af ny eller ændring af eksisterende regulering af erhverv med henblik

på at sikre et velfungerende indre marked, samtidig med at der sikres gennemsigtighed og et højt niveau af

forbrugerbeskyttelse.

Medlemsstaterne har også hidtil været forpligtet til alene at vedtage regulering vedrørende adgangen til

eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, hvor reguleringen ikke er i strid med det EU-retlige

proportionalitetsprincip.

Europa-Kommissionen har imidlertid fundet, at medlemsstaternes hidtidige proportionalitetsvurderinger

har afsløret en mangel på klarhed over de kriterier, som skal indgå i vurderingerne. Med

proportionalitetstestdirektivet fastsættes der en analytisk proportionalitetsramme, som medlemsstaterne

skal anvende forud for vedtagelsen af ny eller ændret regulering i forhold til adgangen til eller udøvelsen af

lovregulerede erhverv. Dette skal understøtte, at medlemsstaterne foretager de nødvendige

proportionalitetsvurderinger på en ensartet måde og efter de samme kriterier.

EU-/EØS-statsborgeres ret til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på adgang til at

udøve visse lovregulerede erhverv i et andet EU-/EØS-land er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af

direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012

om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-

forordningen«) (herefter anerkendelsesdirektivet).

Anerkendelsesdirektivet er gennemført i dansk ret ved lov om anerkendelse af visse uddannelses- og

erhvervsmæssige kvalifikationer, jf. lov nr. 1871 af 29. december 2015 (herefter anerkendelsesloven), samt

i konkret sektorlovgivning for de enkelte lovregulerede erhverv. Uddannelses- og Forskningsministeriet er

national koordinator for gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet, jf. anerkendelseslovens § 17, stk. 1.

Regeringen har modtaget Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2018/2167 af 19. juli 2018, hvori

Kommissionen redegør for visse punkter, hvor det vurderes, at anerkendelsesdirektivet ikke er fuldt ud

gennemført i dansk ret. Dette omfatter adgang til at klage over manglende udstedelse af erhvervspas, jf.

direktivets artikel 4c, stk. 1 og 2, samt adgang til at klage over udsendelse af advarsel og anmodning om

berigtigelse af udsendte advarsler, jf. direktivets artikel 56a, stk. 6.

Lovforslaget har således endvidere til formål at bringe dansk ret i fuld overensstemmelse med

anerkendelsesdirektivet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gennemførelse af proportionalitetstestdirektivet

2.1.1. Gældende ret

I medfør af anerkendelseslovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, finder loven anvendelse på:

1) Sager om, hvorvidt en person, der med henblik på etablering ansøger om adgang til udøvelse af et

lovreguleret erhverv i Danmark, opfylder de betingelser, som er en forudsætning for adgang til som

selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdstager at udøve dette erhverv, når personen påberåber sig

anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.

2) Sager, hvor en person som selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdstager agter midlertidigt og

lejlighedsvis at levere tjenesteydelser inden for et lovreguleret erhverv i Danmark, når personen påberåber

sig udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.

3) Sager om personer, som udøver et af de erhverv, der er nævnt i artikel 56 a, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer med senere ændringer, og som har fået begrænset retten til at udøve deres erhverv af en

offentlig myndighed eller en domstol.

4) Sager om personer, der i forbindelse med anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer til brug

for udøvelse af et lovreguleret erhverv har benyttet forfalsket dokumentation for disse kvalifikationer.

Anerkendelsesloven finder endvidere anvendelse på sager om det europæiske erhvervspas, jf.

anerkendelseslovens § 1, stk. 3.

Lovregulerede erhverv er de erhverv, hvor der enten direkte eller indirekte ifølge nationale love eller

administrative bestemmelser stilles krav om bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang hertil

eller udøvelse eller en form for udøvelse heraf. Dette følger af anerkendelseslovens § 2, nr. 3.

Det er som udgangspunkt henlagt til medlemsstaterne selv at beslutte, om og hvordan et erhverv skal

reguleres inden for rammerne af principperne om ikkediskrimination og proportionalitet.

Proportionalitetsprincippet er et af EU-rettens generelle principper, hvoraf følger, at nationale

foranstaltninger, som kan hindre udøvelsen af de traktatfæstede rettigheder, bør anvendes uden

forskelsbehandling, være begrundet i mål af samfundsmæssige interesse, være egnede til at sikre

opnåelsen af det tilstræbte mål og ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Ved ændring af anerkendelsesdirektivet i 2013 blev der indføjet en ny artikel 59, som blev gennemført i

dansk ret i anerkendelseslovens § 14, stk. 2, hvorefter vedkommende minister skal gennemgå nye regler

eller regler, som er blevet ophævet eller lempet, og som begrænser adgangen til et erhverv eller udøvelsen

heraf, og oplyse Uddannelses- og Forskningsministeriet herom.

Det følger af de specielle bemærkninger til § 14, stk. 2, at bestemmelsen vedrører den såkaldte

transparensøvelse, som indebærer, at alle medlemsstater skal kortlægge egne gældende lovkrav til

udøvelse af lovregulerede erhverv i forhold til kravene om diskriminationsforbud, nødvendighed og

proportionalitet samt i kravet om begrundelse i et tvingende alment hensyn. Vedkommende minister skal i

forbindelse med kortlægningen endvidere meddele Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvilke erhverv

der i sektorlovgivningen er begrænset adgang til ved forudgående kontrol og begrundelsen herfor. Der

henvises til Folketingstidende 2015-16, A, L 32 som fremsat, side 185.

Uddannelses- og Forskningsministeriet indberetter resultatet af kortlægningen til Europa-Kommissionen i

overensstemmelse med anerkendelsesdirektivets artikel 59, stk. 2.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Resultaterne af den kortlægning, som medlemsstaterne har indberettet til Europa-Kommissionen i

overensstemmelse med anerkendelsesdirektivets artikel 59, stk. 2, viste efter Kommissionens opfattelse en

mangel på klarhed for så vidt angår de kriterier, som medlemsstaterne skal anvende ved

proportionalitetsvurderinger af krav, som begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv.

Med proportionalitetstestdirektivet fastlægges der nu en nærmere analytisk proportionalitetsramme, som

medlemsstaterne fremover skal anvende ved revision af eksisterende regulering af erhverv eller ved forslag

til ny regulering. Dette skal understøtte, at medlemsstaterne foretager de nødvendige

proportionalitetsvurderinger på en ensartet måde og efter de samme kriterier.

Proportionalitetsvurderingen skal foretages med henblik på at sikre et velfungerende indre marked,

samtidig med at der sikres gennemsigtighed og et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

Det har været overvejet, på hvilken måde de nærmere regler for proportionalitetsvurderingerne kan

gennemføres.

Idet proportionalitetstestdirektivet finder anvendelse på de erhverv, som falder ind under

anerkendelsesdirektivets anvendelsesområde, og idet anerkendelsesloven gennemfører de tværgående

bestemmelser i anerkendelsesdirektivet, er det Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at

pligten til at gennemføre proportionalitetsvurderinger forud for vedtagelsen af nye eller ændrede

bestemmelser, som begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, kan indføres i

anerkendelsesloven.

Det foreslås på den baggrund, at anerkendelseslovens anvendelsesområde udvides til også at omfatte

proportionalitetsvurderinger, der skal foretages forud for indførelse af ny eller ændring af eksisterende

regulering af erhverv, at der i anerkendelsesloven fastsættes en forpligtelse til for vedkommende minister

at foretage en sådan proportionalitetsvurdering forud for indførelse af nye eller ændring af eksisterende

love eller administrative bestemmelser, som begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede

erhverv, og at vedkommende minister derved skal sikre, at sådan regulering ikke er i strid med det EU-

retlige proportionalitetsprincip. Endelig foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges

til at fastsætte nærmere regler om proportionalitetsvurderingen.

Proportionalitetstestdirektivet anviser, hvilke hensyn medlemsstaterne skal tage i gennemførelsen af

proportionalitetsvurderingen forud for vedtagelsen af bestemmelser, som begrænser adgangen til eller

udøvelsen af lovregulerede erhverv.

Bemyndigelsen forventes derfor bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, hvilke hensyn der skal inddrages i

proportionalitetsvurderingen. Reglerne herom vil blive fastsat i overensstemmelse med

proportionalitetstestdirektivets bestemmelser.

Direktivet foreskriver bl.a., at der som generelle hensyn skal foretages en vurdering af, hvorvidt

eksisterende regler af specifik eller mere generel art, såsom dem der findes i produktsikkerheds- eller

forbrugerbeskyttelseslovgivningen, er utilstrækkelige til at nå det tilstræbte mål, om den påtænkte

regulering er egnet til at nå det tilstræbte mål for så vidt angår dens hensigtsmæssighed, hvilken

indvirkning den påtænkte regulering vil have på den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser i

Unionen, på forbrugernes valg og på kvaliteten af den leverede tjenesteydelse, og en vurdering af

muligheden for at anvende mindre restriktive midler til at nå målet af samfundsmæssig interesse m.v.

Direktivet anviser endvidere mere konkrete hensyn, som medlemsstaterne skal tage, hvor det er relevant

for karakteren og indholdet af den påtænkte regulering, herunder bl.a. forbindelsen mellem omfanget af

den virksomhed, som et erhverv omfatter, eller som er forbeholdt dette, og den krævede erhvervsmæssige

kvalifikation, muligheden for at opnå den erhvervsmæssige kvalifikation ad alternative veje, hvorvidt og

hvorfor de aktiviteter, der er forbeholdt bestemte erhverv, kan eller ikke kan udøves sammen med andre

erhverv m.v.

Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til bl.a. at fastsætte regler om forudgående vurdering af nye

foranstaltninger og overvågning af vedtagne foranstaltninger, ikkediskrimination, begrundelser baseret på

hensyn til mål af samfundsmæssige interesse, oplysninger til og inddragelse af interessenter forud for

indførelsen af nye eller ændringer af eksisterende love eller administrative bestemmelser, som begrænser

adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, effektive retsmidler og udveksling af oplysninger

mellem medlemsstaterne.

Bemyndigelsen forventes videre anvendt til at fastsætte regler om, at proportionalitetsvurderingerne skal

gøres tilgængelige i EU-databasen over lovregulerede erhverv for at gøre det muligt for andre

medlemsstater og interesserede parter at fremsætte bemærkninger til Europa-Kommissionen og den

pågældende medlemsstat.

Endelig forventes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om den regeludstedende myndigheds

forpligtelse til løbende at overvåge proportionaliteten af de bestemmelser, der begrænser adgangen til

eller udøvelsen af erhverv inden myndighedens ressortområde. Myndighederne vil således få en

forpligtelse til løbende at følge virkningen af reguleringen, herunder set i forhold til den udvikling, der

måtte være inden for det enkelte lovregulerede erhverv siden foranstaltningens vedtagelse.

Det er således hensigten, at ansvaret for at gennemføre proportionalitetsvurderingerne ligger hos den

myndighed, som har ansvaret for den regulering, der har til formål at regulere adgangen til og udøvelsen af

de enkelte lovregulerede erhverv, ligesom denne myndighed har ansvaret for indholdet af vurderingen,

herunder for at sikre, at vurderingen foretages på et uafhængigt og objektivt grundlag. Bevisbyrden med

hensyn til begrundelse og proportionalitet ved gennemførelse af nye eller ændrede regler for adgangen til

et lovreguleret erhverv, ligger således hos den regeludstedende myndighed. Omfanget af vurderingen skal

stå i et rimeligt forhold til karakteren, indholdet og virkningen af de bestemmelser, der påtænkes indført og

kan således variere fra sag til sag. Proportionalitetsvurderingen skal i videst muligt omfang være

underbygget af data og fakta. Ved udarbejdelse af forslag til ny eller ændret regulering af adgangen til

erhverv skal den regeludstedende myndighed involvere alle berørte parter på passende vis og give dem

mulighed for at fremføre deres synspunkter, eventuelt gennem offentlig høring over forslag til ny eller

ændret regulering.

Endelig er det den regeludstedende myndigheds ansvar at registrere og indtaste resultatet af vurderingen i

EU-databasen over lovregulerede erhverv REGPROF. Proportionalitetstestdirektivet fastsætter ikke et

sprogkrav i forbindelse med indberetning i databasen. Det vil således være op til den enkelte

regeludstedende myndighed, på hvilket sprog vurderingen indberettes. Med henblik på videndeling med de

øvrige EU/EØS-medlemsstater bør myndigheden overveje muligheden for at foretage indberetningen på et

sprog, som forstås bredt blandt EU og EØS-medlemsstaterne.

Som national koordinator for den del af anerkendelsesdirektivet, der omfatter anmeldelse af krav i

forbindelse med lovregulerede erhverv i REGPROF, vil Styrelsen for Uddannelse og Forskning under

Uddannelses- og Forskningsministeriet videresende resultatet af proportionalitetsvurderingen til Europa-

Kommissionen, når den ansvarlige myndighed har indtastet resultatet i EU-databasen. Styrelsen vil i den

forbindelse kun have ansvaret for at videreformidle resultatet af proportionalitetsvurderingen til Europa-

Kommissionen. Ansvaret for den indholdsmæssige del af vurderingen påhviler alene den regeludstedende

myndighed, jf. ovenfor.

Den ansvarlige myndighed for gennemførelsen af proportionalitetsvurderingen kan i relevant omfang søge

rådgivning hos andre myndigheder inden for deres ressortområder til brug for gennemførelse af

vurderingen. Det kan f.eks. være hos Erhvervsministeriet i forhold til de dele af vurderingen, der vedrører

erhvervsretlige, markedsføringsretlige, virksomheds- og selskabsretlige samt konkurrence- og

produktsikkerhedsmæssige spørgsmål. Det kan f.eks. også være hos Uddannelses- og Forskningsministeriet

for så vidt angår spørgsmål, som falder ind under anerkendelsesdirektivets anvendelsesområde og

spørgsmål vedrørende det ordinære videregående uddannelsessystem.

2.2. Klage over afslag på og manglende udstedelse af europæisk erhvervspas

2.2.1. Gældende ret

Europæisk erhvervspas er et elektronisk certifikat som bevis for, enten at erhvervsudøveren opfylder alle

nødvendige betingelser med henblik på midlertidig eller lejlighedsvis levering af tjenesteydelser i en

værtsmedlemsstat, eller for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på etablering i

en værtsmedlemsstat. Der henvises til anerkendelsesdirektivets artikel 3, stk. 1, litra k.

Anerkendelsesdirektivets artikel 4c omhandler europæisk erhvervspas for midlertidig og lejlighedsvis

levering af tjenesteydelser, der ikke er omfattet af artikel 7, stk. 4, dvs. der ikke er underlagt

forhåndskontrol. Efter artikel 4c, stk. 2, kan afgørelser truffet af den kompetente myndighed i hjemlandet

eller manglende afgørelse inden for perioden på tre uger, som omhandlet i artiklens stk. 1, påklages efter

national ret.

Anerkendelsesdirektivets artikel 4d omhandler europæisk erhvervspas for etablering og midlertidig og

lejlighedsvis levering af tjenesteydelser, der er omhandlet i artikel 7, stk. 4, dvs. som er underlagt

forhåndskontrol. Efter artikel 4d, stk. 7, kan afgørelser vedtaget af hjemlandet og værtsmedlemsstaten i

henhold til artiklens stk. 1-5 eller manglende afgørelse fra hjemlandets side påklages efter national ret i den

pågældende medlemsstat.

Efter § 1, stk. 3, i anerkendelsesloven finder loven anvendelse på sager om det europæiske erhvervspas til

et erhverv, hvor den person, der ansøger om europæisk erhvervspas, allerede lovligt er etableret som

erhvervsudøver i Danmark, eller hvor personen har opnået sine erhvervsmæssige kvalifikationer i Danmark.

Bestemmelsens 1. pkt. finder anvendelse, uanset om erhvervet i Danmark er omfattet af

anerkendelsesdirektivet.

Efter anerkendelseslovens § 2, nr. 5, forstås ved kompetente myndigheder; alle myndigheder eller organer,

der er særligt bemyndigede til at udstede og modtage uddannelsesbeviser og andre dokumenter eller

oplysninger og til at modtage ansøgninger og træffe afgørelser om adgang til udøvelse af lovregulerede

erhverv.

Efter anerkendelseslovens § 4, stk. 4, modtager den kompetente myndighed sager om europæisk

erhvervspas sendt fra andre medlemslandes kompetente myndigheder.

Anerkendelseslovens § 6 og § 7 gennemfører regler om anerkendelsesproceduren for ansøgning om og

udstedelse af det europæiske erhvervspas, herunder regler om hvilke oplysninger og forhold den

kompetente myndighed verificerer eller kontrollerer, og om den kompetente myndigheds behandling af

ansøgninger, som er verificeret af og sendt fra andre medlemslandes kompetente myndigheder.

Efter anerkendelseslovens § 8 kan vedkommende minister fastsætte nærmere regler om det europæiske

erhvervspas, herunder hvilke dokumenter, bekræftede kopier og oversættelser den kompetente

myndighed kan kræve ved ansøgningen om et europæisk erhvervspas, procedurer ved eventuelle

betalinger m.v.

Det anføres i bemærkningerne til forslag til lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige

kvalifikationer, at afgørelser om ansøgning om erhvervspas kan påklages efter det almindelige

rekurssystem, der gælder for det pågældende område. Der henvises til Folketingstidende 2015-16, A, L 32

som fremsat, side 181, 203 og 204.

Der henvises dermed til den almindelige ulovbestemte forvaltningsretlige retsgrundsætning om

administrativ rekurs, der indebærer, at en part i en sag kan klage til en overordnet myndighed over en

afgørelse truffet af en underordnet myndighed. Retsgrundsætningen gælder i alle sager inden for den

offentlige forvaltning, hvor den offentlige forvaltning træffer afgørelse. Skal ordningen fraviges –

eksempelvis ved at klageadgangen skal afskæres eller begrænses – kræver det udtrykkelig lovhjemmel.

En myndigheds undladelse af at træffe afgørelse inden for en konkret frist vil efter den ulovbestemte

rekursadgang som udgangspunkt kunne sidestilles med et afslag, der kan påklages til de overordnede

myndigheder.

Der er i lovgivningen, der angår det europæiske erhvervspas, ikke vedtaget sådanne udtrykkelige regler, der

afskærer eller begrænser retsgrundsætningen, og dermed gælder det almindelige udgangspunkt efter

dansk ret om, at der kan klages til en højere myndighed.

Med hjemmel i anerkendelsesloven er der fastsat nærmere regler om det europæiske erhvervspas i

bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige

kvalifikationer m.v. Bekendtgørelsen betegnes i det følgende anerkendelsesbekendtgørelsen. Der er

herunder i bekendtgørelsen fastsat nærmere regler om procedure m.v. for den kompetente myndigheds

behandling af ansøgning om det europæiske erhvervspas.

I anerkendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 14, stk. 2 og 3, er der fastlagt nærmere

frister for den kompetente myndigheds behandling af ansøgning om og udstedelse af erhvervspas. Der er

herunder fastsat bestemmelser om beregning af disse frister.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Europa-Kommissionen har meddelt den danske regering, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 4c, stk. 1-2, i anerkendelsesdirektivet.

Kommissionen har anført, at artikel 4c, stk. 1 og 2, i anerkendelsesdirektivet omhandler borgernes

individuelle rettigheder, og at det i et sådant tilfælde kræves i henhold til EU-Domstolens faste retspraksis,

at retstilstanden er tilstrækkelig bestemt og klar, og at de personer, som omfattes af direktivet, har

mulighed for fuldt ud at kende deres rettigheder og i givet fald påberåbe sig dem ved de nationale

domstole.

I den forbindelse har Kommissionen henvist til, at det er særdeles vigtigt, at det for ansøgeren er klart, hvad

vedkommende kan gøre, hvis de nationale myndigheder i dennes medlemsstat ikke handler inden for de

frister, der er fastsat i proceduren for udstedelse af det europæiske erhvervspas.

Det anføres i anerkendelsesdirektivets artikel 4c, stk. 2, og i artikel 4d, stk. 7, at afgørelse og manglende

afgørelse kan påklages efter national ret.

På denne baggrund foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 6, at afgørelse om afslag på og manglende

udstedelse af det europæiske erhvervspas kan påklages af den, afgørelsen eller den manglende udstedelse

vedrører.

Det foreslås endvidere, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om adgang til at klage

over afslag på og manglende udstedelse af erhvervspas, herunder om klagebehandlingen.

Herudover foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 6, at regler om adgang til at klage over afgørelse om

afslag på og manglende udstedelse af erhvervspas, herunder om klagebehandlingen, fastsættes af

vedkommende minister efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren, hvor der ikke er en

administrativ klageinstans over den kompetente myndighed. Det er det enkelte ressortministerium, der

fastlægger, hvilken myndighed der på det pågældende ministerområde er udpeget som kompetent

myndighed, jf. herved anerkendelseslovens § 2, nr. 5. Hvis den kompetente myndighed er en styrelse, vil

der som udgangspunkt være administrativ rekurs til det pågældende ministerium. Denne del af forslaget

omhandler de tilfælde, hvor der ikke er er en administrativ klageinstans over den myndighed, der er

udpeget som kompetent myndighed. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den kompetente myndighed er et

nævn.

Med manglende udstedelse tænkes på tilfælde, hvor erhvervspasset ikke udstedes inden for en frist, som

er fastlagt i anerkendelsesdirektivet, og som – med hjemmel i anerkendelsesloven – er gennemført ved

anerkendelsesbekendtgørelsen.

Det foreslåede har til hensigt at fastlægge en ensartet ret til at klage over afslag på og manglende

udstedelse af europæisk erhvervspas. Det foreslåede har endvidere til hensigt at tydeliggøre over for

borgere, hvilke rettigheder de har i den forbindelse, ikke mindst således at den enkelte borger kan få det

fornødne overblik over mulighederne for at klage over afslag på og manglende udstedelse af europæisk

erhvervspas.

Det forventes, at det med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastlagt, at en klage over afslag på eller

manglende udstedelse af europæiske erhvervspas kan indbringes for den myndighed, der i øvrigt er

rekursinstans i forhold til afgørelser truffet af den kompetente myndighed.

I de tilfælde, hvor der ikke er en administrativ klageinstans over den kompetente myndighed, vil det med

den foreslåede bestemmelse i anerkendelseslovens § 8, stk. 3, 2. pkt., blive fastlagt, hvilken anden statslig

myndighed der i disse tilfælde er klageinstans i forhold til klage over afgørelse om afslag på eller manglende

udstedelse af europæisk erhvervspas.

Herudover forventes det at blive fastlagt med den foreslåede bemyndigelse, at en klage over afgørelse om

afslag på eller manglende udstedelse af europæisk erhvervspas indgives til den kompetente myndighed, og

at klagen med alle sagens akter alene fremsendes til klageinstansen, hvis den kompetente myndighed

fastholder afgørelsen om afslag på udstedelse af erhvervspas, eller hvis den kompetente myndighed

fastholder den manglende udstedelse af erhvervspasset. Der vil således være tale om en

remonstrationsordning.

2.3. Klage over udsendelse af advarsel og berigtigelse af advarsel

2.3.1. Gældende ret

Efter anerkendelsesdirektivets artikel 56a, stk. 6, fastsætter medlemsstaterne, at erhvervsudøvere, om

hvem der sendes advarsler til andre medlemsstater, underrettes skriftligt om afgørelser om advarsler

samtidig med udsendelsen af selve advarslen og kan klage over afgørelsen i henhold til national ret eller

kan anmode om berigtigelse af sådanne afgørelser, ligesom der gives adgang til retsmidler i forbindelse

med skader forvoldt af fejlagtige advarsler til andre medlemsstater, i hvilke tilfælde det angives, at

afgørelsen om advarslen er genstand for et søgsmål fra erhvervsudøverens side.

Anerkendelsesdirektivets bestemmelser om administrativt samarbejde m.v. mellem de kompetente

myndigheder i medlemslandene, herunder advarselsordningen omfattet af direktivets artikel 56a, er søgt

gennemført ved anerkendelseslovens § 15 og § 16. Efter anerkendelseslovens § 2, nr. 5, forstås ved

kompetente myndigheder; Alle myndigheder eller organer, der er særligt bemyndigede til at udstede og

modtage uddannelsesbeviser og andre dokumenter eller oplysninger og til at modtage ansøgninger og

træffe afgørelser om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.

Lovens § 16 skaber en generel hjemmel for danske myndigheder til at udveksle oplysninger som led i det

med direktivet etablerede advarselssystem, hvori der skal udveksles oplysninger om erhvervsudøvere, der

enten er blevet frakendt retten til at udøve et erhverv eller dømt for at have benyttet forfalsket

dokumentation for erhvervsmæssige kvalifikationer.

Har en person, som udøver et af de erhverv, der er nævnt i artikel 56 a, stk. 1, i anerkendelsesdirektivet,

fået begrænset retten til at udøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol, skal den

kompetente myndighed i Danmark senest 3 dage efter vedtagelse af den afgørelse eller dom, hvorved den

pågældende begrænses i at udøve sit erhverv, underrette de kompetente myndigheder i alle

medlemslande om identiteten af denne erhvervsudøver. Der henvises til anerkendelseslovens § 16, stk. 1.

Har en domstol fundet, at en erhvervsudøver har benyttet forfalsket dokumentation for sine

erhvervsmæssige kvalifikationer i forbindelse med ansøgning om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer i henhold til anerkendelsesdirektivet, skal den kompetente myndighed i Danmark senest 3

dage efter domstolens afgørelse underrette de kompetente myndigheder i alle medlemslande om

identiteten af denne erhvervsudøver. Der henvises til anerkendelseslovens § 16, stk. 2.

Anerkendelseslovens § 16, stk. 3, fastlægger, at den kompetente myndighed i Danmark – samtidig med

udsendelse af advarsel efter bestemmelsens stk. 1 og 2 – skriftligt underretter den person, der er nævnt i

advarslen, om advarslen.

Anerkendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 1 og 2, der – med hjemmel i anerkendelsesloven – gennemfører

visse dele af anerkendelsesdirektivets artikel 56a, fastlægger nærmere regler i forbindelse med

advarselsordningen, herunder om ajourføring af IMI-dossieret.

Anerkendelsesloven sondrer ikke mellem statsborgerskab i tilfælde af afsendelse og modtagelse af en

advarsel. Lovens bestemmelser om udsendelse og modtagelse af advarsler, som har til formål at beskytte

det danske samfund og borgerne mod personer, som er dømt for benyttelse af forfalsket dokumentation

for deres erhvervsmæssige kvalifikationer, udvider således direktivets personkreds til også at omfatte

statsborgere fra tredjelande. Der har således været tale om overimplementering.

Det anføres i bemærkningerne til forslag til anerkendelsesloven, at en forvaltningsmyndigheds beslutning

om i IMI-systemet at offentliggøre en afgørelse om en advarsel ikke er en afgørelse i forvaltningslovens

forstand, ligesom en forvaltningsmyndigheds beslutning om at videregive oplysninger om en advarsel til en

anden forvaltningsmyndighed heller ikke er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det anføres

endvidere, at sådanne procesbeslutninger derfor kun er underlagt administrativ rekurs, hvis der er særskilt

hjemmel hertil. Der henvises til Folketingstidende 2015-16, A, L 32 som fremsat, side 212.

IMI-systemet er EU's Informationssystem om det Indre Marked. IMI giver de danske kompetente

myndigheder mulighed for at udveksle oplysninger med lignende organer i andre lande.

Der har ikke hidtil været fastsat regler om adgang til at klage over udsendelse af advarsel eller anmodning

om berigtigelse af advarsel.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Europa-Kommissionen har meddelt den danske regering, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i

henhold til artikel 56a, stk. 6, i anerkendelsesdirektivet.

Kommissionen har anført, at artikel 56a, stk. 6, i anerkendelsesdirektivet omhandler borgernes individuelle

rettigheder, og at det i et sådant tilfælde kræves i henhold til EU-Domstolens faste retspraksis, at

retstilstanden er tilstrækkelig bestemt og klar, og at de personer, som omfattes af direktivet, har mulighed

for fuldt ud at kende deres rettigheder og i givet fald påberåbe sig dem ved de nationale domstole.

I den forbindelse har Kommissionen henvist til, at det ikke er tilstrækkeligt klart, at muligheden for at

påklage en administrativ afgørelse nævnes, da en sådan administrativ praksis kan ændres på et hvilket som

helst tidspunkt.

På denne baggrund foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 7, at det i anerkendelseslovens § 16, stk. 3,

indsættes en tilføjelse, således at den person, der er nævnt i en udsendt advarsel, af den kompetente

myndighed i Danmark underrettes om, at vedkommende kan klage over udsendelsen af advarslen og

anmode om berigtigelse af advarslen.

Herudover foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 8, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter

regler om adgang til at klage over udsendelse af advarsel, jf. stk. 1 og 2, og om anmodning om berigtigelse

af udsendte advarsler.

Det forventes, at det i den forbindelse fastlægges, at erhvervsudøvere, om hvem der er udsendt advarsel til

andre medlemsstater – fordi vedkommende har fået begrænset retten til at udøve sit erhverv af en

offentlig myndighed eller en domstol, eller fordi vedkommende er dømt for at have anvendt forfalsket

dokumentation ved ansøgning om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer – kan klage herover

eller anmode om berigtigelse af en udsendt advarsel.

Endvidere foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 8, at regler om adgang til at klage over udsendelse af

advarsel og anmodning om berigtigelse af advarsel, herunder om klagebehandlingen, fastsættes af

vedkommende minister efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren, hvor der ikke er en

administrativ klageinstans over den kompetente myndighed. Det er det enkelte ressortministerium, der

fastlægger, hvilken myndighed der på det pågældende ministerområde er udpeget som kompetent

myndighed, jf. herved anerkendelseslovens § 2, nr. 5. Hvis den kompetente myndighed er en styrelse, vil

der som udgangspunkt være administrativ rekurs til det pågældende ministerium. Denne del af forslaget

omhandler de tilfælde, hvor der ikke er er en administrativ klageinstans over den myndighed, der er

udpeget som kompetent myndighed. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den kompetente myndighed er et

nævn.

Det bemærkes, at det alene er selve udsendelsen af advarslen, der i henhold til det foreslåede kan klages

over, ligesom det alene er selve advarslen, der i henhold til det foreslåede kan anmodes berigtiget.

Det foreslåede har til hensigt at fastlægge en ensartet ret til at klage over udsendelse af advarsel og til at

anmode om berigtigelse af en udsendt advarsel. Det foreslåede har endvidere til hensigt at tydeliggøre over

for borgere, hvilke rettigheder de har i den forbindelse, ikke mindst således at den enkelte borger kan få

det fornødne overblik over mulighederne for at klage over udsendelse af advarsel og til at anmode om

berigtigelse af en udsendt advarsel.

Det forventes, at det med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastlagt, at en klage over udsendelse af

advarsel og en anmodning om berigtigelse af en udsendt advarsel kan indbringes for den myndighed, der i

øvrigt er rekursinstans i forhold til afgørelser truffet af den kompetente myndighed.

I de tilfælde, hvor der ikke er en administrativ klageinstans over den kompetente myndighed, vil det med

den foreslåede bestemmelse i anerkendelseslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., blive fastlagt, hvilken anden statslig

myndighed der i disse tilfælde er klageinstans i forhold til klage over udsendelse af advarsel og anmodning

om berigtigelse af advarsel.

Herudover forventes det at blive fastlagt med den foreslåede bemyndigelse, at en klage over udsendelse af

advarsel og til at anmode om berigtigelse af en udsendt advarsel indgives til den kompetente myndighed,

og at klagen med alle sagens akter alene fremsendes til klageinstansen, hvis den kompetente myndighed

fastholder udsendelse af advarslen, eller hvis den kompetente myndighed fastholder, at indholdet af

advarslen er korrekt. Der vil således være tale om en remonstrationsordning.

Som anført ovenfor, afsnit 2.3.1., udvider anerkendelseslovens bestemmelser om udsendelse og

modtagelse af advarsler direktivets personkreds til også at omfatte statsborgere fra tredjelande. Det

forventes, at denne udvidelse af personkredsen vil blive videreført ved udmøntning af den foreslåede

bemyndigelse vedrørende klageadgang og adgang til at anmode om berigtigelse af en advarsel, således at

alle personer omfattet af en udsendt advarsel – uanset statsborgerskab – får de samme rettigheder herom.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 1-5, om gennemførelse af proportionalitetsvurderinger vil kunne medføre øgede

administrative driftsomkostninger af begrænset omfang, idet der vil skulle foretages en mere systematisk

proportionalitetsvurdering end hidtil.

Lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, om klage over udsendelse af advarsel og berigtigelse af advarsel vil – når den

foreslåede bemyndigelse er udmøntet – kunne medføre implementeringsmæssige og administrative

konsekvenser af begrænset omfang for de omhandlede myndigheder. Disse konsekvenser vil bl.a. kunne

bestå af tilrettelæggelse af procedurer for behandling af klage over udsendelse af advarsel og procedurer

for behandling af anmodning om berigtigelse af advarsel. Eventuelle omkostninger herved forventes

afholdt inden for de gældende budgetrammer.

Lovforslaget vurderes i øvrigt ikke at have økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige.

Der er taget stilling til de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Principperne er i mindre omfang

relevante i forhold til de foreslåede ændringer vedrørende proportionalitetsvurderinger. De gennemførte

proportionalitetsvurderinger vil skulle gøres tilgængelige i den allerede eksisterende EU-database over

lovregulerede erhverv REGPROF.

Det vurderes, at lovforslagets § 1, nr. 6-8, er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar

lovgivning, herunder særligt i forhold til princip 1 om enkle og klare regler, eftersom denne del af forslaget

tilsigter at øge den reguleringsmæssige klarhed for borgere m.fl. Principperne vil blive inddraget ved

udmøntning af de foreslåede bemyndigelser. Det forudsættes i øvrigt, at der i forbindelse med den

omhandlede sagsbehandling gøres brug af eksisterende registre, som allerede er digitaliserede.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Proportionalitetsvurderingerne skal foretages med henblik på at sikre et velfungerende indre marked,

samtidig med at der sikres gennemsigtighed og et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

Proportionalitetsvurderingerne skal dermed bidrage til fjernelse af barriere for arbejdskraftens fri

bevægelighed i EU. På den måde vil proportionalitetsvurderingerne kunne have positive erhvervsmæssige

og samfundsøkonomiske konsekvenser. Den konkrete effekt vil imidlertid afhænge af, om og i hvilket

omfang proportionalitetsvurderingerne vil medføre en ændring i måden, hvorpå de regeludstedende

myndigheder regulerer adgangen til og udøvelsen af lovregulerede erhverv.

Proportionalitetsvurderingerne har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslagets § 1, nr. 6-8, har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at principperne for agil erhvervsrettet lovgivning

ikke er relevante for nærværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 1, nr. 1-5, vedrørende proportionalitetsvurderinger har ingen administrative konsekvenser

for borgerne.

Lovforslagets § 1, nr. 6-8, forventes at øge den reguleringsmæssige klarhed for borgere m.fl. ved at

tydeliggøre retten til at indgive en klage over afslag på eller manglende afgørelse om erhvervspas samt

retten til at indgive klage over udsendelse af advarsel og anmodning om berigtigelse af en advarsel.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018

om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv, EU-tidende 2018, nr. L 173,

side 25. Fristen for gennemførelse af direktivet er den 30. juli 2020.

Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.

september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22,

som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om

ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr.

1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked

(»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132. Fristen for gennemførelse af

ændringsdirektivet var den 18. januar 2016. Den 20. juli 2018 modtog regeringen Europa-Kommissionens

åbningsskrivelse nr. 2018/2167, hvori Kommissionen redegør for en række punkter, hvor direktivet ikke

vurderes at være korrekt gennemført i Danmark. Den 7. marts 2019 modtog regeringen Europa-

Kommissionens begrundede udtalelse nr. 2018/2167, hvor direktivet på enkelte punkter fortsat vurderes

ikke at være korrekt gennemført i Danmark. Lovforslagets § 1, nr. 6-8, vedrørende klageadgang m.v. følger

op herpå.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [x] til den [x] været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Apotekerforeningen,

Arkitektforeningen, Arkitektskolen Aarhus, Autoriserede køle- & varmepumpefirmaers brancheforening

(AKB), Blik- og Rørarbejderforbundet, B-SOSU, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen,

Centralorganisationen af 2010 (CO10), Centralorganisationen Søfart (CO-SEA), Copenhagen Business

School, Danish Society for Education and Business, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks

Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening,

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Optikerforening, Danske Rederier, Danmarks

Skiforbund, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk

Journalistforbund, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Laborant-Forening, Dansk Magisterforening, Dansk

Psykolog Forening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Dansk Transport og Logistik (DTL),

Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og –

Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier – Lederne, Danske Fysioterapeuter,

Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske PersonTransport, Danske

Professionshøjskoler, Danske SOSU-skoler, Danske Translatører, Danske Underviserorganisationers Samråd

(DUS), Danske Universiteter, De offentlige tandlæger, Den Danske Dyrlægeforening, Den danske

Landinspektørforening, Den Danske Skiskole, Det Centrale Handicapråd, Det Kongelige Danske

Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Offentlige Beredskabs Landsforbund,

Digitaliseringsstyrelsen, Djøf, DLBR, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi

Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Aarhus,

Erhvervsakademiet Copenhagen Business, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, FAKK,

Farmakonomforeningen, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansforbundet, Finansrådet,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), FOA, Fonden Dansk Standard, Forbundet Arkitekter og

Designere, Forbundet Kommunikation og Sprog, Foreningen af Danske Lægestuderende, Foreningen af frie

fagskoler, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Socialchefer, Foreningen Danske Revisorer, Fredericia

Maskinmesterskole, Frie Skolers Lærerforening, FSR - danske revisorer, Gymnasieskolernes Lærerforening,

Handelsskolernes Lærerforening, HK, Horesta, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark,

Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT-Universitetet, Jordemoderforeningen,

Konstruktørforeningen, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns

Professionshøjskole, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Kliniske

Tandteknikere, Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeuter, Lægeforeningen, Lægeforeningen –

Yngre læger, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Marstal Navigationsskole,

MARTEC, Frederikshavn, Maskinmestrenes Forening, Offentligt Ansattes Organisationer, Pharmadanmark,

Politiforbundet, Professionshøjskolen Absalon, Pædagogstuderendes Landssammenslutning,

Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser,

Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser (REU), SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage,

Studievalg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes

Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund,

Uddannelsesforbundet, University College Lillebælt, University College Nordjylland, University College

Syddanmark, VIA University College, Aalborg Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Ingen

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Lovforslagets § 1, nr. 1-5, om

gennemførelse af

proportionalitetsvurderinger, vil

kunne medføre øgede

administrative driftsomkostninger

af begrænset omfang, idet der vil

skulle foretages en mere

systematisk

proportionalitetsvurdering end

hidtil.

Lovforslaget § 1, nr. 7 og 8, vil

kunne medføre

implementeringsmæssige

konsekvenser af begrænset

omfang for de myndigheder, der –

som noget nyt – skal behandle

klage over advarsler og behandle

anmodninger om berigtigelse af

advarsler. Eventuelle

omkostninger herved forventes

afholdt inden for de gældende

budgetrammer.

Lovforslaget § 1, nr. 7 og 8, vil

endvidere kunne medføre øgede

administrative driftsomkostninger

af begrænset omfang.

Økonomiske konsekvenser for Lovforslagets § 1, nr. 1-5, om

erhvervslivet

gennemførelse af

proportionalitetsvurderinger, vil kunne

have positive erhvervsmæssige og

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser Lovforslagets § 1, nr. 6-8, forventes at

Ingen

for borgerne

øge den reguleringsmæssige klarhed for

borgere m.fl. ved at tydeliggøre retten til

at indgive en klage over afslag på eller

manglende afgørelse om erhvervspas

samt retten til at indgive klage over

udsendelse af advarsel og anmodning

om berigtigelse af en advarsel.

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for

vedtagelse af ny regulering af erhverv, EU-tidende 2018, nr. L 173, side 25.

Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som

senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af

20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det

administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre

marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132.

Går videre end minimumskrav JA

i EU-regulering (sæt X)

NEJ

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, jf. afsnit 2.3., idet det forventes,

at den omfattede personkreds udvides til også at omfatte

tredjelandsborgere. Der er med denne del af lovforslaget ikke tale om

erhvervsmæssige byrder, men om rettigheder vedrørende klageadgang og

anmodning om berigtigelse af advarsler, jf. herved anerkendelseslovens §

16, som udstrækkes til en større persongruppe, end hvad der følger af

anerkendelsesdirektivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Anerkendelseslovens titel foreslås ændret, således at lovens titel fremover er: Lov om anerkendelse af visse

uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed tydeliggøres det, at loven ikke kun omfatter

anerkendelse af uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer. Loven vil med dette lovforslag også

regulere myndigheders pligt til at gennemføre en proportionalitetstest forud for vedtagelsen af ny eller

ændret regulering af adgangen til lovregulerede erhverv.

Til nr. 2

Fodnoten i den gældende anerkendelseslov henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF

af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side

22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om

ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr.

1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked

(»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132.

Med dette lovforslag foreslås det, at pligten til at gennemføre proportionalitetsvurderinger i

overensstemmelse med proportionalitetsdirektivet til dels implementeres i anerkendelsesloven.

På den baggrund foreslås det at ændre

fodnoten

til anerkendelsesloven, så det heraf også vil fremgå, at

anerkendelsesloven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af

erhverv, EU-tidende 2018, nr. L 173, side 25.

Det følger herefter af fodnoten til anerkendelsesloven, at anerkendelsesloven dels gennemfører dele af

anerkendelsesdirektivet og dels gennemfører dele af proportionalitetstestdirektivet.

Til nr. 3

Det følger af anerkendelseslovens § 1, stk. 1, nr. 1-4, at loven finder anvendelse på:

1) Sager om, hvorvidt en person, der med henblik på etablering ansøger om adgang til udøvelse af et

lovreguleret erhverv i Danmark, opfylder de betingelser, som er en forudsætning for adgang til som

selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdstager at udøve dette erhverv, når personen påberåber sig

anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.

2) Sager, hvor en person som selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdstager agter midlertidigt og

lejlighedsvis at levere tjenesteydelser inden for et lovreguleret erhverv i Danmark, når personen påberåber

sig udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.

3) Sager om personer, som udøver et af de erhverv, der er nævnt i artikel 56 a, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer med senere ændringer, og som har fået begrænset retten til at udøve deres erhverv af en

offentlig myndighed eller en domstol.

4) Sager om personer, der i forbindelse med anerkendelse af deres erhvervsmæssige kvalifikationer til brug

for udøvelse af et lovreguleret erhverv har benyttet forfalsket dokumentation for disse kvalifikationer.

Anerkendelsesloven finder endvidere anvendelse på sager om det europæiske erhvervspas, jf.

anerkendelseslovens § 1, stk. 3.

Med dette lovforslag foreslås det, at pligten til at gennemføre en proportionalitetsvurdering forud for

vedtagelsen af nye eller ændrede bestemmelser, som begrænser adgangen til eller udøvelsen af

lovregulerede erhverv, til dels gennemføres i anerkendelsesloven.

Det foreslås derfor, at der i anerkendelseslovens § 1 indsættes et nyt

stk. 3,

hvorefter loven finder

anvendelse på proportionalitetsvurderinger, der skal foretages af vedkommende minister forud for

indførelse af ny eller ændring af eksisterende regulering af erhverv.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at anerkendelsesloven dermed også vil finde anvendelse for så vidt

angår de proportionalitetsvurderinger, som EU-medlemsstaterne skal foretage forud for vedtagelsen af nye

eller ændrede bestemmelser, som begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv.

Til nr. 4

Anerkendelseslovens § 2 indeholder i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivet en række

definitioner af de begreber som anvendes i loven, herunder en forkortelse af det fulde navn for

anerkendelsesdirektivet, jf. lovens § 2, nr. 1.

Det foreslås, at der i anerkendelseslovens § 2 indsættes et nyt

nr. 2,

hvorefter

proportionalitetstestdirektivet vil være forkortelsen for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv.

Til nr. 5

Det er som udgangspunkt henlagt til medlemsstaterne selv at beslutte, om og hvordan et erhverv skal

reguleres inden for rammerne af principperne om ikkediskrimination og proportionalitet.

Proportionalitetsprincippet er et af EU-rettens generelle principper, hvoraf følger, at nationale

foranstaltninger, som kan hindre udøvelsen af de traktatfæstede rettigheder, bør anvendes uden

forskelsbehandling, være begrundet i mål af samfundsmæssige interesse, være egnede til at sikre

opnåelsen af det tilstræbte mål og ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget proportionalitetstestdirektivet, som fastlægger en nærmere

analytisk proportionalitetsramme, som medlemsstaterne fremover skal anvende ved revision af

eksisterende regulering af erhverv eller ved forslag til ny regulering, herunder hvilke hensyn

medlemsstaterne skal tage i gennemførelsen af proportionalitetsvurderinger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

kapitel 2 a

vedrørende proportionalitetsvurdering forud for vedtagelse

af ny eller ændret regulering af erhverv, som fastsætter en forpligtelse til at foretage en sådan

proportionalitetsvurdering samt en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

proportionalitetsvurderingen. Bestemmelserne gennemfører dele af proportionalitetstestdirektivet.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 2 a, hvorefter vedkommende minister forpligtes til at gennemføre en

proportionalitetsvurdering forud for indførelsen af ny eller ændret regulering af erhverv med henblik på at

sikre, at reguleringen er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Med det foreslåede

§ 2 a, stk. 1,

foreslås det, at vedkommende minister skal foretage en

proportionalitetsvurdering forud for indførelse af nye eller ændringer af eksisterende love eller

administrative bestemmelser, som begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, som

falder ind under anvendelsesområdet for anerkendelsesdirektivet.

Det er således hensigten, at ansvaret for at gennemføre proportionalitetsvurderingerne vil ligge hos den

myndighed, som har ansvaret for den regulering, der har til formål at regulere adgangen til og udøvelsen af

de enkelte lovregulerede erhverv, ligesom denne myndighed har ansvaret for indholdet af vurderingen,

herunder for at sikre, at vurderingen foretages på et uafhængigt og objektivt grundlag. Omfanget af

vurderingen skal stå i et rimeligt forhold til karakteren, indholdet og virkningen af de bestemmelser, der

påtænkes indført og kan således variere fra sag til sag. Proportionalitetsvurderingen skal i videst muligt

omfang være underbygget af data og fakta. Ved udarbejdelse af forslag til ny eller ændret regulering af

adgangen til erhverv skal den regeludstedende myndighed involvere alle berørte parter på passende vis og

give dem mulighed for at fremføre deres synspunkter, eventuelt gennem offentlig høring over forslag til ny

eller ændret regulering.

Det er endvidere den ansvarlige myndigheds ansvar at registrere og indtaste resultatet af vurderingen i

databasen over lovregulerede erhverv REGPROF. Proportionalitetstestdirektivet fastsætter ikke et

sprogkrav i forbindelse med indberetning i databasen. Det vil således være op til den enkelte

regeludstedende myndighed, på hvilket sprog vurderingen indberettes. Med henblik på videndeling med de

øvrige EU/EØS-medlemsstater bør myndigheden overveje muligheden for at foretage indberetningen på et

sprog, som forstås bredt blandt EU og EØS-medlemsstaterne.

Som national koordinator for den del af anerkendelsesdirektivet, der omfatter anmeldelse af krav i

forbindelse med lovregulerede erhverv i REGPROF, vil Styrelsen for Uddannelse og Forskning under

Uddannelses- og Forskningsministeriet videresende resultatet af proportionalitetsvurderingen til Europa-

Kommissionen, når den ansvarlige myndighed har indtastet resultatet i EU-databasen. Styrelsen vil i den

forbindelse kun have ansvaret for at videreformidle resultatet af proportionalitetsvurderingen til Europa-

Kommissionen. Ansvaret for indholdsmæssige del af vurderingen påhviler alene den regeludstedende

myndighed.

Den ansvarlige myndighed for gennemførelsen af proportionalitetsvurderingen vil i relevant omfang kunne

søge rådgivning hos andre myndigheder inden for deres ressortområder til brug for gennemførelse af

vurderingen. Det kan f.eks. være hos Erhvervsministeriet i forhold til de dele af vurderingen, der vedrører

erhvervsretlige, markedsføringsretlige, virksomheds- og selskabsretlige samt konkurrence- og

produktsikkerhedsmæssige spørgsmål. Det kan f.eks. også være hos Uddannelses- og Forskningsministeriet,

for så vidt angår spørgsmål, som falder ind under anerkendelsesdirektivets anvendelsesområde, og

spørgsmål vedrørende det ordinære videregående uddannelsessystem.

Med det foreslåede

§ 2 a, stk. 2,

foreslås det, at vedkommende minister skal sikre, at de love eller

administrative bestemmelser, som begrænser adgangen til eller udøvelsen af lovregulerede erhverv, som

myndigheden indfører, og de ændringer, som myndigheden foretager af eksisterende bestemmelser, er

egnede til at sikre opnåelsen af det tilstræbte mål og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå

det pågældende mål.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at den myndighed, der er ansvarlig for det pågældende

lovregulerede erhverv, ligeledes vil have ansvaret for at sikre, at den regulering, som begrænser adgangen

til eller udøvelsen af det pågældende erhverv, holdes inden for rammerne af det EU-retlige

proportionalitetsprincip. Bevisbyrden med hensyn til begrundelse og proportionalitet ved gennemførelse af

nye eller ændrede regler for adgangen til et lovreguleret erhverv ligger således hos den regeludstedende

myndighed.

Med det foreslåede

§ 2 a, stk. 3,

foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om

en proportionalitetstest forud for vedtagelse af ny regulering af erhverv, jf. stk. 1., i overensstemmelse med

proportionalitetstestdirektivet.

Proportionalitetstestdirektivet anviser, hvilke hensyn medlemsstaterne skal tage i gennemførelsen af

proportionalitetsvurderingen forud for vedtagelsen af bestemmelser, som begrænser adgangen til eller

udøvelsen af lovregulerede erhverv.

Bemyndigelsen forventes derfor bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, hvilke hensyn vedkommende

minister skal inddrage i proportionalitetsvurderingen. Reglerne herom vil blive fastsat i overensstemmelse

med proportionalitetstestdirektivets bestemmelser.

Direktivet foreskriver bl.a., at der som generelle hensyn skal foretages en vurdering af, hvorvidt

eksisterende regler af specifik eller mere generel art, såsom dem der findes i produktsikkerheds- eller

forbrugerbeskyttelseslovgivningen, er utilstrækkelige til at nå det tilstræbte mål, om den påtænkte

regulering er egnet til at nå det tilstræbte mål for så vidt angår dens hensigtsmæssighed, hvilken