Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 52
Offentligt
2128433_0001.png
Redegørelse om
forsknings- og
innovations-
området 2019
December 2019
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Udgivet af
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel.: 3392 9700
E-mail: [email protected]
www.ufm.dk
Tryk
Rosendahls
Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer
ISBN: 978-87-93807-19-8
ISBN (elektronisk publikation): 978-87-93807-20-4
Uddannelses- og Forskningsministeriet
2
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
Redegørelse om forsknings- og
innovationsområdet 2019
December 2019
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Uddannelses- og Forskningsministeriet
3
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Indhold
1. Forord
2. Forskning, udvikling og innovation
2.1 Offentlig forskning og udvikling
2.1.1 Finansiering af offentlig udført forskning og
udvikling
2.1.2 Offentligt udført forskning og udvikling
2.2 Erhvervslivets forskning og udvikling
2.3 Dansk forskning og udvikling i internationalt perspektiv
2.3.1 Investeringer i offentlig udført forskning og
udvikling og kvaliteten af publikationer
2.4 Spredning af viden, patenter og eksport af viden i
produkter
2.5 Offentlig forskerkarriere
2.5.1 Bestand og rekruttering af forskere
2.5.2 Kvalificerede ansøgere til opslåede
forskerstillinger
2.5.3 Kvinder i forskning
5
7
8
9
11
14
17
19
20
24
24
26
28
3. Litteraturliste
31
Uddannelses- og Forskningsministeriet
4
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
1. Forord
Med forskning og innovation kan vi skabe et bedre samfund
Dansk forskning er i verdensklasse
–
og det skal den blive ved med at være.
Stærke forskningsmiljøer spiller en afgørende rolle for vores videnniveau og
for udviklingen af vores samfund.
Verden og Danmark står over for massive klimaudfordringer. Regeringen vil
sammen med et bredt flertal i folketinget reducere CO2-udledningen med 70
procent inden 2030. Det er et meget ambitiøst mål. Og vi har brug for forskning
og innovation for at nå derhen.
Forskning og innovation er nøglen til den grønne omstilling. Det er i forsknin-
gen, at vi skal finde nye veje, der gavner miljøet, klimaet og vores fælles frem-
tid. Derfor har regeringen indgået en aftale med Folketingets partier, hvor vi
øremærker 1,5 milliard kroner til grøn forskning. De øremærkede midler skal
blandt andet bruges til at finde nye grønne løsninger både på den korte og den
lange bane.
Forskning og innovation skal også bidrage til at løse andre vigtige samfunds-
udfordringer. For eksempel er forskning og innovation afgørende for, at vi i
fremtiden kan bevare og udvikle god velfærd. Forskningen skal blandt andet
kvalificere vores viden om
–
og dokumentere effekten af
–
tidlige og forebyg-
gende indsatser, som kan understøtte børn og unges trivsel, udvikling og læ-
ring.
Vi skal sørge for, at forsknings- og innovationssystemet indrettes, så det bedst
muligt kan bidrage til den grønne omstilling og til at løse andre vigtige sam-
fundsudfordringer. Og vi skal styrke forskningen, så den kan gøre mest mulig
gavn i samfundet. Vi skal understøtte gode karriereveje i forskningen. Det er
helt afgørende for, at universiteterne kan udklække den næste generation af
topforskere. Vi skal sørge for gode udviklings- og finansieringsmuligheder for
yngre forskere, ligesom vi skal fremme en mere ligelig kønssammensætning af
forskningsmiljøerne i Danmark. Vi går i dag glip af god forskning, fordi alt for
mange dygtige kvinder fravælger en forskerkarriere.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
5
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0006.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Redegørelse om forsknings- og innovationsområ-
det 2019 giver en status for forskning, udvikling og
innovation i Danmark. Redegørelsen beskriver
centrale udviklingstendenser på området, herunder
nøgletal om de offentlige og private investeringer
samt rekruttering af forskere.
God læselyst!
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og forskningsminister
Uddannelses- og Forskningsministeriet
6
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
2. Forskning, udvikling
og innovation
Forskning og udvikling er en investering i fremtiden. Med
aftalen om fordelingen af forskningsreserven i 2020 har
regeringen sammen med de øvrige aftalepartier investeret 1,5
mia. kr. i grøn forskning og udvikling. De offentlige
investeringer i forskning udgør 1 procent af BNP i 2020.
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019 giver en status for
dansk forskning, udvikling og innovation. Redegørelsen indledes med en
række nøgletal for forskning og udvikling i det offentlige og i erhvervslivet. Det
næste afsnit fokuserer på, hvordan dansk forskning og udvikling ligger placeret
i et internationalt perspektiv. Herefter præsenteres en række nøgletal for vi-
denspredning og innovation, inden kapitlet afsluttes med at se nærmere på re-
krutteringen af forskere på de danske universiteter.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
7
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0008.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
2.1 Offentlig forskning og udvikling
I 2019 investerede det offentlige over 22 mia. kr. i forskning og udvikling, jf. ta-
bel 2.1.
Tabel 2.1
Oversigt over det offentlige forskningsbudget, mio. kr. (2019-priser), 2019
Mio. kr.
Basisforskningsmidler til universiteterne
Forsknings- og udviklingsmidler på øvrige videregående uddannelser
Offentlige forskningsfonde
Danmarks Innovationsfond
Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Grundforskningsfond
Øvrige forskningsmidler på finansloven
Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
Bidrag til internationale programmer
1)
Bidrag til European Spallation Source
Øvrige forskningsmidler under Uddannelses- og Forskningsministeriet
Forskningsmidler på øvrige ministerområder, herunder udviklings- og demonstra-
tionsprogrammer
Kommunale og regionale midler
PSO-finansieret forskning
2)
Udenlandske midler
EU-bevillinger
Bevillinger fra Nordisk Ministerråd
Det offentlige forskningsbudget i alt
9.063
512
3.165
1.483
1.222
460
4.669
310
426
206
675
3.052
3.002
25
2.130
2.072
59
22.565
Anm.:
Kilde:
1) Omfatter det danske bidrag til bl.a. Det Europæiske Center for Højenergifysik
(CERN), Den Europæiske Rumorganisation (ESA) m.fl.
2) PSO-finansieret forskning er hos Danmarks Statistik slået sammen med Dan-
marks Grundforskningsfond. PSO-finansieret forskning er herefter beregnet som en
residual fra fondens årlige uddelinger (årsrapport-tal).
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
8
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0009.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Mens tre-fjerdedele af forskningsbudgettet udgøres af statslige midler, så inde-
holder forskningsbudgettet også udenlandske midler, primært EU-bevillinger,
og kommunale og regionale midler. De regionale midler går primært til univer-
sitetshospitaler, mens de kommunale bevillinger bl.a. går til museer, biblioteker
mv.
Den største post i det offentlige forskningsbudget er universiteternes basismid-
ler, som udgør 9,1 mia. kr. i 2019 svarende til 0,39 procent af BNP. De øvrige
midler fordeler sig på en række forskellige offentlige fonde og programmer. I
alt udgør forskningsbudgettet 1,00 procent af BNP på bevillingstidspunktet, jf.
regeringens målsætning om at budgettet skal udgøre én procent af BNP.
2.1.1 Finansiering af offentlig udført forskning og udvikling
Størstedelen af offentlig udført forskning og udvikling finansieres af institutio-
nernes egne midler (hovedsagligt basismidler)
–
om end andelen er faldet fra
58 procent i 2010 til 56 procent i 2017.
1
I samme periode er finansieringen af
offentlig udført forskning og udvikling fra organisationer og private fonde steget
fra 8 procent i 2010 til 12 procent i 2017, jf. figur 2.1.
1
En ændret indberetningspraksis fra DTU i 2015 undervurderer dette fald.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
9
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0010.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Figur 2.1
Finansiering af offentligt udført forskning og udvikling fordelt på kilder, procent,
2010 og 2017
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
Forskningsråd
Andre
offentlige
midler*
2010
Virksomheder Organisationer
og andre
og fonde
kilder**
EU
Intern***
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
2017
Anm.:
Kilde:
*Andre offentlige midler indeholder både kategorierne andre statslige midler og an-
dre offentlige midler. **Virksomheder og andre kilder indeholder både danske virk-
somheder, udenlandske virksomheder og andre udenlandske kilder (f.eks. uden-
landske forskningsfonde, udenlandske forskningsinstitutioner). ***Interne midler be-
står hovedsageligt af basismidler
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
De private fondes bevillinger til universiteterne var historisk høje i 2017 på 9,4
mia. kr. (2018-priser), jf. figur 2.2. I 2018 var uddelingerne fra fondene faldet til
niveauet for 2016. Det skyldes delvist, at de samlede uddelinger faldt i (er-
hvervsdrivende) fonde, og delvist at uddelingerne til andre formål er steget.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
10
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0011.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Figur 2.2
Bevillinger til universiteterne fra forskellige eksterne kilder, mio. kr. (2018-priser),
2016-2018
Mia. kr..
10
Mia. kr.
10
8
8
6
6
4
4
2
2
0
Alle private fonde
2016
Horizon 2020
2017
Andre offentlige danske fonde*
2018
0
Anm.:
Kilde:
2018-priser er beregnet på baggrund af pris- og lønindekset for private fonde og
Horizon 2020 samt forbrugerprisindekset for andre offentlige fonde. *Andre offent-
lige danske fonde indeholder bevillinger fra Innovationsfonden, Danmarks Frie
Forskningsfond og Grundforskningsfonden.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Stati-
stik.
Bevillingerne fra de private fonde uddeles ofte til flerårige projekter, hvorfor for-
ventningerne til hvor meget forskning og udvikling, der udføres i det offentlige
for midler fra de private fonde de kommende år, vil derfor være på niveau med
2016 og 2017.
2.1.2 Offentligt udført forskning og udvikling
Forskning og udvikling udført i den offentlige sektor er primært finansieret gen-
nem det offentlige forskningsbudget. I 2017 var 21 procent af den udførte
forskning og udvikling finansieret af private virksomheder og organisationer
samt private fonde, der ikke er en del af det offentlige forskningsbudget. Den
resterende del blev finansieret via de offentlige investeringer i forskning og ud-
vikling.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
11
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0012.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
I perioden 2008 til 2017 har offentligt udført forskning og udvikling vokset sig
større end det offentlige forskningsbudget. Siden 2008 er udført forskning og
udvikling i den offentlige sektor steget fra 0,82 procent af BNP til 1,12 procent
af BNP i 2015, hvorefter udviklingen har været stabil til 2017, jf. figur 2.3.
Figur 2.3
Det offentlige forskningsbudget og offentligt udført forskning og udvikling, procent
af BNP, 2008-2019
Pct. af BNP
1,2
Pct. af BNP
1,2
1,0
1,0
0,8
0,8
0,6
0,6
0,4
0,4
0,2
0,2
0,0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
0,0
Offentlig forskningsbudget
Offentligt udført forskning og udvikling
Anm.:
Offentligt udført forskning og udvikling er baseret på regnskabstal, som endnu ikke
er tilgængelige for 2018 og 2019. Tallene fra 2017 er foreløbige. En ændret indbe-
retningspraksis fra DTU i 2015 giver et højere niveau for offentligt udført forskning
og udvikling fra 2015 og frem. Offentlig udført forskning inkluderer private midler
som finansierer forskning udført i den offentlige sektor. Danmarks Statistik opdate-
rer løbende forskningsudgifterne på baggrund af ny information, og tallene er såle-
des ikke nødvendigvis udtryk for, hvordan forskningsudgifterne så ud på budgette-
ringstidspunktet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af Danmarks Statistik.
Kilde:
Forskellen mellem det offentlige forskningsbudget og offentligt udført forskning
kan forklares af flere ting, heraf kan tre væsentlige faktorer forklare en stor del
af forskellen. For det første er bevillingerne i det offentlige forskningsbudget
ofte flerårige og medfører forskning udført over flere år. For det andet udfører
Uddannelses- og Forskningsministeriet
12
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0013.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
offentlige forskningsinstitutioner forskning og udvikling ved hjælp af finansie-
ring fra andre kilder end det offentlige, primært fra organisationer og private
fonde. For det tredje finansierer det offentlige forskningsbudget også andet
end offentlig udført forskning og udvikling.
Fokuseres der på de forskellige forskningsområder, hvor der udføres offentlig
forskning, så har sundhedsvidenskab haft den største fremgang siden 2008.
Andelen af forskning og udvikling i sundhedsvidenskab er steget fra 0,26 pro-
cent af BNP i 2008 til 0,39 procent af BNP i 2017. I samme periode er forsk-
ning og udvikling i teknisk videnskab steget fra 0,11 procent til 0,20 procent.
2
Jordbrugs- og veterinærvidenskab har oplevet et fald i udført forskning og ud-
vikling som andel af BNP, jf. figur 2.4.
3
2
3
En del af stigningen i teknisk videnskab skyldes en ændret indberetningspraksis fra DTU i 2015.
Københavns Universitet nedlagde det biovidenskabelige fakultet LIFE i 2012, hvilket har flyttet aktiviteter
fra jordbrugsvidenskab til sundheds- og naturvidenskab.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
13
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0014.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Figur 2.4
Udviklingen i forskning og udvikling udført i det offentlige, procent af BNP, Dan-
mark, 2008-2017
Pct. af BNP
1,2
Pct. af BNP
1,2
1,0
1,0
0,8
0,8
0,6
0,6
0,4
0,4
0,2
0,2
0,0
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
0,0
2017
Naturvidenskab
Sundhedsvidenskab
Samfundsvidenskab
Teknisk videnskab
Jordbrugs- og veterinærvidenskab
Humaniora
Anm.:
Kilde:
Tallene fra 2017 er foreløbige.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
2.2 Erhvervslivets forskning og udvikling
Erhvervslivet udfører forskning og udvikling svarende til 2 procent af BNP i
2017, dvs. dobbelt så meget som den offentligt udførte forskning og udvikling.
Sammensætningen af udført forskning og udvikling fordelt på hovedområder i
erhvervslivet er anderledes end den offentligt udførte forskning.
Teknisk forskning og udvikling i erhvervslivet udgør en større andel, nemlig 54
procent af den samlede forskning og udvikling i erhvervslivet, mens det udgør
18 procent i det offentlige, jf. figur 2.5.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
14
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0015.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Figur 2.5
Offentlig og privat udført forskning og udvikling fordelt på hovedområder, andele,
2017
Andel
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Natur
videnskab
Teknisk
videnskab
Privat
Sundheds-
videnskab
Jordbrugs- og
veterinær-
videnskab
Samfunds
videnskab
Offentlig
Humaniora
Andel
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Anm.:
Kilde:
2017-tallene er foreløbige.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistisk
Sammenlignet med offentlig udført forskning og udvikling er samfundsviden-
skabelig og humanistisk forskning og udvikling langt mindre udbredt i erhvervs-
livet. Sundheds- og naturvidenskabelig forskning udgør ligeledes en større an-
del af offentlig udført forskning.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
15
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0016.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Boks 2.1 Afgrænsning af forskning og udvikling på hovedområder
Frascati-manualen, der ligger til grund for afgrænsningen af forskning og ud-
vikling og opgørelser på hovedområder, er i 2015 blevet revideret blandt andet
med henblik på at forbedre metoderne til registrering af forskning og udvikling i
erhvervslivet inden for humaniora og samfundsvidenskab (OECD, 2015). Det
er især inden for serviceerhvervene, at registrering af forskning og udvikling er
vanskelig, da forskning og udvikling ikke nødvendigvis er organiseret i en afde-
ling
.
Relateret til opgørelsen er en nyere litteratur, der fokuserer mere bredt på im-
materielle investeringer. Baggrunden er, at i starten af det 21. århundrede er
immaterielle investeringer i virksomhederne for første gang større end de ma-
terielle investeringer i f.eks. maskiner og transportmidler. F.eks. investeringer i
computersoftware, design, og markedsføring sideløbende med forskning og
udvikling. For alle forretninger fra højteknologiske virksomheder til kaffebarer
og træningscentre, er betydningen af investeringer i immaterielle aktiver vigtige
for langsigtet succes. Frascati manualen inkluderer udelukkende forskning og
udvikling og ikke de andre immaterielle investeringer gennemført af virksomhe-
derne.
Kilder: OECD (2015) og Haskel og Westlake (2018).
Uddannelses- og Forskningsministeriet
16
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0017.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
2.3 Dansk forskning og udvikling i internationalt
perspektiv
I sammenligning med de andre OECD-lande placerer Danmark sig i 2017 på
en syvendeplads målt på de samlede forsknings- og udviklingsinvesteringer i
procent af BNP, jf. figur 2.6.
Figur 2.6
Samlede forsknings- og udviklingsinvesteringer udført i hhv. den offentlige sektor
og erhvervslivet, procent af BNP, 2017
Pct. af BNP
5
Pct. af BNP
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
Anm.:
Kilde:
Med 1,08 procent har Danmark sammenlignet med de øvrige OECD lande det
højeste niveau af investeringer i forskning og udvikling udført i den offentlige
sektor. Det høje investeringsniveau i Danmark hænger tæt sammen med, at
de offentlige bevillinger til forskning primært går til forskning på universiteter og
hospitaler. Målt på de private investeringer i forskning og udvikling udført i er-
hvervslivet er Danmark nummer 9 i OECD.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Sydkorea
Israel
Schweiz
Sverige
Japan
Østrig
Danmark
Tyskland
USA
Finland
Belgien
OECD
Frankrig
Island
Norge
Holland
Australien
Slovenien
Tjekkiet
Storbritannien
Canada
Italien
Ungarn
Portugal
Estland
Luxembourg
New Zealand
Spanien
Grækenland
Irland
Polen
Tyrkiet
Slovakiet
Litauen
Letland
Mexico
Chile
Forskning og udvikling udført i den offentlige sektor
Forskning og udvikling udført i erhvervslivet
Data er fra 2017 eller fra senest tilgængelige år. 2017-tal for Danmark er foreløbige.
Landene er sorteret efter deres samlede forsknings-og udviklingsinvesteringer.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra OECD (2019),
OECD Science, Technology and R&D Statistics og statistikbanken.
17
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0018.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Fokuseres der på teknisk forskning og udvikling i den offentlige sektor målt
som andel af BNP, så ligger Danmark over OECD-gennemsnittet. I 2017 ud-
gjorde offentlig udført teknisk forskning og udvikling i Danmark 0,19 procent af
BNP. Det er mindre end i f.eks. Tyskland og Finland, men det er højere eller
på niveau med andre sammenlignelige lande som f.eks. Sverige, Holland og
Schweiz, jf. figur 2.7.
Figur 2.7
Offentligt udført forskning og udvikling i teknisk videnskab fordelt på OECD-
lande, procent af BNP, 2017
Procent af BNP
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Procent af BNP
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Anm.:
Kilde:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Sydkorea
Tyskland
Finland
Belgien
Japan
Danmark
Holland
Sverige
Grækenland
Portugal
Schweiz
OECD-gns
Luxembourg
Tjekkiet
Spanien
Tyrkiet
Estland
Slovakiet
Israel
Island
Italien
Slovenien
Storbritannien
Polen
Letland
Irland
Norge
Chile
Ungarn
Data er fra 2017 eller senest tilgængelige år. 2017-tal for Danmark er foreløbige.
Det skal bemærkes, at størstedelen af landenes indberetninger til OECD stammer
fra 2016. Data er ikke tilgængelig i tilstrækkelig omfang for Canada, Frankrig, Me-
xico, New Zealand, USA, Australien, Østrig samt Japan.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra OECD (2019) og
Danmarks Statistik.
18
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
2.3.1 Investeringer i offentlig udført forskning og udvikling og
kvaliteten af publikationer
En femtedel af alle danske videnskabelige publikationer var blandt de 10 pro-
cent mest citerede publikationer i verden i perioden fra 2014 til 2018. Det indi-
kerer, at en stor del af den danske forskning har en høj videnskabelig gennem-
slagskraft.
Der er en positiv sammenhæng mellem et lands investeringer i forskning og
udvikling udført på de højere læreanstalter og andelen af publikationer, der er
blandt de 10 procent mest citerede, jf. figur 2.8.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
19
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0020.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Figur 2.8
Investeringer på de højere læreanstalter pr. mio. indbygger og andel af publikatio-
ner blandt de 10 procent mest citerede for OECD-lande, andel, 2014-2018
Andel
25
Andel
25
20
Sverige
15
USA
OECD
10
Danmark
20
15
10
5
5
0
0
100
200
300
400
500
600
700
Investeringer i FoU på højere læreanstalter, mio $ PPP per mio.indbygger
0
Anm.:
Kilde:
Opgørelsen er feltvægtet, og selvcitationer er inkluderet. Typer af publikationer: Ar-
tikler, reviews og konferencebidrag. Indikatoren tager højde for publiceringsmæs-
sige og citationsmæssige forskelle mellem videnskabelige fagområder.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Scival.
2.4 Spredning af viden, patenter og eksport af viden i
produkter
Viden fra offentlig forskning og udvikling spreder sig til omverdenen via mange
forskellige kanaler og bidrager til innovation. En stor del af videnspredningen
sker gennem uddannelse. En anden spredningsvej er kontraktforskning.
Fra 2010 til 2015 steg antallet af forskningsaftaler mellem offentlige forsknings-
institutioner og private virksomheder fra knap 3.800 til næsten 4.500. Siden
2015 har der været et fald i antallet af forskningsaftaler, jf. figur 2.9.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
20
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0021.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Figur 2.9
Offentlige forskningsinstitutioners indgåede forskningsaftaler med og uden private
virksomheder, antal, 2010-2017
Antal
5.000
Antal
5.000
4.000
4.000
3.000
3.000
2.000
2.000
1.000
1.000
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Forskningsaftaler indgået uden private virksomheder
0
Forskningsaftaler indgået mellem private virksomheder og mulighed tredjeparter (f.eks. offentlige
forskningsråd)
Anm.:
Kilde:
Forskningsaftaler dækker over en række forskellig aktiviteter, eksempelvis forsk-
ningsprojekter finansieret af virksomheder, projekter finansieret af virksomheder og
anden part, eller finansieret af tre parter (f.eks. gennem offentlige fonde, som Inno-
vationsfonden eller EU Horizon 2020 programmer).
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Selvom antallet af kontrakter er faldet, kan det ikke tages som udtryk for, at det
samlede aktivitetsniveau er faldet. Årsagen er, at kontrakterne kan variere i
størrelse.
En del af erhvervslivets forskning og udvikling leder til patenter, som er med til
at beskytte den skabte viden. Patenter er et standardmål for innovationsaktivi-
teten i erhvervslivet. Antallet af patentansøgninger i Danmark var på ca. 400
per mio. indbyggere i 2018, jf. figur 2.10. Det er på samme niveau som i Hol-
land og Sverige, men lavere end i Schweiz. Niveauet i Danmark er højere end
i andre små lande, som f.eks. Finland, Østrig, Belgien og Norge.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
21
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0022.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Figur 2.10
Patentansøgninger fordelt på udvalgte lande, ansøgninger pr. mio. indbygger,
2018
Ansøgninger per mio. indb.
1.000
Ansøgninger per mio. indb.
1.000
800
800
600
600
400
400
200
200
0
0
Danmark
Tyskland
Frankrig
Finland
Anm.:
Kilde:
Patentets oprindelse er baseret på bopælen af den førstnævnte ansøger på ansøg-
ningsformularen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra European Patent
Office, 2019.
Innovationsaktiviteten i danske virksomhederne medfører nye, forbedrede pro-
dukter, der konkurrerer med andre (internationale) virksomheder. Det kommer
til udtryk ved, at danske virksomheder eksporterer højteknologiske produkter,
bl.a. medicinalprodukter. Næsten halvdelen af alle danske eksportprodukter er
mellem- eller højteknologiprodukter. Det er lavere end gennemsnittet i EU,
hvor knap 57 procent er mellem- eller højteknologiprodukter, jf. figur 2.11.
Norge placerer sig i bunden af rangeringen, da de primært eksporterer olie.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Storbritainnien
Schweiz
Østrig
Sverige
Belgien
Holland
Norge
22
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0023.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Figur 2.11
Eksport af mellem- og højteknologiske produkter som en andel af samlet eksport af
varer, udvalgte lande og EU-gennemsnit, procent, 2018
Pct.
80
Pct.
80
60
60
40
40
20
20
0
0
Storbritannien
Danmark
Frankrig
EU
Tyskland
Schweiz
Sverige
Belgien
Finland
Østrig
Anm.:
Kilde:
For en definition af mellem- og højteknologiprodukter, se European Scoreboard Me-
thodology Report 2018.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra European Score-
board, 2019.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Holland
Norge
23
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0024.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
2.5 Offentlig forskerkarriere
2.5.1 Bestand og rekruttering af forskere
I 2018 var mere end 11.000 forskere ansat på de danske universiteter. Heraf
var den største stillingskategori lektorer med knap 4.600 stillinger. Herudover
var der ca. 2.700 postdocs, knap 2.500 professorer og knap 1.500 adjunkter
ansat på de danske universiteter, jf. figur 2.12.
Figur 2.12
Antallet af ansatte fordelt på forskellige stillingskategorier, antal, 2018
Antal
5.000
Antal
5.000
4.000
4.000
3.000
3.000
2.000
2.000
1.000
1.000
0
Professorniveau
Lektorniveau
Adjunktniveau
Postdoc
0
Anm.:
Kilde:
Professorniveau inkluderer professor MSO og kliniske professorer. Lektorniveau in-
kluderer seniorforskere. Adjunktniveau inkluderer forskere.
Opgørelsen er opgjort pr. 31/12-2018.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af indberetninger fra universi-
teterne.
Nogle stillingskategorier er domineret af tidsbegrænsede ansættelser, og an-
dre stillingskategorier er domineret af varige ansættelser. F.eks. er både ad-
junkt og postdoc midlertidige stillinger.
4
4
En mindre del af adjunktstillinger er med ”tenure track”, dvs. de leder
til en fast stilling som lektor.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
24
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0025.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
I perioden 2007-2009 blev der rekrutteret knap 900 postdocs til universite-
terne. Det tal var steget til omtrent 2.200 rekrutteringer i perioden 2016-2018.
Til sammenligning har de øvrige stillingskategorier oplevet en svagere stig-
ning, jf. figur 2.13.
Figur 2.13
Rekrutteringer fordelt på stillingskategori, antal, 2004/2006-2016/2018
Antal
2.500
Antal
2.500
2.000
2.000
1.500
1.500
1.000
1.000
500
500
0
2004-2006
Professorniveau
2007-2009
Lektorniveau
2011-2013
Adjunktniveau
2016-2018
0
Postdocs
Anm.:
Kilde:
Intervallerne skyldes, at data publiceres sammenlagt med tre års mellemrum. Post-
doc indføres 1/1-2005, og statistikken opgør ikke antallet af rekrutteringer separat
for postdoc før 2007-2009.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af indberetninger fra universi-
teterne.
De fleste postdocs er finansieret af eksterne midler (i perioden 2007-2009 var
77 procent af postdocs rekrutteringer aflønnet af eksterne midler).
Rekrutteringen af lektorer og professorer er lavere end bestanden, da det ho-
vedsageligt er varige stillinger. Omvendt svarer antallet af rekrutteringer af
postdocs og adjunkter til bestanden, da begge er midlertidige stillinger.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
25
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0026.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Boks 2.2 Postdoc
Postdoc-stillingen kom til universiteterne 1/1-2005. Den afløste den tidligere
stilling
forskningsstipendiat,
der typisk var en 1-årig midlertidig stilling.
En postdoc er ikke som et adjunktur et karriereforløb i Danmark. F.eks. inde-
holder adjunktstillingen et udviklingsforløb med forskningsbaseret undervis-
ning, der har betydning for mulighederne for at blive lektor. En postdoc’s videre
karriere vil typisk være en adjunktstilling. I Danmark er der begrænsninger på,
hvor længe en person kan være postdoc. Disse grænser er 4 år på det samme
universitet og 8 år i alt.
2.5.2 Kvalificerede ansøgere til opslåede forskerstillinger
Overordnet set har der for adjunkter og professorer været et fald i andelen af
stillinger, der er blevet besat med kun én kvalificeret ansøger. F.eks. er ande-
len af adjunktstillinger på universiteterne, der besættes med én kvalificeret an-
søger, faldet fra 54 procent til 32 procent i perioden fra 2001/2003 til
2016/2018, jf. figur 2.14.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
26
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0027.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Figur 2.14
Andel besatte stillinger via opslag med én kvalificeret ansøger, procent,
2001/2003-2016/2018
Procent
60
Procent
60
50
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
2001-2003
2004-2006
Professor
2007-2009
Lektor
2011-2013
2016-2018
Adjunkt
0
Anm.:
Kilde:
Det høje niveau i 2007-2009 kan skyldes, at sektorforskning blev lagt under univer-
siteterne i 1. juli 2007, hvilket kan have givet anledning til ændring i stillingsbeteg-
nelser hos medarbejderne. Adjunkter er inklusiv postdoc.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af indberetninger fra universi-
teterne.
Figuren viser opslåede stillinger, der er blevet besat. De opslåede stillinger be-
dømmes af et eksternt nedsat udvalg. Ved disse stillingsbesættelser havde det
ansættende organ i sagens natur ikke mulighed for at vælge mellem flere kva-
lificerede ansøgere.
Af de mere end 5.700 stillinger på professor-, lektor- og adjunktniveau, der
blev besat i perioden 2016-2018, blev 24 procent besat uden opslag, hvilket er
muligt, jf. universiteternes ansættelsesbekendtgørelse §§ 7-9 samt § 3, stk. 2.
F.eks. er det ikke nødvendigt at opslå stillinger finansieret af eksterne bevillin-
ger, hvor der er navngivne ansøgere til bevillingen. Universiteterne har også
mulighed for at fastansætte adjunkter, dvs. de har mulighed for at blive for-
fremmet til lektor, uden at stillingen skal slås op.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
27
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0028.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
2.5.3 Kvinder i forskning
Andelen af kvinder, der bliver ansat som professorer, er steget fra 10 procent i
perioden 1998-2000 til 34 procent i 2018. Niveauet er fortsat under andelen af
kvinder, som ansættes som lektorer eller adjunkter, jf. figur 2.15.
Figur 2.15
Kvinders andel af ansættelser fordelt på stillingskategorier, procent, 1998/2000 til
2018
Procent
50
Procent
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
1998-2000
2001-2003
2004-2006
2007-2009
2011-2013
2015-2017
2018
Professorniveau
Lektorniveau
Adjunktniveau
0
Anm.:
Kilde:
Opgørelserne bygger på tre års gennemsnit med undtagelse af 2018. Adjunkter er
inklusiv postdoc.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af indberetninger fra universi-
teterne.
Mens godt halvdelen af de Ph.d. studerende, som rekrutteres i dag, er kvinder,
så er 40 procent af nyansatte adjunkter kvinder. Dermed er der flere kvinder
end mænd, der forlader forskningen mellem de to stillingstrin.
I 2018 var 23 procent af alle professorer kvinder, mens mere end 40 procent af
adjunkter var kvinder. Andelen af professorer, der er kvinder, er vokset med
godt 8 procentpoint fra 2009 til 2018, og andelen af kvinder på lektorniveau er
vokset med knap 5 procentpoint, jf. figur 2.16.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
28
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0029.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Figur 2.16
Andelen af kvinder i forskning på stillingskategorier, procent, 2009 og 2018
Procent
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Professorniveau
Lektorniveau
2009
Adjunktniveau
2018
I alt
Procent
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Anm.:
Kilde:
Adjunkter er inklusiv postdoc.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af indberetninger fra universi-
teterne.
Andelen af kvinder i bestanden af forskere er lavere end rekrutteringen, og det
gælder især for lektorer og professorer. Det skyldes, som omtalt tidligere, at
lektor og professor er varige stillinger, og bestanden ændres derfor langsom-
mere af de ændrede rekrutteringsmønstre.
I 2016 udgjorde andelen af kvindelige professorer 21 procent i Danmark, hvil-
ket var 3 procentpoint lavere end EU-gennemsnittet, jf. figur 2.17. I lande som
Schweiz, Norge, Sverige, Finland udgjorde kvinder også en højere andel af
professorer. Andelen var højest i Finland med knap 30 procent kvindelige pro-
fessorer. I Holland var andelen af kvindelige professorer (19 procent) i 2016 la-
vere end i Danmark.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
29
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
2128433_0030.png
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
Figur 2.17
Andel kvindelige professorer på udvalgte lande og EU-gennemsnittet, sorteret fra
højeste til laveste andel, procent, 2016
Pct.
35
30
25
20
15
10
5
0
Finland
Norge
Sverige
EU-gns
Schweiz
Danmark
Holland
24
21
20
15
10
5
0
Pct.
35
30
25
Anm.:
Kilde:
Figuren dækker stillingskategorien
”Grade A”,
som typisk er professor og andre i
højeste stillingskategori inden for forskning. EU-gennemsnittet dækker EU28.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra She Figures 2018,
EU Kommissionen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
30
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 52: Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019, fra uddannelses- og forskningsministeren
Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet 2019
3. Litteraturliste
Haskel, Jonathan, og Stian Westlake. 2018.
Capitalism without Capital: The
Rise of the Intangible Economy.
Princeton University.
OECD. 2015.
Frascati Manual 2015.
https://www.oecd-ilibrary.org/content/pub-
lication/9789264239012-en.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
31