UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 47
Offentligt

Ny teknologi

til grøn omstilling

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

Publikationen kan hentes på

www.ufm.dk/dfir

eller rekvireres fra

Sekretariatet for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

E-mail [email protected]

Udgivet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Oktober 2019

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1215 København K

Design og tryk: Rosendahl a/s

Oplag: 100

ISBN: 978-87-93807-17-4

Ny teknologi til grøn omstilling - tryk, dk

ISBN: 978-87-93807-18-1

Ny teknologi til grøn omstilling - eb, dk

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Ny teknologi

til grøn omstilling

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

Ny teknologi til grøn omstilling

Danmark skal gå forrest i den grønne omstilling, der er nødvendig for at

imødegå de globale samfundsudfordringer. Sådan har regeringen formu-

leret sit overordnede mål for Danmark og dermed for den indsats, vi som

samfund skal bidrage med for at løse de globale udfordringer. Overalt er

der en forventning om, at udfordringerne kan løses gennem ny teknologi.

Mange ser også udviklingen af ny teknologi som en måde, hvorpå vi kan

fastholde vores velfærd og samtidig leve bæredygtigt. Men hvordan kom-

mer det til at ske, og hvordan sikrer vi, at vi får den teknologi, vi har brug

for?

Regeringen har med nedsættelsen af sit udvalg for grøn omstilling pla-

ceret ansvaret for at nå målet om et bæredygtigt samfund gennem grøn

omstilling. Der er ingen anvisning på, hvordan målet nås, men udvalgets

brede sammensætning vidner om, at der skal findes tværgående løsninger

på udfordringerne. Udvalget ledes af klima-, energi og forsyningsmini-

steren med deltagelse af seks andre ministre, herunder uddannelses- og

forskningsministeren.

Forskning og innovation kommer til at spille en vigtig rolle, når der skal

udvikles ny teknologi og teknologibaserede løsninger på udfordringerne.

Derfor bliver en væsentlig opgave for regeringsudvalget at sætte den over-

ordnede retning for, hvordan det danske samfund skal udvikles gennem ny

teknologi. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) giver

her seks anbefalinger til uddannelses- og forskningsministeren til brug for

regeringsudvalgets arbejde med ny teknologi til fremme af grøn omstilling.

Anbefalingerne er baseret på et eksplorativt DFiR-projekt om ny teknologi

og drøftelser heraf med centrale aktører og interessenter.

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

1. Anbefalinger

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Forskningsråd har seks

anbefalinger til regeringens udvalg for grøn omstilling:

1. Sæt tydelige og langsigtede mål for de konkrete globale udfordringer,

som vi i Danmark skal være med til at løse gennem ny teknologi og tekno

logibaserede løsninger

Regeringen har med sit fokus på grøn omstilling og målet om at reducere

-udledningen med 70% udstukket en retning for, hvilke af de globale

samfundsudfordringer vi i Danmark skal være med til at løse. Men der

er ikke taget stilling til hvordan, eller hvilke teknologier der skal til for at

opfylde målet, og hvilke rammer der skal sættes for udvikling af ny tekno-

logi. Det er heller ikke sikkert, at vi i dag kender de teknologier, der skal

til for at opfylde målene. Forskning og omsætning af viden til innovation og

ny teknologi vil være et væsentligt middel til at nå målene. Investeringer

vil være et andet væsentligt middel. Men input i form af forsknings- og

innovationsbevillinger samt økonomiske investeringer giver ingen garanti

for output i form af udvikling af anvendelige teknologiske løsninger. Derfor

er der brug for, at regeringens udvalg for grøn omstilling både tager det

overordnede ansvar for, at vi får den teknologi, der er brug for, og at det

sker på en forsvarlig måde.

Situationen kan sammenlignes med den gang, visionen var at bringe men-

nesket til månen og sikkert tilbage igen. Da vidste man heller ikke, hvilken

teknologi der skulle til, men der var enighed om den fælles ambition, og

det førte – sammen med massive investeringer til – at det lykkedes. På

rejsen mod det nuværende mål skal regeringsudvalget sørge for, at de nye

teknologier, der udvikles og anvendes, ikke modarbejder hinanden. Mange

af de globale samfundsudfordringer, som er beskrevet i FN’s verdensmål,

er gensidigt forbundne. Det betyder, at opfyldelse af enkeltmål kan ske

på bekostning af andre mål eller modarbejde delmål inden for samme

hovedmål. Det er derfor vigtigt, at regeringsudvalget har øje for helheden,

når der fastlægges rammer og vilkår for udvikling af ny teknologi. Konkret

betyder det, at delmål og delstrategier for specifikke teknologier ikke må

gå ud over andre bæredygtighedsmål, men skal ses i sammenhæng, så

der samlet set bliver tale om et positivt bidrag til den grønne omstilling.

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

Verdensmålene er som forbundne kar

Den indbyrdes forbundethed mellem verdensmålene bliver i stigende

grad aktualiseret. For eksempel kan målet om at afskaffe sult føre til,

at klimaet belastes. For produktionen af fødevarer bidrager til drivhu-

seffekten, og det er svært at øge fødevareproduktionen uden brug af

kunstgødning og pesticider. Samtidig er netop kunstgødning og pestici-

der skadelige for økosystemerne og for biodiversiteten.

Også inden for de enkelte verdensmål kan delmålene modarbejde

hinanden. En rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd viser eksempelvis,

at hver gang Danmark reducerer sin CO

-udledning, så flytter halvdelen

af CO

-udledningen til et andet land, og den reelle effekt af indsatsen

halveres.

Dermed bliver det vanskeligt for Folketinget at lave en regu-

lering, der både hæmmer CO

-udledningen på nationalt og globalt plan.

Hvis der for eksempel pålægges afgift på CO

-udledningen i landbruget,

vil salgsprisen på landbrugsvarer stige. Det kan føre til, at forbrugerne

vil købe udenlandsk producerede varer, eller at producenterne vil flytte

produktionen til udlandet. Dermed bliver det en balancegang mellem,

om Danmark skal nå sine mål med størst mulig global reduktion, eller

om målene skal nås billigst muligt.

Et andet eksempel på, at det er nødvendigt at se ethvert virkemiddel,

der reducerer CO

-udledningen, i en større kontekst, er FN’s seneste

rapport om brugen af biomasse.

Rapporten sår tvivl om den reelle ge-

vinst ved brug af biomasse, hvis ikke biomassen er fremstillet bæredyg-

tigt. Rapporten rammer således centralt ned i et af de virkemidler, som

hidtil har ført til, at vi i Danmark kan dække ca. 1/3 af vores energifor-

brug gennem vedvarende energikilder.

Problemet er, at afbrænding af

træpiller og træflis ikke nødvendigvis er bæredygtigt.

2 3 4

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

2. Prioritér områder, hvor eksisterende styrkepositioner giver Danmark

særlige forudsætninger for at udvikle ny teknologi og teknologibaserede

løsninger

Ved at fokusere på klima, miljø og natur har regeringen valgt områder,

hvor Danmark står stærkt både forsknings- og erhvervsmæssigt. Det er

også områder, hvor Danmark allerede har og anvender en række tek-

nologier, der bidrager til opfyldelse af verdensmålene. Men det er ikke

det samme som, at vi på disse områder allerede kender de nødvendige

teknologier. Vi skal udnytte de styrkepositioner, vi har, samtidig med at

vi udvikler virkemidler, der fremmer mulighederne for at udvikle helt nye

teknologisk baserede løsninger på klimaudfordringerne.

Styrkepositionerne findes ikke alene inden for forskning og erhverv, det er

også vores demokrati, samfundsinstitutioner, kultur og værdier om ret-

færdighed og lige behandling. Danmark kan i kraft af sin samfundsmodel

og måden, hvorpå vi for eksempel indretter skoler, hospitaler, plejehjem

mv. være til inspiration og bidrage til etablering af bæredygtige modeller

andre steder i verden. Det danske bidrag til grønne løsninger på de globale

samfundsudfordringer behøver ikke alene at foregå på dansk grund.

Udvælgelsen og prioriteringen af, hvilke teknologier vi har brug for, er og

bliver en udfordring, fordi mange interesser skal afvejes mod hinanden i et

globalt perspektiv. Nogle udfordringer imødegås bedst med flere forskel-

lige teknologier, hvorimod andre vil kræve en benhård prioritering. Det bli-

ver her afgørende, at de processer, som regeringsudvalget iværksætter for

at udvælge specifikke teknologier fører til en bred accept - blandt forsker-

ne, i erhvervslivet og i befolkningen som helhed. Det bliver også afgørende,

at de aktører, der skal fremme teknologiudviklingen i praksis, ikke alene

har indsigt i teknologierne og de mekanismer, der afgør, om en teknologi

udbredes. De skal også have styrken til at fravælge teknologier, selv om

det kan have store omkostninger for dem, der har været med til at udvikle

og modne teknologierne. Regeringsudvalget skal derfor både have vilje og

styrke til at fastholde mål og prioriteringer længe nok til, at effekten af de

anvendte incitamentsstrukturer og virkemidler slår igennem.

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

Danske styrkeområder

IRISGroup har undersøgt danske styrker inden for forskning og tek-

nologi – og deres betydning for vækst og erhvervsudvikling. Analysen

identificerer i alt 135 forskningsstyrker, som grupperes inden for 18 ho-

vedområder. Halvdelen af forskningsområderne har et stærkt samspil

med erhvervslivet. Analysen identificerer desuden 16 danske tekno-

logistyrker. Life science-forskning i bred forstand står meget stærkt

både med hensyn til videnskabelig produktion, forskningskvalitet og

erhvervssamarbejde. Derudover fremhæves energi, klima og miljø

som forskningsmæssige styrkeområder med betydeligt samspil med

erhvervslivet. Analysen er foretaget på baggrund af bibliometriske data

og forskellige indikatorer for erhvervssamarbejde.

IRISGroup har også kortlagt de danske erhvervsstyrker. Erhvervsstyr-

kerne omfatter blandt andet farma, biotek og medico, miljøteknologi, IT

og det maritime område. Disse områder er kendetegnet ved høj pro-

duktivitet, mange vækstvirksomheder og er absolut førende i Europa.

Fødevarer, avanceret maskinfremstilling, elektronik, tekstil og mode er

også udtalte erhvervsmæssige styrkeområder (top 10 i Europa), lige-

som byggeri og byggematerialer, træ og møbler, turisme, transport og

logistik fremhæves som erhvervsområder med uudnyttet potentiale.

Flere af de interessenter, som DFiR har talt med, taler for at udnytte de

danske styrkepositioner, som umiddelbart vil skabe værdi for Danmark,

og som samtidig kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Her nævnes

blandt andet robotteknologi, og at Danmark også bør satse på store ro-

botter, hvor vi både vurderes at have forskningsmæssige kompetencer

og fysiske faciliteter til at kunne blive førende. Det anbefales desuden,

at vi i Danmark bør have større opmærksomhed på at udvikle standar-

der i stedet for individuelle løsninger, så løsningerne kan eksporteres.

Som eksempler nævnes indretning af sygehuse og plejehjem eller

produktion af små energivenlige færger, hvor Danmark også vurderes

både at have de rette kompetencer og at kunne gøre sig gældende på

markedet.

5 6

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

3. Opblød siloerne gennem bedre rammer og incitamenter til at samarbej

de på tværs af alle skel og sektorer

Det er fortsat svært at arbejde på tværs af faggrænser og på tværs af pri-

vate og offentlige skel i Danmark (som påpeget blandt andet i evalueringen

af Danmarks Innovationsfond og i tidligere DFiR-projekter.

) Samtidig er

der en udbredt erkendelse af, at de nødvendige teknologier og løsninger

skal tilvejebringes ved at arbejde på tværs af fastgroede silo-opdelinger –

mellem fagområder og sektorer og mellem offentlige og private aktører.

Derfor skal regeringsudvalget for grøn omstilling også skabe rammer og

incitamenter, der understøtter tværgående samarbejde om udvikling af

forskning og ny teknologi. Det kan eksempelvis være ved i højere grad at

belønne koordineret samarbejde og arbejdsdeling mellem vidensinstitu-

tionerne om fælles overordnede målsætninger. Eller ved at fremme og

opdyrke åbne miljøer for samarbejder mellem virksomheder og vidensin-

stitutioner, hvor patent- og idébeskyttelse fylder mindre.

Nogle samarbejdsformer drives i dag af en underliggende markedsøko-

nomisk vækstdagsorden, som ikke er bæredygtig, eller som ikke fremmer

udvikling af ny teknologi til grøn omstilling. DFiR anbefaler regeringsudval-

get at bruge en strukturel opblødning af siloerne som udviklingsdriver – så

mere forskning og innovation kan blive til ny teknologi og teknologibasere-

de løsninger i den grønne omstilling.

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

Silo-dannelse hæmmer samarbejde

Plastik er et eksempel på de globale bæredygtighedsudfordringer. I

Danmark smider vi ca. 0,5 mio. ton plastik ud hvert år. Dette svarer til,

at hver dansker smider 11 vandflasker ud om dagen. Kun ca. 10% af al

denne plastik genanvendes. Resten brændes, deponeres, eller ekspor-

teres til udlandet, fordi der mangler en sammenhængende og imple-

menterbar plan for genanvendelse af plast. Stort set al plast fremstil-

les i dag med udgangspunkt i olieprodukter, og miljøbelastningen fra

plastaffald bliver tydeligere og tydeligere. Derfor er den europæiske

plastindustri gået sammen om en ambitiøs plan, der i 2025 skal sikre,

at mindst 10 mio. tons plast genanvendes.

Første fase er produktionen af plastik. Her er udfordringen, at der er

mange forskelige typer plast, og at de genanvendes forskelligt. Så

allerede i fremstilling af plastprodukter, skal der være taget stilling til

genanvendelse, og det skal undgås at blande forskellige typer af plast i

produkterne. I en vandflaske er selve flasken og skruelåget eksempel-

vis ofte lavet af to forskellige typer plast. Der kan indføres obligatoriske

mærkningsordninger, så det bliver nemmere både for industrien og

de private husstande at sortere plast med henblik på genanvendelse.

Der kan også stilles minimumskrav til andelen af genbrugsplast i nye

produkter, hvilket vil øge efterspørgslen efter genbrugsplast.

Næste fase er indsamlingen og sorteringen af plastaffaldet. I Danmark

er der 98 kommuner med ansvar for indsamling af plastaffald. Selv

om der er mange initiativer omkring stordrift og koordinering (Vestfor-

brændingen, Renonord, m.fl.), hvor kommuner slutter sig sammen, er

der stadig udfordringer med at få samarbejdet til at fungere på tværs,

så der bliver tale om tilstrækkelige mængder af plastaffald og dermed

økonomi i genanvendelsen. Udfordringerne med at genanvende plastik

er bare ét eksempel på, hvor vanskeligt det er at få hele kæden til at

spille sammen på tværs af sektorer, aktører og fagområder.

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

4. Understøt en helhedsorienteret regulering

Markedskræfterne er og har været en væsentlig drivkraft i udviklingen af

ny teknologi. Men de globale udfordringer kalder på løsninger inden for en

tidshorisont, som gør, at vi ikke kan vente på, at markedskræfterne løser

dem alene. Og for nogle af udfordringerne, er der ikke umiddelbare incita-

menter til eller gevinster ved at prøve at løse dem.

Det er derfor en opgave for regeringsudvalget at understøtte markeds-

kræfterne, så der både udvikles ny teknologi og skabes incitamentsstruk-

turer for, at teknologierne anvendes. Regulering gennem love, regler og

normer er et effektivt virkemiddel til at fremme en bestemt adfærd hos

institutioner, virksomheder og borgere. Men det forudsætter, at der er tale

om en helhedsorienteret regulering indrettet efter langsigtede samfunds-

mål og uden store eller hyppige udsving, så reguleringsmekanismerne

får tid til at virke. Derfor skal reguleringen kobles til regeringens over-

ordnede mål og indrettes med et langt tidsperspektiv, så der sikres en vis

kontinuitet. Ingen regulering virker isoleret, men har altid en grænseflade

til anden regulering. DFiR anbefaler, at regeringsudvalget gør brug af en

helhedsorienteret regulering, der går på tværs af ministerielle ressorter,

myndigheder og instanser for at fremme den grønne omstilling, men også

at bruge forskellige former for regulering, jf. eksempelboksen.

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

Regulering som virkemiddel

I Danmark har vi set, hvordan regulering har været et effektivt middel til

udvikling og anvendelse af vindenergi. Oliekrisen skabte et ønske om at

blive mere uafhængig af importeret olie, og første skridt var forsknings-

midler til, hvordan det kunne gøres gennem udnyttelse af vindkraft.

Herefter fulgte økonomisk støtte til vindmøller, først som anlægsstøtte

og derefter også i form af støtte til elproduktionen. Pålæg til elværker-

ne om opstilling af vindmøller fremmede udbredelsen af teknologien.

I 2001 blev alle el-forbrugere pålagt at betale en særlig afgift, der

blandt andet var med til at understøtte udbredelse af vindenergi. Anden

regulering har været med at gøre dansk vindkraft til en eksportvare –

både i form af møller og knowhow. Eksemplet viser, hvordan regulering

kan være med til at fremme en bestemt teknologi, men også at der har

været tale om meget forskelligartet regulering på tværs af myndighe-

der (policy mix).

I eksemplet med genbrug af plastik er udfordringen ikke alene silopro-

blemet, men også at ændre både producenters og forbrugeres adfærd.

Her kan regulering være en måde at stille krav til produktionen af nye

plastprodukter på, så de er forberedt til genanvendelse. Samtidig kan

reguleringen skabe markedsøkonomiske incitamenter, der sikrer, at vi

både sorterer og indsamler plastaffaldet. Reguleringen kan også bestå

i at hæve afgifter på afbrænding, deponi og eksport af affald. Den hel-

hedsorienterede regulering finder sted i samarbejde mellem nationale

og internationale myndigheder og med inddragelse af plastindustrien,

der kender de tekniske udfordringer forbundet med de forskellige

løsninger. Endelig må forbrugerne også inddrages i forbindelse med de

adfærdsændringer, der er en forudsætning for, at ambitionen om større

genanvendelse af plastmaterialer kan realiseres.

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

Regulering som virkemiddel

Regulering kan også have en hæmmende effekt. Det sker typisk, når

den har udgangspunkt i gårsdagens teknologi. Hastigheden, hvormed

nye teknologier udvikles, er en gennemgående udfordring for regulative

strukturer og processer, nationalt og internationalt. Denne udfordring

kan imødegås ved at arbejde med forskellige typer af regulering.

Noget regulering kan foregå i samspil mellem myndigheder og aktører

som en iterativ proces (’adaptiv regulation’). Anden regulering kan ind-

rettes med fokus på de resultater, der opnås og i mindre grad på form

(’outcome-based regulation’). Endelig kan der indrettes miljøer, hvor

ny teknologi afprøves i lille skala og under kontrollerede forhold, der

kan danne grundlag for at fastlægge en egentlig regulering (regulatory

sandboxes). Anvendt med helheden for øje og i samarbejde på tværs

af landegrænser er regulering et effektivt virkemiddel for den grønne

omstilling.

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

5. Understøt at ny teknologi udvikles med respekt for demokratiske

principper, etiske grundværdier og befolkningens ønsker og behov

En forudsætning for at gennemføre en grøn omstilling og sikre en bæ-

redygtig samfundsudvikling er dels introduktionen af nye teknologiske

løsninger, dels en – muligvis omfattende – ændring af vores personlige

adfærds- og forbrugsmønstre. Der er mange overvejelser og hensyn at

tage, når ny teknologi bringes i anvendelse. Derfor spiller inddragelsen

af civilsamfundet en afgørende rolle for, om nye teknologier rent faktisk

accepteres og overtages af borgerne.

Nogle steder i verden introduceres ny teknologi ved en central politisk be-

slutning, andre steder sker det ved en 100% markedsdreven proces. Disse

to tilgange repræsenterer yderlighederne. Der er også en tredje dansk el-

ler europæisk vej, hvor borgerne inddrages i udviklingen og indførelsen af

ny teknologi. I en sådan inddragende og transparent proces, er ’acceptabi-

lity’ et centralt begreb, og det kan reelt blive afgørende for, om vi tager nye

teknologiske løsninger til os. Hvilke demokratiske, etiske, sociale og kul-

turelle hensyn skal der tages, for at vi ændrer adfærd og tager ny teknologi

til os? Det spørgsmål kan ikke besvares fra centralt hold. Det er derfor

vigtigt, at regeringsudvalget generelt er lydhør for befolkningens ønsker og

behov, og at valg af nye teknologier sker ud fra et kollektivt værdisæt.

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

6. Giv plads til udvikling af ukendte og uforudsigelige teknologier

Ikke alene er der en forventning om, at ny teknologi skal løse de globale

samfundsudfordringer. Der er også en forventning om, at helt ukendte og

disruptive teknologier vil se dagens lys og bane vejen for teknologibasere-

de løsninger, vi endnu hverken kender eller kan forestille os. For at kunne

gribe alle muligheder er det derfor vigtigt ikke alene at satse på det kendte

og på de danske styrkeområder i forskningen og i erhvervslivet. Der skal

også være plads til det uforudsigelige – selv om vi ikke umiddelbart kan se

det gavnlige i det. For at kunne være åben over for det ukendte, skal de ak-

tører og virkemidler, der skal omsætte regeringsudvalgets målsætning til

praksis, kunne give plads til disruptive løsningsforslag. De skal også kunne

reagere hurtigt og udvise risikovillighed, når det er nødvendigt. Måske er

den største udfordring for regeringsudvalget, at det på én gang skal sætte

mål og rammer for, styre og koordinere den grønne omstilling og

samtidig

sikre plads til, at det uventede og uforudsigelige kan gro frem.

Hvordan sikrer vi disruptive løsninger gennem forskningen?

Der er en bekymring for, at den måde, hvorpå ansøgninger om støtte

til forskningsprojekter bedømmes, kan lede til valg af projekter, der er

mindre risikovillige. Flere danske fonde har iværksat initiativer, der kan

tage højde for det. Et initiativ har været at udvikle en ny form for be-

dømmelse, hvor forskningsansøgninger vurderes i ’blind peer review’,

og ansøgere er anonyme for bedømmerne. Der er en forhåbning om, at

det kan gøre, at der i bedømmelsen så lægges vægt på andre elemen-

ter, der kan føre til valg af mere vovede og potentielt nyskabende ideer,

der bryder med tidligere antagelser.

Udvælgelsesformen er inspireret af studier af bedømmelse af ansøg-

ninger om forskningsmidler efter traditionel peer review, hvor ansøgers

profil indgår i den indledende bedømmelse.

Studierne viser, at kend-

skab til ansøgeres profil påvirker fordelingen af midler, og der er en

tendens til koncentration af forskningsmidler omkring få personer.

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

2. Ny teknologi i den forsknings-

og innovationspolitiske kontekst

Forskning og innovation kommer til at spille en vigtig rolle for udviklingen

af ny teknologi til grøn omstilling og en bæredygtig samfundsudvikling.

Derfor spiller forsknings- og innovationspolitikken også en vigtig rolle

for, at målene nås. Men forsknings- og innovationspolitikken dækker ikke

hele den palet af indsatsområder, som skal i spil. Forskningspolitikken

allokerer og regulerer navnlig midler til at gennemføre forskning, mens

den forskningsbaserede innovationspolitik understøtter, at viden deles,

spredes og omsættes i konkrete løsninger. Forsknings- og innovationspoli-

tikken har dermed en instrumentel karakter. Og hverken forsknings- eller

innovationspolitikken har mandat til at implementere viden og innovative

løsninger i hele samfundet og dermed skabe den forandring, der er efter-

spørgsel efter.

DFiR ser nedsættelsen af regeringsudvalget for grøn omstilling som en

anerkendelse af, at grøn omstilling ikke alene er et spørgsmål om at ud-

vikle specifikke teknologier til konkrete praktiske udfordringer og formål,

men om at udvikle samfundet i bred forstand med fokus på anvendelse af

ny teknologi som et led i at tackle klimaudfordringen. Derfor kan de kendte

forsknings- og innovationspolitiske instrumenter og virkemidler heller ikke

stå alene i forhold til udvikling af ny teknologi og teknologibaserede løsnin-

ger. Men de er fortsat vigtige for, at det rette viden- og erfaringsgrundlag

er til stede, så forskningsresultater og innovationsprojekter bliver til nye,

generiske teknologier eller skalerbare teknologiske løsninger, der kan

anvendes bredt i samfundet.

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

3. Baggrund for anbefalingerne

En stadig mere udtalt forventning om, at de globale samfundsudfordringer

skal løses gennem ny teknologi, har fået DFiR til at stille sig selv spørgs-

målet, om vi som samfund får den teknologi, vi har brug for – og dernæst

hvordan vi kan sikre, at det sker.

Rådet har gennem et mindre, eksplorativt projekt afgrænset disse meget

overordnede spørgsmål ved at spørge, hvordan vi får den teknologi, der

gør, at vi i Danmark kan bidrage til samfundsudfordringerne som formu-

leret i FN’s verdensmål. Heri ligger også spørgsmålet om, hvordan vi som

samfund kan være med til at modvirke klimaforandringerne og fremme

den grønne omstilling gennem ny teknologi og teknologibaserede løsnin-

ger.

DFiR’s tilgang til spørgsmålene har været undersøgende og kvalitativ, og

arbejdet har omfattet følgende elementer:

•

Interessentmøder

•

DFiRbrief: Danmark har brug for en teknologipolitik

•

Folkemødedebatter

•

Internationalt perspektiv

•

Desk research

En intern arbejdsgruppe i DFiR har inddraget nøgleinteressenter og

ressourcepersoner i Danmark og konkret gennemført 15 samtaler med

danske forskere, politikere, mediefolk, virksomhedsledere samt repræsen-

tanter fra interesseorganisationer. Disse samtaler har kvalificeret og nu-

anceret spørgsmålene og også givet vægtige, konkrete svar, som sammen

med de øvrige elementer har dannet baggrund for DFiR’s anbefalinger. Et

gennemgående svar i interessentsamtalerne har været, at Danmark har

brug for en overordnet ramme for, hvordan vi i Danmark skal udvikle ny

teknologi og teknologiske løsninger til udfordringerne med klima, vand,

fødevarer, energi osv.

Resultaterne fra interessentmøderne er sammenfattet i et DFiRbrief:

”Danmark har brug for en teknologipolitik”.

En af konklusionerne heri er,

at Danmark har brug for en overordnet politik for, hvordan vi udvikler vores

samfund bæredygtigt og forsvarligt gennem ny teknologi, når udviklingen

af ny teknologi til løsning af de globale udfordringer ikke drives frem af

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

de sædvanlige kræfter. Flere interessenter har peget på, at der fra aller-

højeste niveau må fastlægges en overordnet ramme for. DFiR finder det

naturligt at give regeringens udvalg for grøn omstilling ansvaret for denne

opgave.

DFiR adresserede også spørgsmålet om, hvordan vi får den teknologi, vi

har brug for, i to debatter på årets Folkemøde på Bornholm 2019. Med

vand som eksempel var spørgsmålet, hvordan vi får den teknologi, der kan

sikre rent drikkevand i fremtiden. Og en quiz om at gætte tidligere tekno-

logier dannede baggrund for en debat om, hvad der gør, at en teknologi

udvikles og slår igennem - eller ikke gør det. Debatterne bekræftede

vigtigheden både af emnet og af at inddrage civilsamfundet.

Arbejdet med ny teknologi fik et internationalt element ved besøg hos

fem centrale aktører i Finland. Besøgene omhandlede Finlands gennem-

gribende digitaliseringsstrategi, der er ved at blive implementeret på

mange samfundsniveauer. De finske erfaringer bekræftede en række af

de spørgsmål, overvejelser og udfordringer, som DFiR har beskæftiget sig

med i forhold til udvikling og anvendelse af ny teknologi. Da man i Finland

endnu er ved at implementere strategien, er det for tidligt at sammenfatte

erfaringer.

DFiR skal i henhold til sit lovgrundlag fremme udviklingen af dansk

forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet.

DFiR’s

hidtidige arbejde har primært handlet om forskning og innovation og kun

indirekte om teknologi. Rådet giver med dette projekt sine første specifikke

anbefalinger vedrørende teknologiudvikling.

Rådets arbejdsgruppe har bestået af:

•

Katrine Krogh Andersen

•

Thomas Bech Hansen

•

Maja Horst

•

Søren Rud Keiding (formand)

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

4. Medlemmer af Danmarks Forsknings-

og Innovationspolitiske Råd

Professor emer. Jens Oddershede, Syddansk Universitet (formand)

Direktør Nickie Spile, Boardmeter (næstformand)

Forskningsdekan Katrine Krogh Andersen, Danmarks Tekniske Universitet

Forskningsdirektør Søren Bech, Bang & Olufsen A/S

Institutleder Anna Haldrup, Københavns Universitet

Vice President Thomas Bech Hansen, Force Technology

Professor, Group Leader Maja Horst, Danmarks Tekniske Universitet

Direktør Søren Rud Keiding, Aarhus Institute of Advanced Studies, Aarhus

Universitet

Head of Talent Programmes Thomas Sinkjær, Lundbeckfonden

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

5. Baggrund

DFiR’s tilgang til arbejdet med ny teknologi har været eksplorativ. Det

betyder, at rådet har fundet inspiration og baggrundsmateriale fra mange

kilder. Nedenfor er listet et lille udvalg – navnlig af referencer, som de ind-

dragede interessenter har henvist til. Listen er derfor ikke udtømmende.

Publikationer

Boutrup, Christina, 2018.

Den store tech-revolution,

People’sPress

Branscomb, Louis M., 1992. ‘Does America Need a Technology Policy’,

Harvard Business Review,

March-April Issue 1992

Christiansen, Peter Munk; Niels Chr. Sidenius. ’Research and Technology

Policies in Denmark. Politics and Institutions’,

Politica,

Bind 20 (1988) 3

Hjelholt, Morten; Schou, Jannick, 2017:

Den digitale borger,

Hans Reitzels

Forlag

Koch, Per, 2019. ‘Responsible Innovation in a Messy World: An Interview

with Jack Stilgoe’,

Forskningspolitikk,

2/2019

Kjeldgaard, Lasse Horne, 2019.

Meningen med velfærdsstaten,

Gyldendal

Raworth, Kate, 2017.

Doughnut Economics,

Oxford Press

Politiske dokumenter, strategier, analyser m.m.

Academy of Finland, 2019.

The Finnish Flagships – Breaking the Ice for a

Better Future

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, 2018.

Danmark som Science

& Engineering-region

CONCITO, 2019.

Den danske grønne beskæftigelse

Digitalt Vækstteam, Erhvervs- og Vækstministeriet, 2017.

Danmark som

digital frontløber - anbefalinger

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

DTU, Foreningen af Rådgivende ingeniører (FRI) og DI, 2019.

Lad vand og

data strømme

Hildebrandt, Steen, 2018.

Verdensmålene – det vigtigste punkt på dagsor-

denen!

PurePrint by KLS

Mandag Morgen, temanummer, juni 2019.

Væksten må stoppe hvis kloden

skal reddes

Politisk forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF

og Enhedslisten, juni 2019. ”Retfærdig retning for Danmark”

Regeringen, Finansministeriet og Erhvervsministeriet, 2019.

National stra-

tegi for kunstig intelligens

Regeringen, Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2017.

Danmark - klar

til fremtiden

SIRIKommissionen, 2019.

AI, Medier og Demokrati

VTT Technical Research Centre of Finland, 2019.

Going beyond a circular

economy

Debat

Bernsen, Markus. ”Nye spøgelser i maskinen”,

Weekendavisen,

#37, 14.

september 2018

Hesseldahl, Peter. ”Væksten skal være konsekvent klimavenlig – interview

med Connie Hedegaard”,

Mandag Morgen,

11. juni 2019

Hesseldahl, Peter. ”Industrisamfundet synger på sidste vers”,

Mandag

Morgen,

28. januar 2019

Knudsen, Lisbeth. ”Gør den teknologiske udvikling til en mærkesag”,

Altin-

get,

1. februar 2019

Knudsen, Lisbeth. ”Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi”,

Altin-

get,

3. august 2019

NY TEKNOLOGI TIL GRØN OMSTILLING

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

6. Noter

Regeringens Udvalg for Grøn Omstilling behandler initiativer og sager på

tværs af politikområder med betydning for den grønne omstilling, herunder

bl.a. større regeringsudspil og lovforslag. Udvalgets medlemmer er:

Klima-, energi- og forsyningsministeren (formand), skatteministeren ministe-

ren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, transportministeren uddannelses- og

forskningsministeren, erhvervsministeren samt miljøministeren.

Jf. http://www.stm.dk/_p_8011.html

Det Miljøøkonomiske Råd, 2019.

Økonomi og Miljø

2019

https://dors.dk/vismandsrapporter/oekonomi-miljoe-2019

Intergovernmental Panel on Climate Change, august 2019. ‘Climate Change

and Land’, august 2019:

https://www.ipcc.ch/2019/08/08/land-is-a-critical-resource_srccl/

Energistyrelsen, 2017.

Nøgletal om energiforbrug og –forsyning

https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/noegletal-og-interna-

tionale-indberetninger

IRISGroup for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, 2019.

Danske styrker

inden for forskning, teknologi og uddannelse – og deres betydning for vækst

og erhvervsudvikling

IRISGroup for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, 2019).

Kortlægning af

erhvervsstyrker i dansk erhvervsliv

Uddannelses- og Forskningsministeriet, maj 2019.

Innovation Fund Denmark

– Report of the International Evaluation Panel 2019

https://ufm.dk/publikationer/2019/filer/evalueringsrapporten.pdf

DFiR, januar 2019).

Innovationsmodne virksomheder (IMV’er) – en ny mål-

gruppe for innovationsfremmeindsatsen

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/dan-

marks-forsknings-og-innovationspolitiske-rad/aktuelt/publikationer/

publikationer-fra-danmarks-forsknings-og-innovationspolitiske-rad/

innovationsmodne-virksomheder-imver-en-ny-malgruppe-for-innovations-

fremmeindsatsene307b886d9b244b792f1ecdfa7bf7de0

DFiR’s årsrapport, 2016.

Viden i sammenhæng

https://ufm.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/dan-

marks-forsknings-og-innovationspolitiske-rad/aktuelt/publikationer/

publikationer-fra-danmarks-forsknings-og-innovationspolitiske-rad/

viden-i-sammenhaeng-danmarks-forsknings-og-innovationspoliti-

ske-rads-arsrapport-2016bd7f77a4c3184d038fc21706aea02f09

Deloitte Insights, 2018.

The Future of Regulation

https://www2.deloitte.com/us/en/insights/industry/public-sector/future-of-re-

gulation/regulating-emerging-technology.html

Center for Forskningsanalyse: ’Villum Experiment – a study of the influence of

blind peer review on the nature and outcomes of funded research’

https://ps.au.dk/forskning/forskningscentre/dansk-center-for-forskningsana-

lyse/research/research-projects/villum-experiment/

DFiRbrief16. ”Danmark har brug for en teknologipolitik”

Lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie

Forskningsfond §§ 4-6

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188781

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 47: DFIR´s rapport: Ny teknologi til grøn omstilling

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til formål

at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologiudvikling og

innovation til gavn for samfundet. Rådet har ansvar for at give ud-

dannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre

uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvik-

ling og innovation på overordnet niveau, herunder om kommende

behov. Rådet skal inddrage relevante nationale og internationale

erfaringer og tendenser i sin rådgivning, der skal være baseret på

dokumentation, undersøgelser, analyser og evalueringer inden for

forskning, teknologiudvikling og innovation.

Børsgade 4 · 1215 København K · Tel. 3332 9700 · www.ufm.dk/dfir