UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 46
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser

(Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse)

§1

I lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, som

ændret ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april 2018, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 2,

udgår », herunder om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gen-

nemført en videregående uddannelse«.

§2

Loven træder i kraft den 1. marts 2020.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.Indledning

2. Lovforslagets baggrund og formål

3. Lovforslagets indhold

3.1. Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Konsekvenser for FN's verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

1. Indledning

Den 2. december 2019 indgik regeringen (Socialdemokratiet), Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten

og Alternativet aftale om finansloven for 2020. Lovforslaget er en konsekvens heraf og har til formål at ophæve reglerne

om begrænsning af dobbeltuddannelse – det såkaldte uddannelsesloft.

Det foreslås, at det igen skal være muligt at gennemføre mere end én fuldt statsfinansieret videregående uddannelse,

herunder at personer, der har gennemført en videregående uddannelse, som udgangspunkt kan gennemføre en ny

videregående uddannelse på samme eller et lavere niveau.

2. Lovforslagets baggrund og formål

Fri og lige adgang til uddannelse er en grundpille i det danske velfærdssamfund.

Regeringen ønsker at investere i uddannelse, så vores unge kan udfolde og udfordre sig så meget, som de kan – og så

hver ny generation går en bedre fremtid i møde end den forrige.

Begrænsning af dobbeltuddannelse, også kaldet uddannelsesloftet, bidrager til at presse de unge i forbindelse med

uddannelsesvalg. Det ønsker regeringen at gøre op med.

Det ligger regeringen på sinde at fremme de unges trivsel. En ophævelse af uddannelsesloftet kan være med til at un-

derstøtte denne ambition.

Det skal derfor igen være muligt at gennemføre mere end én fuldt statsfinansieret videregående uddannelse, herunder

at personer, der har gennemført en videregående uddannelse, som udgangspunkt kan gennemføre en ny videregående

uddannelse på samme eller et lavere niveau. Dette vil svare til retstilstanden inden den 1. februar 2017, hvor reglerne

om begrænsning af dobbeltuddannelse trådte i kraft.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse

3.1.1. Gældende ret

Uddannelses- og forskningsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med

videregående uddannelser, herunder om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har

gennemført en videregående uddannelse. Der henvises til § 1, stk. 2, i lov om adgangsregulering ved videregående

uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, som ændret ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april 2018.

Bemyndigelsen omfatter adgang til uddannelser ved universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime

uddannelsesinstitutioner samt videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet.

Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om adgang til de videregående uddannelser i

henhold til bemyndigelser i lovene for de enkelte videregående uddannelsesområder. Der henvises til § 8, stk. 1, 1. pkt.,

i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, § 22, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsakademiuddan-

nelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 9. august 2019, § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, og § 12, stk. 1, nr.

1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.

Med bemyndigelserne i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser og i lovene for de enkelte videregå-

ende uddannelsesområder er der udstedt en række bekendtgørelser om adgang til de videregående uddannelser på

Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Bekendtgørelserne fastlægger regler om adgangskrav, optagelse, ind-

skrivning og orlov m.v.

Med lov nr. 1742 af 27. december 2016 om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser blev

den hidtidige bemyndigelse til at fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med videregående uddannel-

ser udvidet, således at lovens § 1, stk. 1 (nu § 1, stk. 2), også omfatter en bemyndigelse til at fastsætte regler om regu-

lering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en videregående uddannelse.

Initiativet bag denne lovændring blev betegnet begrænsning af dobbeltuddannelse. Initiativet omtales også som ”ud-

dannelsesloftet”.

Lovændringen havde til formål at begrænse dobbeltuddannelse ved at regulere adgangen til videregående uddannelse

for personer, der allerede har gennemført en videregående uddannelse på samme eller højere niveau. Med lovændrin-

gen skulle det således som udgangspunkt ikke længere være muligt at gennemføre mere end én fuldt statsfinansieret

videregående uddannelse på samme eller et lavere niveau.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har

gennemført en videregående uddannelse (begrænsning af dobbeltuddannelse), blev udmøntet ved at indsætte nye be-

stemmelser i bekendtgørelserne om adgang til de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets

område.

Begrænsning af dobbeltuddannelse indebærer, at personer, der har gennemført en videregående uddannelse med fuld

statsfinansiering, som udgangspunkt ikke kan optages på en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau

med fuld statsfinansiering på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Begrænsning af dobbeltuddannelse omfatter adgang til hele, videregående uddannelser uden deltagerbetaling, dvs.

uddannelser, der finansieres med fuldt statstilskud i form af heltidstaxameter, på Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets område.

Begrænsning af dobbeltuddannelse indskrænker ikke mulighederne for at få adgang til uddannelse på højere niveau.

Begrænsning af dobbeltuddannelse indskrænker heller ikke mulighederne for at få adgang til uddannelse inden for ef-

ter- og videreuddannelsessystemet, idet disse uddannelser finansieres med delvist statstilskud og delvis deltagerbeta-

ling.

Der er visse undtagelser til reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse. Undtagelserne gælder for personer, der

påbegynder en ny videregående uddannelse mindst 6 år efter afslutning af den første videregående uddannelse, for

personer, der af helbredsmæssige årsager ikke længere kan anvende en tidligere gennemført videregående uddannelse

på arbejdsmarkedet, og for personer, der har en videregående uddannelse, der er forældet, dvs. ændret væsentligt eller

bortfaldet.

Herudover kan konkrete, videregående uddannelser undtages fra begrænsning af dobbeltuddannelse, når dette findes

begrundet i samfundsmæssige hensyn, eksempelvis et særligt arbejdsmarkedsbehov for personer med den pågældende

uddannelse. De undtagne uddannelser fremgår af bilag til de relevante adgangsbekendtgørelser for de videregående

uddannelser. For optagelsen 2019 var der undtaget 3 erhvervsakademiuddannelser, 4 professionsbacheloruddannelser,

10 bacheloruddannelser og 19 kandidatuddannelser.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

Der henvises til § 2 i bekendtgørelse nr. 211 af 27. februar 2019 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og profes-

sionsbacheloruddannelser som ændret ved bekendtgørelse nr. 663 af 28. juni 2019, § 12 i bekendtgørelse nr. 107 af 12.

februar 2018 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 861 af 26.

august 2019, og § 11 i bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 om adgang til kandidatuddannelser ved universite-

terne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 891 af 26. august 2019. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lov

nr. L 1742 af 27. december 2016, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 69 som fremsat.

Afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger træffes af den eller de institutioner, hvor den pågældende har søgt

optagelse. De enkelte videregående uddannelsesinstitutioner bestemmer som udgangspunkt selv, hvor mange stude-

rende institutionen vil optage på de uddannelser, som institutionen udbyder. Ministeren kan dog fastlægge et maksi-

malt antal studiepladser (eller studerende) for den enkelte uddannelse. Dette betegnes dimensionering.

Der henvises til § 4, stk. 5, i universitetsloven, § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-

dannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner (§ 16 c, stk. 1, for så vidt angår Designskolen

Kolding) og § 12 b i lov om maritime uddannelser.

Der henvises endvidere til § 13 og § 19 i bekendtgørelse nr. 211 af 27. februar 2019 om adgang til erhvervsakademiud-

dannelser og professionsbacheloruddannelser som ændret ved bekendtgørelse nr. 663 af 28. juni 2019 , § 11 og § 18,

stk. 1, i bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne og de vide-

regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område som senest ændret

ved bekendtgørelse nr. 861 af 26. august 2019 , og § 9 og § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 om

adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne og de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets område som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 891 af 26. august 2019 .

De gældende bemyndigelser til at dimensionere antallet af studiepladser (eller studerende) på videregående uddannel-

ser gælder generelt for den enkelte uddannelse. Fastsættelse af dimensionering inddrager ikke den enkelte ansøgers

uddannelsesmæssige baggrund og eventuelle tidligere uddannelsesforløb på videregående niveau.

De bekendtgørelsesregler, der udmøntede bemyndigelsen til at fastsætte regler om begrænsning af dobbeltuddannelse,

trådte i kraft den 1. februar 2017.

Frem til den 1. februar 2017 indeholdt de ovennævnte bekendtgørelser om adgang til de videregående uddannelser

den såkaldte ”kandidatregel”. I henhold til denne regel kunne ansøgere, der havde afsluttet en kandidatuddannelse,

kun optages på en ny videregående uddannelse, hvis der var ledige pladser. Reglen indebar, at ansøgere, der havde

afsluttet en kandidatuddannelse, kunne søge optagelse på videregående uddannelser med frit optag, mens adgang til

uddannelser med et begrænset antal studiepladser ikke var mulig, med mindre der var ledige pladser på den enkelte

uddannelse. Reglen omfattede ansøgere med kandidatuddannelser, uanset i hvilket land kandidatuddannelsen var gen-

nemført.

De videregående uddannelsesinstitutioner kunne dispensere fra kandidatreglen, hvis der forelå usædvanlige forhold.

Der henvises til § 12 i den dagældende bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 om adgang til bacheloruddannelser

ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen), § 11 i den dagældende bekendtgørelse nr. 258 af 18. marts

2015 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen), § 13 i den dagæl-

dende bekendtgørelse nr. 248 af 13. marts 2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-

uddannelser, § 12 i den dagældende bekendtgørelse nr. 253 af 13. marts 2015 om adgang til bacheloruddannelser ved

de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område og § 11 i

den dagældende bekendtgørelse nr. 254 af 13. marts 2015 om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kandidatreglen blev i et vist omfang overflødiggjort af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse. Endvidere ville

administration af reglen sammen med administration af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse have været

unødigt kompliceret set i forhold til den forventede virkning. Derfor blev reglen ophævet den 1. februar 2017, samtidig

med at reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse trådte i kraft ved ændring af de nævnte bekendtgørelser om

adgang til videregående uddannelser.

3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det skal igen være muligt at gennemføre mere end én fuldt statsfinansieret videregående uddannelse.

Personer, der har gennemført en videregående uddannelse, skal som udgangspunkt ikke forhindres i at gennemføre en

ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.

Med henblik på at bidrage til udmøntning af den politiske aftale af 2. december 2019 om finansloven for 2020 foreslås

det derfor med § 1, nr. 1, at ophæve reglerne i adgangsreguleringsloven om, at uddannelses- og forskningsministeren

kan fastsætte regler om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en vide-

regående uddannelse.

Som en konsekvens af det foreslåede vil de administrativt fastsatte regler om begrænsning af dobbeltuddannelse blive

ophævet. Dette vil ske med ændring af bekendtgørelserne om adgang til de videregående uddannelser.

Det er ministeriets opfattelse, at en fri og lige adgang til uddannelse indebærer, at personer, som ikke har gennemført

en videregående uddannelse, ikke kan blive fortrængt fra en studieplads på en uddannelse, hvor vedkommende opfyl-

der adgangskravene, af en person, som allerede har gennemført en kandidatuddannelse.

På den baggrund forventes det, at uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i adgangsreguleringslovens § 1,

stk. 2, og i bemyndigelser i lovene for de enkelte videregående uddannelsesområder vil fastsætte regler om, at ansø-

gere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kun kan optages på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige

pladser. Det forventes også, at ministeren vil fastsætte, at de videregående uddannelsesinstitutioner kan dispensere fra

disse regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Dette vil svare til at genindføre den såkaldte kandidatregel, jf. herom afsnit 3.1.1.

Dermed svarer det foreslåede samlet set til retstilstanden inden den 1. februar 2017, hvor reglerne om begrænsning af

dobbeltuddannelse trådte i kraft, og hvor kandidatreglen blev ophævet.

Det foreslås, at de foreslåede ændringer træder i kraft den 1. marts 2020 med henblik på, at der snarest derefter kan

foretages nødvendige ændringer af bekendtgørelserne om adgang til de videregående uddannelser. Dermed vil ændrin-

gerne kunne få virkning fra og med optagelsen til de videregående uddannelser sommeren 2020. Det bemærkes hertil,

at det normalt er muligt at indgive ansøgning om optagelse på en videregående uddannelse via den obligatoriske digitale

optagelsesportal, www.optagelse.dk, allerede fra den 1. februar.

4. Konsekvenser for FN's verdensmål

En ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse vurderes at understøtte delmål nr. 4.4., hvorefter antallet af unge

og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for be-

skæftigelse, gode job og iværksætteri, skal øges væsentligt inden 2030. Initiativet vurderes alt andet lige at kunne med-

virke til, at flere personer får mulighed for at supplere og udbygge deres uddannelsesmæssige kompetencer på et vide-

regående niveau.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at generere merudgifter på 70 mio. kr. i 2020, 290 mio. kr. i 2021, 350 mio. kr. i 2022 og 370 mio. kr.,

når virkningen er fuldt indfaset i 2023, jf. aftale om finanslov for 2020. Heri indgår virkningen for uddannelsestilskud,

udgifter til SU m.v. og virkningen for arbejdsudbuddet.

Det er lagt til grund, at den fuldt indfasede virkning af lovforslaget er, at antallet af personer, der tager mere end én

ordinær videregående heltidsuddannelse på samme eller lavere niveau, vil svare til niveauet før 2017.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. december 2019 til den 18. december 2019 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Akkrediteringsrå-

det, Arkitektskolen Aarhus, Borgerlige Studerende Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, CO-Søfart, Dan-

marks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tek-

niske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk

Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Magisterforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,

Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Re-

gioner, Danske Revisorer – FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Designskolen Kolding, Det Cen-

trale Handicapråd, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige

Danske Videnskabernes Selskab, Djøf, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest,

Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Busi-

ness Academy, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Fredericia Maskinme-

sterskole, Frit Forum, HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Studerende, Kø-

benhavns Erhvervsakademi, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Lederne, Lærernes Centralorga-

nisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maskinmesterskolen København, Maskinmesterstuderendes Landsråd, Ma-

skinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Metal Søfart, Professionshøjskolen Absalon, Pædagogstu-

derendes Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de

maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

cheloruddannelser, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Skoleskibet Georg Stage, Studie-

valg Danmark, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens

Ledere, Teknisk Landsforbund, Tekniq, 3F Fagligt Fælles Forbund, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Uddan-

nelsesrådet for de maritime uddannelser, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University

College, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Aarhus Maskinmesterskole.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekven- Ingen

ser for stat, kommuner og

regioner

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Stat:

2020: 70 mio. kr.

2021: 290 mio. kr.

2022: 350 mio. kr.

2023: 370 mio. kr.

Ingen

Offentlige implemente-

ringskonsekvenser

Ingen

Økonomiske konsekven- Ingen

ser for erhvervslivet

Administrative konse-

Ingen

kvenser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Ingen

Miljømæssige konsekven- Ingen

ser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem prin-

cipper for implemente-

ring af erhvervsrettet EU-

regulering / Går videre

end minimumskrav i EU-

regulering

(sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med

videregående uddannelser, herunder om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

gennemført en videregående uddannelse. Der henvises til § 1, stk. 2, i lov om adgangsregulering ved videregående

uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august 2017, som ændret ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april 2018.

Bemyndigelsen omfatter adgang til uddannelser ved videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og

Forskningsministeriet.

Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om adgang til de videregående uddannelser i

henhold til bemyndigelser i lovene for de enkelte videregående uddannelsesområder, dvs. universitetsloven, lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesin-

stitutioner og lov om maritime uddannelser.

Med lov nr. 1742 af 27. december 2016 om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser om-

fatter bestemmelsen i lovens § 1, stk. 2 (oprindeligt § 1, stk. 1), også bemyndigelse til at fastsætte regler om regulering

af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en videregående uddannelse (begrænsning

af dobbeltuddannelse). Bemyndigelsen er udmøntet ved regler i bekendtgørelserne om adgang til de videregående ud-

dannelser.

Begrænsning af dobbeltuddannelse indebærer, at personer, der har gennemført en videregående uddannelse med fuld

statsfinansiering, som udgangspunkt ikke kan optages på en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau

med fuld statsfinansiering på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Begrænsning af dobbeltuddannelse omfatter adgang til hele, videregående uddannelser uden deltagerbetaling, dvs.

uddannelser, der finansieres med fuldt statstilskud i form af heltidstaxameter, på Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets område.

Som følge af reglerne om begrænsning af dobbeltuddannelse kan personer, der har gennemført en erhvervsakademi-

uddannelse, som udgangspunkt ikke optages på en ny erhvervsakademiuddannelse. Endvidere kan personer, der har

gennemført en professionsbacheloruddannelse, som udgangspunkt ikke optages på en erhvervsakademiuddannelse, en

ny professionsbacheloruddannelse eller på en bacheloruddannelse på et universitet. Herudover kan personer, der har

gennemført en bacheloruddannelse, som udgangspunkt ikke optages på en erhvervsakademiuddannelse, en professi-

onsbacheloruddannelse eller på en ny bacheloruddannelse. Endeligt kan personer, der har gennemført en kandidatud-

dannelse, som udgangspunkt ikke optages på en erhvervsakademiuddannelse, en bachelor- eller professionsbachelor-

uddannelse eller en ny kandidatuddannelse.

Med dette lovforslags § 1, nr. 1, foreslås det at ophæve reglerne i adgangsreguleringsloven om, at uddannelses- og

forskningsministeren kan fastsætte regler om regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har

gennemført en videregående uddannelse (begrænsning af dobbeltuddannelse).

Det foreslåede indebærer, at de administrativt fastsatte regler om begrænsning om dobbeltuddannelse bliver ophævet.

Det foreslåede vil medføre, at personer, der har gennemført en videregående uddannelse med fuld statsfinansiering,

som udgangspunkt ikke forhindres i at blive optaget på en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau

med fuld statsfinansiering på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Herudover forventes det, at uddannelses- og forskningsministeren med hjemmel i adgangsreguleringslovens § 1, stk. 2,

og i bemyndigelser i lovene for de enkelte videregående uddannelsesområder vil fastsætte regler om, at ansøgere, der

har afsluttet en kandidatuddannelse, kun kan optages på en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser.

Det forventes også, at det vil blive fastsat, at de videregående uddannelsesinstitutioner kan dispensere fra disse regler,

hvis der foreligger usædvanlige forhold.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

Dette vil svare til at genindføre den såkaldte kandidatregel, jf. herom afsnit 3.1.1., der var gældende i en årrække frem

til 1. februar 2017.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 3.1.

Til § 2

Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. marts 2020.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Lovudkast til lovforslag om ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om adgangsregulering ved videregående ud-

dannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 30. august

2017, som ændret ved § 11 i lov nr. 311 af 25. april

2018, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 2,

udgår », herunder om regulering af ad-

gang til ny videregående uddannelse for personer, der

har gennemført en videregående uddannelse«.

§ 1.

---

Stk. 2

Uddannelses- og forskningsministeren be-

myndiges til at fastsætte regler om adgangsregulering

ved institutioner med videregående uddannelser, her-

under om regulering af adgang til ny videregående ud-

dannelse for personer, der har gennemført en videre-

gående uddannelse.

Stk. 3-5. ---