UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af maritime ikke-videregående uddannelser m.v.)

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 149
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov

om maritime uddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om friplads og stipen-

dium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-

dannelser

(Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af

maritime ikke-videregående uddannelser m.v.)

§1

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

1343 af 10. december 2019, foretages følgende ændringer:

§ 22, stk. 1, nr. 8,

indsættes efter »uddannelser«: », herunder maskinmesteruddannelsen«.

22, stk. 1,

indsættes efter nr. 8 som nyt nummer:

»9) Adgangskursus til uddannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsingeniør og ur-

ban landskabsingeniør.«

Nr. 9 bliver herefter nr. 10.

§ 33, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at tilskud efter § 32 kan reduce-

res ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.«

§ 33, stk. 3,

ophæves.

§2

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, foretages følgende

ændringer:

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og forskellige andre love og om ophævelse af lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af maritime ikke-videregående uddannelser m.v.)

Efter § 2 indsættes i

kapitel 1:

»§

Uddannelses- og forskningsministeren træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse af

uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau. Ved godkendelsen vurderes, om

den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk

hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler for ansøgning og godkendelse efter

stk. 1, herunder om betingelserne for at opretholde en godkendelse.«

§ 7 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at tilskud efter § 5 kan reduce-

res ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.«

Efter § 9 k indsættes:

»§

9 l.

En maritim uddannelsesinstitution kan efter aftale med en eller flere maritime uddannelsesin-

stitutioner og institutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser,

lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov

om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-

ser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov

om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative op-

gaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2.

For den maritime uddannelsesinstitutions aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompen-

sationsordningen efter § 5 a tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk.

1.«

§ 12, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med børne- og undervisningsministe-

ren endvidere fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 4-årigt forløb,

der kombinerer maritim uddannelse med den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx).«

§3

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, foretages følgende ændring:

§ 19, stk. 7,

ændres »herunder at tilskuddet kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksi-

mumsramme for tilgangen til uddannelsen, eller hvis uddannelsesaktiviteten i betydeligt omfang

overskrider, hvad maksimumsrammen tilsiger« til: »og fastsætter regler om, at tilskud efter stk. 1

kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen«.

§4

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 8. au-

gust 2019, foretages følgende ændring:

§ 8, stk. 1,

indsættes efter »videregående uddannelser,«: »lov om maritime uddannelser,«.

§5

I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. au-

gust 2019, foretages følgende ændring:

§ 9, stk. 1,

indsættes efter »journalisthøjskolen,«: »lov om maritime uddannelser,«.

§6

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, foretages

følgende ændring:

§ 8, stk. 1,

indsættes efter »erhvervsakademier for videregående uddannelser,«: »lov om mari-

time uddannelser,«.

§7

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 16. maj 2019,

som ændret ved § 2 i lov nr. 1561 af 27. december 2019 og § 2 i lov nr. 1562 af 27. december 2019,

foretages følgende ændring:

§ 33 a, stk. 1,

indsættes efter »erhvervsakademier for videregående uddannelser,«: »lov om ma-

ritime uddannelser,«.

§8

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 596 af 16. maj 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1561 af 27. december 2019 og §

1 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »erhvervsakademier for videregående uddannelser,«: »lov om mari-

time uddannelser,«.

§9

I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj

2019, som ændret ved lov nr. 279 af 26. marts 2019 og § 12 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, som æn-

dret ved lov nr. 279 af 26. marts 2019 og § 12 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020, foretages følgende

ændring:

§ 3, stk. 1,

indsættes efter »erhvervsakademier for videregående uddannelser,«: »lov om mari-

time uddannelser,«.

§ 10

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 6. januar

2020, foretages følgende ændring:

§ 2 a, stk. 1,

indsættes efter »erhvervsakademier for videregående uddannelser,«: »lov om mari-

time uddannelser,«.

§ 11

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 2.

Lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddan-

nelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, ophæves.

Stk. 3.

Regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, i lov om friplads og stipendium til visse uden-

landske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves helt eller delvist.

§ 12

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Adgangskursus til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Udbud af adgangskursus til maskinmesteruddannelsen ved maritime uddannelsesinstitutioner

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Hjemmel til at godkende maritime uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående ni-

veau

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Adgang til at indgå i administrative fællesskaber for maritime uddannelsesinstitutioner

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Harmonisering af regler om bevillingsmæssige konsekvenser ved overskridelse af dimensione-

rede uddannelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

2.5.1.2. Maritime uddannelser

2.5.1.3. Universitetsuddannelser

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Andre initiativer på området for de maritime uddannelser

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Ophævelse af lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsaka-

demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema.

1. Indledning

Lovforslaget følger op på aftalen af 22. november 2018 mellem den daværende regering (Venstre,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti; ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”.

Det følger bl.a. af aftalen, at aftaleparterne ønsker at styrke professionshøjskolernes muligheder for

udvikling af udbud af adgangskurser på gymnasialt niveau til udvalgte professionsbacheloruddan-

nelser for erhvervsuddannede, som det kendes fra adgangskurser til maskinmester- og ingeniørud-

dannelserne.

Der er efterfølgende indgået en supplerende aftale med aftalekredsen den 18. juni 2020 om de kon-

krete uddannelser, hvortil der skal udvikles adgangskurser. Det foreslås på den baggrund, at der skal

udvikles adgangskurser til uddannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsingeniør og

urban landskabsingeniør (sidstnævnte uddannelse havde frem til den 1. august 2020 titlen have- og

parkingeniør). Endvidere foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om adgangskurserne.

Ud over opfølgning på den nævnte aftale indeholder lovforslaget en række andre initiativer, herun-

der om godkendelse af maritime uddannelser og om nye muligheder for maritime uddannelsesinsti-

tutioner.

Det foreslås således, at uddannelses- og forskningsministeren kan godkende de maritime uddannel-

ser og uddannelsesudbud, som er på ikke-videregående niveau, og som derfor ikke er omfattet af

lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen udbydes i dag af de uddannelsesinstitutioner, der er

godkendt til udbud af ingeniøruddannelser. Med lovforslaget får de martitime uddannelsesinstitutio-

ner mulighed for et selvstændigt udbud af adgangskurset.

Endvidere foreslås det, at maritime uddannelsesinstitutioner får mulighed for at indgå i administra-

tive fællesskaber på samme måde, som en række uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og

Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets områder i dag kan varetage opgaver

for hinanden.

Herudover foreslås det, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om den mari-

time del af den maritime stx-uddannelse, som Børne- og Undervisningsministeriet har godkendt

som led i et forsøg.

Der er i de gældende uddannelses- og institutionslove hjemmel til, at tilskud til universiteter, profes-

sionshøjskoler, erhvervsakademier og de maritime uddannelsesinstitutioner, som er statsfinansie-

rede selvejende institutioner, kan reduceres, hvis uddannelsesaktiviteten overskrider en fastsat di-

mensionering for uddannelsen.

Med henblik på at skabe en mere enkelt administrerbar og mere gennemskuelig ordning foreslås det

at indsætte enslydende bestemmelser i lovene, som giver mulighed for at fastsætte nye regler om de

økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering.

Endelig forslås det at ophæve lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, idet tilskuddene til denne ordning

bortfaldt med finansloven for 2018.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Adgangskursus til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-

dannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, at uddannelses- og forskningsmini-

steren fastsætter regler om uddannelserne, herunder om adgang, indskrivning, orlov, prøver og ek-

samen, tilmelding til og afmelding fra prøver, herunder eventuelle krav til studieaktivitet, bedøm-

melse og censorer.

Reglerne om adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er reguleret i be-

kendtgørelse nr. 152 af 26. februar 2020, om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professi-

onsbacheloruddannelser. Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen, at adgang til en uddannelse for-

udsætter, at ansøgeren opfylder de adgangskrav, der er fastsat i bekendtgørelsens bilag 1.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, kan adgangskravene være en gymnasial eksamen eller en er-

hvervsuddannelse (generelt adgangskrav). Det fastlægges i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, hvilke ek-

samener der forstås som en gymnasial eksamen. Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 4,

kan kravet om

adgangsgivende eksamen opfyldes med adgangseksamen til ingeniøruddannelserne ved ansøgning

om optagelse på visse tekniske uddannelser, jf. bekendtgørelsens bilag 1.

Med hjemmel i § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud-

dannelser er der

fastsat nærmere regler om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannel-

serne, herunder om formål, tilrettelæggelse og indhold, i bekendtgørelse nr. 364 af 17. april 2016

om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Denne del af lovforslaget følger op på aftalen af 22. november 2018 mellem den daværende rege-

ring (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folke-

parti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti; ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser

til fremtiden” – og delaftalen af den 18. juni 2020.

Aftalen og den efterfølgende delaftale indebærer, at der skal udvikles to nye adgangskurser til hen-

holdsvis erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom og et fælles adgangskursus til

professionsbacheloruddannelsen til skov- og landskabsingeniør og professionsbacheloruddannelsen

til have- og parkingeniør (sidstnævnte uddannelses titel er fra 1. august 2020 ændret til urban land-

skabsingeniør).

På den baggrund foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 2, at der i lov om erhvervsakademiud-

dannelser og professionsbacheloruddannelser efter § 22, stk. 1, nr. 8, indsættes et nyt nr. 9, hvormed

uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangskursus til ud-

dannelserne til markedsføringsøkonom, skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør.

Med forslaget, som bemyndiger uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte regler om ad-

gangskurserne, vil de videregående uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsakademiuddan-

nelsen til markedsføringsøkonom og professionsbacheloruddannelserne til hhv. skov- og landskabs-

ingeniør og urban landskabsingeniør, få mulighed for at udvikle og udbyde et adgangskursus, som

giver adgang til at søge om optag på de nævnte uddannelser.

Adgangskurserne skal med forslaget målrettes personer, der har gennemført en erhvervsuddannelse,

men som ikke opfylder de specifikke adgangskrav for optag på den videregående uddannelse.

Adgangskurserne skal derfor udvikles, så de omfatter de specifikke fag på gymnasialt niveau, der

efter bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

er adgangsgivende i forhold til optagelse på uddannelserne.

Det indgår endvidere som en del af formålet, at adgangskurserne skal kunne udvikles med en toning

mod de konkrete uddannelser, og at tilrettelæggelsen på den videregående uddannelsesinstitution,

der udbyder den uddannelse, som adgangskurset er rettet imod, skal gøre det muligt for kursisterne

at blive introduceret til studiemiljøet på uddannelsen.

Udbuddet af adgangskurserne vil derfor blive givet til udbyderne af de pågældende erhvervsaka-

demi- og professionsbacheloruddannelser. Det vil være frivilligt for den enkelte institution, om de

ønsker at udbyde adgangskurserne. Udbyderne vil kunne vælge at samarbejde med Voksenuddan-

nelsescentre (VUC’er) om udbuddet.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der blive fastsat regler om formål, varighed, adgang og optag,

indhold, mødepligt, eksamen og prøveniveau, studieordning m.v.

Det er hensigten, at den overordnede ramme for adgangskurset vil blive fastsat i en bekendtgørelse,

mens uddannelsesinstitutionerne vil kunne fastsætte de nærmere regler i en studieordning. Det for-

udsættes i den forbindelse, at studieordningen skal give mulighed for lokale tilpasninger i forhold til

integration i studiemiljø på det pågældende uddannelsessted.

Adgangskurserne skal give mulighed at modtage SU, ligesom adgangskurset til ingeniøruddannel-

serne. Det vil sige, at kurserne skal udvikles og udbydes, så de lever op til kravene i SU-lovgivnin-

gen, herunder at kurset skal være tilrettelagt som heltidsundervisning, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lovbe-

kendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-loven).

Det er hensigten, at adgangskurserne skal kunne udbydes fra sommeren 2021.

2.2. Udbud af adgangskursus til maskinmesteruddannelsen ved maritime uddannelsesinstitu-

tioner

2.2.1. Gældende ret

Efter § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om adgangskursus og adgangseksamen til

ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10.

december 2019.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 633 af 12. maj 2015 om ændring af SU-loven, lov om er-

hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om specialpædagogisk støtte

ved videregående uddannelser. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der med loven

skabes hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler i en bekendtgø-

relse om, at der efter loven kan udbydes adgangskurser til andre tekniske uddannelser end ingeniør-

uddannelsen. Det anføres endvidere, at bemyndigelsen især vil være relevant i forhold til maskin-

mesteruddannelsen, hvor professionshøjskoler og universiteter kan udbyde adgangskursus til de an-

søgere, som skal påbegynde maskinmesteruddannelsen. Der henvises til Folketingstidende 2014-15,

A, L 149 som fremsat, side 5.

Der er fastsat nærmere regler om adgangskurser i bekendtgørelse nr. 364 af 17. april 2016 om ad-

gangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, er

formålet med adgangskursus til ingeniøruddannelserne at kvalificere ansøgere uden en gymnasial

eksamen til optagelse på videregående uddannelser inden for ingeniørområdet eller professionsba-

cheloruddannelsen til maskinmester.

Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, kan adgangskurserne udbydes af de uddannelsesinstitutioner, der

af Uddannelses- og Forskningsministeriet er godkendt til at udbyde ingeniøruddannelser.

Maskinmesteruddannelsen udbydes af maritime uddannelsesinstitutioner omfattet af lov om mari-

time uddannelser, dvs. en række maskinmesterskoler samt SIMAC og MARTEC.

Adgangskurset kan gennemføres i et samarbejde mellem udbyderne af ingeniøruddannelser og ud-

byderne af maskinmesteruddannelsen. Således udbydes adgangskursus til maskinmesteruddannel-

sen aktuelt af bl.a. Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med Maskinmesterskolen Køben-

havn og Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Maskinmesterskole.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med samarbejdet mellem universiteter og maskinmesterskoler om udbud af adgangs-

kurset til maskinmesteruddannelsen, jf. ovenfor afsnit 2.2.1., foregår undervisningen ofte på ma-

skinmesterskolerne. Det betyder, at personer med en erhvervsuddannelsesbaggrund, som ønsker at

videreuddanne sig til maskinmester, ikke skal tage adgangskurset på et universitet, men kan tage det

samlede forløb på maskinmesterskolen.

Studerende med en erhvervsuddannelsesbaggrund kan dermed allerede under adgangskurset stifte

bekendtskab med det faglige og sociale studiemiljø på maskinmesteruddannelsen.

Da maskinmesterskolerne imidlertid ikke efter de gældende regler har mulighed for selvstændigt at

udbyde adgangskurserne, er skolerne afhængige af, at deres samarbejdspartnere på et universitet el-

ler en professionshøjskole fortsat ønsker at varetage undervisningen på maskinmesterskolen.

Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at maskinmester-

skolerne får mulighed for selvstændigt at kunne udbyde adgangskurset.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 1, nr. 1, at der i § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsaka-

demiuddannelser og professionsbacheloruddannelser indsættes en tilføjelse, således at ministerens

bemyndigelse efter bestemmelsen også omfatter muligheden for at fastsætte regler om adgangskur-

sus til maskinmesteruddannelsen.

Den foreslåede ændring indebærer, at maritime uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af lov om

maritime uddannelser, og som udbyder uddannelsen til maskinmester, kan godkendes til et selv-

stændigt udbud af adgangskursus til maskinmesteruddannelsen. Det er hensigten, at hjemlen vil

blive udmøntet ved ændring i bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniørud-

dannelserne, jf. bekendtgørelse nr. 364 af 17. april 2016.

Uanset det foreslåede vil maskinmesterskolerne som hidtil kunne udbyde adgangskurset i et samar-

bejde med et universitet eller en professionshøjskole.

2.3. Hjemmel til at godkende maritime uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregå-

ende niveau

2.3.1. Gældende ret

Uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger efter § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannel-

ser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, et samordnet system af uddannelser med hen-

blik på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder.

Efter lovens § 1, stk. 2, er formålet med det samordnede maritime uddannelsessystem at sikre prak-

sisnære uddannelser, der på et internationalt niveau og i overensstemmelse med internationale kon-

ventioner imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft, og hvis videngrundlag er erhvervs-

og professionsbasering.

Uddannelserne foregår på uddannelsesinstitutioner og kurser, der godkendes af uddannelses- og

forskningsministeren, jf. lovens § 4, stk. 1. Uddannelses- og forskningsministeren kan oprette og

forestå drift af uddannelsesinstitutioner, skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og kurser til gennemførelse

af de uddannelser, der omfattes af loven, jf. lovens § 4, stk. 2.

De maritime uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelser på både videregående niveau og ikke-

videregående niveau. Nogle maritime uddannelsesinstitutioner udbyder alene videregående uddan-

nelser, mens andre udbyder både videregående- og ikke-videregående uddannelser. Endelig udbyder

nogle maritime uddannelsesinstitutioner alene uddannelser på ikke-videregående niveau.

Med videregående uddannelser forstås uddannelser, som har et niveau, der svarer til de relevante

typebeskrivelser i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser af 1. juli 2008

med senere tillæg. For hver af gradstyperne giver kvalifikationsrammen en generel beskrivelse af

kravene til viden og forståelse, færdigheder og kompetencer, jf. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 853 af

12. august 2019 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af vide-

regående uddannelser.

Med lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner blev de

maritime uddannelsesinstitutioner, herunder også de uddannelsesinstitutioner, der alene udbyder ud-

dannelser på ikke-videregående niveau, omfattet af akkrediteringsreglerne, jf. lovens § 1, stk. 1, 2.

pkt., hvorefter loven endvidere gælder for akkreditering af de maritime uddannelsesinstitutioner.

Frem til 1. maj 2015 fremgik det direkte af lov om maritime uddannelser, hvilke maritime uddan-

nelser uddannelsesinstitutionerne kunne udbyde. Med lov nr. 544 af 29. april 2015 om

ændring af

lov om maritime uddannelser og lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

(Harmonisering

af visse regler for de maritime uddannelser) blev den udtømmende oplistning af

maritime uddannelser ophævet. Formålet med lovændringen var bl.a. at sikre, at de maritime uddan-

nelsesinstitutioner ikke fremadrettet ville blive begrænset i udviklingen af nye uddannelsestilbud,

hvor der måtte vise sig et behov for det. Uddannelsesinstitutionerne ville herefter kunne søge om

prækvalifikation af nye uddannelser efter reglerne i lov om akkreditering af videregående uddannel-

sesinstitutioner. Der henvises til lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L

131, som fremsat, side 11.

Med lov nr. 1564 af 19. december 2017 om ændring af lov om akkreditering af videregående ud-

dannelsesinstitutioner (Justering af akkrediteringsprocesser, undtagelse af visse maritime uddannel-

sesinstitutioner fra institutionsakkreditering, udvidelse af Danmarks Akkrediteringsinstitutions ud-

bud af vurderingskompetence m.v.) blev akkrediteringslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., hvorefter loven

endvidere gælder for akkreditering af de maritime uddannelsesinstitutioner, ophævet.

Ændringsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2018, indebærer, at de maritime uddannelsesinstituti-

oner, der alene udbyder ikke-videregående uddannelser, ikke er omfattet af bestemmelserne i lov

om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, herunder bestemmelserne om prækvali-

fikation og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud. Der blev med lovændringen ikke

taget stilling til regelgrundlaget for den fremadrettede regulering af nye uddannelser og udbud af

maritime uddannelser på ikke-videregående niveau. Der henvises til lovbekendtgørelse nr. 173 af 2.

marts 2018 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Endelig fremgår det af bemærkningerne til ændringsloven, at for de maritime uddannelsesinstitutio-

ner, der både udbyder videregående uddannelser og ikke-videregående uddannelser, omfatter insti-

tutionsakkrediteringen alene uddannelsesinstitutionens udbud af videregående uddannelser. Der

henvises til lovforslagets bemærkninger, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 47, som fremsat, side

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De maritime uddannelser på ikke-videregående niveau er, som beskrevet ovenfor i pkt. 2.3.1., ikke

omfattet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, herunder lovens regler

om prækvalifikation. Der er dermed ikke mulighed for, at uddannelsesinstitutioner kan få godkendt

nye udbud af maritime uddannelser på ikke-videregående niveau.

Det er ministeriets opfattelse, at uddannelsesinstitutioner bør have mulighed for at kunne udvikle og

få godkendt nye uddannelser og uddannelsesudbud, herunder også af maritime uddannelser på ikke-

videregående niveau, ikke mindst således at det samlede uddannelsesudbud svarer til samfundets

behov.

Det foreslås derfor med dette lovforslags § 2, nr. 1, at der indsættes et nyt § 3, stk. 1, i lov om mari-

time uddannelser, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren efter ansøgning træffer afgørelse

om godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau.

Det er hensigten, at det i forbindelse med behandling af en ansøgning om godkendelse af et nyt ud-

bud af en maritim uddannelse på ikke-videregående niveau skal vurderes, om den nye uddannelse

eller det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i

øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Derfor er det også hensigten, at godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud om-

fattet af den foreslåede bestemmelse sker på baggrund af en vurdering af arbejdsmarkedets behov

for den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud og under hensyn til sammenhængen i det

samlede udbud af maritime uddannelser nationalt og regionalt.

Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil uddannelses- og forskningsministeren dermed

kunne afslå en ansøgning om godkendelse af en ny ikke-videregående maritim uddannelse eller ud-

bud, hvis ansøgeren ikke kan dokumentere, at der er behov for den pågældende uddannelse eller ud-

bud, eller hvis det vurderes, at ansøgeren ikke lever op til kravene for at udbyde den pågældende

uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse omhandler som anført maritime uddannelser og uddannelsesudbud på

ikke-videregående niveau. Da maritime uddannelser, der er på videregående niveau, er omfattet af

lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. ovenfor pkt. 2.3.1., vil den fore-

slåede bestemmelse dermed omfatte de maritime uddannelser og uddannelsesudbud, som efter gæl-

dende ret ikke er omfattet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås ligeledes med dette lovforslags § 2, nr. 1, at ministeren med en ny § 3, stk. 2, i lov om

maritime uddannelser, bemyndiges til at fastsætte regler for ansøgning og godkendelse, herunder

om betingelserne for at opretholde en godkendelse.

Det er bl.a. hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at den ansøgende uddannelsesinstitution

skal dokumentere de faglige forudsætninger for at gennemføre den pågældende uddannelse eller ud-

dannelsesudbud, herunder institutionens relevante faglige kompetencer, udstyr, faciliteter samt kva-

litetssikring.

Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat krav om, at den ansøgende uddannelsesinstitution

skal godtgøre, at uddannelsen eller udbuddet lever op til de til enhver tid bindende internationale

krav, som de maritime uddannelser er eller vil blive omfattet af.

Med bemyndigelsen i den foreslåede § 3, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, vil der endvidere

kunne fastsattes regler om f.eks. formkrav og procedurer ved behandling af ansøgninger.

Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om betingelserne for at opretholde en godken-

delse indebærer bl.a., at der kan fastsættes regler om, at en godkendelse kan bortfalde, hvis det vur-

deres, at den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud ikke lever op til de bindende internati-

onale krav, som de maritime uddannelser er omfattet af, eller at der samfundsøkonomisk eller ud-

dannelsespolitisk ikke længere er behov for den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud.

Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, at en godkendelse til udbud af uddannelse kan bort-

falde, hvis uddannelsesinstitutionen tilsidesætter regler fastsat i medfør af lovens §§ 12, 13, 14 og

19, herunder om adgang til optagelse på maritime uddannelser, tilrettelæggelse af uddannelser, kva-

lifikationskrav for undervisere, tilsyn, kvalitetssikring, kvalitetsdokumentation og kvalitetskontrol

og studerendes undervisningsmiljø.

2.4. Adgang til at indgå i administrative fællesskaber for maritime uddannelsesinstitutioner

2.4.1. Gældende ret

En række uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Under-

visningsministeriets områder kan varetage opgaver for hinanden i form af administrative fællesska-

ber.

Dette gælder for professionshøjskoler, erhvervsakademier, Medie- og Journalisthøjskolen, instituti-

oner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse, institutioner for forberedende grunduddannelse samt private institutioner for gymnasi-

ale uddannelser.

De opgaver, der kan varetages som led i et administrativt fællesskab, er administrative opgaver, her-

under tekniske støttefunktioner, når uddannelsesinstitutionen også varetager den eller de pågæl-

dende opgaver for sig selv. Opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse, kan ikke overlades til en

anden institution.

Der henvises til § 8 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 779 af 8. august 2019, § 9 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 786 af 8. august 2019, § 8 i lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 16. maj 2019, § 2 i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 16. maj 2019, § 3 i lov om

institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 604 af 24. maj 2019, og §

2 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 6. januar

2020.

Med hjemmel i de nævnte bestemmelser er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 1771 af

22. december 2016 om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner. Det

fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, hvilke formelle betingelser, der skal være opfyldt for at deltage i

et administrativ samarbejde, herunder om skriftlige aftaler m.v.

Efter § 5, stk. 1, i lov om maritime uddannelser kan uddannelses- og forskningsministeren yde til-

skud til opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutioner, og efter lovens § 5, stk. 2, fast-

sættes tilskud og tilskuddenes størrelse på de årlige finanslove.

Det fastlægges i § 5 a, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at tilskud efter loven ikke ydes til

dækning af uddannelsesinstitutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Uanset bestemmelsen i § 5, a, stk. 1, kan tilskuddet til skoleskibe ydes til dækning af udgifter til be-

taling af afgifter i henhold til momsloven, jf. § 5 a, stk. 4.

Efter lovens § 5 a, stk. 2, kompenserer uddannelses- og forskningsministeren uddannelsesinstitutio-

nerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan

fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og

som uddannelsesinstitutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes til-

skud efter loven. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter

stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til

uddannelsesinstitutionerne, jf. § 5 a, stk. 3.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, ikke hjem-

mel til, at de maritime uddannelsesinstitutioner kan indgå i administrative fællesskaber.

De maritime uddannelsesinstitutioner blev i 2011 ressortoverført fra Erhvervsministeriet til Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet, men der blev i den forbindelse ikke taget stilling til, om der for

disse institutioner skulle være mulighed for at indgå i administrative fællesskaber.

Den maritime sektor har – sammenlignet med andre uddannelsessektorer – et begrænset omfang, og

flere af sektorens institutioner har en begrænset administrativ kapacitet.

På denne baggrund vurderer Uddannelses- og Forskningsministeriet, at de maritime uddannelsesin-

stitutioner vil kunne opnå effektiviseringseffekter ved at indgå i administrative fællesskaber på

samme måde som det det i dag er muligt for en lange række andre uddannelsesinstitutioner, jf. oven

for pkt. 2.4.1.

Med dette lovforslags § 2, nr. 3, foreslås det derfor at indsætte en ny

§ 9 l

i lov om maritime uddan-

nelser, som indebærer, at maritime uddannelsesinstitutioner kan indgå i administrative fællesskaber

med uddannelsesinstitutioner omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannel-

ser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser,

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og

lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1, § 7, nr.

1, § 8, nr. 1, § 9, nr. 1, og § 10, nr. 1, at indsætte en henvisning til lov om maritime uddannelser i de

bestemmelser, der vedrører administrative fællesskaber, i de omhandlede institutionslove. Disse fo-

reslåede ændringer indebærer, at også de maritime uddannelsesinstitutioner får mulighed for at

indgå i administrative fællesskaber med andre uddannelsessektorer.

De foreslåede ændringer indebærer, at de bemyndigelser til at fastsætte regler om administrative

fællesskaber, der følger af de omhandlede lovbestemmelser, fremover også vil omfatte institutioner,

der er omfattet af lov om maritime uddannelser.

De maritime uddannelsesinstitutioner vil på baggrund af forslaget blive omfattet af bekendtgørelse

om administrative fællesskaber mellem visse uddannelsesinstitutioner og vil dermed kunne indgå i

opgavevaretagelsen på de samme vilkår som de øvrige deltagende institutioner.

Det bemærkes, at det ikke hensigten med dette forslag, at ændre på de nu gældende rammer og be-

tingelser for opgavevaretagelsen i administrative fællesskaber, som følger af bekendtgørelsen.

2.5. Harmonisering af regler om bevillingsmæssige konsekvenser ved overskridelse af dimen-

sionerede uddannelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfat-

tet af

lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Der henvises til § 25

lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

1343 af 10. december 2019.

Dette betegnes i det følgende som dimensionering.

Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af lov om erhvervs-

akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsæt-

tes på de årlige finanslove.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om tilskuddene,

herunder om forskudsvis udbetaling og opgørelse af antal årsstuderende. Der henvises til § 32 i

lov

om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Det fremgår af § 33, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel-

ser, at ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsmini-

steren, jf. lovens § 25, fastsættes tilskuddet efter lovens § 32 i overensstemmelse hermed.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, fremgår

det af lovens § 33, stk. 2, at den tilskudsudløsende aktivitet reduceres i forhold til den indberettede

aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i

tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i

tilskud for yderligere finansår.

Endelig følger det af lovens § 33, stk. 3, at hvis en årgangs aktivitet på grund af overflytning af stu-

derende fra andre institutioner i betydeligt omfang overskrider den aktivitet, der kan forventes ud

fra det fastsatte antal studiepladser, vil årgangens tilskudsudløsende aktivitet blive reduceret til den

aktivitet, det fastsatte antal studiepladser forventes at medføre.

Der er fastsat enkelte, nærmere regler om dimensionering i bekendtgørelse

nr. 1273 af 12. december

2018

om tilskud

m.v. til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og

maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. med senere ændring.

2.5.1.2. Maritime uddannelser

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfat-

tet af lov om maritime uddannelser. Der henvises til § 12 b i lov om maritime uddannelser, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.

Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af maritime uddan-

nelsesinstitutioner. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Der henvises

til § 5, stk. 1 og 2, i lov om maritime uddannelser.

Det fremgår af § 7 a, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at ved uddannelser, hvor antallet af stu-

diepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. lovens § 12 b, fastsættes tilskud-

det efter lovens § 5 i overensstemmelse med det fastsatte antal studiepladser.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, fremgår

det af lovens § 7 a, stk. 2, at den tilskudsudløsende aktivitet reduceres i forhold til den indberettede

aktivitet med den procentdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i

tilskud for det efterfølgende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i

tilskud for yderligere finansår.

Der er fastsat enkelte, nærmere regler om dimensionering i bekendtgørelse

nr. 1273 af 12. december

2018

om tilskud

m.v. til videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og

maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. med senere ændring.

2.5.1.3. Universitetsuddannelser

Ministeren

kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne, dvs. bachelor-, akade-

misk overbygnings-, kandidat- og ph.d.-uddannelse. Der henvises til § 4, stk. 1 og 5, i universitets-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019.

Det følger af universitetslovens § 19, stk. 7, at ministeren fastsætter regler om, at tilskuddet kan re-

duceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen, eller hvis

uddannelsesaktiviteten i betydeligt omfang overskrider, hvad maksimumsrammen tilsiger.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 870 af 26. august 2019 om tilskud og revision m.v.

ved universiteterne. Det fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, at ved optag ud over dimensione-

ringen reduceres den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den pro-

centdel, som meroptaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for det efterføl-

gende finansår. Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i tilskud for senere fi-

nansår.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner er

statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Der er

som ovenfor beskrevet i afsnit 2.5.1. fastsat hjemmel til, at tilskuddet til disse institutioners uddan-

nelser reduceres, hvis uddannelsesaktiviteten overskrider en fastsat dimensionering for uddannel-

sen.

Der er i de senere år sket en udvidet brug af dimensionering, og der er i den forbindelse udviklet

nye modeller for beregning af dimensioneringen, således at den – inden for de ovenfor beskrevne

retlige rammer – sker ved både en ledighedsbaseret dimensionering opgjort på institutionsniveau og

ved en uddannelsesspecifik dimensionering opgjort på udbudsniveau.

Der har imidlertid vist sig visse udfordringer i forbindelse med den praktiske administration af reg-

lerne om dimensionering og den deraf følgende beregning af sanktioner ved en eventuel overskri-

delse af et fastsat maksimum for tilgangen til en uddannelse. Dette beror bl.a. på, at henholdsvis den

ledighedsbaserede og den uddannelsesspecifikke dimensionering gennemføres på baggrund af to

forskellige optagstal (optag og tilgang) med to forskellige indberetningsperioder, og at universiteter-

nes taxametertilskud kun indberettes én gang om året, og det derfor ikke er muligt at skelne mellem

taxametertilskud for aktivitet på et efterårssemester og aktivitet på det følgende forårssemester.

Det er på den baggrund Uddannelses- og Forskningsministeriets opfattelse, at de nugældende lov-

givningsmæssige rammer for administrationen af dimensionering og tilknyttede sanktionsmulighe-

der dermed ikke længere er helt hensigtsmæssige.

Det vil således efter ministeriets opfattelse være mere hensigtsmæssigt, hvis der tilvejebringes et

mere ensartet lovgrundlag på tværs af institutionssektorerne på ministeriets område med henblik på

at forenkle administrationen af de forskellige dimensioneringsmodeller, og herunder forenkle bereg-

ningen i forbindelse med de tilknyttede sanktionsmuligheder. Dette kan endvidere gøre beregnings-

metoderne mere gennemsigtige, således at de omhandlede institutioner bedre kan tage bestik af de

økonomiske konsekvenser ved en eventuel overskridelse af en fastsat maksimumsramme (dimensio-

nering).

Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det derfor, at

§ 33, stk. 2,

i lov om erhvervsakademiuddan-

nelser og professionsbacheloruddannelser affattes på ny. Efter den foreslåede

§ 33, stk. 2,

fastsætter

uddannelses- og forskningsministeren regler om, at tilskud efter lovens § 32 kan reduceres ved op-

tag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede nye

§ 33, stk. 2,

fastsættes nærmere regler på

bekendtgørelsesniveau om beregningen af tilskudsreduktion ved overskridelse af fastsat maksi-

mumsramme for tilgang til en uddannelse (dimensionering).

Som en konsekvens heraf foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 4, at lovens

§ 33, stk. 3,

ophæ-

ves, idet det på den ovennævnte baggrund er hensigten, at bestemmelsens indhold erstattes af regler

på bekendtgørelsesniveau.

Ligeledes foreslås det med dette lovforslags § 2, nr. 2, at

§ 7 a, stk. 2,

i lov om maritime uddannel-

ser affattes på ny. Efter den foreslåede

§ 7 a, stk. 2,

fastsætter uddannelses- og forskningsministeren

regler om, at tilskud efter lovens § 5 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme

for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede

§ 7 a, stk. 2,

fastsættes nærmere regler på be-

kendtgørelsesniveau om beregningen af tilskudsreduktion ved overskridelse af fastsat maksimums-

ramme for tilgang til en uddannelse (dimensionering).

På den ovennævnte baggrund foreslås det med dette lovforslags § 3, nr. 1, endvidere, at universi-

tetslovens

§ 19, stk. 7,

ændres således, at det fremover vil fremgå af bestemmelsen, at ministeren

fastsætter regler om, at tilskud efter bestemmelsens stk. 1 kan reduceres ved optag ud over en fast-

lagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Samlet set indebærer dette lovforslags § 1, nr. 3 og 4, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1, at der tilvejebringes

ensartede bestemmelser i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, i

lov om maritime uddannelser og i universitetsloven, hvormed uddannelses- og forskningsministeren

bemyndiges til at fastsætter regler om, at tilskud kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksi-

mumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten, at der med den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat nye regler på bekendtgø-

relsesniveau om økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering, her-

under om beregningen heraf. Fastsættelse af disse regler vil bl.a. have til formål at skabe større gen-

nemsigtighed og at mindske kompleksiteten i det gældende regelsæt.

Det er herunder hensigten at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til grund for vurde-

ringen af, om der er sket en overskridelse af en fastsat dimensionering.

Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridelse af en fastsat dimensionering tager efter

gældende ret udgangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten, at der med hjemmel i de

foreslåede bemyndigelser vil blive fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne gen-

nemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskridelse.

De nye og mere gennemsigtige og tidsvarende beregningsmodeller, som det er hensigten at fast-

sætte regler om, forventes ikke at medføre ændrede økonomiske vilkår for de videregående uddan-

nelsesinstitutioner.

2.6. Andre initiativer på området for de maritime uddannelser

2.6.1. Gældende ret

Efter § 1, stk. 1,

lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, til-

rettelægger uddannelses-

og forskningsministeren et samordnet system af uddannelser med henblik

på søfarts- og fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder.

Efter § 12, stk. 2, i lov om maritime uddannelser, kan uddannelses- og forskningsministeren efter

forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer

i et særligt 3-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til hf-

eksamen.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1609 af 13. december 2016 om den grundlæg-

gende maritime uddannelse. Det særligt tilrettelagte forløb (HF-søfart) er beskrevet i bekendtgørel-

sens § 23 samt tilhørende bilag.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet har som led i et

forsøg godkendt en ansøgning om et udbud af en maritim stx-uddannelse på Frederikshavn Gymna-

sium. Forsøget gennemføres i perioden fra og med skoleåret 2020/21 til og med skoleåret 2024/25.

Udbuddet af uddannelsen er tilrettelagt over fire år i et samarbejde med den maritime uddannelses-

institution MARTEC. Udbuddets maritime uddannelsesindhold vil være identisk med indholdet på

HF-søfart, der er et særligt 3-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige hf-

eksamen.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den forslåede ordning

Det er ministeriets opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at der er ensartede muligheder

for at regulere det maritime uddannelsesindhold på de uddannelsesforløb, der kombinerer maritim

uddannelse med uddannelse inden for det gymnasiale uddannelsessystem. Det er herunder ministe-

riets opfattelse, at dette kan understøtte målsætningen om et samordnet system på det maritime ud-

dannelsesområde, jf. § 1, stk. 1, i lov om maritime uddannelser.

På den baggrund forslås det, at uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med børne-

og undervisningsministeren kan fastsætte regler om de supplerende maritime kompetencer i et sær-

ligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 3-årige uddannelse til almen stu-

dentereksamen (stx).

Det er hensigten, at der fastsættes regler i bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddan-

nelse om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim

uddannelse med den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx). Det er herunder hensig-

ten, at de regler, der vil blive fastsat, svarer til de gældende regler i bekendtgørelsen, der regulerer

de supplerende maritime kompetencer, som er gældende for det 3-årige forløb, der kombinerer ma-

ritim uddannelse med den 2-årige hf-eksamen.

2.7. Ophævelse af lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved er-

hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

2.7.1. Gældende ret

Lov nr. 1507

af 27. december 2009

friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser trådte i kraft den 1. februar 2010.

Erhvervsakademier,

professionshøjskoler og medie- og journalisthøjskolen kan tildele hel eller del-

vis friplads uden stipendium eller med delvist eller helt stipendium til udenlandske studerende ved

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser efter reglerne i lovens § 1, stk. 2-

5. Der henvises til § 1, stk. 1, i

lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1.

juni 2015.

Der er fastsat nærmere regler om ordningen i bekendtgørelse nr.

108 af 29. januar 2010 om friplads

og stipendium til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og professionsba-

cheloruddannelser.

Tilskud til fripladser og stipendier for visse udenlandske studerende ved erhvervsakademier og pro-

fessionshøjskoler ophørte med finansloven for 2018.

De seneste tilskud til ordningen er således udbetalt til erhvervsakademierne, professionshøjskolerne

og medie- og journalisthøjskolen i 2017. De nævnte institutioner har som et led i udfasningen af

ordningen haft mulighed for at anvende de udbetalte tilskud i de efterfølgende år efter lovens be-

stemmelser og regler fastsat i medfør heraf.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Da der senest med finansloven for 2017 er udbetalt tilskud til friplads- og stipendieordningen, fore-

slås det af ordensmæssige hensyn, at lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende

ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophæves.

Da der fortsat er uforbrugte midler på nogle af de omfattede institutioner, vil det efter ministeriets

opfattelse være mest hensigtsmæssigt, at institutionerne får mulighed for at forbruge disse midler i

henhold til afgivne tilsagn. Enkelte dele af de retlige rammer på bekendtgørelsesniveau for instituti-

onernes administration af ordningen vil derfor blive videreført i en afgrænset periode.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 2, om udvikling af nye adgangskurser for erhvervsuddannede til udvalgte vi-

deregående uddannelser, indebærer udgifter til udviklingen af de nye adgangskurser. Der blev med

EUD- aftalen af 22. november om ”Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”

afsat en økonomisk ramme til udvikling af adgangskurser på i alt 2 mio. kr.

Etablering af de nye adgangskurser for erhvervsuddannede til udvalgte videregående uddannelser

forventes ikke at føre til merudgifter på Børne- og Undervisningsministeriets ramme, da det vurde-

res, at elever på de nye adgangskurser allerede i dag tager aktiviteten som enkeltfag på VUC.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

Lovforslaget vurderes i øvrigt at have IT-implementeringsomkostninger af begrænset omfang.

Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner

og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. august til den 9. september 2020 været sendt i hø-

ring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrel-

sen, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Copenhagen Business School, Danmarks Akkre-

diteringsinstitution, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Medie- og Jour-

nalisthøjskole, Danmarks Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Danmarks Statistik, Dan-

marks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk

Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Bestyrel-

serne, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske

HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Re-

gioner, Danske Revisorer, Danske Revisorer – FSR, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler-

Bestyrelserne, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Designskolen

Kolding, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, DI,

Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-Vest, Erhvervsakademi Zealand, Erhvervs-

akademi Syd-Vest, Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy,

Erhvervsakademi Dania, EVA-Danmarks Evalueringsinstitut, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FGU

Danmark, FH-Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans-

tilsynet, Fredericia Maskinmesterskole, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, HK/Stat, Ingeniørfor-

eningen, IDA, IT-Universitetet i København, KL, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Ma-

skinmesterskole, Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet, Marstal Navigations-

skole, MARTEC, OpenDenmark, Professionshøjskolen Absalon, Rektorkollegiet for de kunstneri-

ske og kulturelle uddannelser, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Ros-

kilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rå-

det for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Voksen og Efteruddannelse,

SIMAC, Skagen Skipperskole, Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Uni-

versitet, Teknisk Landsforbund, University College Lillebælt, University College Nordjylland, Uni-

versity College Syddanmark, VIA University College, VUC Bestyrelsesforeningen, Aalborg Uni-

versitet, Århus Maskinmesterskole, Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Ingen

Implementerings-

Ingen

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske konse-

Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse- Ingen

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Gør videre end mini-

mumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om erhvervsakademi- og professionsbache-

loruddannelser, herunder om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til

lignende tekniske uddannelser. Der henvises til § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om erhvervsakademiuddan-

nelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 364 af 17. april 2016 om adgangskursus og ad-

gangseksamen til ingeniøruddannelserne. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, kan adgangskurserne

udbydes af de uddannelsesinstitutioner, der af Uddannelses- og Forskningsministeriet er godkendt

til at udbyde ingeniøruddannelser, dvs. universiteter og professionshøjskoler.

Med dette lovforslags § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes en tilføjelse i

§ 22, stk. 1, nr. 8,

i lov

om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, således at ministerens bemyn-

digelse efter bestemmelsen til at fastsætte regler om uddannelserne også omfatter muligheden for at

fastsætte regler om adgangskursus til maskinmesteruddannelsen.

Det foreslåede vil indebære, at maritime uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af lov om mari-

time uddannelser, og som udbyder uddannelsen til maskinmester, kan godkendes til et selvstændigt

udbud af adgangskursus til maskinmesteruddannelsen.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved at ændre bekendtgørelse nr. 364 af 17.

april 2016 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne, således at denne be-

kendtgørelse også finder anvendelse for maskinmesterskolernes udbud af adgangskurser.

Uanset det foreslåede vil maskinmesterskolerne som hidtil kunne udbyde adgangskurset i et samar-

bejde med et universitet eller en professionshøjskole.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om erhvervsakademi- og professionsbache-

loruddannelser. Der henvises til § 22, stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-

bacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019.

Med dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslås det, at der i

§ 22, stk. 1,

i lov om erhvervsakademiuddan-

nelser og professionsbacheloruddannelser, indsættes et nyt

nr. 9,

hvormed uddannelses- og forsk-

ningsministeren fastsætter regler om adgangskursus til uddannelserne til markedsføringsøkonom,

skov- og landskabsingeniør og urban landskabsingeniør.

Det er hensigten med den forslåede bemyndigelse, at uddannelses- og forskningsministeren fastsæt-

ter nærmere regler om adgangskurserne i en bekendtgørelse, herunder om kursernes formål, varig-

hed, adgang og optag, indhold, mødepligt, eksamen og prøveniveau og studieordning m.v.

Endvidere er det hensigten, at adgangskurserne målrettes personer, der har gennemført en erhvervs-

uddannelse, men ikke opfylder de specifikke adgangskrav for optag på den videregående uddan-

nelse. Det er således hensigten, at adgangskurserne udvikles således, at de omfatter de specifikke

fag på gymnasialt niveau, der er adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelser og professionsba-

cheloruddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 152 af 26. februar 2020 om adgang til erhvervsakademiud-

dannelser og professionsbacheloruddannelser.

Det foreslåede indebærer, at de videregående uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsakade-

miuddannelsen til markedsføringsøkonom og professionsbacheloruddannelserne til henholdsvis

skov- og landskabsingeniør- og urban landskabsingeniør, får mulighed for at udvikle og udbyde et

adgangskursus, som giver mulighed for at søge om optagelse på disse uddannelser.

Det er hensigten, at der skal være mulighed for at udvikle adgangskurserne med en toning mod de

konkrete, videregående uddannelser, og at uddannelsesinstitutionerne fastsætter nærmere regler

herom i en studieordning. Det forudsættes herunder, at studieordningen giver mulighed for lokale

tilpasninger i forhold til integration i studiemiljø på uddannelsesstedet.

Herudover er det hensigten, at det er den enkelte uddannelsesinstitution, der beslutter, om institutio-

nen ønsker at udbyde adgangskurset. Institutionen kan herunder bl.a. inddrage en vurdering af det

forventede kursistgrundlag. Den enkelte uddannelsesinstitution vil kunne samarbejde med

VUC’erne om udbuddet, herunder ved brug af eksterne undervisere fra et VUC.

Adgangskurserne skal give mulighed for at modtage SU, ligesom adgangskurset til ingeniøruddan-

nelserne og maskinmesteruddannelsen. Det er derfor hensigten, at de foreslåede adgangskurser skal

udvikles og udbydes, så de lever op til kravene i SU-lovgivningen, herunder kravet om, at kurset

skal være tilrettelagt som heltidsundervisning. Der henvises herved til § 5, stk. 1, nr. 1, i SU-loven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfat-

tet af

lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (betegnet dimensio-

nering). Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til uddannelser omfattet af lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Der henvises til §§ 25 og 32 i

lov

om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

af 10. december 2019.

Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren,

jf. lovens § 25, fastsættes tilskuddet efter lovens § 32 i overensstemmelse hermed, jf. § 33, stk. 1, i

lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, reduce-

res den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som

meroptaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende finansår.

Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår. Der

henvises til § 33, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Endelig følger det det lovens § 33, stk. 3, at hvis en årgangs aktivitet på grund af overflytning af

studerende fra andre institutioner i betydeligt omfang overskrider den aktivitet, der kan forventes ud

fra det fastsatte antal studiepladser, vil årgangens tilskudsudløsende aktivitet blive reduceret til den

aktivitet, det fastsatte antal studiepladser forventes at medføre.

Med dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det, at

§ 33, stk. 2,

i lov om erhvervsakademiuddannelser

og professionsbacheloruddannelser affattes på ny. Efter den foreslåede

§ 33, stk. 2,

fastsætter ud-

dannelses- og forskningsministeren regler om, at tilskud efter lovens § 32 kan reduceres ved optag

ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om

økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering, herunder om bereg-

ningen heraf. Det er herunder hensigten at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til

grund for vurderingen af, om der er sket en overskridelse af en fastsat dimensionering. Det er hen-

sigten, at grundlaget for sanktionen bliver tidsmæssigt overensstemmende med den faktiske over-

skridelse.

Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridelse af en fastsat dimensionering tager efter

gældende ret udgangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten, at der med hjemmel i de

foreslåede bemyndigelser vil blive fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne gen-

nemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskridelse.

De regler, som det er hensigten at fastsætte, forventes dermed at give institutionerne et bedre grund-

lag for at kunne verificere tilskudsreduktionerne og budgettere hermed, så snart en overskridelse har

fundet sted, og på tværs af dimensioneringsformer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren,

jf. § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, fastsættes til-

skuddet efter lovens § 32 i overensstemmelse hermed. Dette følger af § 33, stk. 1, i lov om er-

hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, reduce-

res den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som

meroptaget udgør af årgangens optag. Der henvises til § 33, stk. 2, i lov om erhvervsakademiuddan-

nelser og professionsbacheloruddannelser.

Hvis en årgangs aktivitet på grund af overflytning af studerende fra andre institutioner i betydeligt

omfang overskrider den aktivitet, der kan forventes ud fra det fastsatte antal studiepladser, vil år-

gangens tilskudsudløsende aktivitet blive reduceret til den aktivitet, det fastsatte antal studiepladser

forventes at medføre. Dette er fastlagt i § 33, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og pro-

fessionsbacheloruddannelser.

Som en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslås det med dette lovforslags § 1, nr. 4, at

33, stk. 3,

i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ophæves, idet

det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i den foreslåede ny § 33, stk. 2,

fastsættes nærmere regler om, at tilskud efter lovens § 32 kan reduceres ved optag ud over en fast-

lagt maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger dette lovforslags § 1, nr. 3, og til pkt. 2.5. i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

De maritime uddannelser, som ikke er på videregående niveau, er i dag ikke omfattet af lov om ak-

kreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Dette omfatter således også akkrediteringslo-

vens regler om prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og nye uddannelsesudbud.

Med dette lovforslags § 2, nr. 1, foreslås det, at der indsættes et nyt

§ 3

i lov om maritime uddannel-

ser, der omhandler godkendelse af maritime uddannelser på ikke-videregående niveau.

Med det foreslåede

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

træffer uddannelses- og forskningsministeren efter ansøgning

afgørelse om godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud på ikke-videregående niveau.

Efter det foreslåede

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

vurderes det ved godkendelsen, om den nye uddannelse eller

det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øv-

rigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Det er således hensigten, at ministerens godkendelse efter den foreslåede bestemmelse sker på bag-

grund af en vurdering af arbejdsmarkedets behov for den pågældende uddannelse eller uddannelses-

udbud og under hensyn til sammenhængen i det samlede udbud af maritime uddannelser nationalt

og regionalt.

Det foreslåede indebærer dermed, at uddannelses- og forskningsministeren kan afslå en ansøgning

om godkendelse af en ny ikke-videregående maritim uddannelse eller udbud, hvis ansøgeren ikke

kan dokumentere, at der er behov for den pågældende uddannelse eller udbud, eller hvis det vurde-

res, at ansøgeren ikke lever op til kravene for at udbyde den pågældende uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse omhandler som anført maritime uddannelser og uddannelsesudbud på

ikke-videregående niveau. Da maritime uddannelser, der er på videregående niveau, er omfattet af

lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, vil den foreslåede bestemmelse der-

med omfatte de maritime uddannelser og uddannelsesudbud, som efter gældende ret ikke er omfat-

tet af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.

Med det foreslåede

§ 3, stk. 2,

bemyndiges uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte

regler for ansøgning og godkendelse og om betingelserne for at opretholde en godkendelse.

Det er hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at den ansøgende uddannelsesinstitution

skal dokumentere de faglige forudsætninger for at gennemføre den pågældende uddannelse eller ud-

dannelsesudbud, herunder institutionens relevante faglige kompetencer, udstyr, faciliteter samt kva-

litetssikring.

Det er ligeledes hensigten, at der vil blive fastsat krav om, at den ansøgende uddannelsesinstitution

skal godtgøre, at uddannelsen eller udbuddet lever op til de til enhver tid bindende internationale

krav, som de maritime uddannelser er eller vil blive omfattet af. Der henvises herunder til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om Minimumsuddannelsesni-

veauet for søfartserhverv med senere ændringer samt til Den internationale konvention om standar-

der for uddannelse, certificering og vagt for søfarende (STCW-Konventionen).

Med den foreslåede bemyndigelse i lovens

§ 3, stk. 2,

vil der endvidere kunne fastsattes regler om

f.eks. formkrav og procedurer ved behandling af ansøgninger.

Bemyndigelsen i den foreslåede

§ 3, stk. 2,

til at fastsætte regler om betingelserne for at opretholde

en godkendelse, indebærer, at der bl.a. kan fastsættes regler om, at en godkendelse kan bortfalde,

hvis det vurderes, at den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud ikke lever op til de bin-

dende internationale krav, som de maritime uddannelser er omfattet af. Det vil endvidere kunne

fastsættes, at godkendelsen bortfalder, hvis der samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk ikke

længere er behov for den pågældende uddannelse eller uddannelsesudbud.

Herudover vil der i henhold til den foreslåede

§ 3, stk. 2,

kunne fastsættes regler om, at en godken-

delse til udbud af uddannelse kan bortfalde, hvis uddannelsesinstitutionen tilsidesætter regler fastsat

i medfør af lovens §§ 12-14 og 19, herunder om afgang til optagelse på maritime uddannelser, tilret-

telæggelse af uddannelser, kvalifikationskrav for undervisere, tilsyn, kvalitetssikring, kvalitetsdoku-

mentation og kvalitetskontrol og studerendes undervisningsmiljø.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af maritime uddan-

nelsesinstitutioner. Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Uddannel-

ses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af lov

om maritime uddannelser.

Der henvises til § 5, stk. 1 og 2, og § 12 b i lov om maritime uddannel-

ser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019.

Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren,

jf. § 12 b i lov om maritime uddannelser, fastsættes tilskuddet efter lovens § 5 i overensstemmelse

med det fastsatte antal studiepladser. Dette følger af lovens § 7 a, stk. 1.

Hvis en uddannelsesinstitution optager studerende ud over det fastsatte antal studiepladser, reduce-

res den tilskudsudløsende aktivitet i forhold til den indberettede aktivitet med den procentdel, som

meroptaget udgør af årgangens optag. Modregning foretages i tilskud for det efterfølgende finansår.

Hvis overskridelsen er betydelig, kan modregning foretages i tilskud for yderligere finansår. Dette

er fastlagt i lovens § 7 a, stk. 2.

Det foreslås med dette lovforslags § 2, nr. 2, at

§ 7 a, stk. 2,

i lov om maritime uddannelser affattes

på ny. Efter den foreslåede

§ 7 a, stk. 2,

fastsætter uddannelses- og forskningsministeren regler om,

at tilskud efter lovens § 5 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt maksimumsramme for tilgan-

gen til uddannelsen.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede

§ 7 a, stk. 2,

fastsættes nærmere regler på be-

kendtgørelsesniveau om beregningen af tilskudsreduktion ved overskridelse af fastsat maksimums-

ramme for tilgang til en uddannelse (dimensionering).

Det er hensigten med det foreslåede, at der fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om

økonomiske konsekvenser ved en overskridelse af en fastsat dimensionering, herunder om bereg-

ningen heraf. Det er herunder hensigten at fastsætte regler om den periodisering, som ligger til

grund for vurderingen af, om der er sket en overskridelse af en fastsat dimensionering. Det er hen-

sigten, at grundlaget for sanktionen bliver tidsmæssigt overensstemmende med den faktiske over-

skridelse.

Fastlæggelse af økonomiske konsekvenser ved overskridelse af en fastsat dimensionering tager efter

gældende ret udgangspunkt i allerede tildelte tilskud, men det er hensigten, at der med hjemmel i de

foreslåede bemyndigelser vil blive fastsat regler, hvorefter fastlæggelsen af konsekvenserne gen-

nemføres tidsmæssigt tættere på den faktiske overskridelse.

De regler, som det er hensigten at fastsætte, forventes dermed at give institutionerne et bedre grund-

lag for at kunne verificere tilskudsreduktionerne og budgettere hermed, så snart en overskridelse har

fundet sted, og på tværs af dimensioneringsformer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddan-

nelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående uddan-

nelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddan-

nelser, kan varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de omfattede ud-

dannelsesinstitutioner.