UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Lovudkast til forslag til lov om forbud mod udbud af opgavebesvarelser m.v. til eksaminander på en uddannelsesinstitution under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 21
Offentligt

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Forslag

til

Lov om forbud mod udbud af opgavebesvarelser m.v. til eksaminander på en

uddannelsesinstitution under Børne- og Undervisningsministeriet eller

Uddannelses- og Forskningsministeriet

§ 1.

Denne lov omfatter udbud, herunder markedsføring, formidling eller salg, af skriftlige

opgavebesvarelser eller anden tilsvarende ydelse.

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Skriftlig opgavebesvarelse: En skriftlig besvarelse af en opgave stillet i forbindelse med aflæggelse

af prøver eller eksamen efter bestemmelserne i de regler, der gælder for den pågældende uddannelse

eller faget.

2) Anden tilsvarende ydelse: En ydelse, der ikke er en skriftlig opgavebesvarelse. En anden

tilsvarende ydelse er bl.a. bistand i forbindelse med aflæggelse af mundtlig, skriftlig eller andre typer af

prøver eller eksamener efter bestemmelserne i de regler, der gælder for den pågældende uddannelse

eller faget.

3) Eksaminand: En person, der aflægger en prøve eller eksamen efter bestemmelserne i de regler, der

gælder for den pågældende uddannelse eller faget.

4) Uretmæssig hjælp: En situation, hvor der ydes bistand til en eksaminand til at

a) skaffe sig eller give andre eksaminander hjælp til besvarelse af en prøve eller eksamen efter

bestemmelserne i de regler, der gælder for den pågældende uddannelse eller faget, herunder

kommunikation under prøven eller eksamen, eller

b) udgive andres arbejde som sit eget,

c) anvende ikke-tilladte hjælpemidler.

§ 3.

Der må ikke ske udbud, herunder markedsføring, formidling eller salg, af skriftlige

opgavebesvarelser med henblik på at yde uretmæssig hjælp til eksaminander på en uddannelsesinstitution

under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet i forbindelse med

prøver eller eksamener efter bestemmelserne i de regler, der gælder for den pågældende uddannelse eller

faget.

§ 4.

Der må ikke ske udbud, herunder markedsføring, formidling eller salg, af anden tilsvarende ydelse

med henblik på at yde uretmæssig hjælp til eksaminander på en uddannelsesinstitution under Børne- og

Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet i forbindelse med prøver eller

eksamener efter bestemmelserne i de regler, der gælder for den pågældende uddannelse eller faget.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 21: Lovudkast til forslag til lov om forbud mod udbud af opgavebesvarelser m.v. til eksaminander på en uddannelsesinstitution under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet, fra uddannelses- og forskningsministeren

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

§ 5.

Overtrædelse af §§ 3 og 4 straffes med bøde. Der skal ved udmålingen af bøde tages særligt hensyn

til, om overtrædelsen er af grov eller gentagne karakter. Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke

anvendelse.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

§ 6.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

§ 7.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forbuddets indhold

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Ministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Sanktion

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Ministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, regioner og kommuner

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgere

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det, at der indføres et strafbelagt forbud mod udbud, herunder

markedsføring, formidling eller salg, af opgavebesvarelser eller anden tilsvarende ydelse til eksaminander,

der deltager i en prøve eller eksamen på en uddannelsesinstitution på Børne- og

Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets områder. Det foreslås, at en

overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.

2. Baggrund

Den teknologiske udvikling af stor betydning for elever og studerende. Den har i vid udstrækning sat

sit præg på indretningen af undervisningen på uddannelsesinstitutionerne og medført udfordringer i

forhold til prøve- og eksamensafviklingen i form af eksamenssnyd.

Der er derfor behov for indførelse af foranstaltninger med henblik på at sikre effektiv håndhævelse af

prøve- og eksamensreglerne på Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og

Forskningsministeriets områder.

Formålet med prøve- og eksamensaflæggelse er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder

de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Det er afgørende, at prøvesystemet underbygger

formålet med prøverne og eksamenerne. Prøverne og eksamenerne skal derfor på den ene side sikre

objektivitet i vurderingerne og på den anden side sikre, at prøverne og eksamenerne gennemføres ensartet

på tværs af uddannelserne. Prøver og eksamener skal med andre ord afprøve, hvad den enkelte har lært

på tidspunktet for prøvens eller eksamens afholdelse. Det forhold, at der opstilles og markedsføres et

system for bestilling af eksamensopgaver og andre opgavebesvarelser vil kunne modvirke og i sidste ende

underminere det af lovgiver fastsatte formål med den offentligt finansierede uddannelse og med

eksaminer.

Dette lovforslag har således til formål at indføre et generelt forbud mod udbud, herunder

markedsføring, formidling eller salg, af opgavebesvarelser eller anden tilsvarende ydelse til eksaminander,

der deltager i en prøve eller eksamen på Børne- og Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og

Forskningsministeriets områder.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forbuddets indhold

3.1.1. Gældende ret

Prøve- og eksamensaflæggelse på grundskoleniveau

Reglerne om prøve- og eksamensaflæggelse på grundskoleniveau følger af §§ 14 og 19 f i

folkeskoleloven, § 1, stk. 3, og § 8 a i lov om friskoler og private grundskoler, § 2, stk. 4, og § 5 a i lov

om efterskoler og frie fagskoler, § 3 a i lov om ungdomsskoler, § 8 i lov om kommunale særlige tilbud

om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, og § 8 i lov om kommunale internationale

grundskoler, som regulerer prøve- og eksamensaflæggelsen for elever ved de enkelte skoleformer.

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 1, at eleverne ved afslutningen af undervisningen på 9.

klassetrin skal aflægge folkeskolens afgangseksamen og 9. klasseprøver i fagene dansk, engelsk,

kristendomskundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi, idræt og tysk eller

fransk, jf. folkeskolelovens, § 14, stk. 1, nr. 1-11.

Folkeskolen afsluttes med syv obligatoriske prøver, hvoraf fem er bundne prøver og to er

udtræksprøver fordelt på udtræk af én prøve fra den humanistiske fagblok og udtræk af én prøve fra den

naturfaglige fagblok, der fremgår af folkeskolelovens § 5, stk. 2, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2. De

bundne prøver aflægges som mundtlig dansk, skriftlig dansk, matematik, engelsk og en fælles prøve, hvori

fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.

Eleverne kan ved afslutningen af undervisningen i 9. klasse ud over de obligatoriske prøver frivilligt

indstille sig til folkeskolens afgangsprøver i valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt

madkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår, jf. folkeskolelovens §

14, stk. 6.

Det følger af folkeskolelovens § 19 f, at elever i 10. klasse kan indstille sig til 10. klasseprøver i et eller

flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en

eller flere af folkeskolens 9. klasseprøver i fagene dansk, matematik og engelsk. Der kan ske indstilling til

prøve enten til vinterterminen eller sommerterminen. En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag, hvis

eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklingen. Elever, der har fulgt

undervisningen i et erhvervsrettet 10. klasseforløb (eud10) efter folkeskolelovens § 19 j, skal aflægge

prøve i dansk og matematik, hvis de ikke ved afslutningen af 9. klasse har opnået mindst 2,0 i

karaktergennemsnit i hvert af fagene ved folkeskolens 9. klasseprøver.

Elever på en fri grundskole, efterskole eller fri fagskole, der giver undervisning på 9. klassetrin, aflægger

folkeskolens afgangsprøve og 9. klasseprøve, medmindre skolen har meddelt Børne- og

Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. Endvidere kan elever på en af disse skoleformer,

der giver undervisning på 10. klassetrin, indstille sig til 10. klasseprøver efter folkeskolelovens § 19 f.

Elever på en ungdomsskole, der giver heltidsundervisning på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens

afgangseksamen og 9. klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet,

at skolen ikke afholder prøverne.

Elever i kommunale internationale grundskoler aflægger ved afslutningen af undervisningen på 9.

klassetrin folkeskolens afgangseksamen og 9. klasseprøver, medmindre kommunalbestyrelsen har

meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne.

Undervisningspligtige elever, der deltager i særlig grundskoleundervisning efter lov om kommunale

særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, aflægger ved afslutningen

af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens afgangseksamen og 9. klasseprøver.

De nærmere regler om tilrettelæggelse, planlægning, adgang og afholdelse af folkeskolens prøver er

fastsat i bekendtgørelse nr. 1090 af 29. august 2018 om folkeskolens prøver (Prøvebekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen finder anvendelse for alle skoleformer, der afholder folkeskolens prøver, jf.

bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Det er i bekendtgørelsen forudsat, at eleven ved aflæggelse af folkeskolens prøver ikke må skaffe sig

selv eller give en anden elev uretmæssig hjælp eller forsøge på dette. Der må ved prøverne alene benyttes

tilladte hjælpemidler. Besvarelser i forbindelse med prøveaflæggelsen skal være elevens egen og

selvstændige besvarelse. Ved benyttelse af tidligere bedømt arbejde skal eleven henvise hertil.

Prøve- og eksamensaflæggelse på ungdomsuddannelsesniveau

Reglerne om prøve- og eksamensaflæggelse på ungdomsuddannelsesniveau følger af § 21, stk. 5, § 28,

stk. 4, § 30, stk. 1-3, og §§ 45-54 i lov om de gymnasiale uddannelser, § 33 i lov om erhvervsuddannelser

og §§ 35 og 36 i lov om forberedende grunduddannelse, som regulerer prøve- og eksamensaflæggelsen

for elever ved de enkelte uddannelsesformer.

Det følger af § 2, stk. 1, nr. 1-4, i lov om de gymnasiale uddannelser, at de gymnasiale

ungdomsuddannelser er den 3-årige uddannelse til teknisk studentereksamen (htx), den 3-årige

uddannelse til merkantil studentereksamen (hhx), den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen

(stx) og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (hf med eller uden overbygning). Det følger af lovens §

20, stk. 1, at uddannelserne organiseres i et grundforløb og et studieretningsforløb.

Det følger af § 2, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, at uddannelsen til almen studentereksamen

vil kunne tilrettelægges som en 2-årig uddannelse (2-årig stx). Uddannelsen er målrettet mod unge og

voksne med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion.

Det følger af § 2, stk. 4, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en gymnasial uddannelse vil kunne

tilrettelægges som gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag). Hf-enkeltfag er målrettet mod voksne

med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion.

Det følger af § 2, stk. 5, i lov om de gymnasiale uddannelser, at elever i erhvervsuddannelse vil kunne

gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau og opnå en erhvervsfaglig studentereksamen

i forbindelse med erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med

erhvervsuddannelse (eux).

Det følger af § 21, stk. 5, i lov om de gymnasiale uddannelser, naturvidenskabeligt grundforløb og

produktudvikling i uddannelsen til teknisk studentereksamen, almen sprogforståelse og økonomisk

grundforløb i uddannelsen til merkantil studentereksamen samt almen sprogforståelse og

naturvidenskabeligt grundforløb i uddannelsen til almen studentereksamen evalueres ved afsluttende,

interne prøver, som tæller med i elevens samlede eksamensresultat. Ved intern prøve forstås almindeligvis

prøver uden ekstern censur

Det følger af § 28, stk. 4, i lov om de gymnasiale uddannelser, at elever i de 3-årige uddannelser til

teknisk, merkantil og almen studentereksamen skal til i alt mindst fem interne skriftlige eller mundtlige

prøver ud over de prøver, der er nævnt i lovens § 21, stk. 5. Prøverne fastsættes af institutionens leder,

med henblik på at eleverne får træning i forskellige prøveformer, der indgår i uddannelsen. De interne

prøver skal omfatte skriftlig eller mundtlig årsprøve i studieretningsfag, i dansk på A-niveau og i

matematik på A- eller B-niveau.

Det følger af § 30, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at der løbende i uddannelsen til almen

studentereksamen (stx) skal indgå flerfaglige forløb, som forbereder eleverne til arbejdet med et

studieretningsprojekt på tredje år. Som en del af disse forløb skal der indgå arbejde med basal

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

videnskabsteori og faglig metode. Der stilles i læreplanerne krav om, at eleverne skal behandle komplekse

problemstillinger i såvel de enkelte fag som i samspillet mellem fagene og lære at foretage faglige

metodeovervejelser. Der skal i det samlede gymnasieforløb afsættes fordybelsestid til selvstændigt

skriftligt arbejde i forbindelse med samspil mellem fag. Fagligt samspil og træning af elevernes skriftlige

kompetencer prioriteres i arbejdet, der leder frem imod et studieretningsprojekt.

Det følger af § 30, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser, at der i uddannelserne til teknisk (htx)

og merkantil (hhx) studentereksamen indgår et studieområde, der skal styrke elevernes metodebevidsthed

og give dem indsigt i fagenes identitet og forskellighed. Studieområdets flerfaglige forløb skal desuden

medvirke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af skriftlige kompetencer og generelle

studiekompetencer hos eleverne. Forløbet afsluttes med et studieområdeprojekt på tredje år.

Det følger endvidere af § 30, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, at der i uddannelsen til

merkantil studentereksamen indgår en erhvervscase.

Efter § 38, stk. 2, 2. pkt., skal der i fjerde semester i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen udarbejdes

en større skriftlig opgave.

Det følger af § 45, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, at studentereksamen er en samlet

eksamen, som omfatter mindst ti prøver efter udtræk, men som dog altid omfatter en mundtlig prøve

med udgangspunkt i et studieretningsprojekt, jf. § 30, stk. 1, eller et studieområdeprojekt, jf. § 30, stk. 2,

en skriftlig prøve i dansk på A-niveau og i uddannelsen til teknisk studentereksamen en prøve i teknikfag

på A-niveau.

Det følger af § 46 i lov om de gymnasiale uddannelser, at en hf-eksamen efter den 2-årige

ungdomsuddannelse omfatter prøve i de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik samt i et af de i

§ 37, stk. 1, nr. 6, nævnte fag, det vil sige idræt eller et kunstnerisk fag (billedkunst, dans, design, arkitektur,

dramatik, mediefag eller musik). Der indgår endvidere en mundtlig prøve i et af de fag, der indgår i kultur-

og samfundsfaggruppen, og i et af de fag, der indgår i den naturvidenskabelige faggruppe, begge efter

udtræk, og en individuel, intern mundtlig prøve i hver af de to faggrupper, som både har et enkeltfagligt

og et flerfagligt indhold. Der indgår desuden prøve i hvert af fagene i en fagpakke (hf-eksamen uden

overbygning), der består af fag/løft med et naturligt fagligt samspil og er målrettet mod et bredt

videregående uddannelsesområde på især erhvervsakademier eller professionshøjskoler, eller i de

udvidede fagpakker, der er målrettet mod et bredt uddannelsesområde på universiteterne (hf-eksamen

med overbygning). Der indgår derudover prøve i valgfag. Der indgår tillige en bedømmelse af den større

skriftlige opgave, jf. § 38, stk. 2. Bestemmelsen i § 46 gælder tilsvarende for hf-eksamen, der

sammenstykkes af hf-enkeltfag.

Det fremgår af § 48 i lov om de gymnasiale uddannelser bestemmelser om tilrettelæggelse og afvikling

af prøver.

Der er i §§ 49-52 i lov om de gymnasiale uddannelser fastsat bestemmelser om udstedelse af digitalt

eksamens-, prøve- og deltagerbevis. Det fremgår således af § 49, stk. 2, at eksamensbeviset for

studentereksamen ud over prøvekarakterer også indeholder afsluttende standpunktskarakterer

(årskarakterer). Karaktererne på eksamensbeviset indgår både i studentereksamen og hf-eksamen med

forskellig vægt i eksamensresultatet.

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Det følger af § 53 i lov om de gymnasiale uddannelser muligheden for andre end elever på de

gymnasiale uddannelser at kunne indstille sig til prøve som selvstuderende. Børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Det følger af § 54 i lov om de gymnasiale uddannelser muligheden for i visse tilfælde at få genberegnet

det adgangsgivende eksamensresultat.

De nærmere regler om tilrettelæggelse, planlægning, adgang og afholdelse af prøver ved de gymnasiale

uddannelser er fastsat i bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver og eksamen i de almene og

studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (den almene eksamensbekendtgørelse),

bekendtgørelse nr. 1276 af 27. november 2017 om visse regler om prøver og eksamen i de gymnasiale

uddannelser og bekendtgørelse nr. 224 af 19. marts 2018 om adgangen til at medbringe og anvende

udstyr, herunder digitale hjælpemidler, under prøver i de gymnasiale uddannelser.

Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver og eksamen i de almene

og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser, at formålet med prøver og eksamen er at

dokumentere, i hvilken eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelsen.

Det følger af § 2, stk. 1, at prøverne tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af

målopfyldelsen i forhold til væsentlige mål og krav, der stilles til uddannelsen. Det følger af § 11, stk. 1,

at prøveformerne skal samlet set tilgodese uddannelsens formål og skal endvidere sikre, at der kan

foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Prøverne tilrettelægges som udgangspunkt som

individuelle prøver. Det kan ved fastlæggelsen af prøveformen fastsættes, at eksaminandens besvarelse

kan være skriftlig, mundtlig, praktisk eller en kombination heraf, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.

Det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 1276 af 27. november 2017 om visse regler om prøver og eksamen

i de gymnasiale uddannelser, at institutionen tilrettelægger gennemførelsen af prøverne, så de kan

gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet,

anvender ikke-tilladte hjælpemidler eller i øvrigt overtræder eksamensreglerne. Institutionen kan fastsætte

nærmere regler for afholdelse af prøverne (lokale eksamensregler), som bl.a. kan indeholde regler om

tilsyn, afvikling, fremmøde, adgang til internettet, brug af cloud-tjenester, overvågning og logning af

netværksaktivitet, monitorering af eksaminandernes computere/tablets mv. og brug af elektroniske

enheder i øvrigt. Institutionen skal informere eksaminanderne om eksamensreglerne på en måde, som i

forhold til de lokale forhold bedst bidrager til, at eksaminanderne er opmærksomme på vigtigheden af, at

de overholder reglerne.

Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 224 af 19. marts 2018 om adgangen til at medbringe og anvende

udstyr, herunder digitale hjælpemidler, under prøver i de gymnasiale uddannelser, at det under en prøve

i de gymnasiale uddannelser er tilladt for eksaminanden at anvende hjælpemidler, herunder digitale,

medmindre der for den enkelte prøve er fastsat begrænsninger. Det er dog ikke tilladt for eksaminanden

til prøven at medbringe udstyr, herunder mobiltelefoner og lignende, med hvilket eksaminanden kan

kommunikere, eller som kan etablere adgang til internettet. Ved en skriftlig prøve, hvor eksaminanden

skal udarbejde og aflevere besvarelsen digitalt, er den enhed eller de enheder, hvormed eksaminanden

udarbejder og afleverer besvarelsen, dog undtaget. Ved en mundtlig prøve er den computer eller tablet,

som eksaminanden anvender for at kunne anvende hjælpemidler, som eksaminanden skal have digital

adgang til, også undtaget. Dette gælder ikke for en prøve, hvor eksaminanden under prøven ikke skal

være til stede på institutionen eller et andet sted, som institutionen fastsætter for prøveafholdelsen.

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Det er i prøve- og eksamensreglerne forudsat, at eleven ved aflæggelse af prøver ved de gymnasiale

uddannelser ikke må skaffe sig selv eller give en anden elev uretmæssig hjælp eller forsøge på dette. Der

må ved prøverne alene benyttes tilladte hjælpemidler. Besvarelser i forbindelse med prøveaflæggelsen skal

være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse. Ved benyttelse af eget tidligere bedømt arbejde

skal eksaminanden henvise hertil.

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at uddannelserne tilrettelægges i almindelighed

som vekseluddannelser, hvor der skiftes mellem skoleundervisning, jf. lovens §§ 22-30, og

praktikuddannelse, jf. lovens §§ 31 og 32. En erhvervsuddannelse er således en praktisk betonet

uddannelse, hvor det meste af undervisningen foregår i en praktikvirksomhed som for eksempel en større

industrivirksomhed, et værksted, et køkken eller en butik. Den teoretiske del foregår på en erhvervsrettet

institution, eksempelvis en handelsskole, en teknisk skole eller en landbrugsskole. Det følger af § 12, stk.

1, i lov om erhvervsuddannelser at en erhvervsuddannelse er opdelt i et grundforløb, som normalt foregår

på skolen, og et hovedforløb, som veksler mellem praktik i en virksomhed og undervisning på en skole.

Erhvervsuddannelserne har tre spor, et spor for unge (eud), et spor for voksne (euv), jf. lovens kapitel 7

d, og et spor for både unge og voksne som er kombination med gymnasial eksamen (eux), jf. lovens

kapitel 4 a.

Det følger af § 33 i lov om erhvervsuddannelser, at eleverne modtager bevis for den gennemførte

uddannelse, herunder bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført praktikuddannelse.

Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for deltagelsen i

undervisningen. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen tilrettelægges for den

enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af børne- og

undervisningsministeren, for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet efter de faglige udvalgs

bestemmelse. Bedømmelsesplanen skal indeholde regler om de krav til eleverne, der skal stilles af skolen

ved begyndelsen af skoleundervisningen i det pågældende hovedforløb. Det faglige udvalgs retningslinjer

for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i bedømmelsesplanen. Det faglige udvalg kan bestemme,

at praktikuddannelsen afsluttes med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinjer fastsat af udvalget.

De nærmere regler om undervisning og evaluering, herunder afholdelse af prøver inden for forberedende

voksenundervisning er fastsat i bekendtgørelse nr. 1796 af 27. december 2018 om undervisning m.v.

inden for forberedende voksenundervisning.

Det følger af § 9 i bekendtgørelse om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning, at

undervisningen i FVU-start fører frem til en afsluttende standpunktsbedømmelse med bedømmelsen

”bestået” eller ”ikke bestået”. Det fremgår, at det ikke er muligt at indstille sig som selvstuderende til

bedømmelsen i FVU-start. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at undervisningen på hvert trin i FVU-

læsning og FVU-matematik fører frem til en centralt

stillet prøve med bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke

bestået”. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøven som selvstuderende,

jf. almen eksamensbekendtgørelse. Selvstuderende tilbydes 45 minutters individuel eller kollektiv faglig

vejledning og vejledning om prøveaflæggelsen. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at der ved afslutning

af undervisning på trin 1-2 i FVU-digital og trin 1-3 i FVU-engelsk tilbydes deltagelse i afsluttende

standpunktsbedømmelse med bedømmelsen

”bestået” eller ”ikke bestået”. Af stk. 4 fremgår det, at

deltagerne har ret til, men ikke pligt til at deltage i standpunktsbedømmelser og prøver.

De nærmere regler om tilrettelæggelse, planlægning, adgang og afholdelse af prøver ved

erhvervsuddannelser er fastsat i bekendtgørelse nr. 41 af 16. januar 2014 om prøver og eksamen i

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, bekendtgørelse nr. 570 af 7. maj 2019 om

erhvervsuddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 689 af 3. juli 2019, de enkelte

uddannelsesbekendtgørelser, bekendtgørelse nr. 567 af 3. maj 2019 om grundfag, erhvervsfag og

erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne, den enkelte skoles lokale undervisningsplan

for uddannelsen og uddannelsesordninger for de enkelte uddannelser.

Det følger af § 44 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at en uddannelse afsluttes med en prøve

(afsluttende prøve), hvis dette følger af reglerne om den enkelte uddannelse. Den afsluttende prøve kan

indgå i skoledelen under den sidste skoleperiode i uddannelsen. Den afsluttende prøve kan også finde

sted efter skoleperioden som en svendeprøve, afholdt af det faglige udvalg. Den afsluttende prøve finder

sted inden aftaleperiodens ophør. Hvis ikke andet er fastsat i reglerne om den pågældende uddannelse,

finder en afsluttende prøve tidligst sted tre måneder, dog i ganske særlige tilfælde indtil seks måneder, før

aftaleperiodens ophør.

Det følger af § 45 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at prøveformerne skal samlet tilgodese

uddannelsens formål og skal sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne.

Afsluttende prøver, herunder svendeprøver, der gennemføres i skoleundervisningen, sker efter reglerne

om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.

Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 41 af 16. januar 2014 om prøver og eksamen i

grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, at formålet med prøver og eksamen er at dokumentere, i

hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens elementer.

Det følger af § 2, stk. 1, at prøverne tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse

i forhold til væsentlige mål og krav, der stilles til uddannelsen. Det følger af § 9, at prøveformerne skal

samlet tilgodese uddannelsens formål, og prøveformerne skal endvidere sikre, at der kan foretages en

individuel bedømmelse af eksaminanderne. Prøverne tilrettelægges som udgangspunkt som individuelle

prøver. Det kan ved fastlæggelse af prøveforment fastsættes, at eksaminandens besvarelse kan være

skriftlig, mundtlig eller en kombination heraf, jf. § 10, stk. 2, nr. 3.

Det følger af § 46 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, at bestemmelser om svendeprøver, der

afholdes af det faglige udvalg, fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse. Det følger af § 11 i

bekendtgørelse nr. 41 af 16. januar 2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede

uddannelser, at prøver ved eksamen i erhvervsuddannelserne kan helt eller delvis udgøre eller indgå i en

svendeprøve. De nærmere regler om tilrettelæggelse, planlægning, adgang og afholdelse af svendeprøver

er fastlagt i de enkelte uddannelsesbekendtgørelser.

Det følger af § 13 i bekendtgørelse nr. 41 af 16. januar 2014 om prøver og eksamen i grundlæggende

erhvervsrettede uddannelser, at institutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er

egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet. Endvidere skal institutionen sikre, at

eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne.

Det følger af bekendtgørelsens § 14, at der under prøverne er tilladt at anvende hjælpemidler, herunder

elektroniske, medmindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse eller den lokale

undervisningsplan for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen.

Det er i prøve- og eksamensreglerne forudsat, at eleven ved aflæggelse af prøver ved

erhvervsuddannelserne ikke må skaffe sig selv eller give en anden elev uretmæssig hjælp eller forsøge på

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

dette. Der må ved prøverne alene benyttes tilladte hjælpemidler. Besvarelser i forbindelse med

prøveaflæggelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, herunder ved benyttelse af

tidligere bedømt arbejde skal eksaminanden henvise hertil.

Det følger af § 1 i lov om forberedende grunduddannelse, at formålet med uddannelsen er at give en

elev viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til primært at gennemføre en

ungdomsuddannelse eller alternativt opnå ufaglært beskæftigelse.

Der er i §§ 35 og 36 i lov om forberedende grunduddannelse fastlagt rammerne vedrørende evaluering,

prøver og beviser for uddannelsen. Det fremgår heraf, et krav om løbende evaluering og feedback som

en del af undervisningen på forberedende grunduddannelse. Progressionsmålingen bygger på tre

elementer, som er en indledende evaluering af elevens niveau i dansk og matematik foretages som

udgangspunkt ved påbegyndelsen af basisniveauet, en slutevaluering, herunder med relevante prøver, når

den unge har gennemført sit forløb, og undervejs i forløbet foretages der lokalt løbende evalueringer af

den unges progression efter skolens eget valg.

Det følger af § 36, stk. 5, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om prøve og

prøveformer samt bevisers udformning og udstedelse.

Prøve- og eksamensaflæggelse på voksen- og efteruddannelsesniveau

Voksen- og efteruddannelsesområdet omfatter blandt andet arbejdsmarkedsuddannelser,

Træningsskolens

Arbejdsmarkedsuddannelser,

almen

voksenuddannelse,

forberedende

voksenundervisning, ordblindeundervisning og hf-enkeltfag.

Reglerne om prøve- og eksamensaflæggelse på voksen- og efteruddannelsesniveau følger af §§ 11, 13,

15 og 16 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i

almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen

(avu-loven), § 4, stk. 4 og 5, og § 9 i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

for voksne og § 11, stk. 3 og 4, og § 12 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Efter § 4, stk. 4, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

tilbydes ved afslutning af hvert trin i undervisningen i fagene læsning, stavning og skriftlig fremstilling

samt fagene talforståelse, regning og basale matematiske begreber deltagelse i en centralt stillet prøve.

Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig til prøve som selvstuderende. Ved

afslutningen af undervisningen i faget mundtlig fremstilling og formidling for tosprogede (FVU-start) og

ved afslutning af trin 1-2 på FVU-digital og trin 1-3 på FVU-engelsk tilbydes deltagelse i

standspunktsbedømmelse. Ved afslutning af trin 3 i undervisningen i FVU-digital og trin 4 i

undervisningen i FVU-engelsk tilbydes deltagelse i en lokalt stillet prøve.

Det følger af § 4, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om bevis for deltagelse i undervisningen

samt betingelser herfor. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om prøver,

herunder om deltagelse som selvstuderende samt om udstedelse af bevis for deltagelse.

Efter § 9, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne kan

prøver kun afholdes af voksenuddannelsescentre, dog således at uddannelsesinstitutioner under

kriminalforsorgen, som udbyder den pågældende undervisning, tillige kan afholde prøver, jf. herved

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

lovens § 13. Efter § 9, stk. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for

voksne gennemføres prøver lokalt på voksenuddannelsescentret eller ved den driftsoverenskomstpart,

hvor undervisningen har været afholdt. Det fremgår endvidere, at prøver kan gennemføres lokalt på

virksomheder m.v., hvor undervisningen har været gennemført.

Det følger af § 11 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold

til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen

studentereksamen (avu-loven), at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, på hvilket

niveau et fag afsluttes med prøve.

Efter § 13 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i

almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen

(avu-loven) skal institutionen foretage en løbende evaluering af den enkelte kursist. Det fremgår

endvidere, at undervisningen løbende skal evalueres for at sikre, at planlægningen og gennemførelsen af

undervisningen lever op til de mål, der er for uddannelsen og for de enkelte fag. Det fremgår endelig, at

undervisningsministeren fastsætter regler om intern evaluering.

Efter § 15 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i

almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen

(avu-loven) fastsætter undervisningsministeren regler om prøver og eksamen og om selvstuderendes

adgang til at aflægge prøve. Efter samme bestemmelses stk. 2 kan undervisningsministeren fastsætte regler

om deltagerbevis for undervisning på niveauer, der ikke afsluttes med prøve.

Efter § 16 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i

almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen

(avu-loven) kan en kursist erhverve en almen forberedelseseksamen, når kursisten har bestået prøverne i

følgende fag; 1) dansk på niveau D eller dansk som andetsprog på niveau D, 2) engelsk på niveau D, 3)

matematik på niveau D eller 4) to af de fag, der fremgår af lovens § 5, stk. 1, nr. 5-7, og § 6, stk. 1.

Det følger af § 11, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at der afholdes prøve i

arbejdsmarkedsuddannelser, i disses delmål og i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse,

medmindre uddannelsen er fritaget for udvikling af prøve efter denne lov. For så vidt angår uddannelser

med myndighedskrav, der er fritaget for udvikling af prøve, sker eventuel prøveudvikling,

prøveafholdelse, bedømmelse heraf m.v. efter de regelsæt, der gælder om myndighedskravene. Det følger

af samme bestemmelses stk. 4, at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningens afholdelse og om afholdelse af og bedømmelse m.v.

af resultatet af prøver udviklet efter § 6, stk. 1, 2. pkt., herunder om omprøver, om tidsfrister for tilbud

om omprøve, om klage over prøver og om aflæggelse af prøve som selvstuderende.

De nærmere regler om tilrettelæggelse, planlægning, adgang og afholdelse af prøver ved voksen- og

efteruddannelser er fastsat i bekendtgørelse nr. 1796 af 27. december 2018 om undervisning m.v. inden

for forberedende voksenundervisning, bekendtgørelse nr. 487 af 16. maj 2017 om almen

voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Det fremgår af § 9, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1796 af 27. december 2018 om undervisning m.v. inden

for forberedende voksenundervisning bl.a., at deltagerne har ret til, men ikke pligt til, at deltage i

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

standpunktsbedømmelser og prøver. Der gives en bedømmelse, der er enten "bestået" eller "ikke

bestået". Som bilag til bekendtgørelsen fremgår det, at der i læreplanerne for hvert undervisningstrin er

fastsat prøvebeskrivelser omfattende indhold og vurderingskriterier, prøveoplæg, prøvetid og tilladte

hjælpemidler. Det fremgår endelig, at hver opgavebesvarelse ved de centralt stillede prøver bedømmes af

én censor, mens de lokalt stillede prøver bedømmes af lærer og censor. Af den nævnte § 11 fremgår, at

uddannelsesinstitutionen efter anmodning udsteder bevis for deltagelse (kursistbevis) på det enkelte

undervisningstrin, ligesom der er fastsat nærmere formkrav. Det fremgår endvidere, at udstedelse af

kursistbevis er betinget af, at kursisten har deltaget i normalt mindst 85 pct. af undervisningen på det

pågældende trin.

Det fremgår af § 25 i bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-bekendtgørelsen), at

undervisningen på niveau G og niveau D afsluttes med prøve efter reglerne i læreplanerne.

Bemyndigelsen om intern evaluering i § 13 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen

til almen studentereksamen (avu-loven) er udmøntet i bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-

bekendtgørelsen), som i kapitel 5 indeholder regler herom. Det fremgår heraf, at det løbende skal sikres,

at den enkelte kursist får et klart billede af egne styrker og svagheder med hensyn til fremskridt og

progression inden for faglige og læringsmæssige kompetencer. Dette skal give grundlag for at justere

undervisningen, og resultatet af evalueringen danner grundlag for rådgivning af den enkelte kursist med

hensyn til faglig udvikling og arbejdsmetoder. Det fremgår endvidere, at også undervisningen løbende

skal evalueres for at sikre, at planlægningen og gennemførelsen lever op til fagets mål og uddannelsens

formål. Resultatet heraf drøftes med kursisterne og anvendes til at justere undervisningens progression

og tilrettelæggelse i forhold til kursisternes faglige formåen. Det fremgår endelig, at kursisten som

afslutning på basisniveau og på niveau F og E skal udarbejde et produkt, som er egnet som faglig

dokumentation, og som fremlægges af kursisten og evalueres af kursistens lærer.

Bemyndigelserne om prøver og eksamen samt om deltagerbevis for undervisning på niveauer, der ikke

afsluttes med prøve i § 15 i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i

forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen

studentereksamen (avu-loven) er udmøntet i bekendtgørelse om almen voksenuddannelse (avu-

bekendtgørelsen).

Regler om beviser og attestation findes i avu-bekendtgørelsens kapitel 6 (§§ 20-24). Det fremgår § 20,

at der efter anmodning udstedes prøvebevis til en kursist eller en selvstuderende, der har aflagt prøve i

faget. Af § 21 fremgår det, at der efter anmodning udstedes deltagerbevis til en kursist, der har fuldført

undervisning på basisniveau, på niveau F eller niveau E, når betingelserne i fagets læreplan er opfyldt,

herunder at den faglige dokumentation er egnet til vurdering. Det er en betingelse for udstedelse af

deltagerbevis, at institutionen vurderer, at kursisten har opnået kompetencer svarende til bestået. Det

fremgår af § 22, stk. 1 og 2, at der efter anmodning udstedes attestation til en kursist, der har fuldført

undervisning i et fagelement, ligesom der kan udstedes attestation for gennemført undervisning i et fag

eller et forløb, som en kursist har deltaget i, uden at fuldføre. Det fremgår af § 23, at det er en betingelse

for at få udstedt deltagerbevis og attestation efter §§ 21 og 22, at kursisten har opfyldt kravet til aktiv

deltagelse i undervisningen, som følger af bekendtgørelsens § 30. Det fremgår af § 24, at der efter

anmodning udstedes eksamensbevis til en kursist, der har bestået hver af de prøver, der indgår i fagene i

en almen forberedelseseksamen, jf. avu-bekendtgørelsens § 26, som omtales umiddelbart neden for. Avu-

bekendtgørelsens § 25, stk. 2, fastslår, at de nærmere regler om adgang til aflæggelse af prøve og krav til

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

prøve- og eksamensbeviser fremgår af bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og

studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser.

Endelig fremgår det af avu-bekendtgørelsens § 26, stk. 2, som supplerer § 16 i lov om almen

voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i

uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), at en almen

forberedelseseksamen, hvor de to valgte er sammensat af faget naturvidenskab samt ét af fagene historie,

samfundsfag, tysk eller fransk, giver krav på optagelse til 2-årigt hf.

Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 1795 af 27. december 2018 om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

at arbejdsmarkedsuddannelser skal udvikles under hensyn til målgruppe, kvalitet og pædagogik, herunder

under hensyn til læse- og regnesvage deltagere. Det fremgår af § 7, stk. 2, at der for hver

arbejdsmarkedsuddannelse, hvert delmål og hvert enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse

fastsættes i forhold til de pågældende mål en normeret varighed, hvori i givet fald indgår en udviklet

prøve, der betragtes som en del af uddannelsen.

Det fremgår endvidere af samme bestemmelses stk. 6 og 7, at prøver i arbejdsmarkedsuddannelser, i

delmål af disse og i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der udvikles af

efteruddannelsesudvalgene skal mindst være beskrevet ved en fastsættelse af et prøvegrundlag, der

indeholder en beskrivelse af det faglige indhold, udgjort af eller med afsæt i uddannelsens mål, hvori der

sker afprøvning, prøverammer, der som et minimum indeholder fastlæggelse af varigheden, af prøvens

placering eller placeringer i undervisningsforløbet og af, om der er hjælpemidler, der ikke må anvendes,

prøveform, herunder i hvilket omfang der er tale om en praktisk eller en mundtlig eller skriftlig teoretisk

afprøvning, forlægget med de spørgsmål, opgaver eller lignende, hvis besvarelse danner grundlag for

bedømmelsen, bedømmelsesgrundlaget, herunder hvad deltageren bedømmes på, og den indbyrdes

vægtning, såfremt der indgår bedømmelse af flere præstationer eller af forskellige aspekter af en

præstation, og bedømmelseskriterier, der beskriver, hvordan deltagerens præstation bedømmes, herunder

for hvert aspekt bedømmelsen deraf, og de krav, hvis opfyldelse stilles som betingelse for udstedelse af

bevis. Beskrivelsen skal yderligere omfatte fastsættelse af fremgangsmåden ved spørgsmålenes fordeling,

hvis der skal stilles forskellige spørgsmål til forskellige deltagere, varigheden af forberedelsestiden, hvis

der gives forberedelsestid forud for besvarelsen af en stillet opgave, en nærmere beskrivelse af en eventuel

mulighed for, at prøven kan gennemføres helt eller delvis som fjernundervisning, og en nærmere

beskrivelse af en eventuel adgang til at aflægges prøven helt eller delvis i et samarbejde mellem to eller

flere deltagere.

Det fremgår desuden af samme bestemmelses stk. 9, at fastlæggelsen af prøvegrundlaget,

prøverammerne, prøveformen, forlægget, bedømmelsesgrundlaget, bedømmelseskriterierne og eventuel

fastlæggelse af forhold skal sikre, at prøven afspejler uddannelsens indhold. Fastlæggelsen skal endvidere

sikre, at prøven kan afholdes på en måde, som er tilpasset undervisningens tilrettelæggelse og målgruppen,

som tilgodeser hensynet til, at deltageren hverken kommunikerer med andre ud over det tilsigtede eller

benytter ikke tilladte hjælpemidler, og som fører til individuel bedømmelse ud fra objektive kriterier af,

om den enkelte deltager har nået målet med uddannelsen. Er prøvens forlæg en tekst, der udleveres til

deltageren, skal den foreligge på dansk, men efteruddannelsesudvalget eller uddannelsesinstitutionen kan

udarbejde eller godkende alternative udgaver på andre sprog. Bekendtgørelsens § 18, stk. 10-12,

indeholder regler om klagemuligheder for deltageren på kurset.

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

De grundlæggende, principielle krav til prøveafholdelsen fremgår af § 18, stk. 6, 3.-7. pkt., i

bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser. Det fremgår heraf, at prøven afholdes på en måde, som

er tilpasset undervisningens tilrettelæggelse og målgruppen. Afholdelsesmåden skal yderligere tilgodese

hensynet til, at deltageren hverken kommunikerer med andre ud over det tilsigtede eller benytter ikke

tilladte hjælpemidler, og føre til individuel bedømmelse ud fra objektive kriterier af, om den enkelte

deltager har nået målet med uddannelsen. Prøven afholdes i naturlig tilknytning til uddannelsen, uden

censur, i overensstemmelse med det af det pågældende efteruddannelsesudvalgs og eventuelt

uddannelsesinstitutionen fastsatte. Prøven kan, hvis der er fastsat regler herom, afholdes med forskellige

spørgsmål til forskellige deltagere, afholdes med forberedelsestid, afholdes som fjernundervisning og

aflægges i et samarbejde mellem to eller flere deltagere. En deltager må ikke have adgang til et

prøveeksemplar med besvarelse. I øvrigt må alle hjælpemidler benyttes, medmindre de er udelukket i

beskrivelsen af prøven.

Prøve- og eksamensaflæggelse på de videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet

De videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område udbydes af

universiteter, professionshøjskoler for videregående uddannelser, erhvervsakademier for videregående

uddannelser, Medie- og Journalisthøjskolen, videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og

maritime uddannelsesinstitutioner.

Uddannelserne omfatter blandt andet universiteternes og de videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioners udbud af bachelor- og kandidatuddannelser samt erhvervsakademiernes,

professionshøjskolernes og de maritime uddannelsesinstitutioners udbud af erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelser. De videregående uddannelsesinstitutioner udbyder endvidere efter- og

videreuddannelser på blandt andet master-, diplom-, og akademiniveau.

Med hjemmel i de gældende institutions- og uddannelseslove er der på bekendtgørelsesniveau fastsat

nærmere regler om blandt andet prøve og eksamen og om kravene til studieordningerne for de enkelte

uddannelser.

I reglerne er det endvidere beskrevet, hvilke sanktionsmuligheder uddannelsesinstitutionerne har over

for de studerende i tilfælde af eksamenssnyd herunder situationer, hvor en studerende har skaffet sig eller

ydet uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave.

Der er på Uddannelses- og Forskningsministeriets område ingen regulering af salg af

opgavebesvarelser eller anden tilsvarende ydelse. ]

Universiteterne

Det følger af § 8, stk. 1, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, at

uddannelses- og forskningsministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder prøver,

eksaminer og censur.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser

(eksamensbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016.

Det følger af eksamensbekendtgørelsens § 2, at formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad

den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsens fag eller fagelementer i

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

studieordningen. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis, jf.

bekendtgørelsens § 31, stk. 1.

Universitetet fastsætter i studieordningen for uddannelsen præcise målbeskrivelser og kriterier for

vurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag eller fagelementer, som afsluttes med en prøve, jf.

bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på

Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen).

Det følger endvidere af § 3 i eksamensbekendtgørelsen, at uddannelsen skal indeholde en variation af

prøveformer, der skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det

enkelte fags eller fagelements formål og kan f.eks. være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og

projektorienteret forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer. Universitetet fastsætter valg

af fagets eller fagelementets prøveform i den relevante studieordning.

De videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Det følger af § 10 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse

nr. 787 af 8. august 2019, at uddannelses- og forskningsministeren blandt andet fastsætter regler om

eksaminer, prøver og bedømmelser.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske

uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, jf.

bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013.

Det følger af bekendtgørelsens § 10, at uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der

skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det enkelte fags eller

fagelements formål og kan f.eks. være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og projektorienteret forløb samt

kombinationer af de forskellige prøveformer.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at uddannelsesinstitutionen inden for

bekendtgørelsens rammer og i overensstemmelse med bekendtgørelsen for uddannelserne blandt andet

fastsætter nærmere regler i studieordningen om, hvilke prøver, herunder delprøver, der indgår i

uddannelsen, prøveformer, prøvernes tilrettelæggelse og anvendelse af hjælpemidler.

De erhvervsrettede videregående uddannelser

Det følger af § 22, nr. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 790 af 9. august 2019, at uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om

uddannelserne, herunder om orlov, prøver og eksamen.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

(eksamensbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1500 af 2. december 2016.

Det følger af bekendtgørelsens § 11, at uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der

skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det enkelte

fags/fagelements formål og kan f. eks. være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og projektorienteret forløb

samt kombinationer af de forskellige prøveformer.

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Det følger endvidere af eksamensbekendtgørelsens § 4, stk. 2, at den enkelte institution inden for

bekendtgørelsens rammer og i overensstemmelse med bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse

fastsætte nærmere regler i studieordningen. Herunder om bl.a. hvilke prøver, herunder delprøver, der

indgår i uddannelsen, prøveformer, formkrav til besvarelse og brug af egne og andres arbejder.

De maritime uddannelser

Det følger af § 12, nr. 4, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses- og forskningsministeren under

iagttagelse af bindende internationale bestemmelser kan fastsætte regler om, eksamens- og

prøveordninger, herunder tilmelding til og afmelding fra prøver.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser, jf. bekendtgørelse

nr. 1565 af 13. december 2016. Det følger af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, at uddannelsen skal indeholde

en variation af prøveformer, der skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformen

skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan f. eks. være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve

og projektorienteret forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer.

Det følger endvidere af § 11, stk. 2, at medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte

uddannelse, fastsættes det i studieordningen, hvilken prøveform der skal anvendes ved den enkelte prøve.

Eventuelle formkrav til besvarelsen skal fremgå af studieordningen.

Salg af skriftlige opgavebesvarelser eller anden tilsvarende ydelse

Der er hverken på Børne- og Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets

områder regulering af markedsføring, formidling eller salg af opgavebesvarelser eller anden tilsvarende

bistand, herunder et strafsanktioneret forbud. Elever, der pågribes i eksamenssnyd, sanktioneres efter

prøve- og eksamensreglerne på de respektive ministerområder.

Lov om tjenester i informationssamfundet herunder visse aspekter af elektronisk handel (E-

handelsloven) gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000

om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked

(E-handelsdirektivet), som er et minimumsdirektiv.

E-handelsloven finder anvendelse på tjenester i informationssamfundet, hvorved forstås tjenester med

et kommercielt sigte, som leveres online (ad elektronisk vej over en vis distance) på individuel anmodning

fra en tjenestemodtager. E-handelsloven regulerer ikke bestemte produkter, men udstikker nogle

generelle forpligtelser ved e-handel.

Det følger af e-handelslovens § 3 et princip om hjemlandskontrol, der indebærer, at udbydere af

informationssamfundstjenester, som er etableret i Danmark, og som retter deres virksomhed mod

forbrugere i et andet medlemsland, som udgangspunkt kan nøjes med at overholde gældende dansk

offentligretlig lovgivning. Det indebærer også, og at det kun er de danske myndigheder, som fører tilsyn

med virksomheden.

Det følger af e-handelslovens § 4 et princip om gensidig anerkendelse, der indebærer, at en

tjenesteyder, der er etableret i et andet land inden for EU/EØS, og som leverer en

informationssamfundstjenester, er undtaget fra overholdelse af danske regler, selv om tjenesten retter sig

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

mod Danmark. Tjenesteyderen skal således som udgangspunkt alene overholde lovgivningen i det land,

hvor tjenesteyderen er etableret.

E-handelsloven vurderes ikke at være til hinder for indførelse af det beskrevne forbud. Et sådant

forbud vil dog som udgangspunkt alene have virkning over for virksomheder etableret i Danmark, eller

virksomheder etableret uden for EU/EØS, som retter deres markedsføring mod det danske marked. I

forhold til tjenesteydere, der er etableret i en anden medlemsstat, vil en dansk myndighed kunne træffe

foranstaltninger, hvis aktiviteten udelukkende eller hovedsageligt er rettet mod Danmark, og såfremt

etableringen har fundet sted med henblik på at omgå lovgivningen i Danmark, jf. betragtning 57 i e-

handelsdirektivet.

E-handelslovens § 6 indeholder herudover en indgrebsprocedure, hvorefter myndighederne kan træffe

foranstaltninger, som begrænser adgangen til at levere en informationssamfundstjeneste, over for en

tjenesteyder, der er etableret i et andet EU/EØS-land. Dette forudsætter, at en række nærmere angivne

betingelser er opfyldt. Foranstaltningen skal være nødvendig ud fra hensynet til den offentlige orden, især

forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af lovovertrædelser, herunder beskyttelsen af

mindreårige og bekæmpelsen af enhver tilskyndelse til had på grund af race, køn, religion eller nationalitet,

og krænkelser af enkeltpersoners værdighed, beskyttelse af folkesundheden, den offentlige sikkerhed,

eller forbrugere, herunder investorer.

I forhold til tjenester, som ikke formidles online, gælder lov om tjenesteydelser i det indre marked.

3.1.2. Ministeriets overvejelser

Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet finder, at det af hensyn

til at kunne sikre effektiv håndhævelse af prøve- og eksamensreglerne på uddannelsesinstitutionerne på

ministerområderne er et behov for at indføre et forbud mod udbud, herunder markedsføring, formidling

eller salg, af opgavebesvarelser eller anden tilsvarende ydelse.

Det er hensigten, at forbuddet mod salg eller andre tilsvarende ydelser bør rettes mod prøveformer,

der gør det muligt for eksaminanden at skaffe sig uretmæssig hjælp i forbindelse med prøve- og

eksamensaflæggelse på de oven for beskrevne uddannelsesområder. Efter de gældende prøve- og

eksamensregler kan prøveformerne være skriftlige, mundtlige, praktiske eller kombinationer heraf, hvor

det navnlig vil være den skriftlige prøveform, der indebærer den største risiko for anskaffelse af

uretmæssig hjælp.

Med lovforslaget afgrænses begrebet

”uretmæssig hjælp” på samme måde,

som det følger af en række

af de gældende prøve- og eksamensregler på Børne- og Undervisningsministeriets område. Det vil sige,

at begrebet omfatter situationer, hvor der ydes eksaminanden bistand til at skaffe sig eller give andre

eksaminander uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave, herunder kommunikation under prøven,

udgive andres arbejde som sit eget eller anvende ikke-tilladte hjælpemidler.

Der vil i forhold til ovenstående afgrænsning være tilgrænsende situationer, hvor den faglige bistand,

herunder faglig sparring, vejledning, privat undervisning, lektiehjælp, der bliver ydet, normalt ikke vil

betragtes som uretmæssig hjælp. Det kan være hjælp, som den enkelte elev eller studerende modtager for

at dygtiggøre sig og for at blive bedre rustet til at gå til eksamen.

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Det følger af markedsføringslovens § 3, at erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under

hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser (god markedsføringsskik).

Markedsføringslovens generalklausul om god markedsføringsskik angiver markedsføringslovens

overordnede norm og udtrykker konkurrencerettens almindelige princip. Overtrædelse af

markedsføringslovens § 3 er ikke direkte strafbelagt.

Det følger af forarbejderne til markedsføringslovens § 3 om god markedsføringsskik, at bestemmelsen

bl.a. finder anvendelse på forhold, der vedrører smag og anstændighed. Hensynet til smag og

anstændighed skal forstås i en bred samfundsmæssig kontekst og beskytter bl.a. forbrugere mod

handelspraksis, som krænker almene samfundshensyn og mod uetisk handelspraksis.

Forbrugerombudsmanden har i en konkret sag den 23. maj 2018 udtalt, at den i sagen omhandlede

virksomhed ved at opstille og markedsføre et system for bestilling af eksamensopgaver og andre

opgavebesvarelser modvirkede og i sidste ende underminerede det af lovgiver fastsatte formål med den

offentligt finansierede uddannelse og med eksaminer. Dette var efter Forbrugerombudsmandens

opfattelse en uetisk virksomhed, der krænkede almene samfundshensyn, og var derfor i strid med god

markedsføringsskik.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets opfattelse, at

forbuddet bør være rettet mod udbud, herunder markedsføring, formidling og salg, af skriftlige

opgavebesvarelser eller anden tilsvarende ydelser, det vil sige, forbuddet vil være gældende allerede ved

udbud af salg. Forbuddet bør være rettet mod den fysiske eller juridiske person, der forestår udbuddet,

som skal have til formål at skaffe eksaminanden uretmæssig hjælp. Udbuddet vil typisk foregå online (det

vil sige ad elektronisk vej over en vis distance). E-handelsloven vurderes ikke at være til hinder for

indførelse af det beskrevne forbud. Et sådant forbud vil dog som udgangspunkt alene have virkning over

for virksomheder etableret i Danmark, eller virksomheder etableret uden for EU/EØS, som retter deres

markedsføring mod det danske marked. I forhold til tjenesteydere, der er etableret i en anden

medlemsstat, vil en dansk myndighed kunne træffe foranstaltninger, hvis aktiviteten udelukkende eller

hovedsageligt er rettet mod Danmark, og såfremt etableringen har fundet sted med henblik på at omgå

lovgivningen i Danmark, jf. betragtning 57 i e-handelsdirektivet.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås indført et generelt forbud mod udbud, herunder markedsføring, formidling

eller salg, af skriftlige opgavebesvarelser eller anden tilsvarende ydelse til eksaminander, der deltager i en

prøve eller eksamen inden for Børne- og Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og

Forskningsministeriets områder. Forbuddet omfatter dermed ikke kun salg, da det findes mest

hensigtsmæssigt at kunne straffe overtrædelsen, allerede når der sker udbud af salg af opgavebesvarelser

m.v.

Det afgørende vil være, at der sker udbud af salg af de pågældende ydelser, der har til formål at bistå

eksaminanden med at skaffe sig uretmæssig hjælp i forbindelse med prøve- eller eksamensaflæggelsen.

Det vil imidlertid ikke være afgørende, om udbuddet er sket til andre end eksaminanden for eksempel

et familiemedlem eller ven, hvis det efter en konkret bevisførelse kan lægges til grund, at formålet

hermed er at skaffe en eksaminand uretmæssig hjælp. Forbuddet omfatter fysiske og juridiske personer.

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Forbuddet omfatter ikke forhold, hvor elever eller studerende køber eller modtager de omtalte

ydelser, idet elever og studerende, der pågribes i eksamenssnyd, sanktioneres efter prøve- og

eksamensreglerne på de respektive ministerområder.

3.2. Sanktion

3.2.1. Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriet

Det følger af § 40, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1090 af 29. august 2018 om folkeskolens prøver, at en

elev, som ved en prøve gribes i utvivlsomt at skaffe sig selv eller give en anden elev uretmæssig hjælp

eller i et utvivlsomt forsøg herpå, eller som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, af skolens

leder straks bortvises fra den pågældende prøve. Det følger af bekendtgørelsens § 40, stk. 2, at det

indberettes til skolens leder, hvis der før, under eller efter en prøve opstår formodning om, at en elev

uretmæssigt har skaffet sig selv eller ydet andre hjælp, har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, har udgivet

en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil.

Bliver formodningen bekræftet, og har handlingen fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen

af prøvebesvarelsen, kan skolens leder bortvise eleven fra prøven, beslutte, at prøvebesvarelsen

bortfalder, eller beslutte, at eventuelle karakterer bortfalder. Eleven vil herefter skulle aflægge en ny prøve

i det pågældende fag.

Det følger af § 20 i bekendtgørelse nr. 343 af 8. april 2016 om prøver og eksamen i de almene og

studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser (den almene eksamensbekendtgørelse), at en

eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til

besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, vil blive bortvist af institutionen fra den

pågældende prøve. Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand

uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt

eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til institutionen. Bliver

formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, skal

institutionen bortvise eksaminanden fra den pågældende prøve. Når en skriftlig opgavebesvarelse er

udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan konstateres, og

opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har

eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet

formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven. Endvidere kan institutionen bortvise en

eksaminand fra en prøve, hvis eksaminanden under prøveforløbet overtræder eksamensreglerne.

Bortvisning fra en prøve medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. Eksaminanden kan herefter

aflægge prøven på ny. En sådan prøve afholdes i den følgende termin, hvor den pågældende prøve i

forvejen afholdes, dog inden 1 år efter bortvisningen, medmindre det ved den aflagte besvarelse kan

godtgøres, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt ansvar for

overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at den eller de

pågældende kan aflægge ny prøve snarest muligt.

Det følger af § 7, stk. 2-6, i bekendtgørelse nr. 1276 af 27. november 2017 om visse regler om prøver

og eksamen i de gymnasiale uddannelser, at institutionen bortviser eksaminanden fra prøven eller tildeler

eksaminanden karakteren -3 (minus tre), hvis eksaminanden i forbindelse med en prøve foretager sig

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

handlinger for at skaffe sig eller give en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave.

Det samme gælder, hvis eksaminanden benytter ikke-tilladte hjælpemidler, udgiver andres arbejde for at

være sit eget eller afleverer eget tidligere bedømte arbejde uden henvisning hertil. Hvis en bedømmer

under eller efter en prøve får en formodning om et af de anførte forhold, skal bedømmeren indberette

det til institutionen. Når en skriftlig opgavebesvarelse er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden

at den enkeltes bidrag kan konstateres, og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en

efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen. Hvis det

imidlertid bliver godtgjort, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke har medvirket til

overtrædelsen af eksamensreglerne, træffer institutionen i stedet afgørelse om, at den eller de pågældende

skal aflægge ny prøve snarest muligt. Bortvisning fra en prøve medfører, at eventuelle karakterer

bortfalder. Eksaminanden kan herefter aflægge prøven på ny. En sådan prøve afholdes i den følgende

termin, hvor den pågældende prøve i forvejen afholdes, dog inden 1 år efter bortvisningen. Endvidere

kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven, hvis eksaminanden under prøveforløbet overtræder

andre lokale eller centralt fastsatte eksamensregler.

Det følger af § 19 i bekendtgørelse nr. 41 af 16. januar 2014 om prøver og eksamen i grundlæggende

erhvervsrettede uddannelser, at institutionen bortviser en eksaminand, der under en prøve skaffer sig

eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte

hjælpemidler. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har

skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt

arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og

handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen eksaminanden

fra prøven. Når skriftlige opgavebesvarelser, der er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den

enkeltes bidrag kan konstateres, og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en

efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og alle

eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven.

Institutionen kan under skærpende omstændigheder træffe afgørelse om, at eksaminanden skal bortvises

fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at

gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den

pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøvegang, medmindre det ved den aflagte

besvarelse kan godtgøres, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt

ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan institutionen træffe afgørelse om, at den eller

de pågældende ikke har brugt en prøvegang.

Ved voksen- og efteruddannelsesområdet er det den enkelte institution, der fastsætter lokale

ordensregler for overtrædelse heraf.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Det følger af universitetsloven § 14, stk. 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, at rektor

fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende. Tilsvarende følger det af § 9 i

eksamensbekendtgørelsen, at universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af

eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen.

Universiteterne har således fået tillagt kompetence til, at det enkelte universitet kan fastsætte egne

disciplinærregler, herunder i tilfælde af eksamenssnyd.

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Det følger af § 10, stk. 6, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, at institutionen kan fastsætte regler om bortvisning og andre

disciplinære foranstaltninger over for studerende.

Tilsvarende følger det af § 4, stk. 2, nr. 13, i bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående

kunstneriske uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, jf.

bekendtgørelse nr. 1526 af 16. december 2013, at uddannelsesinstitutionen inden for bekendtgørelsens

rammer og i overensstemmelse med bekendtgørelsen for uddannelserne fastsætte nærmere regler i

studieordningen om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved

eksamen, jf. § 19.

Det følger af § 19, stk. 1, i bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske

uddannelser, at en studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig

hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen

bortvises fra prøven.

Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig

eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde

uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og

handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen

den studerende fra prøven, jf. § 19, stk. 2.

Uddannelsesinstitutionen kan i de i stk. 1og 2 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder

beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne

tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning, jf. stk. 4.

Den studerende skal efter bekendtgørelsens § 19, stk. 6, ved aflevering af en skriftlig besvarelse

bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp,

jf. stk. 1 og 2.

Det følger af § 4, stk. 2, nr. 15, i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

(eksamensbekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 1500 af 2. december 2016, at institutionen inden for

bekendtgørelsens rammer og i overensstemmelse med bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse

fastsætter nærmere regler i studieordningen om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd

og forstyrrende adfærd ved eksamen, jf. § 20.

Det følger af § 20, stk. 1, i eksamensbekendtgørelsen, at en studerende, der under en prøve skaffer sig

eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte

hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve

formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens

arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til

institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for

bedømmelsen, bortviser institutionen den studerende fra prøven, jf. eksamensbekendtgørelsens § 20, stk.

2. Institutionen kan i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at den

studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en

skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning, jf. stk. 4. Den studerende skal efter

eksamensbekendtgørelsens § 20, stk. 6, ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin

underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2.

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Det følger af § 20 c i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, at

uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger over for elever og

studerende.

Tilsvarende følger det af § 4, stk. 2, nr. 14 og 15, i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser,

jf. bekendtgørelse nr. 1585 af 13. december 2016, at institutionen inden for bekendtgørelsens rammer og

i overensstemmelse med bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse nærmere i studieordningen eller

lignende fastsætter regler om brug af egne og andres arbejder samt om disciplinære foranstaltninger i

tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen, jf. § 20.

Det følger af § 20, stk. 1, i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser, at en studerende, der

under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave

eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Opstår der

under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp,

har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning,

indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne

få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen den studerende fra prøven, jf. § 20, stk. 2.

Institutionen kan i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at den

studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en

skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning, jf. § 20, stk. 4. En studerende skal ved

aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er

udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2, jf. § 20, stk. 6.

Markedsføringslovens god skik-regler, jf. lovens §§ 3 og 4, er ikke direkte strafbelagte.

Det følger af markedsføringslovens § 24, stk. 1, at handlinger i strid med markedsføringsloven kan

forbydes ved dom, og at retten i forbindelse med et forbud kan meddele påbud, som anses nødvendige

for at sikre forbuddets overholdelse og genoprettelse af retstilstanden forud for den ulovlige handling.

Tilsidesættelse af et nedlagt forbud eller påbud nedlagt af retten straffes med bøde eller fængsel i op til 4

måneder, jf. markedsføringslovens § 37, stk. 1.

Det følger endvidere af markedsføringslovens § 36, at Forbrugerombudsmanden, når der øjensynligt

er fare for, at formålet med et forbud, jf. markedsføringslovens § 24, stk. 1, vil forspildes, hvis en

almindelig retssag skal afventes, kan nedlægge foreløbigt forbud. Sag til stadfæstelse af forbuddet skal

anlægges ved retten senest næste hverdag. Kan en sag til stadfæstelse af Forbrugerombudsmandens

forbud ikke afgøres af retten ved dom senest 5 hverdage efter sagens anlæg, kan retten under sagens

forberedelse inden udløbet af fristen ved kendelse bestemme, at forbuddet fortsat skal gælde. Stadfæstes

forbuddet ikke inden fristens udløb, er det bortfaldet. Forsætlig overtrædelse af forbuddet kan ifølge

retsplejelovens § 430 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

3.2.2. Ministeriets overvejelser

Formålet med prøveaflæggelse er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og

krav, der er fastsat for faget og uddannelsen. Det forhold, at der opstilles og markedsføres et system for

bestilling af opgavebesvarelser m.v. vil kunne modvirke og i sidste ende underminere det af lovgiver

fastsatte formål med den offentligt finansierede uddannelse og prøver.

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet finder derfor, at

overtrædelse af forbuddet vil skulle straffes med bøde.

Det aktuelle marked for udbydere af lektiehjælp, vejledning eller lignende vil typisk være i privat regi,

hvor der indrykkes annoncer på hjemmesider. Hovedparten af disse annoncer vurderes at have karakter

af almindelig lektiehjælp, vejledning eller lignende. Enkelte af disse vil imidlertid afhængig af den

rekvirerede ydelse kunne indeholde elementer, der ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder

vil potentielt kunne udgøre uretmæssig hjælp til en eksaminand. Udbyderen kan være en virksomhed eller

en privat person. Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet finder,

at forbuddet vil skulle omfatte fysiske og juridiske personer.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås indført et generelt forbud, som ved overtrædelse vil være strafbelagt. Det vil

ikke være en forudsætning for at straffe, at der er nedlagt et konkret forbud, som efterfølgende er

overtrådt. Den, der overtræder forbuddet, vil kunne straffes direkte for udbuddet af de omfattede ydelser.

Det foreslås, at overtrædelse af forbuddet straffes med bøde. Den uberettigede vinding, som

gerningspersonen har haft ved udbuddet eller salget, vil skulle indgå i vurderingen af straffens fastsættelse.

Der vil ved udmålingen af bøde skulle tages særligt hensyn til, om overtrædelsen er af grov eller gentagne

karakter. Da strafferammen for overtrædelse af forbuddet er bøde, straffes der ikke forsøg, jf.

straffelovens § 21, stk. 3.

Forbuddet vil omfatte fysiske og juridiske personer.

Det foreslås derfor, at der skal kunne pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne i straffelovens 5. kapitel.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for staten, idet

det bemærkes, at der kan være afledte økonomiske konsekvenser på Justitsministeriets område til politiets

efterforskning af nye sager og eventuel efterfølgende domstolsbehandling. Udgifterne vurderes imidlertid

at være af et så begrænset omfang, at de kan håndteres inden for de eksisterende rammer.

Det vurderes, at lovforslaget ikke har konsekvenser for de it-systemer, Styrelsen for It og Læring

administrerer.

Det vurderes, at lovforslaget efterlever principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Især vurderes

det, at principperne 1 (enkle og klare regler) samt 5 (tryg og sikker datahåndtering) er efterlevet. Den

digitale understøttelse af loven synes at forudsætte en digital monitorering og plagiatkontrol af

eksaminander for at kunne afgøre, hvorvidt en eksaminand har modtaget uberettiget hjælp og dermed

købt en opgavebesvarelse i strid med lovforslaget. Med andre ord; udbyderen af en opgavebesvarelse

opdages typisk, fordi en eksaminand er blevet fanget i at snyde, fx gennem monitorering eller

plagiatkontrol. Det skal bemærkes, at der er stor fokus på håndtering af personoplysninger i

monitorerings- og plagiatkontrolsprogrammer og at Datatilsynet i foråret har udtalt kritik i en verserende

sag herom. Det vurderes, at lovforslaget ikke sætter begrænsninger for de registreredes rettigheder og

ikke direkte berør, hvordan personhenførbare oplysninger skal behandles. Lovforslaget vurderes derfor

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

at opfylde princippet om tryg og sikker datahåndtering, fordi tryg og sikker datahåndtering beror på

institutionens afledte anvendelse af tekniske løsninger, og ikke beror på begrænsninger, som er sat i

medfør at lovforslaget.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller implementeringsmæssige konsekvenser for

kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., idet det

bemærkes, at den produktionsbegrænsning, der måtte blive tale om, vil set i forhold til det aktuelle

marked, være yderst begrænset.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

[Som følge af lovforslagets bestemmelser om forbud mod udbud, herunder markedsføring, formidling

og salg, af opgavebesvarelser eller tilsvarende ydelser, og som dermed vil være omfattet af EU’s

informationsprocedure, er et udkast til lovforslaget parallelt med høringen over lovudkastet blevet

notificeret over for EU-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt

forskrifter for informationssamfundets tjenester (herefter informationsproceduredirektivet). Standstill-

perioden er endnu ikke udløbet. Børne- og Undervisningsudvalget vil blive orienteret, hvis der modtages

bemærkninger.]

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [] til den [] været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

[Advokatsamfundet, Akademikerne, Akkrediteringsrådet, AK-Samvirke, Ankenævnet for Statens

Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen Aarhus, Astra

–

Center for Læring i Natur, Teknik

og Sundhed, Borgerlige Studerende, B-SOSU, Børns Vilkår, Børne- og kulturchefforeningen, Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, C3 (DJØF), Centralorganisationernes

Fællesudvalg, CEPOS, Cevea, Copenhagen Business School

–

Handelshøjskolen, CO-Søfart,

Daghøjskoleforeningen, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks

Lærerforening, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler &

gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisningsmiljø,

Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Handicap Forbund,

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk

Skoleforening for Sydslesvig e.V., Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske

Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Danske Gymnasieelevers

Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske

Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer,

Danske Skoleelever, Danske Studerendes Fællesråd, Danske SOSU-skoler, Danske

Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, De

private sociale tilbud, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Den Nationale

Videnskabsetiske Komité, Designskolen Kolding, Det Centrale Handicapråd, Det Kongelige Danske

Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Det Kriminalpræventive Råd,

Digitaliseringsstyrelsen, DJØF, DSB S-tog a/s, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig,

Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsakademi Dania,

Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi

Aarhus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy, Erhvervsskolernes Elevorganisation,

Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA,

Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD),

Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved

Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen

af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd,

Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Fredericia

Maskinmesterskole, Frie Skolers Lærerforening, Frit Forum, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes

Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Hovedstadens

Ordblindeskole, Ingeniørforeningen, Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet, Justitia, KL,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Konservative Studerende, Kraka, Kriminalforsorgen, Københavns

Erhvervsakademi, Københavns Kommune, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet,

Københavns Professionshøjskole (Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen), Landdistrikternes Fællesråd,

Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet,

Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,

Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af

Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lejernes Landsorganisation

i Danmark, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds,

Maskinmesterskolen i København, Maskinmesterstuderendes Landsråd, Maskinmestrenes Forening,

Marstal

Navigationsskole,

MARTEC,

Moderniseringsstyrelsen,

Nationalt

Center

for

kompetenceudvikling, Naturvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, Ordblindeforeningen,

Produktionsskoleforeningen,

Professionshøjskolen

Absalon,

Pædagogstuderendes

Landssammenslutning, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde

Universitet, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU),

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske

Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet),

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, Sammenslutningen af Unge Med Handicap,

Selveje Danmark, SFR Skattefaglig Forening, SIMAC, Sjældne Diagnoser, Skatteankestyrelsen,

Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Skoleskibet Georg Stage, SMVdanmark, Socialpædagogernes

Landsforbund, Studievalg Danmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for

Institutioner og Uddannelsesstøtte, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Universitet, Tekniq, Trafik-,

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Bygge- og Boligstyrelsen, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne,

Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes

Vejlederforening, UU Danmark, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Uddannelsesrådet for

de maritime uddannelser, University College Nordjylland, University College Syddanmark, VIA

University College, VUC Bestyrelsesforeningen, Ældre Sagen, Aalborg Universitet, Aarhus

Maskinmesterskole, Aarhus Universitet]

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis

ja,

angiv

omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forhold til EU-retten

[Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering] /[Går videre end

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis

ja,

angiv

omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

Lovforslaget er omfattet af

EU’s informationsprocedure,

jf. informationsproceduredirektivet.

Nej

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

minimumskrav i EU-

regulering] (sæt X)

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen i

§ 1

fastsætter, at loven omfatter ud, herunder markedsføring, formidling eller salg, af

skriftlige opgavebesvarelser eller anden tilsvarende ydelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et udbud, herunder markedsføring, formidling eller salg,

af skriftlige opgavebesvarelser eller anden tilsvarende ydelse vil være omfattet af lovens

anvendelsesområde. Udbyderen vil kunne være en privat person eller en erhvervsvirksomhed, der

udbyder, herunder markedsfører, formidler eller sælger, den omtalte ydelse.

Udbuddet vil typisk foregå online. Det kan enten være internetbaserede erhvervsvirksomhed med

eventuelle fysiske salgssted, eller det kan være en privat person, der indrykker en annonce på en

hjemmeside.

I forhold til internetbaserede virksomheder, hvor aktiviteterne (uanset IP-adresse i udlandet), der har

en relation til Danmark, eller hvor aktiviteterne er rettet mod danske interesser, det kan for eksempel

være, at hjemmesidens indhold er affattet på dansk eller er rettet mod det danske uddannelsessystem, vil

aktiviteterne være omfattet af dansk jurisdiktion, og dermed omfattet af lovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

I den foreslåede

§ 2

defineres lovens centrale begreber.

Med det foreslåede

§ 2, nr. 1,

defineres »skriftlig opgavebesvarelse« som en skriftlig besvarelse af en

opgave stillet i forbindelse med aflæggelse af prøver eller eksamen efter bestemmelserne i de regler, der

gælder for den pågældende uddannelse eller faget.

Det vil typisk være besvarelser, der anvendes i forbindelse med skriftlige prøver og større skriftlige

opgaver, herunder interne prøver, hvor prøveresultatet medtælles i eksamensbeviset. Opgavebesvarelser,

der afleveres som led i undervisningen, herunder besvarelser af terminsprøver og øvrige interne prøver,

hvor prøveresultatet ikke medtælles i eksamensbeviset, samt skriftlige afleveringer, vil ikke være omfattet.

Med det foreslåede

§ 2, nr. 2, 1. pkt.,

defineres begrebet »anden tilsvarende ydelse« som en ydelse der

ikke er skriftlig opgavebesvarelse.

Som eksempel herpå gives i

§ 2, nr. 2, 2. pkt.,

bistand i forbindelse med aflæggelse af prøver eller

eksamen efter bestemmelserne i de regler, der gælder for den pågældende uddannelse eller faget. Det kan

for eksempel være projektbesvarelse eller synopsis udarbejdet i forbindelse med mundtlige prøver eller

prøver med samlet vurdering af et skriftligt produkt og en mundtlig præstation som for eksempel

studieretningsprojektet og studieområdeprojektet.

Med det foreslåede

§ 2, nr. 3,

defineres begrebet »eksaminand« som en person, der aflægger en prøve

eller eksamen efter bestemmelserne i de regler, der gælder for den pågældende uddannelse eller faget. Det

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

vil være personer, der er indskrevet på en uddannelse eller selvstuderende, der deltager i en prøve eller

eksamen.

Med det foreslåede

§ 2, nr. 4,

defineres begrebet »uretmæssig hjælp« som en situation, hvor der ydes

en eksaminand hjælp, der ikke er berettiget.

Det følger af det foreslåede

§ 2, nr. 4, litra a,

at »uretmæssig hjælp« vil være, hvor der ydes en eksaminand

bistand til at skaffe sig eller give andre eksaminander hjælp til besvarelse af en opgave stillet i forbindelse

med aflæggelse af prøver eller eksamen efter bestemmelserne i de regler, der gælder for den pågældende

uddannelse eller faget, herunder kommunikation under prøven eller eksamen. Det vil eksempelvis være,

at eksaminand under en skriftlig prøve under tilsyn sender opgavesættet til en udenforstående og

modtager en besvarelse eller dele af den mod betaling eller som vennetjeneste. Den, som udformer

besvarelsen kan være en med familierelation til eksaminanden, en anden eksaminand som aflægger samme

prøve eller en privatperson eller en erhvervsvirksomhed, som udbyder opgavebesvarelser. Denne form

for uretmæssig hjælp kan også betegnes plagiat af andres arbejde.

Det følger af det foreslåede

§ 2, nr. 4, litra b,

at »uretmæssig hjælp« vil være, hvor der ydes bistand til

en eksaminand til at udgive andres arbejde som sit eget. Det vil eksempelvis være, at eksaminanden

modtager en andens besvarelse eller delvise besvarelse af et projekt (for eksempel et

studieretningsprojekt) mod betaling eller som vennetjeneste og afleverer dennes besvarelse, der skal indgå

i en prøve med samlet vurdering, det vil sige, at eksaminanden har udgivet andres arbejde som sit eget,

hvad angår det skriftlige produkt, og at eksaminanden selv skal levere den mundtlige præstation. Ved

mundtlige prøver kan det forekomme, at eksaminanden udgiver en andens synopsis eller dele heraf som

sit eget arbejde.

Det følger af det foreslåede

§ 2, nr. 3, litra c,

at »uretmæssig hjælp« vil være, hvor der ydes bistand til en

eksaminand til at anvende ikke-tilladte hjælpemidler. Det vil eksempelvis være ved visse prøver, hvor der

er begrænsninger af anvendelsen af internetadgang eller specifik funktionalitet i digitale hjælpemidler, for

eksempel oversættelsesprogrammer, avancerede regneprogrammer eller andre hjælpemidler. Den

uretmæssige hjælp vil i den forbindelse bestå i, at der ydes bistand til eksaminanden mod betaling eller

som vennetjeneste til at få adgang til kilder eller programmer, som ikke er tilladte ved prøve- eller

eksamensaflæggelsen. Der vil ikke nødvendigvis være tale om plagiat.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der anvendes samme terminologi for så vidt angår

begrebet ”uretmæssig hjælp” og afgrænses derved på samme måde som i de gældende prøve-

eksamensregler. Der vil i forhold til denne afgrænsning være tilgrænsende situationer, herunder faglig

sparring, vejledning, privat undervisning, lektiehjælp, som normalt ikke vil betragtes som uretmæssig

hjælp, der ikke vil være omfattet af lovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Bestemmelsen i

§ 3

fastsætter, at der ikke må ske udbud, herunder markedsføring, formidling eller

salg, af skriftlige opgavebesvarelser med henblik på at yde uretmæssig hjælp til eksaminander på en

uddannelsesinstitution under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Forskningsministeriet i forbindelse med prøver eller eksamener efter bestemmelserne i de regler, der

gælder for den pågældende uddannelse eller faget.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære et forbud mod udbud, herunder markedsføring, formidling

eller salg, af skriftlige opgavebesvarelser til eksaminander, der deltager i en prøve eller eksamen på Børne-

og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets områder.

Forbuddet vil omfatte forhold, hvor markedsføringen, formidlingen eller salget af de skriftlige

opgavebesvarelser sker med det formål at yde uretmæssig hjælp til eksaminanden med besvarelser, som

vil blive anvendt i forbindelse med prøve- eller eksamensaflæggelsen. Forbuddet vil ikke kun omfatte

salg, men allerede når der sker udbud af salg af skriftlige opgavebesvarelser.

Det afgørende vil være, at der sker udbud af salg af opgavebesvarelser, der har til formål at bistå

eksaminanden med at skaffe sig uretmæssig hjælp i forbindelse med prøve- eller eksamensaflæggelsen.

Det vil imidlertid ikke være afgørende, om udbuddet er sket til andre end eksaminanden for eksempel et

familiemedlem eller ven, hvis det efter en konkret bevisførelse kan lægges til grund, at formålet hermed

er at skaffe en eksaminand uretmæssig hjælp.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Til § 4

Bestemmelsen i

§ 4

fastsætter, at der ikke må ske udbud, herunder markedsføring, formidling eller salg,

af anden tilsvarende ydelse med henblik på at yde uretmæssig hjælp til eksaminander på en

uddannelsesinstitution under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og

Forskningsministeriet i forbindelse med prøver eller eksamener efter bestemmelserne i de regler, der

gælder for den pågældende uddannelse eller faget.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære et forbud mod udbud, herunder markedsføring, formidling

eller salg, af anden tilsvarende ydelse end skriftlige opgavebesvarelser til eksaminander, der deltager i en

prøve eller eksamen på Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets

områder.

Forbuddet vil omfatte forhold, hvor markedsføringen, formidlingen eller salget af de pågældende

ydelser sker med det formål at yde uretmæssig hjælp til eksaminanden med besvarelser, som vil blive

anvendt i forbindelse med prøve- eller eksamensaflæggelsen. Forbuddet vil ikke kun omfatte salg, men

allerede når der sker udbud af salg af de pågældende ydelser.

Det afgørende vil være, at der sker udbud af salg af de pågældende ydelser, der har til formål at bistå

eksaminanden med at skaffe sig uretmæssig hjælp i forbindelse med prøve- eller eksamensaflæggelsen.

Det vil imidlertid ikke være afgørende, om udbuddet er sket til andre end eksaminanden for eksempel et

familiemedlem eller ven, hvis det efter en konkret bevisførelse kan lægges til grund, at formålet hermed

er at skaffe en eksaminand uretmæssig hjælp.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Til § 5

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Det følger af det foreslåede

stk. 1,

at overtrædelse af §§ 3 og 4 straffes med bøde. Der skal ved

udmålingen af bøde tages særligt hensyn til, om overtrædelsen er af grov eller gentagne karakter.

Bestemmelsen i straffelovens § 23 finder ikke anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den, der overtræder et forbud efter §§ 3 og 4, vil kunne

straffes med bøde. Den uberettigede vinding, som udbyderen har haft ved udbuddet eller salget, vil skulle

indgå i vurderingen af straffens fastsættelse.

Endvidere vil der ved udmåling af bøden skulle tages særligt hensyn til, om denne har gjort sig skyldig

i grov eller gentagen overtrædelse heraf. Det vil for eksempel være, hvis udbyderen gennem

markedsføringen, formidlingen eller salget skaber en forventning hos eksaminanden om opnåelse af

bestemt resultat, eksempelvis karakteren 12. Udbyderen kan i den forbindelse have stillet en garanti om

opnåelse af en bestemt karakter ellers tilbagebetaling af beløbet. Der vil endvidere ved strafudmålingen

skulle tages i betragtning, hvis der har været ført en intensiv markedsføring eller formidling med henblik

på at øge salget af de omfattede ydelser.

Personer, der medvirker til overtrædelse af forbuddet ved at tilskynde udbyderen til at markedsføre,

formidle eller sælge, vil efter det foreslåede § 5, stk. 1, 3. pkt., ikke kunne straffes. Der vil derved være en

entydig placering af ansvaret hos den, der vil have en økonomisk gevinst ved, at forbuddet ikke

håndhæves. Da strafferammen for overtrædelse er bøde, straffes der ikke for forsøg, jf. straffelovens §

21, stk. 3.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af

samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved

de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27).

Bestemmelsen i straffelovens § 25 fastslår den generelle regel, at juridiske personer kan straffes, når

der er særlig hjemmel hertil. Bestemmelsen indeholder ikke sig selv hjemmel til et sådant ansvar, men

forudsætter, at det i eller i medfør af den pågældende lov er fastsat, at der skal være strafansvar for

juridiske personer.

Bestemmelsen i straffelovens § 26 afgrænser kredsen af de ansvarssubjekter, der er omfattet af

bestemmelser om strafansvar for juridiske personer. Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk.

1, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber,

interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Strafansvaret efter

straffelovens § 26, stk. 2, omfatter enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til

deres størrelse, dvs. at de på gerningstidspunktet beskæftiger omkring 10-20 ansatte, og organisation kan

sidestilles med de selskaber, der er nævnt i stk. 1.

Bestemmelsen i straffelovens § 27 fastsætter de nærmere betingelser for juridiske personers strafansvar.

Efter bestemmelsen forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er

begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer knyttet til den juridiske person eller den

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

juridiske person som sådan. Overtrædelser, der begås af medarbejdere i forbindelse med arbejdets

udførelse, må som hovedregel anses for begået inden for virksomheden. Der kan dog forekomme

overtrædelser begået af ansatte, som må anses for så fremmede eller uvedkommende i forhold til den

juridiske person, at overtrædelsen ikke objektivt kan henføres til den juridiske persons virkefelt. Det

kræves, at den pågældende skal være »knyttet til« den juridiske person. Denne betingelse er klart opfyldt,

når der er tale om ledelse og ansatte. Fejl begået af personer med en anden tilknytning til den juridiske

person kan dog efter omstændighederne også pådrage den juridiske person strafansvar, for eksempel i

tilfælde, hvor ekstern bistand er knyttet til en virksomhed på en sådan måde, at den pågældende må anses

for at have handlet på virksomhedens vegne.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, hvis den, der overtræder et forbud efter §§ 3 eller 4, er en

juridisk person, kan den juridiske person pålægges bødeansvar. Tiltalen vil i denne sammenhæng skulle

rejses mod den juridiske person. Tiltale mod underordnede ansatte, herunder skribenter, skal i

almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan for eksempel

være tilfældet, såfremt der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået

forsætligt og eventuelt på eget initiativ.

Der udføres på uddannelsesinstitutionerne digital monitorering og plagiatkontrol af eksaminander for

at kunne afgøre, hvorvidt en eksaminand har modtaget uberettiget hjælp i forbindelse med prøver og

eksamen. En udbyder vil typisk blive opdaget, fordi en eksaminand er blevet pågrebet i at snyde, eksempel

gennem monitorering eller plagiatkontrol. Det vil derfor almindeligvis være uddannelsesinstitutionen, der

vil skulle indgive en politianmeldelse om overtrædelse af forbuddet. En anmeldelse vil for eksempel også

kunne indgives af Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er

ressortansvarlige for de omfattede uddannelsesinstitutioner.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i de almindelige bemærkninger.

Til § 6

Det følger af den foreslåede bestemmelse i

§ 6,

at børne- og undervisningsministeren fastsætter lovens

ikrafttrædelsestidspunkt.

Som følge af lovforslagets bestemmelser om forbud mod udbud, herunder markedsføring, formidling

og salg, af opgavebesvarelser eller tilsvarende ydelser, og som dermed vil

være omfattet af EU’s

informationsprocedure, er et udkast til lovforslaget parallelt med høringen over lovudkastet blevet

notificeret over for EU-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt

forskrifter for informationssamfundets tjenester (herefter informationsproceduredirektivet). Eftersom

standstill-perioden ikke er udløbet, og udstedelse af nærværende lov vil skulle afhænge af udfaldet af

notifikationsproceduren, foreslås det, at børne- og undervisningsministeren fastsætter lovens

ikrafttrædelsestidspunkt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Til § 7

Sagsnr. 19/16210

Børne- og Undervisningsministeriet

November 2019

UDKAST

Det følger af den foreslåede

§ 7,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Loven gælder ikke, fordi undervisningsområdet er overtaget af såvel Færøernes Landstyre som

Grønlands Selvstyre.