UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Forlængelse af institutionsakkreditering som følge af covid-19)

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 143
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

(Forlængelse af institutionsakkreditering som følge af covid-19)

§1

I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 173 af 2. marts 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 9 indsættes:

»§

9 a.

Uddannelses- og forskningsministeren kan forlænge en positiv

institutionsakkreditering ud over 6 år, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., hvis det som

følge af foranstaltninger iværksat med henblik på at forebygge eller ind-

dæmme udbredelse af covid-19 vil være umuligt eller uforholdsmæssigt

vanskeligt for uddannelsesinstitutionen at opnå en ny positiv institutionsak-

kreditering inden den gældende institutionsakkrediteringsperiodes udløb.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 9 a i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstituti-

oner som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. juli 2021.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 143: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Forlængelse af institutionsakkreditering som følge af covid-19)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Forlængelse af institutionsakkreditering som følge af covid-19

2.1. Gældende ret

2.2. Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den foreslå-

ede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Dette lovforslag har til formål at afhjælpe de uventede konsekvenser som

foranstaltningerne i forbindelse med covid-19 har haft for de videregående

uddannelsesinstitutioners arbejde med at blive akkrediteret i henhold til den

danske akkrediteringslov og de internationale standarder for kvalitetssikring

af videregående uddannelse.

De videregående uddannelsesinstitutioner blev ligesom store dele af det øv-

rige samfund lukket ned fra den 11. marts 2020 på grund af udbruddet af

covid-19 i Danmark.

Den fysiske nedlukning af uddannelsesinstitutionerne har bl.a. nødvendig-

gjort gennemgribende omlægninger af institutionernes undervisnings- og

eksamensaktiviteter med henblik på at sikre, at de ca. 250.000 hjemsendte

studerende i videst muligt omfang har kunnet gennemføre deres studier

hjemmefra under nedlukningen, bl.a. gennem onlineundervisning og digi-

tale eksaminer. Der har derudover bl.a. været fokus på at finde løsninger for

de ca. 25.000 studerende, der efter planen skulle gennemføre praktikforløb

i foråret 2020.

Der har været tale om en ekstraordinær situation, hvor uddannelsesinstituti-

onerne har været nødsaget til at målrette og prioritere deres ressourcer på at

få de studerende bedst muligt gennem nedlukningen. Der har på den bag-

grund været andre opgaver, som det ikke har været muligt at prioritere eller

varetage under nedlukningen, herunder bl.a. opgaver i relation til akkredite-

ring.

En positiv institutionsakkreditering gælder for en periode på 6 år, og der

skal være gennemført en fornyet akkreditering inden akkrediteringsperio-

dens udløb. Flere videregående uddannelsesinstitutioner står over for gen-

akkreditering. Nedlukningen af institutionerne har imidlertid betydet, at

planlagte akkrediteringsprocesser er blevet forsinkede og ikke kan gennem-

føres som planlagt.

Det foreslås på den baggrund, at det i en begrænset periode bliver muligt at

forlænge akkrediteringsperioden for de videregående uddannelsesinstitutio-

ner, der som følge af covid-19-situationen ikke har haft de fornødne mulig-

heder for at gennemgå akkreditering som planlagt.

Den foreslåede lovændring er et midlertidigt initiativ som følge af den eks-

traordinære situation forårsaget af covid-19-epidemien. Lovforslaget inde-

holder derfor en såkaldt solnedgangsklausul, der indebærer, at den foreslå-

ede bestemmelse automatisk ophæves den 1. juli 2021, medmindre Folke-

tinget forinden beslutter at forlænge bestemmelsens gyldighedsperiode.

2. Forlængelse af institutionsakkreditering som følge af covid-19

2.1. Gældende ret

De videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet har siden 2013 skullet gennemgå akkreditering på instituti-

onsniveau frem for på uddannelsesniveau.

En institutionsakkreditering indebærer, at der foretages en ekstern kvalitets-

vurdering med fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systematiske

arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.

Der henvises til § 1, stk. 1, og § 6, stk. 1, i lov om akkreditering af videre-

gående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 173 af 2. marts

2018 (herefter akkrediteringsloven).

Danmarks Akkrediteringsinstitution, der er en fagligt uafhængig myndighed

inden for den statslige forvaltning, varetager opgaver i forbindelse med ak-

kreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner og disses uddannel-

ser. Akkrediteringsinstitutionen udarbejder akkrediteringsrapporter til brug

for Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitu-

tionerne og uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fast-

satte kriterier. Der henvises til akkrediteringslovens § 2, stk. 1 og 2.

Akkrediteringsinstitutionen skal leve op til internationale standarder og skal

i den forbindelse samle national og international erfaring af betydning for

akkreditering. Der henvises til akkrediteringslovens § 2, stk. 3.

Akkrediteringsproceduren skal derfor gennemføres i overensstemmelse

med de krav til kvalitetssikring af videregående uddannelse i Europa, som

Danmark har tilsluttet sig. Disse standarder, som benævnes Standards and

Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area

(ESG), stiller krav til det eksterne kvalitetssikringssystem om bl.a. at være

foruddefineret, konsekvent implementeret og offentliggjort. Retningslin-

jerne er bl.a. offentliggjort på Danmarks Akkrediteringsinstitutions hjem-

meside.

Som en del af en institutionsakkreditering foretages en undersøgelse og vur-

dering af, om kvalitetssikringssystemerne i praksis leverer kvalitet og rele-

vans på uddannelsesniveauet og uddannelsesudbudsniveauet, jf. akkredite-

ringslovens § 6, stk. 3.

Ved institutionsakkreditering nedsætter Danmarks Akkrediteringsinstitu-

tion et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet består af mindst 3 perso-

ner og sammensættes af faglige eksperter, der tilsammen har erfaring med

den videregående uddannelsessektor generelt og med international kvali-

tetssikring af uddannelsesinstitutioner. Panelet foretager en akkrediterings-

vurdering af uddannelsesinstitutionen, og Danmarks Akkrediteringsinstitu-

tion udarbejder på baggrund heraf en akkrediteringsrapport. Der henvises til

akkrediteringslovens § 7, stk. 1-4.

Akkrediteringsrådet, der nedsættes i henhold til akkrediteringslovens §§ 3

og 4, træffer afgørelse om uddannelsesinstitutionens ansøgning om institu-

tionsakkreditering på baggrund af akkrediteringsrapporten. Afgørelsen kan

være en positiv institutionsakkreditering, en betinget positiv institutionsak-

kreditering eller et afslag på institutionsakkreditering.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om proce-

duren for institutionsakkreditering, herunder kriterier for institutionsakkre-

ditering med fokus på kvalitet og relevans. Kriterierne for institutionsakkre-

ditering omfatter også kvalitetssikring af uddannelsesinstitutionens prøve-

og eksamenssystem. Der henvises til akkrediteringslovens § 8.

De nærmere regler om institutionsakkreditering er fastsat i bekendtgørelse

nr. 853 af 12. august 2019 om akkreditering af videregående uddannelses-

institutioner og godkendelse af videregående uddannelser (herefter akkredi-

teringsbekendtgørelsen).

Det følger af akkrediteringsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at Akkrediterings-

rådet ud fra en helhedsvurdering træffer afgørelse om institutionsakkredite-

ring på grundlag af de kriterier, der er fremgår af bekendtgørelsens bilag 1.

Kriterie I for institutionsakkreditering fastlægger, at uddannelsesinstitutio-

nerne skal have et kvalitetssikringsarbejde, der løbende understøtter udvik-

lingen af uddannelsesudbuddenes kvalitet og relevans, herunder en tilpas-

ning til samfundsudviklingen og arbejdsmarkedets behov. Kriterie II fast-

lægger, at institutionerne skal have en praksis, som sikrer, at uddannelser og

undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til ud-

dannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag

for opnåelse af uddannelsernes mål. Endeligt fastlægger kriterie III, at insti-

tutionerne skal have en praksis, som sikrer, at uddannelserne har det rette

niveau, herunder et fagligt indhold, en pædagogisk kvalitet, tilrettelæggelse

og udprøvning, der understøtter de studerendes læring og opnåelse af ud-

dannelsens samlede mål for læringsudbytte.

En institutionsakkrediteringsproces kan i visse tilfælde, særligt på de større

uddannelsesinstitutioner, vare i op til halvandet år. Der er tale om en omfat-

tende proces, hvor Danmarks Akkrediteringsinstitution skal vurdere den på-

gældende uddannelsesinstitutions kvalitetssikringspolitik og -strategi og

påse, at der er en understøttende kvalitetsledelse og organisering samt gen-

nemgå uddannelsesinstitutionens praksis på området for at vurdere, om ud-

dannelsesinstitutionens kvalitetsarbejde sikrer, at uddannelsernes viden-

grundlag, niveau, indhold og relevans lever op til kriterierne fastsat i bilag

1 til akkrediteringsbekendtgørelsen.

Det fremgår af akkrediteringslovens § 9, stk. 1, at en positiv institutionsak-

kreditering giver mulighed for at oprette nye uddannelser og nye uddannel-

sesudbud inden for de videnskabelige områder eller fagområder, som ud-

dannelsesinstitutionen udbød uddannelser inden for, da institutionsakkredi-

teringen blev påbegyndt, når disse er prækvalificeret og godkendt, jf. lovens

§§ 18 og 21, og foretage justering af eksisterende uddannelser. Oprettelse af

nye uddannelser og uddannelsesudbud og justeringer af eksisterende uddan-

nelser skal ske i overensstemmelse med uddannelsesinstitutionens kvalitets-

sikringspolitik og strategi.

Reglerne om prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og nye

uddannelsesudbud fremgår af akkrediteringslovens kapitel 4. Prækvalifika-

tionen skal sikre, at den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er

relevant for arbejdsmarkedet og dækker et behov i det samlede uddannel-

sesudbud.

En positiv institutionsakkreditering gælder i maksimalt 6 år, jf. lovens § 9,

stk. 1, 3. pkt. Der er efter de gældende regler i akkrediteringsloven ikke mu-

lighed for at forlænge gyldighedsperioden for en institutionsakkreditering

ud over 6 år.

Der er dog i loven fastsat særlige regler i tilfælde af sammenlægning af to

eller flere uddannelsesinstitutioner. Ved en sådan sammenlægning bortfal-

der tidsfristen for, hvornår en uddannelsesinstitution skal institutionsakkre-

diteres. Ministeren fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesinsti-

tution skal gennemgå institutionsakkreditering, dog senest 5 år efter sam-

menlægningen, jf. akkrediteringslovens § 6 a, stk. 2.

Inden udløbet af en institutionsakkrediteringsperiode, skal der foretages en

fornyet akkreditering af uddannelsesinstitutionen. Der henvises til akkredi-

teringslovens

9, stk. 3.

2.2.Uddannelses- og Forskningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Der er efter Uddannelses- og Forskningsministeriets opfattelse behov for at

afhjælpe de uventede konsekvenser, som udbruddet af covid-19 har haft for

de videregående uddannelsesinstitutioners arbejde med at blive akkrediteret

i henhold til akkrediteringsloven og de internationale standarder for kvali-

tetssikring af videregående uddannelse.

Institutionsakkreditering er et centralt element i reguleringen af det videre-

gående uddannelsesområde, da institutionsakkrediteringskriterierne er ret-

ningsgivende for institutionernes arbejde med uddannelsernes kvalitet og

relevans og en forudsætning for, at danske uddannelser er internationalt an-

erkendte.

Flere videregående uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets område står over for genakkreditering, da institutionernes

akkrediteringsperioder nærmer sig deres udløb.

Med udbruddet af covid-19 i Danmark og nedlukningen af de videregående

uddannelsesinstitutioner har institutionerne imidlertid været nødsaget til

markant at omlægge deres aktiviteter, hvilket har haft konsekvenser for in-

stitutionernes genakkreditering, der ikke har kunnet gennemføres som plan-

lagt.

Konsekvensen af, at en videregående uddannelsesinstitution står uden en

positiv institutionsakkreditering, er bl.a., at institutionen ikke kan oprette

nye uddannelser eller uddannelsesudbud alene på grundlag af prækvalifika-

tion, men skal have de enkelte nye uddannelser og uddannelsesudbud ud-

dannelsesakkrediteret. Dette vil betyde en forsinkelse af institutionernes ud-

bud af nye uddannelser og dermed begrænse muligheden for hurtigt at imø-

dekomme aktuelle behov på arbejdsmarkedet gennem både ordinære uddan-

nelser og videre- og efteruddannelser.

Der kan desuden være risiko for, at nogle studerende og dimittender fra en

uddannelsesinstitutionen uden en institutionsakkreditering ikke vil kunne få

anerkendt deres uddannelse i andre lande. Det er et helt afgørende element

i gensidig anerkendelse af uddannelser internationalt, at studerende og

vandrende arbejdstagere kan fremvise uddannelseskvalifikationer fra insti-

tutioner, som har fået vurderet deres kvalitetssikring af en uafhængig eks-

tern kvalitetssikringsinstitution. Der er således en risiko for, at udenlandske

myndigheder og uddannelsesinstitutioner fremover ikke ville kunne aner-

kende uddannelser fra en dansk institution, såfremt den studerende er dimit-

teret på et tidspunkt, hvor institutionsakkrediteringen er udløbet. Dette kan

således forhindre den enkeltes mulighed for international mobilitet.

Endeligt vurderes en manglende akkreditering og fleksibel mulighed for op-

rettelse af nye uddannelser m.v. at kunne blokere for institutionernes inter-

nationale uddannelsessamarbejder.

For at undgå at uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriets område mister deres institutionsakkrediteringsstatus som en følge-

virkning af situationen med covid-19, foreslås det med lovforslagets § 1, nr.

1, at der indsættes en ny § 9 a i akkrediteringsloven. Den foreslåede bestem-

melse giver mulighed for at forlænge en positiv institutionsakkreditering ud

over 6 år, hvis det som følge af foranstaltninger iværksat med henblik på at

forebygge eller inddæmme udbredelse af covid-19 vil være umuligt eller

uforholdsmæssigt vanskeligt for uddannelsesinstitutionen at opnå en ny in-

stitutionsakkreditering inden den gældende akkrediteringsperiodes udløb.

Beslutning om forlængelse af en akkrediteringsperiode vil kunne træffes ef-

ter anmodning fra den pågældende uddannelsesinstitution. Det forventes, at

der vil være behov for at forlænge de relevante uddannelsesinstitutioners

akkrediteringsperioder med 3-6 måneder.

Da den foreslåede lovændring er et midlertidigt initiativ som følge af den

ekstraordinære situation forårsaget af covid-19-epidemien, foreslås det med

lovforslagets § 2, stk. 2, at den foreslåede nye bestemmelse i akkrediterings-

lovens § 9 a ophæves den 1. juli 2021.

Ministeriet har i den forbindelse overvejet, om det vil være mere hensigts-

mæssigt, hvis der i stedet etableres en generel mulighed for, at uddannelses-

og forskningsministeren i særlige tilfælde kan forlænge en positiv instituti-

onsakkreditering ud over 6 år, således at de tidsmæssige rammer for institu-

tionsakkreditering gøres mere fleksible. Dette vurderes dog ikke at være

nødvendigt eller hensigtsmæssigt.

Der har som anført været tale om en helt ekstraordinær situation i forbin-

delse med covid-19-udbruddet og den midlertidige fysiske nedlukning af de

videregående uddannelsesinstitutioner.

Det bemærkes desuden, at gyldighedsperioden på 6 år for en institutionsak-

kreditering blev indført med akkrediteringsloven fra 2013 med det formål at

understøtte en kontinuerlig ekstern kvalitetssikring af de videregående ud-

dannelsesinstitutioners kvalitet og relevans.

Endeligt bemærkes, at der allerede i forbindelse med en ændring af akkre-

diteringsloven i 2017 er taget højde for den særlige akkrediteringsmæssige

problemstilling, der kan opstå, når to eller flere uddannelsesinstitutioner

sammenlægges, hvilket tidligere har givet udfordringer i praksis.

I forbindelse med den konkrete problemstilling med udløb af institutionsak-

krediteringsperioder m.v. har ministeriet overvejet en mulig anvendelse af

§ 12 d, stk. 3, i lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overfør-

bare sygdomme (herefter epidemiloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1016 af

1. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 208 af 17. marts 2020 og lov nr.

359 af 4. april 2020. Bestemmelsen indebærer bl.a., at de enkelte ressortmi-

nistre efter forhandling med sundheds- og ældreministeren kan fastsætte

regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige, herunder frister, som

er fastsat i anden lovgivning, hvis betingelserne for fravigelse er opfyldt.

Der henvises til bemærkningerne til § 12 d, stk. 2 (nu § 12 d, stk. 3), i lov

nr. 208 af 17. marts 2020 om ændring af epidemiloven, jf. Folketingstidende

2019-20, A, L 133 som fremsat, side 30.

Epidemiloven ophæves den 1. marts 2021, medmindre Folketinget forinden

beslutter at forlænge lovens gyldighedsperiode, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 208

af 17. marts 2020.

Allerede fordi behovet for at kunne forlænge institutionsakkrediteringsperi-

oder som følge af covid-19 vil strække sig ud over den 1. marts 2021, vil

bestemmelsen i epidemilovens § 12 d, stk. 3, ikke være relevant i forhold til

den konkrete problemstilling, som dette lovforslag har til formål at afhjælpe.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2020 til den 19. august

2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akkrediteringsrådet, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks Tek-

niske Universitet, Danske Professionshøjskoler, Danske Universiteter, Pro-

fessionshøjskolen Absalon og Syddansk Universitet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter akkrediteringslovens § 9, stk. 1, 3. pkt., gælder en positiv institutions-

akkreditering i maksimalt 6 år.

Det følger af akkrediteringslovens § 9, stk. 3, at der inden udløbet af en

institutionsakkrediteringsperiode skal foretages en fornyet akkreditering af

uddannelsesinstitutionen.

Der er ikke efter de gældende regler i akkrediteringsloven mulighed for at

forlænge gyldighedsperioden for en institutionsakkreditering ud over de 6

år.

Der er dog i loven fastsat særlige regler i tilfælde af sammenlægning af to

eller flere uddannelsesinstitutioner. Ved en sådan sammenlægning bortfal-

der tidsfristen for, hvornår en uddannelsesinstitution skal institutionsakkre-

diteres. Ministeren fastsætter, hvornår den sammenlagte uddannelsesinsti-

tution skal gennemgå institutionsakkreditering, dog senest 5 år efter sam-

menlægningen, jf. akkrediteringslovens § 6 a, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget for en

nærmere beskrivelse af gældende ret.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at indsætte en ny

§ 9 a

i akkredite-

ringsloven, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren vil kunne for-

længe en positiv institutionsakkreditering ud over 6 år, hvis det som følge

af foranstaltninger iværksat med henblik på at forebygge eller inddæmme

udbredelse af covid-19 vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt

for uddannelsesinstitutionen at opnå en ny positiv institutionsakkreditering

inden den gældende institutionsakkrediteringsperiodes udløb.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at videregående uddannelsesin-

stitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan anmode

om at få forlænget deres positive institutionsakkreditering ud over 6 år, hvis

institutionen på grund af foranstaltninger i forbindelse med covid-19 ikke

har haft de fornødne muligheder for at opnå genakkreditering inden den gæl-

dende institutionsakkrediterings udløb.

Det er ikke hensigten, at der skal fastsættes nærmere kriterier, som uddan-

nelsesinstitutionen skal opfylde for at opnå en udsættelse, men der skal være

en tydelig årsagssammenhæng mellem de iværksatte covid-19-foranstalt-

ninger i form af nedlukning m.v. på den videregående uddannelsesinstitu-

tion og institutionens behov for at få forlænget institutionsakkrediteringspe-

rioden. Heri vil dog ikke ligge et krav om, at uddannelsesinstitutionen på et

detaljeret niveau redegør for, hvorfor det ikke har været muligt at gennemgå

institutionsakkreditering som planlagt som følge af covid-19-foranstaltnin-

gerne.

Det er hensigten, at uddannelses- og forskningsministerens beføjelse til at

træffe beslutning om at forlænge en positiv institutionsakkreditering i med-

før af den foreslåede bestemmelse i akkrediteringslovens § 9 a delegeres til

Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Med lovforslagets § 2, stk. 2, foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i

akkrediteringslovens § 9 a ophæves den 1. juli 2021. Der vil på den bag-

grund ikke kunne træffes beslutning om at forlænge en institutionsakkredi-

teringsperiode ud over den 1. juli 2021.

Til § 2

Det foreslås med

stk. 1,

at loven skal træde i kraft ved bekendtgørelsen i

Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehand-

lingen muliggør med henblik på, at der hurtigst muligt herefter kan træffes

beslutning om forlængelse af institutionsakkreditering for de relevante ud-

dannelsesinstitutioner.

Det foreslås i

stk. 2,

at § 9 a som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, ophæves

den 1. juli 2021. Forslaget indebærer, at den nye regel om uddannelses- og

forskningsministerens mulighed for at forlænge en videregående uddannel-

sesinstitutions institutionsakkreditering som følge af covid-19, der gennem-

føres med lovforslaget, automatisk ophæves, medmindre Folketinget forin-

den beslutter at forlænge reglens gyldighedsperiode.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, som fo-

reslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder

en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om akkreditering af videregå-

ende uddannelsesinstitutioner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 173 af 2.

marts 2018, foretages følgende

ændring:

Efter § 9 indsættes:

»§

9 a.

Uddannelses- og forsk-

ningsministeren kan forlænge en

positiv institutionsakkreditering ud

over 6 år, jf. § 9, stk. 1, 3. pkt., hvis

det som følge af foranstaltninger

iværksat med henblik på at fore-

bygge eller inddæmme udbredelse

af covid-19 vil være umuligt eller

uforholdsmæssigt vanskeligt for

uddannelsesinstitutionen at opnå en

ny positiv institutionsakkreditering

inden den gældende institutionsak-

krediteringsperiodes udløb.«