Se vedlagte høringsliste
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser
og forskellige andre love og om ophævelse af lov om friplads og stipendium
til visse udenlandske studerende ved erhvervsakademiuddannelser og pro-
fessionsbacheloruddannelser
Uddannelses- og Forskningsministeriet sender hermed følgende udkast til lov-
forslag i høring:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professions-
bacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser og forskellige andre love og om
ophævelse af lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (Adgangskurser
til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af
maritime ikke-videregående uddannelser m.v.).
Lovudkastet følger op på aftalen af 22. november 2018 mellem den daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti; ”Fra folkeskole
til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”, der er suppleret af aftale af 18. juni
2020 med aftalekredsen.
Lovudkastet har på den baggrund til formål at gennemføre initiativer om udvikling
af udbud af adgangskurser på gymnasialt niveau til udvalgte videregående uddan-
nelser for erhvervsuddannede.
Lovudkastet indeholder endvidere bestemmelser om
- selvstændigt udbud af adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på maskin-
mesterskolerne,
- godkendelse af maritime uddannelser på ikke-videregående niveau,
- maritime uddannelsesinstitutioners adgang til at indgå i administrative fælles-
skaber,
- den maritime del af den maritime stx-uddannelse og
- harmonisering og opdatering af regler om økonomiske konsekvenser ved over-
skridelse af dimensionering.
12. august 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Sagsbehandler
Thomas Voigt Lund
Tel. 72 31 86 64
Marianne Madsen
Tel. 72 31 79 73
Side 1/2