UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Talepapir fra åbent samråd onsdag 9. september 2020 vedr. erhvervsklynger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 162
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

10. september 2020

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

Fax 3332 3501

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i

Uddannelses- og Forskningsudvalget onsdag den 9. september 2020 vedr. er-

hvervsklynger.

Med venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Side 1/4

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Talepapir fra åbent samråd onsdag 9. september 2020 vedr. erhvervsklynger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Samrådsspørgsmål C

Vil ministrene med udgangspunkt i ambitionen om at skabe et Danmark i bedre

balance redegøre for, hvordan regeringen vil sikre en ligelig geografisk fordeling af

de 12 klyngeorganisationer, der skal skabe samarbejde mellem forskere og virk-

somheder og som etableres i forlængelse af aftalen om en forenkling af erhvervs-

fremmesystemet.

Det talte ord gælder

Svar

Tak for spørgsmålet og for muligheden for at tale om, hvordan vi får skabt et Dan-

mark i bedre balance

–

det taler vi altid meget gerne om både erhvervsministeren

og jeg.

Vi mener nemlig, at vi skal tage et opgør med centraliseringen af Danmark, så der

er mulighed for udvikling, arbejdspladser og velfærd i hele landet.

[Regional forankring af klyngerne]

Derfor har den regionale forankring af de nye erhvervsklynger også været et klart

ønske fra regeringens side fra start. Det er helt afgørende, at klyngerne kan virke i

hele Danmark.

Der er mange driftige og idérige virksomheder i hele landet, og der er et stort ufor-

løst potentiale i samarbejdet mellem erhvervsministerens og mit område i forhold

til at få viden og erhvervsliv til at spille endnu bedre sammen.

Det skal de nye klynger sætte skub i. Vi skal have mere viden fra forsknings- og

videnmiljøer ud i virksomhederne og komme til gavn for danskerne.

Og det er en målsætning og et krav, at det skal ske i hele Danmark

–

ikke kun i de

storbyerne.

Derfor skal klyngerne også være der, hvor virksomhederne er, og netop derfor har

det hele tiden været et bedømmelseskriterium, at klyngernes aktiviteter skal være

tilgængelig for deres målgruppe på tværs af hele landet.

[Placering af hovedsæder]

Klyngerne de beslutter selv, hvor de vil placere deres hovedsæder

–

det har jeg

ikke mandat til at beslutte

–

men et samlet billede af et klyngelandskab i balance

er helt afgørende for mig og for hele regeringen.

Derfor sendte vi også et klart signal tidligere på året om en bekymring om den re-

gionale balance i den samlede klyngeindsats, sådan som billedet så ud på det

tidspunkt, og jeg sagde også meget klart, at jeg var parat til at lade opslaget og

ansøgningsprocessen gå om, hvis det her ikke var i balance.

[Proces]

Jeg afventer nu den samlede bedømmelse af ansøgningerne, som jeg efter pla-

nen vil modtage i slutningen af september.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/4

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Talepapir fra åbent samråd onsdag 9. september 2020 vedr. erhvervsklynger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Her vil jeg kigge på, at den regionale fordeling både inden for den enkelte klynge

og i forhold til det samlede klyngelandskab ser fornuftig ud.

Ender vi i en situation, hvor én af klyngerne ikke løfter sin forpligtelse, eller ender

vi med et samlet klyngelandskab, der kun har fokus på de store byer, så må vi

handle.

Jeg har dog en klar forventning om på nuværende tidspunkt, at klyngerne vil loka-

lisere sig på en måde, som understøtter den regionale dækning og vil være til

gavn for hele Danmark.

Og lad mig sige det klart. Det er det samlede landskab, der er vigtigt for mig. Vi

skal have den videnbaserede innovation ud i hele landet, så virksomheder og an-

dre aktører kan få adgang til den viden, de har brug for, så vi kan få omsat viden til

innovation og arbejdspladser.

[Adgang til viden i hele landet]

Her er klyngerne kun ét initiativ af flere. At arbejde på at fremme vækst og velfærd

uden for de store byer kræver nemlig også et landsdækkende batteri af initiativer,

og at vi får meget mere ud af de indsatser, vi allerede har.

Blandt andet skal vi have skabt en bedre sammenhæng mellem innovations- og

erhvervsfremmesystemerne, så vi får de dygtigste aktører på hvert område til at

tale bedre sammen, - det er også et ansvar, der ligger de to ministerier i mellem

–

men det er vigtigt, så vi i fællesskab kan få viden ud at gøre gavn og hjælpe virk-

somhederne bedst muligt.

Og vi er ikke de eneste, der ser et uforløst potentiale. Et internationalt ekspertpa-

nel

–

det såkaldte panel for Videnbaseret Innovation i Verdensklasse

–

offentlig-

gjorde i november sidste år deres anbefalinger til et styrket innovationssystem i

Danmark og pegede på lige præcis det her.

Deres vigtigste, eller i hvert fald et af de vigtigste budskaber, fra panelet var, at

sammenhængen i de forskellige indsatser skal øges, så vi ikke taber ting ned

imellem.

Og det er netop det, vi så også i gang med

–

ikke kun med klyngerne, men inden

for en lang række områder. Indsatser der samlet set skal forløse potentialet gen-

nem styrket sammenhæng mellem aktørerne på innovationsområdet og mellem

innovations- og erhvervsfremmeindsatsen til gavn for virksomheder og udvikling i

hele Danmark.

Med store udfordringer som øget digitalisering, den grønne omstilling og genopret-

ning efter Corona så er teknologi og videnoverførsel samt videnbaseret innovation

vigtigere end nogensinde.

[Initiativer]

Og hvad sker der så derude?

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/4

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Talepapir fra åbent samråd onsdag 9. september 2020 vedr. erhvervsklynger, fra uddannelses- og forskningsministeren

Først og fremmest er der erhvervshusene, som er placeret seks steder i landet:

Aalborg, Aarhus, Odense, Haderslev, Sorø og København med filialer i yderligere

seks byer: Nykøbing Mors, Herning, Horsens, Hillerød, Vordingborg og Rønne

–

groft sagt med kontorer fordelt i hele landet.

Erhvervshusene skal sørge for, at der er en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem

de centrale aktører. De skal understøtte, at brugerne af systemet oplever, at de får

en landsdækkende service, og at der er én indgang til den service.

Med andre ord skal de samle de mange initiativer og services, så virksomhederne

kan få den hjælp og rådgivning, de har brug for ét sted

–

om det så gælder i for-

hold til match med klyngerne, GTS-institutter, Innovationsfondens virkemidler og i

forhold til viden fra øvrige videninstitutioner.

I forhold til klyngerne kan jeg nævne, at vi allerede nu i ansøgningsfasen oplever,

at der er en god dialog mellem klynger og erhvervshuse, og vi forventer kun, at

den dialog vil blive styrket yderligere, når klyngerne er etableret og går i gang med

arbejdet fra årsskiftet.

En anden aktør, der er vigtig er nævne i den her sammenhæng, er vores GTS-in-

stitutter. GTS’erne

er hele Danmarks testlaboratorium og råder over faciliteter i

alle regioner. Deres services

–

f.eks. test af mere grønne produkter - er tilgænge-

lig for virksomheder i hele landet, og GTS’erne vil i de kommende år øge fokus på

tværgående samarbejder også internationalt og dermed sætte et større strategisk

aftryk i dansk erhvervsliv.

Også Innovationsfonden er en helt central aktør. De har med deres nye strategi

for 2025 lanceret et konkret initiativ, hvor de i samarbejde med GTS-institutterne

vil øge deres regionale tilstedeværelse med medarbejdere i de seks erhvervs-

huse.

Jeg ser derfor også positivt på de udviklingstiltag, der er igangsat i forhold til at un-

derstøtte et Danmark i bedre balance.

Og jeg oplever en velvilje blandt aktørerne til at støtte intentionen om mere samar-

bejde, mere sammenhæng i hele landet, og også mellem de forskellige aktører.

Det, er jeg sikker på, vil komme hele landet til gavn i forhold til vores fælles mål

om at understøtte videnbaseret innovation i virksomheder i hele landet.

Så lad mig slutte med at sige, at jeg er optimistisk i forhold til, at vi med de igang-

værende indsatser og samarbejder kan se hen imod et system, hvor virksomheder

i hele landet kan få adgang til den viden, de har brug for, så vi kan få omsat mere

viden til innovation.

Tak for ordet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/4