Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 155
Offentligt
2236988_0001.png
Til:
Uddannelsesminister
Ane Halsboe-Jørgensen
4. juli 2020
Kære Ane Halsboe-Jørgensen
Mange tak for din mail som svar på vores brev.
Vi er glade for, at du er optaget af, at der skal være kvalifi erede u dervisere på la dets UC’er
-
det er vi naturligvis også, og det er netop derfor, vi har henvendt os.
Vi kan forstå, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, har oplyst dig om, at den nye
eke dtgørelse er iværksat i dialog ed releva te aktører so ”e løs i g, der vurderes at
u derstøtte de fortsatte faglige udvikli g”.
Det er umiddelbart svært at se ud af formuleringerne, hvordan Styrelsen (SIU) tænker, at dette
kan ske på baggrund af netop dette tiltag. Fx forekommer det uklart, hvordan Styrelsen vurderer,
at de mange, helt urimelige konsekvenser kan understøtte den faglige udvikling, som vi alle
ønsker.
Ikke mindst forekommer det uafklaret - og i lyset af sagens principielle karakter er det netop
ekstra centralt at få klarlagt - om Styrelsen virkelig går ind for at annullere lektoreksamener, som
a é ga g har estået. Populært sagt at ”du pe” eksa i a der ed til agevirke de kraft.
Et voksende antal UC-ansatte er optaget af netop dette. Således er de oprindelige 858
underskrivere nu vokset til 1114 UC-undervisere, og antallet vokser dag for dag. Det åbne brev
med revideret liste vedhæftes til orientering.
Da vi mener, at sagens både principielle, faglige, etiske, forvaltningsmæssige, geografiske,
økonomiske, rekrutteringsmæssige og praktiske aspekter medfører store og helt urimelige
konsekvenser, finder vi det essentielt, at der svares på brevets fundamentale spørgsmål. Herunder
ses spørgsmål, som de 1114 underskrivere gerne vil stille i den anledning.
Nederst blot til orientering tre artikler om sagen i hhv. DJØF-Bladet, på Folkeskolen.dk samt i
Magisterbladet.
24 spørgsmål til ministeren
1)
Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med god forvaltning at ændre kriterier for
én gang beståede eksamener med tilbagevirkende kraft, i dette tilfælde lektorkvalificering?
Mener ministeren, at det er et validt argument for, at man skal genbedømmes til en
tidligere bestået eksamen, at denne eksamen i mellemtiden har ændret kriterier?
2)
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 155: Brev af 4. juli 2020 fra Jesper Zimmer Wrang og Marianne Vihøj om kvalificerede undervisere på landets UC’er
3)
I bekræftende fald: Kan ministeren nævne eksempler på eksamener, der ikke har ændret
kriterier inden for de sidste 7, 10, 20 og 30 år?
Er ministeren således enig i, at dette argument dermed vil danne præcedens inden for
andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner, fx gymnasieverdenen hvor lektorer også
oppe ærer lektorater ed ’ga le’ lektorkvalifi eri ger?
Og i forlængelse heraf: At intet hindrer, at dette argument åbner for genbedømmelse af fx
a d. ed.’er og aski estre? Begge eksa e er estås i dag efter a dre kriterier, e d
da de blev bestået for 7, 10, 20 eller 30 år siden, - er ministeren enig i det?
Hvad er ministerens holdning til den tilintetgørende virkning, som dette argument har på
tilliden til hele meriterings- og uddannelsessystemet, nu og i fremtiden?
Hvad er ministerens holdning til, at lektorer, som har arbejdet i 7 år under 2013-
beskrivelsen, fra den ene dag til den anden, anses for ikke-ko
pete te og skal ’ evise’
deres faglighed med en genbedømmelse af en allerede bestået eksamen?
Hvad er ministerens holdning til, at lektorer, som har vejledt nye kolleger frem mod at blive
godkendt efter 2013-bekendtgørelsen (og de senere bekendtgørelser), fra den ene dag til
den anden anses for ikke-ko
pete te og skal ’ evise’ deres faglighed ed e
genbedømmelse af en allerede bestået eksamen?
Hvad er ministerens holdning til, at lektorer, som har udviklet deres faglighed og fx skrevet
lærebøger, deltaget i faglig udveksling og de forsknings- og udviklingsaktiviteter, som deres
ledelser har fundet relevante, fra den ene dag til den anden, anses for ikke-kompetente og
skal ’ evise’ deres faglighed ed e ge edø
else af e allerede estået eksa e ?
Vil ministeren oplyse, hvilke egenskaber ved den lektor, som søger - og får - et fuldstændig
tilsvarende job på et andet UC, der tilsiger, at man nu skal ansættes i introstilling som
adju kt, i dtil a eve tuelt åtte estå e y ’lektorkvalifi eri gseksa e ’?
Har ministeren som socialdemokrat en holdning til, at en arbejdsgiver reducerer en erfaren
og meriteret lektor til adjunkt ved jobskifte, hvorved medarbejderne tvinges til at gå ned i
løn (svarende til differencen mellem det centralt aftalte adjunkt- og lektortillæg)?
Er det ministerens opfattelse, at professionshøjskolernes ledelser ikke har været og ikke er
ledelsesfagligt kompetente til at vurdere, tilse og sikre den nødvendige
kompetenceudvikling for deres lektorer?
I benægtende fald: Hvad vil ministeren så angive som årsag til den nye
tillægsbestemmelse?
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
11)
12)
13)
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 155: Brev af 4. juli 2020 fra Jesper Zimmer Wrang og Marianne Vihøj om kvalificerede undervisere på landets UC’er
14)
I lyset af de seneste års 2 %-besparelser på uddannelsessektoren samt coronakrisens
for odede fre tidige etyd i g for UC’er es øko o i: Er det i istere s opfattelse, at
det er fornuftigt at bruge offentlige midler og ressourcer på genbedømmelse af én gang
meriterede lektorer frem for eksempelvis på mere undervisning, udvikling og forskning?
I lyset af de seneste års kritik af voksende bureaukrati og kontrol: Hvad er din holdning som
socialdemokratisk minister til, at den knappe ressource ikke går til udvikling og forskning
men derimod til mere og unødvendig kontrol af udvikling og forskning?
Hvis forventningen er, som ministeren skriver, at mange ansøgere uden videre er i stand til
at opnå fornyet lektorgodkendelse, er det så overhovedet relevant - og økonomisk
forsvarligt - at bruge ressourcer på genbedømmelse?
Lektorbekendtgørelsen medfører, at det bliver en længere og mere bøvlet proces at
ansætte en lektor med en lektorgodkendelse før 2013 frem for en lektor, der er godkendt
efter 2013, uanset om ansøgeren genbestår eller ej. Hvad er ministerens holdning til denne
forskelsbehandling?
Så vidt vi ved - og pressen skriver - findes der kun ét argument fra SIU for den nye tolkning,
nemlig at den nye ordning sikrer ældre lektorers menneskerettigheder, idet de kan klage
over forskelsbehandling, hvis de ser sig overhalet af yngre ansøgere. I pressen
dokumenteres det imidlertid også, at ordningen vil medføre massiv diskrimination over for
lektorer fra før 2013, både i forhold til jobskifte, ansættelsesforhold, arbejdsbyrde,
bureaukrati og løn. Ja, i en grad, så man som leder antageligvis i tilfælde af lighed vil
foretrække en yngre ansøger. Hvad er ministerens holdning til det?
Fra nu af anses lektorgodkendte fra før 2013 for ikke-kvalificerede til at bedømme ved
adjunktbedømmelser, uanset at de ikke skifter ansættelsessted. Vil ministeren svare på,
om der er andre funktioner som hidtil godkendte lektorer pludselig har mistet
kompetencen til at udøve, selvom de ikke skifter ansættelsessted, og med hvilken
begrundelse?
Vil ministeren forklare, hvad vi som lektorer skal fortælle de studerende, når de spørger
om, hvorfor de nu skal undervises af ikke-anerkendte B-lektorer
og ikke ’ko pete te’ A-
lektorer?
Hvad vil ministeren råde den erfarne lektor til, som har søgt - og fået - et nyt job på et
a det UC, e so ikke ’ estår’ si ge edø
else? Ka vedko
e de så søge til age
til sit ’ga le’ UC so lektor, eller skal
vedkommende også hér ansættes på startvilkår?
En række lektorer har i en årrække haft valget mellem at bestå lektorkvalificering ud fra
2013-ordningen eller den tidligere ordning. Altså reelt valget mellem en gyldig og en
ugyldig ordning, ifølge den nye tolkning, som SIU ønsker. Er ministeren enig i, at det vidner
om, at også ministeriet opfattede 2013-ordningen som en naturlig videreudvikling af - ikke
15)
16)
17)
18)
19)
20)
21)
22)
 UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 155: Brev af 4. juli 2020 fra Jesper Zimmer Wrang og Marianne Vihøj om kvalificerede undervisere på landets UC’er
et genbedømmelseskrævende brud med - de sidste 100 års udvikling og forståelse af
lektorfaglighed?
23)
Ét blandt mange absurde scenerier er, at nogle lektorer, som er godkendt efter 2003-
bekendtgørelsen, skal genbedømmes ved skift af ansættelsessted, men andre ikke. Hvad
er ministerens begrundelse for det?
I lyset af den ubegrundede forskelsbehandling, som træder i kraft ved jobskifte, samt
Danmarks problemer med at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til udkantsområder:
Blandt underviserne i professionshøjskolesektoren omtales
ge edø
elses este
else ofte so ”stav s å ds este
else ”.
Har ministeren et
bedre ord?
24)
Med venlig hilsen
Jesper Zimmer Wrang
Marianne Vihøj
Djøfbladet
om protesten mod genbedømmelsesbestemmelsen:
https://www.djoefbladet.dk/artikler/2020/6/kaere-minister-hvorfor-skal-vi-degraderes-hvis-vi-
skifter-job.aspx
Magisterbladet:
https://www.magisterbladet.dk/aktuelt/2020/juni/944-underskriver-protest-nye-
regler-er-absurde-fra-alle-faglige-og-logiske-vinkler
Folkeskolen.dk:
https://www.folkeskolen.dk/1845705/laereruddannere-kan-miste-deres-
lektortitel-ved-jobskifte