Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 50
Offentligt
2127821_0001.png
BEK r
af
/
/
Gælde de
Udskriftsdato:
. de e
er
Mi isteriu :
Udda elses- og Forsk i gs i isteriet
Jour al u
er: Udda elses- og Forsk i gs i .,
Styrelse for
Institutioner
og
Uddannelsesstøtte,
j. r.
/
Se ere æ dri ger
til forskriften
I ge
Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved
universiteter
I medfør af § 29, stk. 3, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7.
august 2019, fastsættes:
§ 1.
Reglerne om stillingsstrukturen og indholdet i de stillingskategorier, der kan benyttes for det viden‐
skabelige personale ved universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet, er gengivet som bilag
1 til denne bekendtgørelse.
§ 2.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 899 af 1. juli 2015 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved uni‐
versiteter ophæves.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 11. december 2019
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Rikke Rasmussen Juel
1
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
Bilag 1
Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter
Indhold
Generelle bemærkninger
Universitetsloven
Forskning, forskningsbaseret undervisning og videnspredning
Pædagogisk-didaktiske kompetencer til varetagelse af kvalificeret undervisning
Undervisningsportfolio
Universitetspædagogikum
Stillingsstrukturens opbygning
Beskrivelse af de enkelte stillinger
1. Ph.d.-stipendiat og hovedstillinger
1.1. Ph.d.-stipendiat (Ph. D. fellow)
1.2 Adjunkt/forsker (Assistant Professor/Researcher)
1.3. Lektor/seniorforsker (Associate Professor/Senior Researcher)
1.3.1. Forfremmelsesprogram til professor
1.4. Professor (Professor)
2. Øvrige, generelle stillinger
2.1. Videnskabelig assistent (Research Assistant)
2.2. Undervisningsassistent (Teaching Assistant)
2.3. Studieadjunkt/studielektor (Teaching Assistant Professor/Teaching Associate Professor)
2.4. Ekstern lektor (Part-time Lecturer)
2.5. Postdoc (Postdoc)
2.6. Seniorrådgiver (Senior Advisor)
3. Øvrige stillinger inden for det sundhedsvidenskabelige område
3.1. Klinisk assistent (Clinical Assistant)
3.2. Klinisk lærer (Clinical Instructor)
3.3. Klinisk lektor (Clinical Associate Professor)
3.4. Klinisk professor (Clinical Professor)
3.5. Specialtandlægeuddannelsen (Postgraduate Fellow in Odontology)
2
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
3.6. Afdelingstandlæge (Specialist of Postgraduate Education in Odontology/ Senior Clinical Instructor in
Dentistry)
3.7. Psykologisk kandidatstilling (Postgraduate Fellow in Psychology)
4. Øvrige stillinger, der kan anvendes inden for afgrænsede områder
4.1. Lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelser (Instructor on BSc in Engineering and Export eng‐
ineering courses)
4.2. Lærer i social teori og metode ved socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet
Generelle bemærkninger
I dette bilag fastlægges stillingsstrukturen og indholdet i de stillingskategorier, der kan benyttes for det
videnskabelige personale ved universiteter under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Stillingsstrukturen, der træder i kraft den 1. januar 2020, er en revision af stillingsstrukturen af 1. juli
2015. Stillingsstrukturen har virkning for stillinger, der enten opslås eller kan besættes uden opslag den 1.
januar 2020 og derefter.
Stillingsstrukturen indeholder en udtømmende beskrivelse af de stillingskategorier, der kan anvendes for
det videnskabelige personale. Det er således kun personer, der er ansat i stillinger omfattet af stillings‐
strukturen, der kan varetage undervisnings- og forskningsopgaver på universiteterne. Universitetet fast‐
lægger det konkrete stillingsindhold og præciserer arbejdsopgaverne i det enkelte stillingsopslag.
De nærmere bestemmelser om opslag og bedømmelse er fastsat i Finansministeriets cirkulære om opslag
af stillinger og lønnede hverv i staten, den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ansættelse af viden‐
skabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) og de efter denne bekendtgørelse lo‐
kalt fastsatte regler.
Opmærksomheden henledes på, at lov om tidsbegrænset ansættelse
1)
indeholder en særbestemmelse om
forskere og undervisere i § 5, stk. 2.
Universitetet skal synliggøre karriereperspektiverne for de ansatte videnskabelige medarbejdere, herunder
især ansatte i tidsbegrænsede stillinger. Det sker bl.a. ved en løbende drøftelse af karriereveje på og uden
for universitetet for den enkelte medarbejder.
Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov samt længerevarende sygdom forlænges de i bilaget
fastsatte maksimale grænser for den samlede ansættelsestid svarende til fraværsperiodens længde.
Ansatte, der ved denne stillingsstrukturs ikrafttræden er ansat efter den hidtidige stillingsstruktur, bevarer
deres stillingsbetegnelse og ansættelsesvilkår. Der kan således ikke oprettes nye stillinger som professor
med særlige opgaver (MSO) efter denne bekendtgørelses ikrafttræden, mens de allerede ansatte i stillings‐
kategorien bevarer stillingsbetegnelse og ansættelsesvilkår ind til stillingens udløb.
Universitetsloven
2)
Stillingsstrukturen er udarbejdet inden for rammerne af universitetsloven. Stillingsstrukturen forudsættes
derfor udmøntet i overensstemmelse med lovens bestemmelser, herunder blandt andet bestemmelserne
vedrørende forskernes ytrings- og forskningsfrihed.
3
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
Universiteterne har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forsk‐
ningsfrihed og om videnskabsetikken.
Rektor kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. Det videnskabelige personale har forsknings‐
frihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt
opgaver. Det videnskabelige personale må ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid,
således at de reelt fratages deres forskningsfrihed.
Ved forskningsbaseret myndighedsbetjening og aftalebestemte opgaver skal der ligeledes sikres tid til fri
forskning. Det er dog ikke muligt klart at definere omfanget af tid til fri forskning, idet det vil variere over
tid fra område til område og fra forsker til forsker. Således kan man godt forestille sig, at en forsker har
mindre tid til fri forskning i en periode med forskningsbaseret myndighedsbetjening eller aftalebestemte
opgaver end i andre perioder.
Den enkelte forsker har forskningsfrihed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der
følger af et ansættelsesforhold. Den enkelte forsker har således frihed til at vælge metode, fremgangsmå‐
de og emne inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.
Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med
det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.
Forskning, forskningsbaseret undervisning og videnspredning
3)
Universitetets kerneopgaver er at drive forskning og give forskningsbaseret undervisning indtil højeste in‐
ternationale niveau. Forskningen er det primære grundlag for forskningsbaseret undervisning, men som
opgaver for universitetet er forskning og forskningsbaseret undervisning ligestillede. De forskningsbase‐
rede undervisningsaktiviteter er den primære vej til spredning og anvendelse af forskningsbaseret viden i
samfundet. Universitetet kan desuden udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Universitetet har ansvaret for, at der er sammenhæng mellem den forskning, der udføres, og de uddannel‐
ser, universitetet tilbyder.
Universitetet er forpligtet til at sikre, at uddannelserne udbydes med udgangspunkt i en solid og internati‐
onalt anerkendt forskning og derved sikre kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning.
Universitetet skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som
central viden- og kulturbærende institution samarbejde og udveksle viden og kompetencer med det omgi‐
vende samfund. Universitetet udveksler som en integreret del af dets virke viden og kompetencer på gen‐
sidig basis med en stor kreds af aktører, organisationer, myndigheder, offentlige og private virksomheder
og andre videregående uddannelsesinstitutioner m.v.
Pædagogisk-didaktiske kompetencer til varetagelse af kvalificeret undervisning
Universitetet har ansvaret for, at videnskabeligt personale, der varetager undervisning, har de fornødne
pædagogisk-didaktiske kompetencer til at løfte deres konkrete undervisningsopgaver.
Ansatte i hovedstillinger (adjunkt/forsker, lektor/seniorforsker og professor) og i øvrige stillinger med un‐
dervisningsforpligtelse skal løbende vedligeholde og udvikle deres opnåede pædagogisk-didaktiske kom‐
4
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
petencer. Universitetet skal have en plan for, hvordan hhv. vedligeholdelsen og kompetenceudviklingen
skal foregå.
For alle ansatte med undervisningsforpligtelse gælder, at den ansatte og vedkommendes chef løbende skal
drøfte, hvorledes de pædagogisk-didaktiske kompetencer bedst muligt kan vedligeholdes og/eller udvikles
i perioden frem mod næste drøftelse.
Undervisningsportfolio
Alle, der underviser, skal udarbejde og løbende vedligeholde en undervisningsportfolio.
En undervisningsportfolio er dokumentation af den enkeltes undervisningserfaring og kompetenceudvik‐
ling uanset stillingsniveau og ansættelsesgrad.
Dokumentation af undervisningserfaring kan være afholdte kurser, forelæsninger og undervisningsforløb,
erfaring med vejledning og bedømmelse, samt kursus- og/eller pædagogisk ledelse.
Dokumentation af pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling kan være universitetspædagogikum eller
tilsvarende pædagogisk-didaktiske forløb eller anden pædagogisk-didaktisk kompetenceudvikling.
Herudover kan andre dele være væsentlige for universitetet/instituttet/den enkelte underviser. Det er op til
det enkelte universitet at vurdere, om andre dele skal indgå i en undervisningsportfolio og i givet fald
hvilke.
Ved stillingsopslag til stillinger på lektor- og professorniveau skal en undervisningsportfolio eller tilsva‐
rende dokumentation for undervisningserfaring og –kvalifikationer indgå i bedømmelsen af, hvorvidt en
ansøger er kvalificeret. Det forudsættes, at ansøgeren har et universitetspædagogikum eller tilsvarende.
Hvis universitetet i særlige tilfælde vil ansætte en ansøger, der forskningsmæssigt er på lektor-/seniorfor‐
skerniveau, men som er bedømt ikke kvalificeret for sine undervisningsmæssige kompetencer, skal uni‐
versitetet udarbejde en forløbsplan for, hvordan ansøgeren i løbet af op til 2 år kan opnå de pædagogisk-
didaktiske kompetencer.
Universitetspædagogikum
Det er universitetets ansvar, at adjunkter/forskere og studieadjunkter gennemfører et universitetspædago‐
gikum.
Det kan tones indholdsmæssigt afhængigt af stillingernes arbejdsområder med eksempelvis formidling af
forskning, forskningsbaseret undervisning eller forskningsbaseret myndighedsbetjening. Omfang, form og
overordnet indhold af universitetspædagogikum skal fremgå af universitetets plan for pædagogisk-didak‐
tisk kompetenceudvikling.
Supervision og vejledning indgår som en del af et universitetspædagogikum.
Stillingsstrukturens opbygning
I stillingsstrukturen sondres der mellem hovedstillinger og øvrige stillinger.
Hovedstillingerne udgør en sammenhængende, universitær karrierevej, og består af stillingskategorierne
adjunkt/forsker, lektor/seniorforsker og professor. Stillingerne indeholder både forskning – herunder for‐
pligtelse til publicering og videnskabelig formidling – og forskningsbaseret undervisning.
5
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
Hovedstillingerne beskrives i afsnit 1. Da forudsætningen for en ansættelse som adjunkt/forsker er viden‐
skabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau, beskrives ph.d.-stipendiaten sammen med hovedstillingerne.
Alle øvrige stillingskategorier indgår ikke i det sammenhængende, universitære karriereforløb og kan an‐
vendes af universiteterne efter behov eller inden for afgrænsede områder.
I afsnit 2 beskrives de øvrige stillinger, der kan anvendes på hele det videnskabelige område. Stillings‐
strukturen rummer desuden øvrige stillingskategorier, som kan anvendes inden for afgrænsede områder.
Disse stillingskategorier fremgår af afsnit 3 og 4.
I det følgende beskrives de videnskabelige stillingskategorier for så vidt angår stillingsindhold, kvalifika‐
tionskrav mv. Stillingskategorierne er beskrevet i følgende afsnit:
1.
2.
3.
4.
Ph.d.-stipendiat og hovedstillinger
Øvrige, generelle stillinger
Øvrige stillinger inden for det sundhedsvidenskabelige område
Øvrige stillinger, der kan anvendes inden for afgrænsede områder
Beskrivelse af de enkelte stillinger
1. Ph.d.-stipendiat og hovedstillinger
1.1. Ph.d.-stipendiat (Ph. D. fellow)
Stillingen som ph.d.-stipendiat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling.
1.2. Adjunkt/forsker (Assistant Professor/Researcher)
Stillingen som adjunkt/forsker er en fuldtidsstilling, men der kan ske ansættelse på deltid.
Ansættelse sker som enten adjunkt eller forsker. Stillingsindholdet afgør stillingsbetegnelsen. Se beskri‐
velse af henholdsvis adjunkt (A) og forsker (B) nedenfor.
Ansættelse som adjunkt/forsker forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.
Universitetet bestemmer, om en stilling opslås som led i et tenure track-forløb eller som en tidsbegrænset
ansættelse.
Flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelser kan finde sted, men man kan maksimalt være an‐
sat i 8 år.
Det skal ved opslaget af en stilling fremgå, om der er tale om et tenure track-forløb eller en tidsbegrænset
ansættelse. Både tenure track-stillinger og tidsbegrænsede ansættelser skal besættes på normal vis efter
ansættelsesbekendtgørelsens regler, herunder reglerne om opslag og bedømmelse.
Adjunkter/forskere ansat i såvel tenure track-forløb som tidsbegrænset skal gennemføre et universitetspæ‐
dagogikum.
Tenure track-ansættelse (tenure track)
Stillingen som adjunkt/forsker kan besættes som led i et tenure track-forløb, hvor den ansatte efter maksi‐
malt 6 år overgår til en ansættelse som lektor/seniorforsker. Overgang forudsætter, at den ansatte bedøm‐
mes fagligt kvalificeret til lektor-/seniorforskerniveau.
6
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
Ved opslag af tenure track-stillinger, skal det være tydeligt og gennemsigtigt for ansøgeren, hvilke kriteri‐
er, der lægges vægt på i den faglige bedømmelse ved overgang fra adjunkt-/forsker- til lektor-/seniorfor‐
skerniveau. Kriterierne kan inddeles i generelle forventninger til f.eks. forskning, forskningsbaseret un‐
dervisning, forskningsbaseret myndighedsbetjening og videnspredning. Det forudsættes, at universitetet
løbende følger op på adjunktens/forskerens udvikling i forhold til de opsatte kriterier.
Den faglige bedømmelse finder normalt sted inden for det sidste halve år af adjunkt-/forskerperioden.
Den ansatte kan dog selv indstille sig til tidligere faglig bedømmelse inden for de første 4 år. Hvis den
ansatte ved denne bedømmelse bedømmes ikke fagligt kvalificeret, kan vedkommende indstille sig til an‐
den bedømmelse inden for det sidste halve år af ansættelsen. Der kan således maksimalt ske faglig be‐
dømmelse to gange.
Undlader den ansatte at anmode om at få sine faglige kvalifikationer bedømt inden for det sidste ansættel‐
sesår, eller bedømmes vedkommende ikke fagligt kvalificeret, skal universitetet umiddelbart iværksætte
en afskedigelse efter de overenskomstmæssige regler.
Tidsbegrænset ansættelse
Stillingen som adjunkt/forsker besættes tidsbegrænset for en periode på op til 4 år.
Der gives en skriftlig vurdering af adjunktens/forskerens undervisningsmæssige kvalifikationer senest 3
måneder inden ansættelsens ophør.
A. Adjunkt (Assistant Professor)
Adjunkturet er en uddannelsesstilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publi‐
cering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtel‐
ser). Stillingen kan foruden forskning og forskningsbaseret undervisning omfatte videnudveksling med
samfundet. Hertil kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de
forskellige opgaver kan variere over tid, men der skal sikres en balance, som gør, at adjunkten kan kvalifi‐
cere sig inden for de for stillingen relevante områder.
B. Forsker (Researcher)
Forskerstillingen er en uddannelsesstilling med hovedvægt på forskning (herunder forpligtelse til publice‐
ring/videnskabelig formidling). Stillingen indeholder derudover forskningsbaseret undervisning. Den kan
endvidere indeholde forskningsbaseret myndighedsbetjening (herunder forskningsbaserede rådgivnings‐
opgaver og forskningsunderbyggende beredskabs- og overvågningsopgaver). Stillingen kan desuden om‐
fatte videnudveksling med samfundet, samt i begrænset omfang varetagelse af andre opgaver.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de
forskellige opgaver kan variere over tid, men der skal sikres en balance, som gør, at forskeren kan kvalifi‐
cere sig inden for de for stillingen relevante områder.
1.3. Lektor/seniorforsker (Associate Professor/Senior Researcher)
Stillingen som lektor/seniorforsker er en fuldtidsstilling, men der kan ske ansættelse på deltid. Stillingen
besættes normalt varigt, men kan i særlige tilfælde besættes tidsbegrænset.
Ansættelse sker som enten lektor eller seniorforsker. Stillingsindholdet afgør stillingsbetegnelsen. Se be‐
skrivelse af henholdsvis lektor (A) og seniorforsker (B) nedenfor.
7
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
Stillingen som lektor/seniorforsker kan opnås af tenure track-adjunkter/-forskere, som er bedømt kvalifi‐
ceret til lektor-/seniorforskerniveau eller efter opslag, hvor der også skal ske faglig bedømmelse. En ansø‐
ger bedømmes endvidere på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget.
Ansættelse som lektor/seniorforsker forudsætter forsknings- og undervisningsmæssige kvalifikationer på
det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt/
forsker, men vil også kunne opnås på anden måde.
Hvis universitetet i særlige tilfælde vil ansætte en ansøger, der forskningsmæssigt er på lektor-/seniorfor‐
skerniveau, men som er bedømt ikke kvalificeret for sine undervisningsmæssige kompetencer, skal uni‐
versitetet udarbejde en forløbsplan for, hvordan ansøgeren i løbet af op til 2 år kan opnå de pædagogisk-
didaktiske kompetencer. Forløbet afsluttes med en fagkyndig bedømmelse af vedkommendes pædago‐
gisk-didaktiske kompetencer. Kompetencerne skal svare til forventet niveau for en ansøger til en lektor-/
seniorforskerstilling, og bedømmelsen skal iværksættes senest 4 måneder før forløbsplanens udløb.
Vedkommende underrettes ved iværksættelsen. Såfremt vedkommende bedømmes ikke fagligt kvalifice‐
ret, fratræder vedkommende med overenskomstmæssigt varsel.
A. Lektor (Associate Professor)
Lektoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/viden‐
skabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Stillin‐
gen kan foruden forskning og forskningsbaseret undervisning omfatte videnudveksling med samfundet –
herunder deltagelse i den offentlige debat. Hertil kan komme varetagelse af forsknings-, studie- og kur‐
susledelse, vejledning og supervision samt fagligt bedømmelsesarbejde.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem opga‐
verne kan variere over tid.
B. Seniorforsker (Senior Researcher)
Seniorforskerstillingen er en stilling med hovedvægt på forskning (herunder forpligtelse til publicering/
videnskabelig formidling). Derudover indeholder stillingen forskningsbaseret undervisning og kan inde‐
holde forskningsbaseret myndighedsbetjening (herunder forskningsbaserede rådgivningsopgaver og
forskningsunderbyggende beredskabs- og overvågningsopgaver). Stillingen kan herudover omfatte vide‐
nudveksling med samfundet – herunder deltagelse i den offentlige debat. Desuden kan komme varetagel‐
se af forsknings-, studie- og kursusledelse, vejledning og supervision samt fagligt bedømmelsesarbejde.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem opga‐
verne kan variere over tid.
1.3.1. Forfremmelsesprogram til professor
Universitetet kan tilbyde særligt talentfulde lektorer/seniorforskere et forfremmelsesprogram til professor.
Særligt talentfulde ansøgere ved åbent opslag til en stilling som lektor/seniorforsker kan ligeledes tilbydes
programmet ved ansættelse. Forfremmelsesprogrammets indhold udfoldes nærmere på det enkelte univer‐
sitet.
Universitetet har ansvaret for, at det er tydeligt og gennemsigtigt for lektorer/seniorforskere, hvilke krite‐
rier, der lægges vægt på i den faglige bedømmelse ved overgang fra lektor-/seniorforsker- til professorni‐
veau. Kriterierne kan inddeles i generelle forventninger til f.eks. forskning, forskningsbaseret undervis‐
ning, forskningsbaseret myndighedsbetjening, ekstern finansiering, forsknings-/kursusledelse, vejledning
8
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
og videnspredning. Det forudsættes, at universitetet løbende følger op på lektorens/seniorforskerens ud‐
vikling i forhold til de opsatte kriterier.
Forfremmelsesprogrammet kan for den enkelte lektor/seniorforsker vare op til 8 år. Herefter overgår
vedkommende til en ansættelse som professor. Overgangen forudsætter, at den ansatte fagligt set bedøm‐
mes kvalificeret hertil.
Den faglige bedømmelse finder senest sted inden for de sidste 6 måneder inden det aftalte forfremmelses‐
programs udløb. Efter aftale med universitetet kan bedømmelsen ske tidligere. Undlader lektoren/senior‐
forskeren at anmode om at få sine kvalifikationer bedømt senest 6 måneder inden forfremmelsesprogram‐
mets udløb, eller bedømmes vedkommende ikke fagligt kvalificeret, vil vedkommende fortsætte sin an‐
sættelse som lektor/seniorforsker uden for forfremmelsesprogrammet. Universitetet kan dog tilbyde
vedkommende et ekstra forsøg inden for det konkrete forfremmelsesprograms udløb. Der kan maksimalt
ske faglig bedømmelse to gange.
1.4. Professor (Professor)
Stillingen som professor er en fuldtidsstilling, men der kan ske ansættelse på deltid.
Professoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/viden‐
skabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Hertil
kan komme forskningsbaseret myndighedsbetjening. Opgaverne kan desuden bestå af videnudveksling
med samfundet – herunder deltagelse i den offentlige debat. Hertil kan komme varetagelse af forsknings-,
kursus- og studieledelse, vejledning og supervision samt fagligt bedømmelsesarbejde.
En stilling som professor besættes normalt varigt, men kan i særlige tilfælde besættes tidsbegrænset.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de
forskellige opgaver kan variere over tid.
En ansøger til et professorat bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Der
skal kunne dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau og er‐
faring med varetagelse af undervisning på flere niveauer, prøver/eksamen, kursus-/studieledelse, samt bi‐
drag til udvikling af undervisning og undervisningsmateriale. Det skal herved dokumenteres, at ansøgeren
har udviklet fagområdet forsknings- og undervisningsmæssigt, og herudover kan der lægges vægt på ved‐
kommendes evne til at varetage og udvikle forskningsbaseret myndighedsbetjening. Endvidere skal der
lægges vægt på en vurdering af vedkommendes evne til at varetage forsknings- og undervisningsmæssige
ledelsesopgaver og evt. andre funktioner, fx i relation til universitetets eksterne samarbejde.
2. Øvrige, generelle stillinger
2.1. Videnskabelig assistent (Research Assistant)
Stillingen som videnskabelig assistent er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Hovedopgaverne er
forskning og/eller undervisning. En mindre del af arbejdstiden kan anvendes til faglig udvikling samt va‐
retagelse af andre opgaver.
Ansættelse sker for en periode af indtil 3 år. Genansættelse udover 3 år kan ikke finde sted. Ved udløbet af
ansættelsesperioden fratræder den videnskabelige assistent uden yderligere varsel.
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.
2.2. Undervisningsassistent (Teaching Assistant)
9
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
Stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af un‐
dervisningsopgaver normalt af elementær karakter eller undervisning, der supplerer undervisning vareta‐
get på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. Undervisningsassistenten varetager undervisning inden for
faget efter institutionens bestemmelse. Undervisningsassistenten skal have særlig tilladelse til at fungere
som eksaminator.
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.
Stillingerne besættes for en periode på indtil 3 år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i
overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse. Det konkrete timetal mv. fastsættes for hvert se‐
mester inden for de aftalte rammer herfor.
2.3. Studieadjunkt/studielektor (Teaching Assistant Professor/Teaching Associate Professor)
Universiteterne kan i begrænset omfang besætte stillinger som studieadjunkt og studielektor. Stillingsind‐
holdet er undervisning og tilsvarende opgaver. Stillingen kan indeholde faglige udviklingsopgaver.
Stillingskategorierne studieadjunkt og studielektor kan anvendes i forbindelse med undervisning i red‐
skabsfag, praksisbetonede fag eller grundlæggende fag, hvor det faglige indhold ikke beror på ny forsk‐
ning.
Kvalifikationskravet er kandidatniveau. En ansøger bedømmes endvidere på de kvalifikationer, der stilles
krav om i stillingsopslaget. Ansættelse sker som studieadjunkt eller studielektor afhængigt af den pågæl‐
dendes kvalifikationer.
Studieadjunkt
Stillingen som studieadjunkt er en uddannelsesstilling. Ansættelse kan ske på fuldtid eller deltid.
Studieadjunkter skal gennemføre et universitetspædagogikum.
Ansættelsesperioden for en studieadjunkt skal have en længde, der sikrer, at den ansatte kan kvalificere
sig undervisningsmæssigt til studielektor. Senest 6 måneder inden udløbet af det 6. ansættelsesår skal der
afgives en skriftlig vurdering af studieadjunktens kvalifikationer med henblik på at vurdere, om studiead‐
junkten er kvalificeret på studielektorniveau. I denne vurdering indgår studieadjunktens gennemførelse af
et universitetspædagogikum. Studieadjunkten skal have meddelelse om resultatet af vurderingen senest 3
måneder før udløbet af det 6. ansættelsesår. Hvis den ansatte ved denne vurdering ikke findes fagligt kva‐
lificeret, kan vedkommende ansættes for yderligere en periode på indtil 2 år. Den pågældende kan senest
6 måneder inden denne periodes udløb fremsætte en anmodning om fornyet vurdering. Vurderes
vedkommende ikke fagligt kvalificeret, fratræder studieadjunkten stillingen uden yderligere varsel ved
periodens udløb.
Studielektor
Stillingen som studielektor besættes normalt varigt, men kan også besættes tidsbegrænset. Ansættelse kan
ske på fuldtid eller deltid.
Ansættelse sker enten gennem kvalificering til studielektor efter et studieadjunktforløb eller efter opslag.
Ved ansættelse som studielektor forudsættes altid, at ansøgeren er blevet bedømt undervisningsmæssigt
kvalificeret.
Ud over undervisningsopgaver og eventuelle faglige udviklingsopgaver kan stillingen som studielektor
indeholde supervision og vejledning af studieadjunkter.
10
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
2.4. Ekstern lektor (Part-time Lecturer)
Stillingen som ekstern lektor er en deltidsstilling, hvis hovedindhold er undervisning.
Formålet med det eksterne lektorat er at give mulighed for ansættelse af undervisere med relevant praksi‐
serfaring eller særlige kvalifikationer på højt niveau.
Den eksterne lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb efter universitetets
bestemmelse, herunder også give forelæsninger og gennemføre eksaminer og andre evalueringer.
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.
Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:
– Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig an‐
sættelse, eller
– Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.
En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden
om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for fa‐
get/fagområdet.
Der er mulighed for både varig og tidsbegrænset ansættelse. Det konkrete timetal og evt. eksamensdelta‐
gelse mv. fastsættes for hvert enkelt semester inden for de rammer, som er aftalt herfor.
2.5. Postdoc (Postdoc)
Ansættelse som postdoc forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.
Postdoc-stillingen er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Stillingen kan besættes for en periode på op
til 4 år ved samme universitet.
Stillingen som postdoc er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan også ske ansættelse på del‐
tid.
Stillingsindholdet vil overvejende være forskning. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden
kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de
forskellige opgaver kan variere over tid.
2.6. Seniorrådgiver (Senior Advisor)
Seniorrådgiver er en stilling, hvor hovedopgaven er forskningsbaseret myndighedsbetjening og formid‐
ling af forskningsresultater til myndigheder, erhvervslivet og samfundet i øvrigt. Hertil kommer en for‐
pligtelse til at holde sig ajour på et bredt videnskabsområde og udføre analyser af fagligt brede problem‐
stillinger samt formidle disse på en videnskabeligt forsvarlig måde. Stillingen kan desuden omfatte vare‐
tagelse af undervisning samt forskningsopgaver.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem opga‐
verne kan variere over tid.
En ansøger til en stilling som seniorrådgiver bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stil‐
lingsopslaget. Ansættelse som seniorrådgiver forudsætter forskningsmæssige kvalifikationer på det ni‐
11
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
veau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt/fors‐
ker, men vil også kunne opnås på anden måde. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikations‐
krav, fx at ansøgeren selvstændigt har gennemført betydelige rådgivnings- og formidlingsopgaver til myn‐
digheder, erhvervsliv eller samfundet i øvrigt.
3. Øvrige stillinger inden for det sundhedsvidenskabelige område
Læger kan ansættes i en hovedstilling eller i en klinisk stilling. Begge typer af stillinger kan kombineres
med en klinisk stilling uden for universitetet. Når hovedansættelsen er uden for universitetet, anvendes de
kliniske stillingskategorier klinisk professor, klinisk lektor eller klinisk lærer.
For så vidt angår de kliniske stillinger forudsættes det normalt, at den ansatte sideløbende har en stilling
med patientbehandling. Fx forudsætter en klinisk stilling typisk ansættelse på et sygehus eller en tilsva‐
rende sygdomsbehandlende institution, der varetager undervisning, eller at den ansatte driver praksis.
Ansættelse af en læge i en stilling som klinisk lektor eller som klinisk professor forudsætter speciallæge‐
uddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. Et klinisk professorat besættes normalt i tilknytning til en
overlægestilling.
3.1. Klinisk assistent (Clinical Assistant)
Klinisk assistent er en tidsbegrænset stilling med henblik på medicinsk klinisk forskning. Den kliniske
assistent varetager som en del af stillingen også andre kliniske opgaver.
Ansættelse forudsætter lægevidenskabelig kandidateksamen og relevant klinisk erfaring. Ansættelse sker
for en periode af indtil 4 år. Genansættelse ud over 4 år kan ikke finde sted. Opmærksomheden henledes
på lov om tidsbegrænset ansættelse.
3.2. Klinisk lærer (Clinical Instructor)
En klinisk lærerstilling er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisnings- og
vejledningsopgaver på sygehus, i praksis eller på klinik. Undervisningen mv. supplerer undervisning vare‐
taget på adjunkt-, lektor-, eller professorniveau. Den kliniske lærer skal have særlig tilladelse til at funge‐
re som eksaminator. Den kliniske lærer kan som en del af stillingen også varetage andre kliniske opgaver.
En klinisk lærer kan ansættes for en periode på indtil 3 år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at
det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse. Kliniske lærere på det odontologiske
område kan efter den første ansættelsesperiode ansættes varigt.
Kvalifikationskravet er en relevant kandidateksamen. Der kan stilles krav om ajourført erfaring med rele‐
vant klinisk arbejde. I de tilfælde, hvor undervisning eller vejledning finder sted i praksis, stilles der krav
om, at den kliniske lærer selv driver praksis.
3.3. Klinisk lektor (Clinical Associate Professor)
En klinisk lektorstilling er en deltidsstilling til varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver. Stillin‐
gen omfatter også eksamen for medicinstuderende og studerende i klinisk biomekanik ved sygehuse, der
varetager undervisning i kliniske fagområder samt vejledning, herunder af ph.d.-studerende.
Den kliniske lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisning inden for den pågældende
afdelings eller enheds speciale og gældende studieplan. Undervisningen omfatter forelæsninger, kurser og
gennemførelse af eksaminer, vejledning, herunder af ph.d.-studerende, samt deltagelse i bedømmelsesud‐
12
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
valg ved tildeling af ph.d.- og doktorgrader. Stillingen kan omfatte udviklingen af fagområdet samt andre
opgaver.
Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialista‐
nerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, fx ph.d.-grad eller dok‐
torgrad.
Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i biomekanik er kandidateksamen i klinisk biomekanik eller
tilsvarende.
Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i psykologi er psykologisk kandidateksamen og specialista‐
nerkendelse.
Ansættelse som klinisk lektor forudsætter, at vedkommende er erklæret kvalificeret hertil af et fagkyndigt
bedømmelsesudvalg. Ansøgers undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget.
Det forudsættes normalt, at den kliniske lektor udfører forskning sideløbende med sin ansættelse som kli‐
nisk lektor.
En klinisk lektor kan ansættes tidsbegrænset eller varigt. Tidsbegrænset ansættelse sker for en periode på
mindst 3 år og højst 5 år. I særlige tilfælde kan ansættelse ske for en kortere periode. Genansættelse kan
finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse.
3.4. Klinisk professor (Clinical Professor)
En klinisk professor varetager kvalificerede vejlednings-, undervisnings- og/eller forskningsopgaver. Stil‐
lingen omfatter også eksamen for medicinstuderende og studerende i klinisk biomekanik ved sygehuse,
der varetager undervisning i kliniske fagområder samt vejledning, herunder af ph.d.-studerende.
3.5. Specialtandlægeuddannelsen (Postgraduate Fellow in Odontology)
Uddannelsen til specialtandlæge i ortodonti finder sted under ansættelse i fuldtidsstilling.
Kandidaten følger et klinisk videreuddannelsesprogram og modtager herunder supervision.
Ansættelse i uddannelsesstillingen sker efter opslag og bedømmelse for en treårig periode. Kvalifikations‐
kravene er odontologisk kandidateksamen samt 2 års fuld beskæftigelse med praktisk-klinisk odontologi,
heraf mindst 1 års beskæftigelse med børnetandpleje.
3.6. Afdelingstandlæge (Specialist of Postgraduate Education in Odontology/ Senior Clinical In‐
structor in Dentistry)
Afdelingstandlæge er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af ledende funktioner og undervis‐
nings- og behandlingsopgaver i forbindelse med klinisk undervisning af tandlægestuderende under ansvar
over for fagområdets videnskabelige ledelse.
Afdelingstandlægen skal under ansvar over for fagområdets videnskabelige ledelse være ledende, vejle‐
dende og koordinerende med hensyn til de opgaver, der pålægges de kliniske lærere, og forestå den løben‐
de evaluering af de studerende. Afdelingstandlægen deltager i tilrettelæggelse, gennemførelse og justering
af undervisningen. Endvidere skal afdelingstandlægen deltage i undervisningsrelaterede aktiviteter, ek‐
sempelvis udvikling af undervisningsmateriale, visitation af patienter, forsøg med afprøvning af nye ma‐
terialer, metoder og behandlingsformer samt påtage sig behandling af henviste patienter med behandlings‐
behov af særlig undervisningsmæssig interesse.
Ansættelse sker for en periode på 3 år. Herefter kan der ske varig ansættelse.
13
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
Kvalifikationskravet er odontologisk kandidateksamen samt klinisk faglig ekspertise på højt niveau og er‐
faring med selvstændig udvikling af klinisk undervisningsmateriale.
3.7. Psykologisk kandidatstilling (Postgraduate Fellow in Psychology)
Stilling som klinisk psykologisk kandidat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling.
Kandidaten følger et klinisk videreuddannelsesprogram og modtager herunder supervision.
Ansættelse sker for 1 år med mulighed for forlængelse i yderligere 1 år. Kvalifikationskravene er psyko‐
logisk kandidateksamen samt klinisk-psykologisk erfaring herefter.
4. Øvrige stillinger, der kan anvendes inden for afgrænsede områder
4.1. Lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelser (Instructor on BSc in Engineering and Ex‐
port engineering courses)
Der henvises for disse stillinger til Finansministeriets cirkulære med tilhørende notat fra Undervisnings‐
ministeriet om diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.
4.2. Lærer i social teori og metode ved socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet
Stillingen som lærer i social teori og metode er normalt en varig fuldtidsstilling.
Stillingsindholdet er undervisning og tilsvarende opgaver inden for institutionens formål.
Kvalifikationskravet er socialrådgivereksamen.
14
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 50: Orientering om bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2019 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter, som træder i kraft per 1. januar 2020, fra uddannelses- og forskningsministeren
1)
2)
3)
Lovbekendtgørelse nr. 907 af 11. september 2008 om tidsbegrænset ansættelse.
Lovbekendtgørelse nr. 778 af 07/08/2019 om universiteter (universitetsloven).
Lovbekendtgørelse nr. 778 af 07/08/2019 om universiteter (universitetsloven).
15