UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 37
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum

(Begrænsning af ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af

rumgenstande)

§1

I lov nr. 409 af 11. maj 2016 om aktiviteter i det ydre rum foretages følgende

ændringer:

I lovens

titel

indsættes efter »rum«: »m.v.«.

§ 1

indsættes som

stk. 2

Stk. 2

. Formålet med loven er endvidere at fastlægge rammerne for større

raketopsendelser i højder under det ydre rum.«

§ 3

affattes således:

»§ 3.

Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af

rumgenstande er ikke tilladt i den danske stat.

Stk. 2.

Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af

rumgenstande er endvidere ikke tilladt uden for et myndighedsområde, når

opsendelsen foretages

1) på dansk fartøj eller indretning eller

2) af danske operatører.«

§ 4

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Større raketopsendelse: Opsendelse af raketter, der planlægges opsendt til

højder mellem 4 km over havets overflade og det ydre rum.«

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

§ 4, nr. 3,

der bliver nr. 4, indsættes efter

rumaktiviteter«: »eller ikke-statslige

større raketopsendelser«.

6. I

§ 21, stk. 1

, indsættes efter

lovens

: »§ 3,«.

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller

delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de

færøske og grønlandske forhold tilsiger.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Begrænsning af ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige

opsendelser af rumgenstande

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Straf

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema.

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som et led i opfølgningen på rapporten fra den tværministerielle

arbejdsgruppe om regulering og myndighedsorganisering af civile raketaktiviteter fra april

2019.

Ikke-statslig udvikling og opsendelse af raketter i Danmark har hidtil været koncentreret

hos amatørraketforeninger, der opsender raketter fra militære øvelsesområder på land

eller raketter fra mobile opsendelsesplatforme på havet. Aktiviteterne synes at være øget

inden for de senere år.

Dansk geografi, befolkningstæthed og sø- og lufttrafikken omkring Danmark taler generelt

imod større raketopsendelser over Danmark eller i farvandet omkring Danmark. Uanset

omfanget af aktører og aktiviteter vil de mulige skadevirkninger ved fejlslagne større

raketopsendelser kunne være betydelige.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

Med lovforslaget foreslås det derfor at udvide anvendelsesområdet for lov om aktiviteter i

det ydre rum til også at omfatte visse raketaktiviteter, som finder sted i højder under det

ydre rum, med det formål at fastlægge sikkerhedsmæssigt forsvarlige rammer.

Det foreslås, at ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af

rumgenstande ikke skal være tilladt i den danske stat. Forbuddet skal ligeledes omfatte

ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande, der

finder sted uden for et myndighedsområde. Det kunne f.eks. være opsendelser på det

åbne hav, som foretages fra et dansk fartøj eller indretning, eller af danske operatører.

Større raketopsendelser vil med lovforslaget blive defineret som opsendelse af raketter,

der planlægges opsendt til højder mellem 4 km og det ydre rum.

Ved opsendelse af en raket til det ydre rum (over 100 km over havets overflade) vil

raketten efter lov om aktiviteter i det ydre rum blive betragtet som en rumgenstand. Det

foreslåede forbud omfatter dermed raketopsendelser til højder over 4 km over havets

overflade, hvad enten raketten når op i det ydre rum eller ikke.

Det foreslåede forbud retter sig mod alle aktører, som ikke er statslige, f.eks. private

foreninger, men også universiteter vil være omfattet. Ikke-statslige aktører vil som hidtil

kunne foretage større raketopsendelser og opsendelser af rumgenstande fra autoriserede

opsendelsesfaciliteter i udlandet.

Det foreslås endvidere, at overtrædelse af forbuddet mod ikke-statslige større

raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande omfattes af

straffebestemmelsen i lov om aktiviteter i det ydre rum.

Det bemærkes, at lovforslaget alene retter sig imod selve raketopsendelsen. Andre

aktiviteter, som f.eks. udvikling af raketter eller komponenter dertil, vil ikke være omfattet

af forslaget.

Endelig skal det bemærkes, at der som opfølgning på rapporten fra den tværministerielle

arbejdsgruppe tillige pågår et arbejde med regulering af henholdsvis små og mindre ikke-

statslige raketter, det vil sige i højder under 4 km, i Erhvervsministeriets og

Forsvarsministeriets regi.

2. Baggrund - den tværministerielle rapport

I de seneste år er der i Danmark set civile ikke-statslige større raketopsendelser i højder

op til ca. 8 km. De ikke-statslige større raketopsendelser har bl.a. fundet sted fra mobile

opsendelsesplatforme i Østersøen øst for Bornholm. Det er offentligt tilkendegivet, at

ambitionsniveauet hos i hvert tilfælde én dansk forening er at udvikle en raket, som kan

bringe en person op i det ydre rum og sikkert ned igen.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det ydre rum er i lov om aktiviteter i det ydre rum defineret som den del af rummet, der

ligger over 100 km over havets overflade.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, Transport-, Bygnings- og

Boligministeriet (nu Transport- og Boligministeriet) og Søfartsstyrelsen under

Erhvervsministeriet konstaterede i august 2017, at raketaktiviteter i Danmark ikke hviler

på et sikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag, og at den aktuelle regulering er

utilstrækkelig og myndighedsorganiseringen spredt og usammenhængende.

På den baggrund besluttede den daværende regering (V, LA og K) i februar 2018 at

nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som fik til opgave at afdække den nuværende

regulering og myndighedsorganisering i forhold til civile raketaktiviteter samt opstille

modeller for en fremtidig regulering.

Arbejdsgruppen blev sammensat af repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet,

Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og

Fødevareministeriet, Transport- og Boligministeriet, Udenrigsministeriet samt

Uddannelses- og Forskningsministeriet, der varetog formandsskabet.

Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, Civile raketaktiviteter – Rapport fra den

tværministerielle arbejdsgruppe om regulering og myndighedsorganisering af civile

raketaktiviteter – blev offentliggjort den 24. april 2019.

Arbejdsgruppen har i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten været i dialog med ikke-

statslige interessenter, der er involveret i raketaktiviteter i Danmark, herunder

kommercielle udviklingsaktiviteter.

Den tværministerielle arbejdsgruppe har i sit arbejde endvidere inddraget internationale

erfaringer fra Sverige, Storbritannien, Nederlandene, Tyskland, Frankrig, New Zealand,

Australien og USA. Fælles for reguleringen af raketaktiviteter i disse lande er, at der

skelnes mellem forskellige typer af raketter således, at der stilles strengere krav til større

raketter.

Begrebet civile raketaktiviteter dækker over meget forskelligartede aktiviteter og er i

rapporten defineret som ikke-statslige aktørers udvikling, test, transport og opsendelse af

raketter samt raketternes tilbagevenden til jordens overflade, uanset om dette sker med

kommercielle eller ideelle interesser for øje.

For så vidt angår opsendelsesaktiviteter sondrer arbejdsgruppen mellem små, mindre og

større opsendelsesaktiviteter. Det skyldes, at risici forbundet med raketopsendelser

afhænger af f.eks. brændstofsammensætning og -mængde, vægt, materialevalg og den

maksimale opsendelseshøjde for en given raket.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

Differentiering af krav afhængig af aktivitetens nærmere karakteristika kendes bl.a. fra

gældende lovgivning om droner og fyrværkeri, hvor det bærende hensyn bag lovgivningen

er at minimere sikkerhedsrisici.

Centralt for arbejdsgruppens vurdering af fremtidige modeller har også været de

begrænsninger, som naturligt følger af den danske geografi, befolkningstæthed og sø- og

lufttrafikken omkring Danmark.

Arbejdsgruppen finder, at hvad enten det drejer sig om små, mindre eller større raketter,

bør en fremtidig regulering både omfatte raketopsendelser over dansk territorium og

opsendelser uden for et myndighedsområde, når opsendelserne foretages fra danske

fartøjer eller indretninger uden for Danmark.

For så vidt angår mindre raketter foreslår arbejdsgruppen, at opsendelse af mindre

raketter fra egnede områder alene skal kunne foretages af akkrediterede foreninger eller

efter validering af sikkerhedsmæssigt forsvarligt match mellem område og aktivitetens

omfang, herunder rakettens karakteristika.

Opsendelse af større raketter højt op i luftrummet rejser særlige risici i forhold til lufttrafik,

søfart og beboede områder. En forsvarlig håndtering af sådanne aktiviteter forudsætter

efter arbejdsgruppens opfattelse en uafhængig sikkerhedsorganisation og uafhængig

myndighedsprøvelse af, om aktiviteten er forsvarlig. Aktiviteter i denne størrelsesorden

rejser også særlige spørgsmål om erstatning og forsikring.

I forbindelse med overvejelserne om, efter hvilken model den fremtidige regulering skal

ske, har arbejdsgruppen, som følge af de særlige sikkerhedsrisici ved større

opsendelsesaktiviteter, overvejet følgende to modeller; en godkendelsesmodel, hvorefter

opsendelse af større raketter alene kan ske efter forudgående myndighedsgodkendelse

eller en henvisningsmodel, hvorefter opsendelse af større raketter alene kan ske fra

autoriserede opsendelsesfaciliteter.

Med en godkendelsesmodel vil større raketopsendelser underlægges en samlet

reguleringsmæssig ramme, og der vil kunne opnås en entydig placering af

myndighedsansvaret for godkendelse af større civile opsendelsesaktiviteter. Myndigheden

vil kunne forestå koordinering mellem forskellige myndigheder, f.eks. inddragelse af sø- og

luftfartsmyndighederne eller underretning af politiet m.v.

Arbejdsgruppen finder, at en godkendelsesmodel med regulering og godkendelse af større

opsendelsesaktiviteter vil forudsætte, at der hos en myndighed opbygges helt nye

kompetencer og højt specialiseret viden om relevante risici og sikkerhedsforhold.

Myndigheden vil skulle råde over højt specialiserede medarbejdere med kompetencer og

viden om raketbygning og raketopsendelser.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

Modellen forudsætter endvidere, at der i Danmark kan identificeres egnede områder, hvor

sådanne større opsendelsesaktiviteter kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Befolkningstætheden i Danmark taler generelt imod at udføre sådanne større

raketopsendelser i Danmark, og det fremgår af rapporten, at arbejdsgruppen ikke kan

pege på noget sted i Danmark, hvor større opsendelsesaktiviteter kan ske uden at være til

gene og indebære en potentiel fare, herunder for sø-trafikken og trafikken i luftrummet

over Danmark.

Det er derudover arbejdsgruppens vurdering, at omfanget af raketopsendelser i Danmark

– som foretages af danske aktører eller fra danske fartøjer eller indretninger uden for

territoriet – næppe vil øges nævneværdigt i nærmere fremtid. Det er derfor

arbejdsgruppens vurdering, at en sådan kapacitetsopbygning hos en central myndighed vil

stå i et misforhold til omfanget af aktiviteter, som tænkes underlagt

myndighedsgodkendelse.

En henvisningsmodel indebærer, at opsendelse af alle større ikke-statslige raketter kun

kan ske fra autoriserede opsendelsesfaciliteter og under forsvarlige sikkerhedsmæssige

forhold. Der er ingen autoriserede opsendelsesfaciliteter i Danmark.

Fordelingen af verdens samlede lufttrafik går i strømme over de mest befolkede områder.

Der er ganske få steder i Europa, hvor der ikke er lufttrafik eller anden menneskelig

aktivitet.

De autoriserede opsendelsesfaciliteter, der findes i dag, er placeret langt fra tæt

bebyggelse og i områder, hvor anden menneskelig aktivitet er minimal. Der er bl.a.

etablerede autoriserede opsendelsesfaciliteter i Norge og Sverige.

Opsendelse fra autoriserede opsendelsesfaciliteter finder sted på baggrund af en

uafhængig sikkerhedsvurdering, som foretages af opsendelsesstedets højt specialiserede

og erfarne sikkerhedsorganisation. Autoriserede opsendelsesfaciliteter har endvidere typisk

tegnet forsikring, der dækker eventuelle skader, der måtte indtræde som følge af

opsendelsesaktiviteten.

Arbejdsgruppen finder i rapporten, at henvisningsmodellen er den sikkerhedsmæssigt

mest forsvarlige. Indførelse af et krav om, at større opsendelsesaktiviteter alene kan ske

fra autoriserede opsendelsesfaciliteter, indebærer, at opsendelser kun kan ske, hvor der

eksisterer en uafhængig og solid sikkerhedsorganisation, og at opsendelse alene vil kunne

ske på geografisk egnede lokaliteter og uden den gene og potentielle fare for skibs- eller

flytrafikken, som er forbundet med opsendelser i de meget trafikerede områder f.eks. over

og omkring Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at arbejdsgruppen ikke har

forholdt sig til eventuelle raketopsendelsesaktiviteter i Grønland eller på Færøerne.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

At opsendelse alene kan ske fra kendte opsendelsesfaciliteter, vil også kunne medvirke til

mindre risiko for sikkerhedspolitiske misforståelser omkring karakteren af aktiviteten.

Det bemærkes dog, at omkostningerne og de logistiske implikationer ved opsendelse af

større raketter fra autoriserede opsendelsesfaciliteter i udlandet vil være væsentligt større

for aktørerne end opsendelse fra dansk territorium eller fra aktørernes egne havbaserede

opsendelsesplatforme.

På baggrund af en samlet vurdering finder arbejdsgruppen, at henvisningsmodellen er den

sikkerhedsmæssigt mest forsvarlige.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Begrænsning af ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af

rumgenstande

3.1.1. Gældende ret

Lov om aktiviteter i det ydre rum, jf. lov nr. 409 af 11. maj 2016, udmønter Danmarks

folkeretlige forpligtelser efter fire FN-traktater om det ydre rum, som bl.a. pålægger

staterne at godkende og føre tilsyn med aktiviteter i det ydre rum. Der henvises til

bemærkningerne i afsnit 2 i lov nr. 409 af 11. maj 2016, jf. Folketingstidende 2015-16, A,

L 128, som fremsat, side 5.

Det fremgår af lovens § 1, at loven har til formål at fastlægge rammerne for, at danske

aktiviteter i det ydre rum finder sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende

grundlag gennem godkendelse af og tilsyn med aktiviteter i det ydre rum, registrering af

rumgenstande og sikring af klarhed om aktørernes ansvar for skader forvoldt af

rumgenstande.

Lov om aktiviteter i det ydre rum finder anvendelse på rumaktiviteter, som foretages i den

danske stat, og på rumaktiviteter, som uden for den danske stat foretages på dansk fartøj

eller indretning eller af danske operatører, jf. lovens § 2.

Begrebet uden for den danske stat omfatter såvel aktiviteter foretaget inden for fremmed

myndighedsområde som handlinger foretaget uden for et myndighedsområde. Med

fremmed myndighedsområde menes fremmed folkeretligt anerkendt område, dvs.

aktiviteter foretaget inden for en fremmed stats territorium, herunder dens sø- og

luftterritorium. Med uden for et myndighedsområde menes uden for folkeretligt anerkendt

statsområde, dvs. handlinger foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum. Der

henvises til bemærkningerne til § 2 i lov nr. 409 af 11. maj 2016, jf. Folketingstidende

2015-16, A, L 128, som fremsat, side 19.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

I § 4, nr. 1-4, i lov om aktiviteter i det ydre rum er der fastsat følgende definitioner af

begreberne rumaktivitet, rumgenstand, operatør og ydre rum:

1) Rumaktivitet: Opsendelse af rumgenstande til det ydre rum, drift, styring af og

tilbagevenden af rumgenstande til jorden samt andre aktiviteter, som er væsentlige i

forbindelse hermed.

2) Rumgenstand: Enhver genstand, der er opsendt eller planlægges opsendt til det ydre

rum, herunder dens enkelte dele, og enhver anordning, der er anvendt eller planlægges

anvendt til at opsende en genstand til det ydre rum.

3) Operatør: En fysisk eller juridisk person, der udfører eller påtager sig at udføre

rumaktiviteter.

4) Ydre rum: Den del af rummet, der ligger over 100 km over havets overflade.

Efter § 5 i lov om aktiviteter i det ydre rum må en rumaktivitet alene udføres efter

forudgående godkendelse fra uddannelses- og forskningsministeren.

Godkendelse sker efter lovens § 6 på baggrund af ansøgning fra operatøren og

forudsætter dokumentation for en række forhold.

Med hjemmel i lovens § 7 er der i bekendtgørelse om krav ved godkendelse af aktiviteter i

det ydre rum m.v., jf. bekendtgørelse nr. 552 af 31. maj 2016, fastsat nærmere regler om

godkendelse og procedurer.

Det følger af § 18 i lov om aktiviteter i det ydre rum, at uddannelses- og

forskningsministeren kan meddele dispensation til statslige ejere eller operatører fra kravet

om godkendelse og tilsyn. Denne mulighed for dispensation af statslige rumaktiviteter er

begrundet i, at artikel IV i FN’s traktat om det ydre rum alene forpligter staten til at

godkende og føre tilsyn med privates rumaktiviteter.

Lov om aktiviteter i det ydre rum regulerer såvel rumaktiviteter, som foretages i den

danske stat, som rumaktiviteter, som uden for den danske stat foretages på fartøj eller

indretning eller af danske operatører. Opsendelse af rumgenstande forudsætter

godkendelse fra uddannelses- og forskningsministeren, og efter sin ordlyd fastsætter

loven principielt ikke en begrænsning i forhold til godkendelse af rumgenstande, som

måtte være planlagt til opsendelse i Danmark. Dette skal dog ses i lyset af, at danske

aktørers opsendelser af rumgenstande – hvilket hidtil har været opsendelse af satellitter –

er sket fra autoriserede opsendelsesfaciliteter i udlandet.

Aktiviteter i underliggende højder er ikke reguleret i lov om aktiviteter i det ydre rum. Dog

følger det af lovens § 3, at uddannelses- og forskningsministeren – efter forhandling med

forsvarsministeren og transport- og boligministeren – kan fastsætte regler om, at §§ 5-9

og 11-21 og regler udstedt i medfør heraf skal finde tilsvarende anvendelse, for så vidt

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

angår civile aktiviteter i højder under det ydre rum, som ikke er omfattet af definitionerne i

§ 4, nr. 1 og 2. Bemyndigelsen er ikke udmøntet.

Mens raketter, der planlægges opsendt til over 100 km over havets overflade, vil være

omfattet af lovens bestemmelser om opsendelse af rumgenstande til det ydre rum, er der

ikke i dag en samlet regulering af raketopsendelser til højder under 100 km.

Godkendelse af raketopsendelser til højder under det ydre rum sker således i dag ved, at

enkeltaspekter af opsendelsen godkendes hos forskellige offentlige myndigheder i henhold

til de regler, der gælder på de enkelte myndigheders område. Det drejer sig f.eks. om

overholdelse af generelle regler om miljøbeskyttelse, eksportkontrol, sikring af sikkerhed til

søs og håndtering af brændstoffer. Det vil sige, at der i dag ikke er én myndighed, der

foretager en samlet vurdering af de sikkerhedsmæssige konsekvenser af en raketaktivitet,

ligesom der ikke foretages en samlet godkendelse af, at opsendelsen kan gennemføres.

3.1.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af § 1 i lov om aktiviteter i det ydre rum, at formålet med loven er at

fastlægge rammerne for, at danske aktiviteter i det ydre rum finder sted på et reguleret

og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag gennem godkendelse af og tilsyn med

aktiviteter i det ydre rum, registrering af rumgenstande og sikring af klarhed om

aktørernes ansvar for skader forvoldt af rumgenstande.

Med lovforslaget foreslås det at udvide formålet i lov om aktiviteter i det ydre rum, således

at formålet med loven endvidere er at fastlægge rammerne for større raketopsendelser i

højder under det ydre rum.

Generelt taler dansk geografi, befolkningstæthed og sø- og lufttrafikken omkring Danmark

imod større raketopsendelser over dansk territorium eller i farvandet omkring Danmark.

Som beskrevet under afsnit 2 vurderer den tværministerielle arbejdsgruppe i rapport om

regulering og myndighedsorganisering af civile raketaktiviteter, at det ikke er muligt at

identificere et sted i Danmark, hvor opsendelse kan ske uden at være til gene for sø- og

lufttrafikken.

For så vidt angår større raketopsendelser finder arbejdsgruppen derfor, at opsendelse

alene bør kunne ske fra autoriserede opsendelsesfaciliteter, som er kendetegnet ved at

være placeret langt fra bebyggelse og i områder med minimal menneskelig aktivitet.

Sådanne autoriserede opsendelsesfaciliteter findes alene i udlandet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at skadevirkninger ved en fejlslagen

opsendelse i større højder vil kunne være betydelige, hvad enten raketopsendelsen sker til

højder under eller over det ydre rum (100 km over havets overflade). Det er derfor

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

ministeriets vurdering, at de begrænsninger, der foreslås i forhold til ikke-statslige større

raketopsendelser, tillige skal omfatte opsendelse af ikke-statslige rumgenstande.

Det foreslås på den baggrund at nyaffatte lovens § 3, således at ikke-statslige større

raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande ikke er tilladt i den

danske stat. Det foreslås endvidere, at ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-

statslige opsendelser af rumgenstande ikke er tilladt uden for et myndighedsområde, når

opsendelsen foretages på dansk fartøj eller indretning eller af danske operatører.

Ved opsendelse af en raket til det ydre rum over 100 km over havets overflade, vil

raketten efter § 4, nr. 2, i lov om aktiviteter i det ydre rum blive betragtet som en

rumgenstand. Det foreslåede forbud omfatter dermed ikke-statslige større

raketopsendelser, hvad enten raketten når op i det ydre rum eller ikke.

Forslaget om, at ikke-statslige opsendelser af rumgenstande i Danmark – og uden for et

myndighedsområde – skal omfattes af forbuddet, indebærer dermed også, at ikke-

statslige operatører ikke vil kunne få en forudgående godkendelse efter lovens § 5 til en

rumaktivitet, som indebærer en sådan opsendelse.

Det foreslåede forbud retter sig mod alle aktører, som ikke er statslige. Det vil sige f.eks.

private virksomheder og private foreninger.

Også universiteter vil med lovforslaget være omfattet af forbuddet. Universiteter er

statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn

af uddannelses- og forskningsministeren. At universiteterne er statsfinansierede

selvejende institutioner indebærer bl.a., at universiteterne ledes af en selvstændig

bestyrelse, som er universitetets øverste myndighed, og at universiteterne kun kan

reguleres ved lov eller regler fastsat i medfør af lov. Universiteterne betragtes som

omfattet af begrebet ikke-statslig i lovforslagets forstand.

Statslige myndigheder vil ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse, der

nyaffatter § 3 i lov om aktiviteter i det ydre rum.

Statslige opsendelser af rumgenstande vil som hidtil være underlagt bestemmelserne i lov

om aktiviteter i det ydre rum om godkendelse af rumaktiviteter.

Den foreslåede geografiske afgrænsning, hvorefter ikke-statslige større raketopsendelser

og opsendelser af rumgenstande ikke er tilladt i den danske stat, indebærer, at der ikke vil

kunne ske større ikke-statslige opsendelser fra Danmark.

Ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande vil

med forslaget endvidere ikke være tilladt uden for et myndighedsområde, når opsendelsen

foretages på dansk fartøj eller indretning eller af danske operatører. Med uden for et

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

myndighedsområde menes uden for folkeretligt anerkendt statsområde, det vil sige f.eks.

handlinger foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum.

Med dansk fartøj menes såvel skibe som luftfartøjer, mens der med indretning menes

stationære faciliteter som eksempelvis boreplatforme. Der er således ikke tilsigtet nogen

ændring i forståelsen af samme begreb i § 2, stk. 2, nr. 1, i lov om aktiviteter i det ydre

rum. Der henvises til bemærkningerne til § 2 i lov nr. 409 af 11. maj 2016, jf.

Folketingstidende 2015-16, A, L 128, som fremsat, side 19.

Med lovforslaget foreslås der indsat en definition af, hvad der forstås ved større

raketopsendelser. Med forslaget vil begrebet en større raketopsendelse omfatte

opsendelse af raketter, der planlægges opsendt til højder mellem 4 km over havets

overflade og det ydre rum.

Rationalet for at vælge opsendelseshøjde som parameter er bl.a., at jo højere en raket

flyver, jo længere væk fra opsendelsesstedet vil raketten kunne falde ned. Dette uanset

om opsendelsen er vellykket eller ej.

Ved fastsættelse af den foreslåede definitionen af større raketopsendelser er der ud over

sikkerhedsmæssige grunde lagt vægt på erfaringer og regulering af større

raketopsendelser i andre lande, herunder lande med geografi og befolkningstæthed

sammenlignelig med den danske.

Det bemærkes f.eks., at det fremgår af rapporten, at i Tyskland vil raketaktiviteter i 3-5

km’s højde efter det oplyste i praksis typisk være begrænset til at foregå fra militære

områder. Der gives i almindelighed ikke tilladelse til opsendelse i højder over 5 km, hvorfor

universitetsraketter opsendes fra autoriserede opsendelsesfaciliteter, f.eks. Esrange Space

Center i Sverige.

Centralt for i lovforslaget alene at anvende opsendelseshøjden til afgrænsningen er

derudover, at der hermed fastlægges en klar og entydig afgrænsning mellem de større

raketopsendelser, som omfattes af det foreslåede forbud, og de mindre raketopsendelser,

som efter arbejdsgruppens forslag alene skal kunne foretages af akkrediterede foreninger

eller efter validering af sikkerhedsmæssigt forsvarligt match mellem område og

aktivitetens omfang, herunder rakettens karakteristika. Med afgrænsningen tages der

således ikke stilling til, i hvilket omfang det skal være muligt at opsende raketter til højder

under 4 km. Som det fremgår under pkt. 1, pågår der et arbejde med regulering af

henholdsvis små og mindre ikke-statslige raketter i Erhvervsministeriets og

Forsvarsministeriets regi.

Endelig foreslås det, at definitionen af begrebet operatør, jf. § 4, nr. 3, i lov om aktiviteter

i det ydre rum udvides, således at det også omfatter en fysisk eller juridisk person, der

udfører eller påtager sig at udføre ikke-statslige større raketopsendelser. Dermed omfattes

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

personer, der udfører eller påtager sig at udføre ikke-statslige større raketopsendelser, af

lovens §§ 16 og 17 om tilsyn. Lovens øvrige krav til operatører finder fortsat kun

anvendelse i forhold til rumaktiviteter.

Ikke-statslige større raketopsendelser vil fortsat kunne finde sted fra autoriserede

opsendelsesfaciliteter i udlandet.

Ikke-statslige operatører, som måtte ønske at opsende rumgenstande, vil ligeledes som

hidtil efter ansøgning kunne godkendes til opsendelse af rumgenstande fra autoriserede

opsendelsesfaciliteter i udlandet efter reglerne i lov om aktiviteter i det ydre rum.

Det bemærkes endelig, at lovforslaget alene regulerer opsendelsesaktiviteter. Lovforslaget

forhindrer således f.eks. ikke, at danske virksomheder kan arbejde med udvikling af

raketter eller komponenter dertil, herunder statiske tests af raketmotorer m.v.

Det foreslåede forbud vil som udgangspunkt ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Forbuddet kan sættes i kraft med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold

tilsiger, jf. lovforslagets § 3.

3.2. Straf

3.2.1. Gældende ret

Efter § 21, stk. 1, i lov om aktiviteter i det ydre rum straffes overtrædelse af visse af

lovens bestemmelser med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er

forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det fremgår af § 21, stk. 2, at straffen ved forsætlige overtrædelser og under særlig

skærpende omstændigheder kan stige til fængsel indtil 2 år. Som særlig skærpende

omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor andres liv eller legeme udsættes for fare,

eller hvor der er tale om overtrædelser af mere systematisk karakter.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel, jf. lovens § 21, stk. 4.

Baggrunden for straffebestemmelsen i § 21 er, at rumaktiviteter generelt betragtes som

risikable aktiviteter, der har potentiale til at medføre uheld, skader og andre uønskede

følger. Det anses derfor af præventive grunde for nødvendigt at tilskynde alle aktører, i

første række operatøren af den enkelte rumaktivitet, til at overholde lovens bestemmelser.

Der henvises til bemærkningerne til § 21, stk. 1, i lov nr. 409 af 11. maj 2016, jf.

Folketingstidende 2015-16, A, L 128, som fremsat, side 29.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

Både forsætlige og uagtsomme handlinger kan straffes efter loven og regler fastsat i

medfør af denne. Der henvises til straffelovens § 19. Endvidere finder straffelovens 10.

kapitel anvendelse ved straffens fastsættelse.

3.2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Større raketopsendelser og opsendelser af rumgenstande kan indebære risiko for fare for

andres liv, helbred og ejendom, og fejlslagne opsendelser kan medføre store

skadevirkninger.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at overtrædelse af det foreslåede forbud mod ikke-

statslige større raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande i den

danske stat eller opsendelse uden for et myndighedsområde, når opsendelsen foretages

på dansk fartøj eller indretning eller af danske operatører, omfattes af

straffebestemmelsen i § 21 i lov om aktiviteter i det ydre rum.

Forslaget indebærer, at overtrædelse af forbuddet mod ikke-statslige større

raketopsendelser og ikke-statslige opsendelser af rumgenstande vil kunne straffes med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Ved forsætlige overtrædelser og under særligt

skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 2 år.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indebærer, at ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige

opsendelser af rumgenstande ikke vil være tilladt i den danske stat eller uden for et

myndighedsområde, når opsendelsen foretages på dansk fartøj eller indretning eller af

danske operatører. Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget potentielt fraviger det

første af de fem principper for agil erhvervsrettet regulering; princippet om at muliggøre

anvendelsen af nye forretningsmodeller. Det kunne f.eks. være muligheden for kommercielt

at drive raketopsendelsesvirksomhed. En sådan fravigelse vurderes dog nødvendig af

hensyn til lovens overordnede formål og beskyttelseshensyn.

Det bemærkes, at den tværministerielle arbejdsgruppe har været i dialog med aktører i

Danmark, der er involveret i kommercielle raketaktiviteter. I forhold til ikke-statslige

raketaktiviteter er der ikke kendskab til, at der aktuelt skulle være danske virksomheder,

som planlægger at skabe en forretningsmodel omkring raketopsendelser i Danmark, eller

hvis aktuelle udviklingsaktiviteter i øvrigt vil blive berørt af forslaget.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

Lovforslaget har i øvrigt ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. december 2019 til den 7. januar 2020

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen,

Copenhagen Suborbitals, Danish Space Challenge (DSC), Danmarks

Erhvervsforskningsakademi, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks

Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond, Danmarks Innovationsfond,

Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks

Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vækstråd, Dansk

Amatør Raket Klub (DARK), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Center for

Forskningsanalyse, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsakademier, Danske

Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske

Universiteter, DANstar, Datatilsynet, DI, DM – Dansk Magisterforening, Fagbevægelsens

Hovedorganisation, Fonden Teknologirådet, Force Technology, Foreningen af Rådgivende

Ingeniører, Forsikring & Pension, Forsvarsakademiet, Friluftsrådet, Færøernes landsstyre,

Godkendt Teknologisk Service, GomSpace, Det Informationsvidenskabelige Akademi,

Ingeniørforeningen i Danmark, IT-Universitetet i København, KL, Det Kongelige Danske

Videnskabernes Selskab, Københavns Universitet, Naalakkersuisut i Grønland, Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Orbex, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet,

Space Inventor, Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, Terma, Aalborg Universitet,

Aarhus Universitet.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

10. Sammenfattende skema.

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Lovforslaget indebærer en

potentiel fravigelse af det

første af de fem principper

for agil erhvervsrettet

regulering (mulighed for

anvendelse af nye

forretningsmodeller).

Forslaget om at ikke-statslige

større raketopsendelser ikke

skal være tilladt er begrundet

i de sikkerhedsmæssige risici,

som er forbundet med større

raketopsendelser

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering /

Går videre end minimumskrav i

EU-regulering (sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 1 i lov om aktiviteter i det ydre rum, jf. lov nr. 409 af 11. maj 2016, har loven til

formål at fastlægge rammerne for, at danske aktiviteter i det ydre rum finder sted på et

reguleret og sikkerhedsmæssigt betryggende grundlag gennem godkendelse af og tilsyn

med aktiviteter i det ydre rum, registrering af rumgenstande og sikring af klarhed om

aktørernes ansvar for skader forvoldt af rumgenstande. Det ydre rum er i lovens § 4, nr.

4, defineret som den del af rummet, der ligger over 100 km over havets overflade.

Med henblik på at udvide anvendelsesområdet for lov om aktiviteter i det ydre rum til også

at omfatte visse raketaktiviteter, som finder sted i højder under det ydre rum, jf.

lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at lovens titel ændres til lov om aktiviteter i det ydre

rum m.v.

Til nr. 2

Efter § 1 i lov om aktiviteter i det ydre rum er formålet med loven at fastlægge rammerne

for, at danske aktiviteter i det ydre rum finder sted på et reguleret og sikkerhedsmæssigt

betryggende grundlag gennem godkendelse af og tilsyn med aktiviteter i det ydre rum,

registrering af rumgenstande og sikring af klarhed om aktørernes ansvar for skader

forvoldt af rumgenstande.

Det foreslås, at der i § 1 i lov om aktiviteter i det ydre rum indsættes et nyt

stk. 2,

hvorefter formålet med loven endvidere er at fastlægge rammerne for større

raketopsendelser i højder under det ydre rum.

Med det foreslåede stk. 2 vil formålsbestemmelsen i lov om aktiviteter i det ydre rum blive

udvidet, således at formålet med loven endvidere er at regulere visse raketaktiviteter i

højder under det ydre rum.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Det fremgår af § 2 i lov om aktiviteter i det ydre rum, at loven finder anvendelse på

rumaktiviteter, som foretages i den danske stat. Loven finder endvidere anvendelse på

rumaktiviteter, som uden for den danske stat foretages på dansk fartøj eller indretning

eller af danske operatører.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiviteter i det ydre rum, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det fremgår endvidere af § 3, at uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling

med forsvarsministeren og transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at

§§ 5-9 og 11-21 og regler udstedt i medfør heraf skal finde tilsvarende anvendelse for så

vidt angår civile aktiviteter i højder under det ydre rum, som ikke er omfattet af

definitionerne i § 4, nr. 1 og 2.

De bestemmelser, som efter lovens § 3 kan sættes i kraft for aktiviteter i højder under 100

km over havets overflade, vedrører bl.a. krav til godkendelser, forsikring og tilsyn, som

gælder for danske aktiviteter i det ydre rum. Bemyndigelsen er ikke udmøntet.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, vil formålsbestemmelsen i lov om aktiviteter i det ydre rum

blive udvidet, således at formålet med loven endvidere er at fastlægge rammerne for

større raketopsendelser i højder under det ydre rum. Der henvises til bemærkningerne til

§ 1, nr. 2.

Med forslaget foreslås der fastsat ny regulering, som begrænser mulighederne for ikke-

statslige større raketopsendelser til såvel det ydre rum som til højder under det ydre rum.

Det foreslås på den baggrund at nyaffatte

§ 3

i lov om aktiviteter i det ydre rum.

Efter det foreslåede

stk. 1

, er ikke-statslige større raketopsendelser og ikke-statslige

opsendelser af rumgenstande ikke tilladt i den danske stat.

Større raketopsendelser er med lovforslagets § 1, nr. 4, defineret som opsendelse af

raketter, der planlægges opsendt til højder mellem 4 km over havets overflade og det

ydre rum. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.