xx november 2019
Uddannelses- og Forskningsminister
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Postboks 2135
1015 København K
Kære Uddannelses- og Forskningsminister
Ane Halsboe-Jørgensen
Først vil vi gerne ønske dig tillykke med udnævnelsen. Det er jo et stort og komplekst område, som du skal
sætte dig ind i. Når vi henvender os til dig, så er det fordi du som minister fastlægger antallet af
tandlægestuderende, der kan optages på tandlægeskolerne hvert år og dermed indirekte fastlægger
produktionen af færdige tandlæger.
Indledningsvis vil vi gerne takke for, at der med forslaget til finanslov for 2020 endelig ser ud til at ske noget
i forhold til at øge antallet af tandlægestuderende og dermed på sigt øge antallet af færdige tandlæger. Det
er et skridt i den rigtige retning, men desværre utilstrækkeligt, som du kan se af vedhæftede bilag.
Vi skal derfor anmode dig om at sikre et meroptag på tandlægestudiet i 2020 og årene frem, der vil sikre at
vi i 2040 opnår en tandlægedækning på mindst 80 tandlæger pr. 100.000 indbyggere. Dette vil helt konkret
betyde at der i perioden 2025 -2040 skal færdiguddannes yderligere 967 tandlæger, så udbuddet i 2040 vil
være 5.037 tandlæger. Det vil betyde en årlig kandidatproduktion på 191 tandlæger i perioden 2025 - 2040
Dette kan sikres ved et optag på bachelordelen på 272 studerende pr. år i perioden 2020
–
2035.
En anden bekymring er underfinansieringen af tandlægeuddannelsen, der som en af to uddannelser i
Danmark skal drive hospital / klinik som en del af uddannelsesforpligtelsen. Der tages ikke højde for dette i
uddannelsesfinansieringen af tandlægeuddannelsen. Der bør findes en løsning på denne problemstilling
uden at det påvirker taksametermodellen, der jo skal dække alle sundhedsuddannelser herunder de
uddannelser, der ikke forudsætter hospitals / klinikdrift.
Vi håber, at du vil tage et møde med os og diskutere disse problemstillinger omkring tandlægeuddannelse.
Vi håber, at høre fra dig snarest.
Med venlig hilsen
Irene Lund
Formand ATO
Jens Krogsgaard
Formand PTO
Susanne Kleist
Formand TF
Kopi:
Sundhedsminister Magnus Heunicke
Partiernes uddannelses- og forskningspolitiske ordførere
Partiernes sundhedspolitiske ordførere