UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 172
Offentligt

Årsrapport

2019

391

Forskningsidéer

finansieret med

1.233

millioner

kroner

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

“ Forskning

ruster os til

fremtiden ”

- David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand,

Danmarks Frie Forskningsfond

FORORD

2019 bød på excellent

forskning og debatter om

risikovillighed og den frie

forsknings samfundsimpact

inklusiv et markant grønt

afsæt. Forskerne søgte

fonden for 9,4 milliarder

kroner - det højeste beløb i

tre år.

Digitalisering af den offentlige sektor, ’soft

robots’, som ekspanderer dansk robotteknologi

til nye forskningsfelter og markeder, hidtil uset

sundhedsforskning til bekæmpelse af dødelige

sygdomme, kunstig intelligens til at speede

den grønne omstilling op, adfærdsforskning

og grønne nationalregnskaber til at anvise,

om samfundsøkonomierne kan bære en total

omstilling til en bæredygtig fremtid.

Det er nogle af de 391 idéer for 1,2 milliarder

kroner, Danmarks Frie Forskningsfond

finansierede i 2019.

Gennem risikovillig forskning udfordrer

forskerne grænserne for viden. Dansk forsk-

nings topplacering internationalt vidner om

forskernes bidrag til at gøre netop det - jagte

nye resultater gennem banebrydende forskning,

som nu og på lang sigt tilfører værdi til

samfundet.

Forskning ruster os til fremtiden og bidrager til

et veludviklet, demokratisk samfund.

Dansk forskning skal gå forrest, også

internationalt. I en særlig dansk kontekst

findes styrkepositionerne både inden for

det enkelte fagfelt, men i særdeleshed også

tværvidenskabeligt.

og samarbejde mellem de to lande, som

indtager førerpositioner på forskningens

verdensrangliste.

Internationalisering skal holde Danmark på

sporet – og vi skal selv gå forrest med nye

løsninger, ikke mindst de grønne.

GRØNT, TVÆRVIDENSKABELIGT

FOKUS OG INTERNATIONALT

SAMARBEJDE

Forskning af højeste kvalitet og det tvær-

videnskabelige fokus, hvor alle aspekter,

juridiske, økonomiske som teknologiske,

spiller en rolle, skal få os i mål med den grønne

omstilling.

I Danmarks Frie Forskningsfond giver vi derfor

mulighed for at forske på tværs af områder. Det

tværvidenskabelige fokus styrker vi i 2020 med

et såkaldt ’Forskningsprojekt 3’ med en ramme

på op til 8,3 millioner kroner med mulighed

for at sammensætte tværvidenskabelige

delprojekter i ét større overordnet projekt rettet

mod den grønne omstilling.

Danmarks Frie Forskningsfond løfter originale

idéer med risikovillig finansiering og arbejder

for at give danske forskere gode muligheder

for at forfølge afgørende forskningsspor

og samarbejde med andre forskere på

internationalt højt niveau inden for mange

forskellige fagfelter – det handler om at give

idéen flyvehøjde præcis der, hvor værdien

vokser i mødet med andre excellente idéer.

Blandt andet derfor prioriterede Danmarks Frie

Forskningsfond i 2019 at indgå partnerskab

med The Swiss National Foundation om et

fælleseuropæisk virkemiddel til fri forskning.

Aftalen skal styrke forskningsrelationer

FORSKERNE SØGTE

MERE I 2019

Både i 2018 og 2019 udgjorde Danmarks Frie

Forskningsfonds bevilling 5,4 % af det samlede

offentlige forskningsbudget. Udviklingen er

vendt og er tilbage på 2015-niveau, mens årene

2016-2017 gav en nedgang i procent.

Status quo i finanslovsbevillingen 2018-

2019 udløste dog ikke en stilstand i

ansøgningsfrekvensen også. Tværtimod.

Forskerne søgte nemlig for 1,2 milliarder

kroner mere i 2019 og sendte 268 ansøgninger

mere svarende til et ansøgt beløb på samlet 9,4

milliarder kroner. Herunder søgte forskerne

om 2 milliarder kroner til fondens eliteinitiativ,

Sapere Aude: DFF-Forskningslederbevillinger.

FRI – TEMATISK

FORSKNINGSBUDGET

Danmarks Frie Forskningsfond har oplevet en

lille stigning i tematiske midler i 2019 på knap

25 millioner kroner til sammenligning med

2018. Digitale teknologier med et budget på 80

millioner kroner udgjorde størstedelen af de i

alt 128 millioner kroner til tematisk forskning

i 2019. Og puljen øges betydeligt i 2020 med et

tematisk forskningsbudget på 385,1 millioner

kroner.

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

De tematiske forskningsområder baseret på de politiske forlig om de årlige

forskningsreserver vidner om et stigende ønske om at accelerere ikke

mindst den grønne forskning.

Danmarks Frie Forskningsfond ser meget positivt på, at de bundne penge

kommer med meget åbne opdrag med henblik på at tiltrække et så bredt

felt som muligt af forskernes egne idéer.

Det giver nemlig mulighed for at udnytte forskernes egen viden om, hvor

deres forskning gør den største forskel, både på forskningsfronten og i

samfundet.

GRØNT 2020

I 2020 kan Danmarks Frie Forskningsfond se frem til at udmønte 340

millioner kroner til grøn forskning.

Kapacitetsopbygningen af forskningsidéer og talentmasse inden for

grøn forskning kalder på Danmarks Frie Forskningsfonds ekspertise

til at spotte de fremmeste idéer og talenter til at understøtte

fødekæden til gavn for offentlig, strategisk forskning såvel som private

forskningssamarbejder.

Tæt på hver 6. krone i Danmarks Frie Forskningsfond går i forvejen til

de grønne væksttemaer fremhævet i FORSK2025, og fonden har dermed

været med til at opbygge kapacitet til de tematiske forskningsindsatser.

Den frie forskning vil også fremover spille en afgørende rolle i forhold til

fremtidens større strategiske satsninger ved at skabe grundlaget for, at der

er stærke forskningsmiljøer, der kan løfte politisk prioriterede forsknings-

områder på det høje niveau, der i øvrigt kendetegner dansk forskning.

Små og mellemstore virksomheder med forskningsbehov, forskningstung

industri, offentlige og private fonde og universiteter udtrykker behov

for en stærk fri forskning i Danmark og en fri fond til også i fremtiden at

drive grønne idéer frem med risikovillig finansiering. Dertil kommer en

mangfoldig ekspertvurdering på tværs af 84 anerkendte fagpersoner og et

professionelt set up af internationale peer review’ere til at sikre de mest

originale grønne idéer til at løse de kolossale klimaudfordringer – også i

2020.

Her har dansk forskning et renommé internationalt og dermed en

forpligtigelse til at presse udviklingen fremad.

Danmark skal danne grøn fortrop.

EVALUERING: FRI FORSKNING KATALYSATOR

FOR DANSK FORSKNING OG ERHVERVSLIV

Fonden evaluerede i 2019 sit største virkemiddel, Forskningsprojekt 1 og 2

til fri forskning.

Trekvart milliard kroner eller ca. 70 % af de frie forskningsmidler

investeres årligt i virkemidlet.

Evalueringen viste blandt andet, at effekter af fri forskning kan kobles

til samfundsimpact og etablering af nye forskningsområder, som især

erhvervslivet nyder godt af.

1/3 af FP1-projekterne og næsten halvdelen af FP2-projekterne fører eller

forventes at føre til samarbejde med virksomheder.

Evalueringen viste også, at forskere, der får en bevilling fra Danmarks

Frie Forskningsfond, samtidig har større sandsynlighed for at opnå større

bevillinger fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) eller Danmarks

Grundforskningsfond.

Evalueringen understregede den frie forsknings værdi som katalysator for

dansk forskning og det danske samfund.

MERE RISIKOVILLIGHED I DANSK

FORSKNINGSFINANSIERING

I efteråret 2019 satte Danmarks Frie Forskningsfond sammen med

Tænketanken DEA fokus på risikovillig forskningsfinansiering i en ny

kortlægning af gavnlige faktorer for den banebrydende, transformative

forskning.

Rapporten rejste en bekymring for, om vi har skabt et forskningssystem,

som hindrer forskningens udvikling og reducerer sandsynligheden

for nye videnskaber og teknologiske gennembrud, som gavner

samfundsudviklingen bredt.

Årsager til bekymringen skal blandt andet findes i det voksende

antal forskere, som møder stigende konkurrence om adgangen til

forskningsfinansiering og forskerstillinger.

Vurderings- og belønningssystemer samt den øgede betydning af

koncentration af eksterne forskningsmidler udløser tilsammen en

bekymring for, om forskere i dag har stærkere incitamenter til at spille de

sikre kort i stedet for at forfølge risikobetonet og potentielt banebrydende

forskning.

Et af hovedargumenterne for at investere offentlige midler i forskning

er netop at skabe gode rammer for grundvidenskabelig forskning, som

er forbundet med betydelig usikkerhed, og skærme den fra krav om, at

forskningen skal levere håndgribelige resultater på kort sigt.

Er vi ved at løbe fra den målsætning? Debatten om risikovillighed tager vi

også i 2020.

Indhold

2-3

6-12

Forord

3 Højdepunker i 2019

10.000 idéer 2004-2019

Temaartikler:

Klimaforskning

Case: Bæredygtig brug af plast

Det teknologiske Menneske

Case: Sociale robotter

Samarbejde i DK og internationalt

Hovedtal 2019

Om Danmarks

Frie Forskningsfond

13-21

For- og bagside

Sapere Aude: DFF-Forskningsledere 2019,

fotograf: Tariq Mikkel Khan

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder har til formål at give excellente, yngre

forskere mulighed for at udvikle forskningsidéer og gennemføre forskning på

højt internationalt niveau som ledere af et forskerteam.

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

3 højdepunkter i 2019

35 Sapere Aude Forsk-

ningsledere satte ret-

ning på fremtidens

forskning

Danmarks Frie Forskningsfond

uddelte 35 Sapere Aude: DFF-Forsk-

ningslederbevillinger i 2019 for en

samlet sum af 208 millioner kroner.

Det er det højeste antal Sapere Aude

Forskningslederbevillinger i tre år.

Pengene er bevilget inden for rammerne af

fondens Sapere Aude-initiativ, der skal give

fremragende yngre forskere i Danmark de

bedste betingelser for at skabe afgørende nye

forskningsresultater.

Forskerne søgte om over 2 milliarder kroner

til Sapere Aude virkemidlet fordelt på 343

ansøgninger.

Mænd og kvinder havde nærmest ligelig chance

for at tilkæmpe sig de eftertragtede bevillinger

med en succesrate på henholdsvis 10,3 % og

10 % målt på antallet af bevillinger i forhold til

antallet af ansøgninger.

Projekterne er vurderet særligt excellente og ba-

nebrydende, og de 35 forskningsledere står nu

over for at skulle samle en forskergruppe med

flere deltagere på højt internationalt niveau.

Samtidig er det et vigtigt karrierespring for den

enkelte forskningsleder, der dermed står stærkt

til at søge f.eks. Det Europæiske Forskningsråds

(ERC) Consolidator Grants.

Banebrydende idéer

inden for kunstig

intelligens og nye

digitale teknologier

Danmarks Frie Forskningsfond

uddelte 80 millioner kroner

til kunstig intelligens og nye

teknologier og 50 millioner kroner

til forskningsområdet Mennesker

og samfund i 2019, herunder til

forskning, som adresserer forholdet

teknologi og menneske.

Tendensen er klar. Projekterne tegner et

billede af, at nye teknologier accelererer

forskningsprocessen og kan analysere langt

flere datamængder på hurtigere tid.

Det giver kolossale grundvidenskabelige

fremskridt med mulighed for at kunne beregne

konsekvenser og forudsige eksempelvis

grønnere transportveje i byer og omfanget

af miljøproblemer i verdens skove gennem

algoritmer til blandt andet machine learning.

10.000 forskningsidéer

til Danmark 2004-2019

Danmarks Frie Forskningsfond

kan i 2019 fejre finansieringen af

10.000 forskningsidéer. 10.000

idéer, der har skabt byggestenene

til skelsættende forskningsresultater

og ladet forskere sætte kursen mod

nye mål.

Danmarks Frie Forskningsfond har de sidste 15

år spottet knivskarpe idéer fra danske forskere.

Sukkerroer bliver på sigt til plast, nye måder

at angribe kræftbehandling ser dagens lys,

smartere kryptering af data og nye teknologier

som kunstig intelligens leder hurtigere til

forskningsresultater. Gennembrud i forståelsen

af superledere vil forandre måden, vi bruger

strøm på, som vi alle er afhængig af.

I Danmark bygger landets forskningstunge virk-

somheder historisk på danske forskeres frihed

til at forfølge banebrydende forskningsidéer.

Vi kender sjældent den sikre vej til resultatet,

men i fondens levetid har vi kunnet kon-

statere, at idéer i åben konkurrence om

forskningskronerne sikrer høj kvalitet.

Kombineret med fondens faglige vurdering

og risikovillige investeringer er udkommet

interessant og værdifuldt.

ACCELERATION AF

DATAMÆNGDER

Men også datamængder fra diagnostik

kan føre til hurtigere og mere præcise

diagnoser og behandling i sundhedsvæsenet

med kunstig intelligens, der særligt

forudsætter forskning i såkaldt meta-læring

og simulation, der tager højde for bias

med henblik på sikre slutdata. Ligesom

effektive algoritmer kan hjælpe med at

opdage skrøbelige sammenhænge i store

datamængder.

I alt 22 projekter fremmede nye teknologier

inden for mange forskellige fagfelter og fik

fodfæste i dansk forskning. Parallelt gav de

tematiske midler til området Mennesker og

Samfund syn for problematikker ved blandt

andet at digitalisere den offentlige sektor.

De helt nye idéer af allerhøjeste

videnskabelige kvalitet tegner et billede

af, hvad der kommer til at røre sig de

kommende år inden for nye teknologier og

problematikker i relation til mødet mellem

teknologi og menneske - med betydning for

både den offentlige og private sektor.

DET VED VI, FORDI:

•

fri forskning henter ny funding i stra-

tegiske partnerskaber i ind- og udland

fri forskning knopskyder og finder vigtige

nye forskningsspor

fri forskning bliver omsat for aftagere

i samfundet og virker her og nu i form

af patenter, virksomhedsskabelse, ny

medicin, nye teknologier og effektivi-

sering af den private og offentlige sektor

fri forskning er grundlagsskabende

byggeklodser for videnskabens stræben

efter ny erkendelse.

258 FORSKNINGSLEDERE

TIL DATO

Danmarks Frie Forskningsfond har udbudt

virkemidlet siden 2010 med en finansiering

af 258 yngre forskningsledere til dato. Heraf

har flere indledt en karriere som ledere af

Grundforskningsfondens 10-årige satsninger

på excellencecentre.

Et bredt forlig blandt Folketingets partier

afsatte cirka 46 millioner kroner på finans-

loven 2020 til Danmarks Frie Forsknings-

fonds karriereprogram til særligt talentfulde,

yngre forskere, som er parate til at udvikle

egne forskningsidéer og lede et forsknings-

projekt på højt internationalt niveau.

Samtidig forhøjede Danmarks Frie Forsk-

ningsfond puljen med cirka tre gange

beløbet.

•

Danmarks Frie Forskningsfond bidrager

til at skabe en lige vej fra forskning

til virksomheder, beslutningstagere,

velfærdsinstitutioner og til i et fællesskab

at sikre løsninger af klimaets kolossale

udfordringer. Vi skal sikre forskere gode

muligheder for at levere løsninger på den

korte bane og inspirere til ny forskning og

nye muligheder på den lange bane.

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

2015

Originale

idéer skaber nybrud

og knopskyder

Danmarks Frie Forskningsfond spørger 641

excellente forskere på tværs af perioden 2005-

2011, om det at forfølge helt nye forskningsidéer

sprænger rammerne. 98 % svarer, at deres

forskning skaber nybrud, mens 97 % angiver, at det

også åbner op for helt nye forskningsspørgsmål,

som kan bringe videnskaben et skridt videre.

Kilde: Effektanalyse 2015 TNS gallup for Danmarks

Frie Forskningsfond.

2014-2018

”Omvendt”

fotosyntese fører til grønt

bioethanol

En af videnskabens gåder har været, hvordan

plantebase kan omdannes til bæredygtigt

ethanol til brug for industri som brændstof til bl.a.

transportsektoren. Forsker løser gåden med midler

fra Danmarks Frie Forskningsfond. Her finder

forskeren et særligt svampeenzym, som kan øge

aktiviteten yderligere op til en faktor 100, hvis den

blandes med planters grønne klorofyl og samtidig

udsættes for en lyskilde. Opdagelsen kan få stor

betydning for produktionen af biobrændsler og

biokemikalier. Enzymvirksomheden Novozymes

viser interesse for at skalere forskningen

til industriel brug og gøre produktionen af

biobrændstof så billig og effektiv, at det kan bane

vejen for en miljø- og klimavenlig energikilde.

2004-2016

Syghusvæsen i

verdensklasse

Verdensklasseforskning fører til fem topprofes-

sionelle hjertecentre i Danmark. I dag køres alle

patienter med stor blodprop i hjertet direkte til

ekspertiseenheder, som kan foretage ballonud-

videlser i døgndrift. I Danmark udfører forskere

nemlig verdens største undersøgelse af behan-

dling af stor blodprop i hjertet, hvor patienter er

transporteret til et specialiseret hjertecenter*.

Mistanke om blodprop i hjertet er i dag fortsat den

hyppigste årsag til akut kontakt til en hjerteafdeling

og indebærer ambulancetransport, indlæggelse

og overvågning. I 2016 foreslår forskere udvidet

brug af blodprøveanalyse allerede i ambulancen.

Den nye forskning rejser muligheden for hurtigere

at kunne diagnosticere og udelukke patienter fra

livstruende blodpropper. Forskningen bidrager til

mere effektive og trygge indlæggelsesforløb samt

reducerer ressourceforbrug og indlæggelser.

* Forskningen blev finansieret af bl.a. Statens

Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, som i

2004 bliver en del af Det Frie Forskningsråd, senere

Danmarks Frie Forskningsfond.

10.000

2018

Fremtidsforskning

i iskolde superledere

Forskere skal finde ud af, hvordan superledende

egenskaber opfører sig. Gennem nye teoretiske

studier, og i tæt samarbejde med eksperimentelle

grupper, bestræber forskere sig på at blotlægge

mekanismen bag højtemperatur superledning,

og ultimativt foreslå nye brugbare superledende

materialer. Forskningen kan forandre

energisektoren og skabe et hidtil ukendt

potentiale for vores energiforbrug og

superledende kabelteknologi. Superledere

flytter elektricitet helt uden energitab og

blev opdaget i 1911 af den hollandske fysiker

H. Kamerlingh Onnes, der nedkølede kviksølv til

en temperatur kun få grader over det absolutte

nulpunkt. Ved en temperatur på 4,2 K (ca. −269

°C) forsvandt pludselig al modstand. Superledere

anvendes for eksempel i højhastighedstog i Japan,

men skal køles ned til minus 260 grader for at

fungere.

forskningsidéer

til Danmark

2014

Blandt de

bedste i verden

I 2014 slår et internationalt panel fast, at 19 % af de

videnskabelige artikler forfattet af fondens forskere

er blandt de 10 % mest citerede artikler i verden

målt i samme periode. Samtidig citeres artiklerne

80 % over gennemsnittet for alle de videnskabelige

artikler, der sammenlignes med. Forskere ude i

verden bruger dansk topforskning flittigt.

2004

– 2019*

2006-2018

Fremtidens

avancerede IT

Avanceret kvanteteknologi til udvikling af

fremtidens supercomputere ledes af førende

forskere med mere end 70 millioner frie

forskningskroner i løbet af deres karriere til

nyskabende forskning inden for feltet. I 2018

meddeler Microsoft, at virksomheden rejser

et beløb på 100 millioner kroner til mandskab

og udstyr på Danmarks Tekniske Universitet

og Københavns Universitet for at være med

i kapløbet om fremtidens kvantecomputer

og kvanteinternet. Samtidig åbnes Microsoft

Quantum Materials Lab i Lyngby.

KR.

$€

I 2019 finansierer Danmarks Frie Forskningsfond over

10.000 forskningsprojekter for perioden 2004-2019.

Det aktuelle antal er 9642 projekter med en forventet

finansiering af ca. 400 forskningsidéer i 2019. Tallene er

opgjort fra 2004 ved Det Frie Forskningsråds etablering.

Rådet skiftede navn til Danmarks Frie Forskningsfond i 2017.

KR.

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

TEMAARTIKLER

Grøn omstilling

Sociale robotter

Fondssamarbejde

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

TEMAARTIKEL

Grøn omstilling kræver

tværfaglig forskning

For at forstå og håndtere

klimaforandringerne og

de globale miljøproblemer

er der brug for risikovillig

forskning, som undersøger

grøn omstilling på tværs af

fagfelter.

Hvis vi skal løse klimaproblemerne, kræver det

både, at vi forsker i at udvikle teknologi, men

vi skal også sætte ind med massiv forskning

i forbrugeradfærd og adfærdsændringer,

grønne nationalregnskaber, og hvordan vi som

mennesker overhovedet forstår og forholder os

til naturen.

Der er meget, der tyder på, at den største

udfordring i den grønne omstilling ikke er

mangel på teknologier, men derimod viden om,

hvordan vi får udbredt teknologierne.

Danmarks Frie Forskningsfond skal i 2020

uddele 340 millioner kroner til forskning i grøn

omstilling.

En af vores styrker i Danmark er, at vi kan

angribe den grønne omstilling ud fra excellent

forskning på flere forskellige fagfelter, som

arbejder sammen. Kun på den måde kan vi få

den nødvendige viden til at igangsætte og forstå

den grønne omstilling.

For eksempel undersøger en gruppe danske

forskere i samarbejde med internationale

forskere, om vi har adgang til nok kritiske

metaller til at omstille til vedvarende energi.

For at undersøge det til bunds arbejder

forskerne tværfagligt for at forstå både

geopolitiske, geografiske og industrielle forhold,

som indvirker på adgangen til kritiske metaller.

I bestræbelserne på at finde løsninger på de

mange udfordringer for klimaet og miljøet er fri

og risikovillig forskning særlig vigtig.

Her får forskerne mulighed for at arbejde

med unikke idéer, som hvis de får lov at blive

udfoldet, har potentialet til at skabe endnu

bedre løsninger til gavn for samfundet, end vi

havde drømt om.

Forskningsprojektet vil ikke blot skabe unik

viden om den klima- og miljømæssige effekt

af forskellige tiltag til at reducere brugen af

plastik, men også en forståelse af, hvordan

forskellige tiltag vil påvirke den danske

samfundsøkonomi.

ALLROUND FORSTÅELSE

AF DEN GRØNNE OMSTILLING

En sådan allround forståelse gør det nemmere

at vælge de rigtige tiltag, som faktisk er mulige

økonomisk.

Forskning skal ikke kun udvikle nye idéer og

teknologi til gavn for den grønne omstilling,

men skal også stille spørgsmål til løsningerne

og i det hele taget til, hvordan den grønne

dagsorden påvirker os som mennesker og vores

samfund.

Får vi klima-angst og bliver handlingslammede

af for meget viden om klimakrisen? Gør

vores individuelle tiltag til at reducere vores

klimapåvirkning overhovedet en forskel i det

store billede?

Det kan vi få svar på ved at forske tværfagligt.

Fri forskning danner grundlag for, at vi kan gå

nye og bedre veje i den grønne omstilling.

PLASTAFFALD

Når vi taler om grøn omstilling og løsninger

på miljøproblemer, ligger plastik højt på

dagsordenen. Havene flyder over med

plastikaffald, som ødelægger dyre- og

plantelivet. Det er en oplagt tanke, at vi derfor

skal begrænse brugen af plastik så meget som

muligt i EU.

Men hvis størstedelen af plastikaffaldet

skyldes dårlig affaldshåndtering i Asien, så

vil begrænset brug af plastemballage i danske

butikker have begrænset effekt på problemet.

Et tværvidenskabeligt forskningsprojekt, som

fik støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond

i 2019, afdækker effekten af forskellige

tiltag til at reducere plastikaffald og

drivhusgasudledning fra plastproduktion.

KRITISKE METALLER

Fri forskning tør også stille de svære spørgsmål,

som kan være nødvendige for at sikre, at de

løsninger, vi ønsker os, overhovedet er mulige.

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

CASE 1

Hvordan sikrer vi bedst

bæredygtig brug af plast?

Det skal et nyt forskningsprojekt forsøge at svare på.

Forskerne skal udvikle nye modeller, som mere præcist kan

vise effekten af forskellige tiltag i en cirkulær plastøkonomi.

Mere genanvendelse, forbud mod bestemte

former for engangsplastikprodukter og plastik

baseret på biologisk materiale.

Det er nogle af de tiltag blandt andre, EU

har taget for at bremse væksten i brug af

plastik og standse forurening af naturen med

plastikaffald.

Men hvad er den præcise økonomiske og

miljømæssige effekt af de forskellige tiltag?

Hvilke tiltag gør størst forskel - og er der tiltag,

som kun har minimal effekt?

Det håber postdoc fra Institut for Kemi-, Bio- og

Miljøteknologi Ciprian Cimpan fra Syddansk

Universitet at kunne svare på med de modeller,

han skal udvikle i sit nye forskningsprojekt

i samarbejde med forskere fra Norwegian

University of Science and Technology.

Plastik ligger højt på miljødagsordenen, og

i eksempelvis EU har man taget en række

initiativer til at mindske brugen af plastik og

øge genbrug. Desværre mangler vi modeller,

som kan fortælle os, hvor meget forskellige

tiltag vil betyde og også koste rent økonomisk,

siger Ciprian Cimpan.

Man arbejder også med at finde alternativer til

råolie som udgangspunkt for plastik.

Ciprian Cimpans nye modeller bliver baseret

på livscyklusanalyser af plastikprodukter

kombineret med makroøkonomiske modeller

og socioøkonomiske fremskrivninger.

Med de modeller vil det være nemmere at få

indsigt i, hvordan forskellige tiltag vil påvirke

mængden af produceret plastik og udledningen

af drivhusgasser fra plastproduktionen.

Forbud mod engangsplastik i EU har for

eksempel stor signalværdi, men spørgsmålet

er, hvor meget det vil betyde i forhold til

plastik i naturen. De store problemer med

plastik i havene skyldes primært dårlig

affaldshåndtering i udviklingslande, og det

vil sandsynligvis ændre sig over tid i takt med

socioøkonomiske forandringer i de lande,

fortæller Ciprian Cimpan.

Bruger man de nye modeller til at regne på

initiativerne, vil man stå med et præcist indblik

i, hvordan forbud, genanvendelse og alternative

udgangsmaterialer vil påvirke efterspørgslen

på ny plastik, andelen af råolie, som bruges

til at lave plastik, og drivhusgasudledning fra

plastikproduktionen.

Ciprian Cimpan håber, at hans modeller

vil kunne bruges både af plastindustrien i

Danmark, som han er i tæt dialog med, og

af politiske beslutningstagere til at vælge

de løsninger, som giver størst effekt miljø-

og klimamæssigt og mindst påvirkning af

økonomien.

PLASTPRODUKTION VIL

STÅ FOR 15 PROCENT AF

DRIVHUSGASUDLEDNINGEN

Fremskrivninger viser, at hvis forbruget af

plastik fortsætter som nu, så vil 20 procent af

den råolie, der pumpes op af jorden, gå til at

lave plastik i 2050. I dag går seks procent af

olien til plastik. Og plastproduktion vil stå for 15

procent af drivhusgasudledningen.

Derfor taler man meget om cirkulær

plastøkonomi, hvor plastik genanvendes

langt mere. Samtidig har man forbudt

bestemte former for engangsplastik

blandt andet for at undgå plastik i

havene,

fortæller Ciprian Cimpan.

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

Danmark skal være i front

med forskning

i robotter

og kunstig

intelligens

TEMAARTIKEL

For at sikre mest mulig

udbytte af den digitale

tidsalder er det nødvendigt

at udforske muligheder,

begrænsninger og etiske

problematikker på tværs af

forskningsfelter.

Danmarks Frie Forskningsfond uddelte

80 millioner kroner til forskning i digitale

teknologier i 2019.

Forskere fra en række forskningsfelter

fik på den måde mulighed for at

undersøge muligheder, begrænsninger og

udviklingspotentialer i brugen af robotter,

big data og kunstig intelligens.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

lancerede i starten af 2020 strategien

National robotstrategi – Gode uddannelses-,

forsknings- og innovationspolitiske rammer

for robotteknologi i Danmark,

her nævnes,

at Danmarks Frie Forskningsfond med sine

bevillinger ses som en central aktør, når det

handler om at bidrage til at finde løsninger

med banebrydende robotteknologi på de større

samfundsudfordringer.

Teknologiernes hastige udvikling påvirker

både de måder, vi omgås som mennesker og de

måder, vi indretter samfundene på.

Algoritmer og big data bliver brugt mere og

mere i vores samfund til at undersøge alt fra

risikoen for at udvikle bestemte sygdomme

til risikoen for finansielle udsving på verdens

børser.

Hvis det danske samfund fortsat skal kunne

holde trit med denne udvikling, er stærke

danske forskningsmiljøer på det digitale

område første frontlinje.

bedre algoritmer og for at forstå, hvordan

den kunstige intelligens påvirker os og vores

samfund.

MENNESKELIGNENDE ROBOTTER

Det samme gælder forskningen i sociale

robotter. En menneskelignende robot kan for

eksempel få demente til at live op, mens en

robot i børnestørrelse kan underholde børn på

hospitaler.

En kunstig intelligens kan måske i fremtiden

bistå sagsbehandlere i forvaltningen med at

udarbejde beslutningsgrundlag i borgersager

eller personale i sundhedssektoren med at nå

frem til en diagnose.

For at gribe den udvikling og få mest muligt ud

af den, er det vigtigt, at forskningen beskæftiger

sig indgående med samspillet mellem robotter

og mennesker. Der er behov for forskning på

tværs af forskningsfagligheder for at udvikle

algoritmer, der kan hjælpe og understøtte

mennesker så pålideligt som muligt og med

færrest mulige fejl og negative bivirkninger.

Fri og risikovillig forskning danner grobund

for en bedre og mere sikker digital fremtid med

en grundlæggende forståelse af, hvordan den

digitale tidsalder påvirker os og vores samfund.

HELHEDSPERSPEKTIVET

SKAL MED

For at kunne udnytte teknologiske

landvindinger på en hensigtsmæssig måde, er

der samtidig behov for bredde i forskningen,

som tillader os at tænke i et helhedsperspektiv,

hvor også etiske og sociologiske vinkler

inddrages, når vi skal forholde os til

teknologierne og deres påvirkning af os som

mennesker og som samfund.

Det er vigtigt at arbejde med teknologierne i

Danmark, fordi vi på den måde sikrer, at de

etiske dilemmaer, der måtte være, er afdækket

ordentligt i forhold til en given teknologi, og

at vi derfor kan være trygge ved at udnytte de

digitale teknologier til fulde.

Kunstig intelligens skal udforskes på tværs

af forskningsfagligheder for både at udvikle

DIGITAL FORSKNINGSFRONT

De digitale teknologier bevæger sig fremad med

syvmileskridt på globalt plan.

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

CASE 2

Sociale robotter. Hvordan bruges

de med størst mulig omtanke?

Med finansiering fra Danmarks Frie Forskningsfond

skal et tværfagligt forskerhold skabe indsigt i, hvordan

sociale robotter kan og bør bruges, og hvordan

de menneskelignende maskiner vil påvirke vores

samfund. Teknologi, filosofi, antropologi, psykologi og

neurovidenskab skal smelte sammen i nyt projekt.

Det lyder måske en anelse science fiction agtigt,

men de sociale og menneskelignende robotter

er med hastige skridt på vej til at få en større og

vigtigere rolle i vores samfund.

En menneskelignende robot får svært demente

til at live op, tale mere og fortælle om oplevelser

fra fortiden, og en robot i børnestørrelse

kan underholde børn på hospitaler, mens en

voksenrobot viser deres forældre rundt på

afdelingen. Det er sandsynlige scenarier i den

nærmeste fremtid.

Vi kan meget med teknologi, men vi skal også

overveje, hvilke konsekvenser teknologien

har, og hvor grænserne går for, hvordan vi vil

bruge robotterne. De overvejelser skal et nyt

forskningsprojekt bidrage til.

Med udgangspunkt i vores metodologi,

Integrative Social Robotics, starter vi med

de værdibaserede overvejelser. Så i stedet

for blot at spørge, hvad kan en social robot,

spørger vi, hvad kan OG bør sociale robotter

gøre,

forklarer professor fra Aarhus Universitet

Johanna Seibt.

Hun skal stå i spidsen for forskningsprojektet:

Robot-Mediated Learning and Socratic

Robotics: New Forms of Experienced Sociality

for Tutoring, Self-Edification, and Coaching,

som har fået støtte fra Danmarks Frie

Forskningsfond.

På den måde sikrer vi, at vi fra starten

udvikler applikationer, som er ansvarlige og

kulturelt bæredygtige,

fortæller Johanna Seibt.

I projektet vil forskerne helt specifikt

undersøge, hvordan unge i en læringssituation

bliver påvirket af at møde en social robot

sammenlignet med det at møde en lærer.

Tidligere forskning har vist, at det at møde en

robot kan have positiv effekt på unge. I det nye

forskningsprojekt vil Johanna Seibt og hendes

forskerkollegaer undersøge, om unge får mest

læringsmæssigt ud af at møde en social robot,

et online computerprogram eller et menneske

af kød og blod.

Forskningen skal gøre os klogere på, hvordan vi

som mennesker påvirkes af at interagere med

robotter.

KAN UNGE LÆRE LIGE SÅ GODT

FRA EN ROBOT?

I forskningsprojektet vil forskerne særligt

fokusere på de interaktioner, en social robot

skal varetage og stille spørgsmålet: Hvilke

interaktioner og hvilke typer af oplevelser kan

og bør vi forsøge at realisere gennem sociale

robotter ?.

I forskergruppen indgår både forskere med

særlig forstand på udvikling af sociale robotter,

men også forskere fra filosofi, antropologi,

psykologi og neurovidenskab.

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

TEMAARTIKEL

Fri, risikovillig

forskning skaber den

grundlæggende viden,

som leder til store

opdagelser

Dermed er fri forskning ofte første led i den

“fondsfødekæde”, der sikrer, at vi går fra

ny viden til samfundsimpact for eksempel i

form af nye behandlinger eller ny teknologi.

Fondssamarbejdet om forskningsindsatser

er vigtig.

Nysgerrighed, risikovillighed og excellence er nøgleord i Danmarks

Frie Forskningsfonds bevillinger til dansk forskning. De tre nøgleord

kombineret med nogen grad af held og tilfældigheder har gennem tiden

dannet grundlag for banebrydende opdagelser.

Opdagelser, som for eksempel har skabt ny behandling af infektioner

med penicillin, cementeret universets begyndelse med big bang og givet

os forståelse af vores arvemasses kemiske sammensætning og atomers

strukturer.

Vi har brug for den frie, risikovillige forskning for at gøre de opdagelser,

som vi aldrig havde tænkt var mulige.

Danmarks Frie Forskningsfond uddeler primært mindre

forskningsbevillinger, hvilket tilgodeser mange unge forskere. På den

måde sikrer fonden et vækstlag af talentfulde unge forskere, som bliver

rustet til at skabe deres første resultater.

Det leder ofte til større bevillinger fra andre fonde, hvor de kan bygge

videre på de resultater, der er skabt med midler fra Danmarks Frie

Forskningsfond.

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

FRA FRI TIL STRATEGISK

FORSKNING

Samtidig begynder store gennembrud ofte

med én ide, som kan undersøges med en

mindre forskningsbevilling.

Men vi skal også tænke i at udvikle et

tættere samarbejde mellem den frie

forskning og den strategiske forskning,

som går målrettet efter at finde de bedste

løsninger på en given udfordring.

Så vejen fra den store grundlæggende

opdagelse til impact i samfundet kan

gøres endnu kortere, og så vi bedst muligt

udnytter synergieffekter og undgår gab i

forskningsfinansieringen.

bidragende lande, som skaber samarbejder

mellem fagfelter, der sjældent arbejder

sammen, og hvor forskningen bidrager ligeligt

til udviklingen af viden inden for de forskellige

fagfelter.

Programmet fik til første ansøgningsfrist

i november 2019 overraskende hele 337

ansøgninger om finansiering af sådanne

projekter.

Det overvældende antal ansøgninger under

programmet vidner om, at der i Norden er stor

efterspørgsel på muligheder for finansiering

af tværdisciplinær forskning – og om det store

potentiale for at styrke samarbejdet mellem de

nordiske forskningsmiljøer.

FONDSSAMARBEJDET

I DANMARK

I 2019 har samarbejde med andre fonde

været et vigtigt tema for Danmarks Frie

Forskningsfond.

Fonden har dels etableret tættere dialog

med Danmarks Grundforskningsfond og

Innovationsfonden med faste kvartalsvise

møder. Og fonden havde dels ved sit

årlige strategiseminar besøg af Danmarks

Grundforskningsfonds nye bestyrelsesformand

Jens Kehlet Nørskov, der holdt et oplæg om

perspektiverne i finansiering af strategisk

grundlagsskabende forskning.

Vi glædes os i fonden til at udbygge

samarbejdet med de to offentlige fonde samt

private fonde i de kommende år.

I EUROPÆISK REGI

Tværfaglighed og samarbejde på tværs af

landegrænser er nøgleord for Danmarks Frie

Forskningsfond.

Fonden har samtidig fokus på samarbejde i

europæisk regi. Siden 2012 har fonden været

medlem af samarbejdsorganisationen Science

Europe, der arbejder for et tættere samarbejde

mellem offentlige forskningsfinansierende

organisationer i EU og for at give

medlemsorganisationerne en stemme i de

forskningspolitiske debatter på EU-niveau.

De seneste år har fonden intensiveret sin

aktive deltagelse i Science Europes aktiviteter,

herunder i arbejdsgrupper for Open Science

og for EU’s kommende rammeprogram for

forskning og innovation, Horizon Europe.

I 2019 har fonden desuden været i dialog med

flere udenlandske fonde om etablering af

bilaterale samarbejdsaftaler med henblik på at

skabe ideelle betingelser for samarbejde mellem

danske forskere og forskere fra attraktive

forskningsmiljøer i de potentielle partnerlande.

Mere samarbejde på tværs af landegrænser

og på tværs af fonde er med til at sikre, at

dansk forskning ligger i front, når det gælder

excellence, samfundsimpact og mod til at

turde afprøve de vilde idéer, som måske har

potentiale til virkelig at ændre vores forståelse

af verden og måder, vi forsker på i Danmark.

NORDISK FONDSSAMARBEJDE

Fonden har styrket samarbejdet på tværs

af landegrænser med henblik på at fremme

internationalisering af forskningen. På

nordisk niveau har fonden været primus

motor i etableringen af et nordisk program for

tværdisciplinær forskning under NordForsk

med deltagelse af svenske Vetenskapsrådet,

norske Forskningsrådet og Finlands Akademi.

Programmet er rettet mod forskningsprojekter,

som har deltagere fra mindst tre af de

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

2019 I TAL

ANSØGNINGER OG BEVILLINGER 2019

Danmarks Frie Forskningsfond i alt 2019

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr. *

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

9.410 1.233

*Bevilget beløb er større end årets finanlovsbevilling, da bevilget

beløb indeholder uddeling af tilbageløb fra tidligere bevillinger.

13,1%

2.647 391 14,8%

Samlet

DFF

| Kultur og Kommunikation

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

DFF

| Samfund og Erhverv

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

DFF

| Natur og Univers

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

DFF

| Sundhed og Sygdom

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

Samlet

1.378

165

12%

361

14%

703

193

12%

675

104

15%

168

16%

2.147 1.704

287

13%

582

14%

235

14%

464

14%

444

12%

118

14%

Samlet

965

125

13%

272

16%

650

14%

183

15%

314

11%

18%

1.621 1.059

236

15%

588

17%

162

15%

388

18%

562

13%

200

14%

DFF

| Teknologi og Produktion

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

Samlet

DFF

| Det Tværrådslige Udvalg*

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

Samlet

2.032 1.564

272

13%

527

14%

204

13%

405

15%

468

15%

122

12%

23%

26%

28%

12%

13%

*Ansøgninger og bevillinger under Danmarks Frie Forskningsfond Det Tværrådslige

Udvalg er blevet tværrådsligt behandlet af to råd i fællesskab, og indgår derfor alene i

det tværrådslige udvalg og ikke i de enkelte råds opgørelse.

DFF

| Alle råd uden tematiske midler

Ansøgt beløb, mio. kr.

Bevilget beløb, mio. kr.

Succesrate

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Succesrate

Samlet

8.233

1.106

13%

5.747 2.485

771

13%

335

13%

705

104

15%

2.356 1.651

356

15%

252

15%

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND:

Oversigt over virkemidler 2019

Antal

ansøgninger

DFF-Forskningsprojekt 1

DFF-Forskningsprojekt 2

Sapere Aude:

DFF-Forskningsleder

DFF-International Postdoc

Forskeruddannelse uden

for universiteterne (ph.d)

DFF-Dansk ERC-støtteprogram

Forskernetværk |

Kultur og Kommunikation

Tidsskrifter |

Kultur og Kommunikation

Forskningsophold i udlandet |

Samfund og Erhverv

Delestillinger |

Sundhed og Sygdom

Skolarstipendier |

Sundhed og Sygdom

Graduate Research

Opportunities Worldwide (GROW)

Subtotal

Danmarks Frie Forskningsfond |

Tematisk forskning - Digitale

teknologier

Danmarks Frie Forskningsfond |

Tematisk forskning - Mennesker

og samfund

Subtotal

I alt

1.115

482

343

191

2.356

Antal

bevillinger

159

356

Succesrate

antal

14,3%

13,9%

10,2%

17,3%

18,4%

92,3%

13,2%

55,6%

27,3%

23,5%

27,1%

100,0%

14,7%

Succesrate

M/K%

15,2

11,5

12,8

16,3

10,3

10,0

16,4

19,0

11,1

22,6

90,9

100,0

4,3

26,7

62,5

0,0

21,1

35,7

21,4

25,0

35,3

7,1

100,0

0,0

14,8

14,5

Ansøgt beløb,

mio. kr.

2.942,9

2.745,2

2.038,6

272,9

122,8

10,1

41,9

0,8

9,4

42,1

6,0

0,2

8.233

Bevilget beløb,

mio. kr.

423,6

378,4

208,1

46,0

21,7

8,8

5,8

0,5

2,5

8,8

1,6

0,2

1.106

Succesrate

beløb

14,4%

13,8%

10,2%

16,9%

17,7%

87,2%

13,8%

57,4%

26,3%

20,9%

27,0%

100,0%

13,4%

Succesrate

M/K%

15,4

11,5

12,7

16,3

10,3

10,0

16,1

18,4

11,3

21,5

83,7

100,0

4,8

27,9

64,9

0,0

22,7

30,5

22,1

20,1

35,1

8,0

100,0

0,0

13,3

13,4

Bevilling

gns, mio. kr.

2,7

5,6

5,9

1,4

2,4

0,7

1,2

0,1

0,3

1,1

0,1

0,2

3,1

148

15,5%

11,9

36,4

569,2

78,1

13,7%

10,5

30,7

3,4

143

8,4%

8,5

8,3

608,2

48,7

8,0%

7,0

8,7

4,1

291

2.647

391

12,0%

14,8%

10,8

14,2

14,8

14,7

1.177,4

9.410,3

126,8

1.232,8

10,8%

13,1%

9,3

13,0

13,4

3,6

3,2

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND:

Oversigt over virkemidler fordelt på råd 2019

DFF

| Kultur og Kommunikation

DFF-Forskningsprojekt 1

DFF-Forskningsprojekt 2

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder

DFF-International Postdoc

Forskeruddannelse uden for universiteterne (ph.d)

Forskernetværk | Kultur og Kommunikation

Tidsskrifter | Kultur og Kommunikation

DFF-Dansk ERC-støtteprogram

I alt

Antal

ansøgninger

113

361

Antal

bevillinger

Succesrate

antal

11,5%

12,4%

8,9%

17,5%

18,5%

13,2%

55,6%

13,9%

Ansøgt beløb,

mio. kr.

209,2

665,3

336,7

55,8

68,4

41,9

0,8

1.378

Bevilget beløb,

mio. kr.

24,7

81,4

30,5

9,7

12,8

5,8

0,5

165

Succesrate

beløb

11,8%

12,2%

9,1%

17,4%

18,7%

13,8%

57,4%

12,0%

Bevilling

gns, mio. kr.

2,7

5,8

6,1

1,4

2,6

1,2

0,1

3,3

DFF

| Natur og Univers

DFF-Forskningsprojekt 1

DFF-Forskningsprojekt 2

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder

DFF-International Postdoc

Forskeruddannelse uden for universiteterne (ph.d)

DFF-Dansk ERC-støtteprogram

I alt

Antal

ansøgninger

319

102

582

Antal

bevillinger

Succesrate

antal

12,9%

11,8%

14,6%

16,7%

0,0%

100,0%

14,3%

Ansøgt beløb,

mio. kr.

869,8

597,5

587,0

77,4

9,6

5,8

2.147

Bevilget beløb,

mio. kr.

113,1

70,3

86,2

12,4

5,5

287

Succesrate

beløb

13,0%

11,8%

14,7%

16,0%

0,0%

94,6%

13,4%

Bevilling

gns, mio. kr.

2,8

5,9

6,2

1,4

0,8

3,5

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

DFF

| Samfund og Erhverv

DFF-Forskningsprojekt 1

DFF-Forskningsprojekt 2

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder

DFF-International Postdoc

Forskeruddannelse uden for universiteterne (ph.d)

Forskningsophold i udlandet | Samfund og Erhverv

DFF-Dansk ERC-støtteprogram

I alt

Antal

ansøgninger

272

Antal

ansøgninger

345

588

Antal

ansøgninger

273

120

527

Antal

ansøgninger

Antal

bevillinger

Antal

bevillinger

Antal

bevillinger

Antal

bevillinger

Succesrate

antal

15,7%

13,0%

8,7%

18,2%

30,0%

27,3%

100,0%

16,2%

Succesrate

antal

15,4%

16,1%

9,4%

24,0%

14,3%

23,5%

27,1%

66,7%

16,8%

Succesrate

antal

14,3%

15,8%

7,4%

14,3%

0,0%

100,0%

14,0%

Succesrate

antal

23,5%

25,0%

0,0%

23,1%

Ansøgt beløb,

mio. kr.

207,7

419,4

269,7

32,4

25,5

9,4

0,5

965

Ansøgt beløb,

mio. kr.

854,4

309,4

354,6

36,0

16,8

42,1

6,0

1,9

1.621

Ansøgt beløb,

mio. kr.

759,4

707,4

490,6

69,7

2,6

1,9

0,2

2.032

Ansøgt beløb,

mio. kr.

42,3

46,1

1,7

Bevilget beløb,

mio. kr.

32,9

52,4

24,6

5,6

6,4

2,5

0,5

125

Bevilget beløb,

mio. kr.

132,7

50,7

29,7

8,7

2,5

8,8

1,6

0,9

236

Bevilget beløb,

mio. kr.

109,0

114,3

37,1

9,7

1,9

0,2

272

Bevilget beløb,

mio. kr.

11,3

9,3

Succesrate

beløb

15,8%

12,5%

9,1%

17,2%

25,2%

26,3%

100,0%

12,9%

Succesrate

beløb

15,5%

16,4%

8,4%

24,2%

14,6%

20,9%

27,0%

48,5%

14,5%

Succesrate

beløb

14,4%

16,2%

7,6%

13,9%

0,0%

100,0%

13,4%

Succesrate

beløb

26,6%

20,2%

0,0%

22,8%

Bevilling

gns, mio. kr.

2,5

5,2

6,2

1,4

2,1

0,3

0,5

2,8

Bevilling

gns, mio. kr.

2,5

5,1

5,0

1,4

2,5

1,1

0,1

0,5

2,4

Bevilling

gns, mio. kr.

2,8

6,0

6,2

1,4

1,0

0,2

3,7

Bevilling

gns, mio. kr.

2,8

3,4

DFF

| Sundhed og Sygdom

DFF-Forskningsprojekt 1

DFF-Forskningsprojekt 2

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder

DFF-International Postdoc

Forskeruddannelse uden for universiteterne (ph.d)

Delestillinger | Sundhed og Sygdom

Skolarstipendier | Sundhed og Sygdom

DFF-Dansk ERC-støtteprogram

I alt

DFF

| Teknologi og Produktion

DFF-Forskningsprojekt 1

DFF-Forskningsprojekt 2

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder

DFF-International Postdoc

Forskeruddannelse uden for universiteterne (ph.d)

DFF-Dansk ERC-støtteprogram

Graduate Research Opportunities Worldwide (GROW)

I alt

DFF

| Det Tværrådslige Udvalg

DFF-Forskningsprojekt 1

DFF-Forskningsprojekt 2

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder

DFF-International Postdoc

I alt

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND: Oversigt over virkemidler for tematisk forskning 2019

DFF

| Tematisk forskning

- Digitale teknologier

DFF-Forskningsprojekt 1 (tematisk forskning)

DFF-Forskningsprojekt 2 (tematisk forskning)

I alt

Antal

ansøgninger

148

Antal

bevillinger

Succesrate

antal

19,8%

8,8%

15,5%

Ansøgt beløb,

mio. kr.

253,0

316,2

569,2

Bevilget beløb,

mio. kr.

48,8

29,3

78,1

Succesrate

beløb

19,3%

9,3%

13,7%

Bevilling

gns, mio. kr.

2,7

5,9

3,4

DFF

Tematisk forskning

- Mennesker og samfund

DFF-Forskningsprojekt 1 (tematisk forskning)

DFF-Forskningsprojekt 2 (tematisk forskning)

I alt

Antal

ansøgninger

143

Antal

bevillinger

Succesrate

antal

9,1%

7,8%

8,4%

Ansøgt beløb,

mio. kr.

174,9

433,3

608,2

Bevilget beløb,

mio. kr.

17,0

31,7

48,7

Succesrate

beløb

9,7%

7,3%

8,0%

Bevilling

gns, mio. kr.

2,8

5,3

4,1

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

Succesrater i Danmarks Frie Forskningsfond

fordelt på køn 2019

(procent)

16%

14%

12%

10%

Antal bevillinger / ansøgninger

Bevilget beløb / ansøgt beløb

14,7%

14,8%

13,4%

13,0%

Kvinder stod bag

Mænd stod bag

31%

af alle ansøgninger

69%

af alle ansøgninger

Udvikling i antal ansøgninger og bevillinger i Danmarks Frie Forskningsfond 2010-2019

(antal)

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

3.908

3.511

3.675

3.320

2.925

2.347

2.780

2.103

2.379

2.647

629

514

535

457

542

386

360

414

391

Antal ansøgninger

Antal bevilinger

3,2

14.000

12.000

10.000

9.731

8.000

6.000

4.000

2.000

2010

2011

2012

2013

2014

mio. kr. i

gennemsnitlig

bevillings-

størrelse

Udvikling i ansøgt og bevilget beløb i Danmarks Frie Forskningsfond 2010-2019

(løbende priser, mio. kr.)

12.998

11.368

9.378

8.908

7.411

9.842

7.362

8.194

9.410

1.268

1.188

1.253

1.196

1.364

1.201

2015

936

2016

988

2017

1.179

2018

1.233

2019

Ansøgt beløb

Bevilget beløb

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

Udvikling i gennemsnitlige succesrater i Danmarks Frie Forskningsfond 2010-2019

(procent)

18%

15%

13%

18%

14%

19%

16%

14%

10%

15%

11%

17%

14%

10%

13%

17%

14%

15%

13%

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Antal bevillinger/ansøgninger

Bevilget beløb/ansøgt beløb

Udvikling i gennemsnitlige bevillingsstørrelser i Danmarks Frie Forskningsfond 2010-2019

(løbende priser, mio. kr.)

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

3,2

2,6

2,3

2,0

2,3

2,5

2,2

2,4

2,7

2,8

10.000

forskningsidéer

fra 2004 til 2019

ÅRSRAPPORT 2019

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

Danmarks Frie Forskningsfond

kunne i 2019 fejre finansieringen af

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

RÅDGIVNING

Danmarks Frie Forskningsfonds rådgivningsopgaver 2019

(antal)

180

160

140

120

100

172

Høringer

Indstillinger / udpegninger

Fondsrådgivning

Internationale sager

UDVIKLING I FINANSLOVSBEVILLINGER

TIL DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

Finanslovsbevilling for 2011-2020

(løbende priser, mio. kr.)

1.600,0

1.400,0

1.200,0

1.000,0

800,0

600,0

400,0

200,0

0,0

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

1.522,0

1.209,8

1.224,4

1.169,9

1.252,4

1.189,8

922,4

957,4

1.175,3

1.221,7

Fordeling mellem tematiske midler og frie midler 2018-2020

(løbende priser, mio. kr.)

2018

2019

2020

103,3 1.072,0

128,1 1.093,6

385,1 1.136,9

Frie midler /

Tematiske midler

Frie midler /

Tematiske midler

Frie midler /

Tematiske midler

DFF’s bevilling som andel af det offentlige forskningsbudget, 2011-2020

(procent)

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

6,1%

6,0%

5,4%

6,4%

5,8%

5,4%

4,5%

5,4%

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

UDVALGTE VIRKEMIDLER

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder,

ansøgt og bevilget beløb 2019

(mio. kr.)

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Ansøgt beløb

Bevilget beløb

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder,

ansøgninger og bevillinger 2019

(antal)

400

350

300

250

343

2.039

200

150

100

208

Ansøgninger

Bevillinger

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder,

succesrater 2019

(procent)

12%

10%

Bevilget beløb / ansøgt beløb

Antal bevillinger / ansøgninger

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder,

succesrater fordelt på køn 2019

(procent)

12,0%

10,2%

10,0%

8,0%

6,0%

4,0%

2,0%

0,0%

10,0%

10,3%

10,0%

10,3%

Bevilget beløb / ansøgt beløb

Antal bevillinger / ansøgninger

DFF-Forskningsprojekt 1,

succesrater fordelt på køn 2019

(procent)

18,0%

16,0%

14,0%

12,0%

10,0%

8,0%

6,0%

4,0%

2,0%

0,0%

Bevilget beløb / ansøgt beløb

Antal bevillinger / ansøgninger

DFF-Forskningsprojekt 2,

succesrater fordelt på køn 2019

(procent)

18,0%

15,4%

15,2%

16,0%

14,0%

16,3%

12,8%

11,5%

12,0%

10,0%

8,0%

6,0%

4,0%

2,0%

0,0%

12,7%

Bevilget beløb / ansøgt beløb

Antal bevillinger / ansøgninger

IGANGVÆRENDE FORSKNINGSPROJEKTER

Igangværende projekter og bevillinger 2019

(antal)

39 1

1 .5 3 0

Antal bevillinger

*Igangværende projekter viser antal bevillinger, der er givet

til projekter, der har status aktiv eller er afsluttet i 2019.

Igangværende projekter

**Antal bevillinger viser de antal bevillinger, der er givet i 2019.

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

ØVRIG STATISTIK

Samlet antal bevillinger samt antal bevillinger til store og længerevarende projekter (over 3 mio. kr.) 2010-2019

700

600

500

400

300

200

100

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

629

514

535

457

387

360

542

414

391

137

122

144

119

120

101

103

114

112

Samlet antal bevillinger

Bevillinger til store og længerevarende projekter

103,3 1.072,0

Aldersfordeling på hovedbevillingsmodtager 2019

Over 40 år

65%

Til og med 40 år

35%

Virkemiddel

DFF-Forskningsprojekt 1

DFF-Forskningsprojekt 2

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder

DFF-International Postdoc

Forskeruddannelse uden for universiteterne (ph.d)

Hovedbevillingsmodtageren

i 2019 er i gennemsnit

år

Over

40 år

124

Gns.

alder

Aldersfordeling på hovedbevillingsmodtager 2019

fordelt på virkemiddel – over og under 40 år

Til og med

40 år

25-29 år: 3%

Over 65 år: 3%

r: 1

-34

-64

år:

-59

år:

35-39

50-54 år: 11%

18%

Forskernetværk | Kultur og Kommunikation

Tidsskrifter | Kultur og Kommunikation

Forskningsophold i udlandet | Samfund og Erhverv

Delestillinger | Sundhed og Sygdom

r: 1

-4

4å

Skolarstipendier | Sundhed og Sygdom

-4

9å

r: 2

Graduate Research Opportunities Worldwide (GROW)

I alt

120

224

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

Ph.d.- og postdocstipendier

indlejrede og individuelle 2019

(antal)

350

300

250

200

150

100

Indlejrede Ph.d.- og postdocstipendier

fordelt på virkemidler 2019

(antal)

140

291

286

120

100

103

102

Ph.d.-stipendier

Postdocstipendier

Individuelle

Ph.d.-stipendier

DFF-Forskningsprojekt 1

Postdocstipendier

Indlejrede i forskningsprojekter

DFF-Forskningsprojekt 2

Sapere Aude: DFF-Forskningsleder

Indlejrede Ph.d.- og postdocstipendier fordelt på råd 2019

(antal)

Ph.d.-stipendier

DFF | Kultur og Kommunikation

DFF | Natur og Univers

DFF | Samfund og Erhverv

DFF | Sundhed og Sygdom

Postdocstipendier

DFF | Teknologi og Produktion

DFF | Tværrådsligt

Ansøgninger og bevillinger med flerfaglighed

inden for enkelte råd 2019

(procent)

Råd

Ansøgninger

Bevillinger

Ansøgninger og bevillinger med flerfaglighed

på tværs af de enkelte råd 2019

(procent)

Råd

Ansøgninger

Bevillinger

DFF | Kultur og Kommunikation

DFF | Natur og Univers

DFF | Samfund og Erhverv

DFF | Sundhed og Sygdom

DFF | Teknologi og Produktion

Danmarks Frie Forskningsfond i alt

33%

45%

60%

61%

34%

47%

36%

46%

52%

62%

34%

47%

DFF | Kultur og Kommunikation

DFF | Natur og Univers

DFF | Samfund og Erhverv

DFF | Sundhed og Sygdom

DFF | Teknologi og Produktion

Danmarks Frie Forskningsfond i alt

60%

35%

28%

47%

63%

47%

44%

30%

25%

46%

64%

43%

Universiteternes succesrater

(procent)

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Copenhagen

Business School

Danmarks Tekniske

Universitet

IT-Universitetet i

København

Københavns

Universitet

Roskilde

Universitetscenter

Syddansk

Universitet

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

33,3%

26,8%

18,2%

12,7%

12,2%

14,9%

13,7%

10,4%

11,1%

9,5%

10,3%

10,6%

9,5%

9,2%

18,8%

16,6%

Aalborg

Universitet

Aarhus

Universitet

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

Universiteter

Copenhagen Business School

Danmarks Tekniske Universitet

IT-Universitetet i København

Københavns Universitet

Roskilde Universitetscenter

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Subtotal

Øvrige institutioner og organisationer

Total

Antal

ansøgninger

335

726

261

168

568

2.203

444

2.647

Antal

bevillinger

108

107

325

391

Succesrate

antal

18,2%

12,2%

33,3%

14,9%

11,1%

10,3%

9,5%

18,8%

14,8%

14,9%

14,8%

Ansøgt beløb,

mio. kr.

206,7

1.326,0

110,3

2.736,2

248,7

956,1

643,9

2.075,2

8.303,1

1.107,2

9.410,3

Bevilget beløb,

mio. kr.

26,3

138,2

29,5

373,7

23,8

101,4

59,2

343,9

1.096,0

136,7

1.232,8

Succesrate

beløb

12,7%

10,4%

26,8%

13,7%

9,5%

10,6%

9,2%

16,6%

13,2%

12,4%

13,1%

Bevilling

gns, mio. kr.

2,6

3,4

3,3

3,5

3,4

3,8

3,7

3,2

3,4

2,1

3,2

Øvrige institutioner og organisationer mv. består blandt andet af danske hospitaler (herunder universitetshospitaler),

arkiver, museer, biblioteker, GTS-institutter, sektorforskningsinstitutioner, øvrige offentlige institutioner, private non-profit

organisationer og fonde, udenlandske universiteter og udenlandske offentlige institutioner.

Om Danmarks

Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond finansierer og støtter de mest originale

idéer og initiativer i dansk forskning. I 2019 har fonden uddelt 391

bevillinger til forskningsprojekter for et samlet beløb på 1.233 millioner

kroner Bevillingerne gives til forskningsaktiviteter, der udspringer

af forskernes egne idéer.

Fondens midler udbydes i fri national konkurrence uden tematiske

og faglige begrænsninger. Videnskabelig kvalitet er det vigtigste

vurderingskriterium ved udmøntningen af midlerne, som primært går til

nyskabende forskningsprojekter med en gennemsnitlig bevillingsstørrelse

på 3,2 millioner kroner.

Fonden arbejder til stadighed for at skabe de bedste vilkår for den frie

forskning i Danmark og styrke det internationale forskningssamarbejde.

Det sker blandt andet ved at deltage i den forskningspolitiske debat

og gennem den forskningsfaglige rådgivning, som fonden yder til

uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget, regeringen og

andre rekvirenter. Fonden er desuden i løbende dialog med væsentlige

interessenter for at fremme de bedste betingelser for, at dansk forskning

kaster de bedst mulige forskningsresultater af sig.

Danmarks Frie Forskningsfond følger løbende sine investeringer og er

optaget af at styrke anvendelsen af forskningsresultaterne og synliggøre

forskningens samfundsgavnlige effekter.

Bestyrelsen

David Dreyer Lassen,

bestyrelsesformand

Professor, ph.d., Økonomisk Institut,

Københavns Universitet, centerleder, SODAS

- Copenhagen Center for Social Data Science

Lone Gram,

næstformand

Professor, ph.d., centerleder, DTU

Bioengineering, Danmarks Tekniske Universitet

Anette Warring

Professor, ph.d., Institut for Kommunikation og

Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet

Birgit Schiøtt

Professor, ph.d., Institutleder, Institut for kemi,

Aarhus Universitet

Jesper Wengel

Professor, ph.d., Institut for Fysik, Kemi og

Farmaci, Syddansk Universitet

Maja Horst

Professor, ph.d., Ansvarlig teknologi,

Danmarks Tekniske Universitet & Institut for

Kommunikation, Københavns Universitet

Mette Marie Rosenkilde

Professor, ph.d., viceinstitutleder, Biomedicinsk

Institut, Københavns universitet

Ole Kirk

Ph.d., Vice President, Novozymes A/S

Søren Kragh Moestrup

Professor, ph.d., Institut for Molekylær Medicin,

Syddansk Universitet

DANMARKS FRIE FORSKNINGSFOND

ÅRSRAPPORT 2019

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 172: Materiale til Danmarks Frie Forskningsfonds foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget på tirsdag d. 29. september.

Årsrapport

2019

Danmarks Frie Forskningsfonds årsrapport 2019

Foto af Tariq Mikkel Khan & Unsplash

Designer: Mike Tylak & Umwelt

Redaktion: Mette Lynge Hansen

Danmarks Frie Forskningsfond

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Asylgade 7

5000 Odense C

Telefon: +45 7231 8200

E-mail: [email protected]

www.dff.dk

ISBN: 978-87-971823-2-1