UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 139
Offentligt

Notat

Undersøgelse om

praksis for behandling

af ansøgninger om

handicaptillæg

SU-forligskredsen (regeringen, SF, RV, V, LA, K og DF) indgik i december

2018 en aftale om forhøjelse af fribeløbet samt handicaptillæg til elever

med psykiske eller fysiske handicap på erhvervsuddannelser.

Handicaptillæg ydes til studerende, der grundet en varig psykisk eller fysisk

funktionsnedsættelse har meget betydelige begrænsninger i forhold til at

påtage sig et erhvervsarbejde ved siden af studiet.

I aftalen indgik en undersøgelse af praksis for behandling af ansøgninger

om handicaptillæg:

Partierne er derudover enige om at iværksætte en undersøgelse af praksis

for behandling af ansøgninger om handicaptillæg med henblik på en

nærmere beskrivelse af funktionsnedsættelse, der henholdsvis giver

anledning til afslag eller bevilling af handicaptillæg inden for forskellige

sygdomsområder. Undersøgelsen skal være med til at tydeliggøre, hvornår

det er muligt at opnå handicaptillæg for uddannelsessøgende med skjulte

handicap.

I undersøgelsen er der derfor fokuseret på handicap under kategorierne

”Psykiske funktionsnedsættelser”, ”Neurologiske lidelser og ”Andre lidelser”,

hvor de skjulte handicaps erfaringsmæssigt figurerer.

Der henvises til bilag 1 for regelgrundlaget og til bilag 2 for nærmere

beskrivelse af behandlingen af sagerne.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

Sammenfatning

1.1 Baggrund, definition og metode

Undersøgelsen har fokus på studerende med skjulte handicap. Der findes ikke en enty-

dig lægelige definition af skjulte handicap, I undersøgelsen er skjulte handicap defineret

som studerende med en eller flere lægeligt diagnosticerede lidelser, der giver udfordrin-

ger, der ikke umiddelbart kan ses af andre, men som har betydning for vedkommendes

funktionsniveau. Udfordringerne kan f.eks. være psykiske symptomer, kroniske smerter

og træthed.

De skjulte handicap findes erfaringsmæssigt inden for ansøgningskategorierne ”psyki-

ske funktionsnedsættelser”, ”neurologiske lidelser” og ”andre lidelser”. Derfor tager un-

dersøgelsen udgangspunkt i styrelsens praksis inden for disse kategorier.

Antallet af modtagere af handicaptillæg har været stigende siden 2009. I perioden

2009 til 2018 er antallet af modtagere af handicaptillæg således steget næsten 4

gange så meget som antallet af SU-støttemodtagere i 2018, jf. figur 1.

Figur 1. Udviklingen i antallet af støttemodtagere og modtagere af handicaptillæg på

videregående uddannelser

Procent

250

200

150

100

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Udvikling i antal støttemodtagere på VU ift. 2009 (%)

Udvikling i antal modtager af handicaptillæg ift. 2009 (%)

Kilde: Tabel 1 (undersøgelsens side 5)

Stigningen vedrører særligt de psykiske funktionsnedsættelser, som også danner

grundlag for hovedparten af de tildelte handicaptillæg, jf. figur 2.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

Figur 2. Antal godkendelser i 2018 fordelt på funktionsnedsættelser

Antal godkendelser i 2018 fordelt på

funktionsnedsættelser

Psykisk

funktionsnedsættelse

Nedsatte

bevægelsesfunktioner

Neurologisk lidelse

11%

Hørenedsættelse

Synsnedsættelse

69%

Andre lidelser

Kilde: Tabel 2 (undersøgelsens side 5)

Tre ud af fire studerende, som ansøger om handicaptillæg får godkendt deres ansøg-

ning, og ansøgningskategorierne der indeholder flest skjulte handicap har generelt den

højeste godkendelsesprocent, jf. figur 3.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

Figur3. Godkendelsesprocent for handicaptillæg fordelt på kategorier af funktions-

nedsættelser

Godkendesesprocent

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Psykisk funktionsnedsættelse

Neurologisk lidelse

Synsnedsættelse

I alt

2018

Nedsatte bevægelsesfunktioner

Hørenedsættelse

Andre lidelser*

Kilde: Tabel 2 (undersøgelsens side 5)

Med henblik på et tilstrækkeligt grundlag for en analyse af, hvilke typer af funktions-

nedsættelse inden for skjulte handicap, der henholdsvis giver anledning til afslag eller

bevilling af handicaptillæg er der til brug for undersøgelsen udvalgt 150 sager fra 2018

fordelt med 50 sager i hver af kategorierne ”psykiske funktionsnedsættelser”, ”neurolo-

giske lidelser” og ”andre lidelser”. Det svarer til lidt over 5 procent af de 2771 sager, som

styrelsen behandlede i 2018 inden for de nævnte kategorier. Sagerne er udtrukket til-

fældigt, dog er der søgt en ligelig fordeling mellem godkendte ansøgninger og afslag.

Sagerne er gennemgået systematisk for at se, hvad der har været udslagsgivende for

afgørelserne, og om der kan udledes typiske karakteristika.

1.2 Hovedresultater af undersøgelsen

Undersøgelsens primære fokus er en beskrivelse af praksis for henholdsvis afslag og

godkendelse af handicaptillæg med henblik på at tydeliggøre, hvornår det er muligt at

få handicaptillæg for uddannelsessøgende med skjulte handicap. Der er i den forbin-

delse undersøgt en række sager inden for kategorierne Psykiske handicap, Neurologiske

lidelser og Andre lidelser.

Psykiske funktionsnedsættelser dækker over en lang række tilstande og sygdomme,

som kan varierer meget både i udtryk og i sværhedsgrad. For nogle personer kan en

psykisk funktionsnedsættelse betyde en meget nedsat funktionsevne, og for andre har

den næsten ingen betydning. I de tilfælde, hvor studerende har flere diagnoser, sker der

en samlet vurdering af den studerendes tilstand, funktionsniveau og funktionsnedsæt-

telsens sværhedsgrad.

Fælles for mange af de studerende, som får tildelt handicaptillæg på grund af psykiske

funktionsnedsættelser, er, at de er udfordrede i forhold til at begå sig socialt. Flere af de

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

studerende oplever koncentrationsbesvær og/eller svingninger i stemningslejet, og

nogle har en selvdestruktiv adfærd psykisk og/eller fysisk.

Som begrundelse for afslag på handicaptillæg ses primært, at den studerende er velbe-

findende enten på baggrund af behandling eller på grund af, at personen har gode tek-

nikker til at håndtere den psykiske lidelse.

En psykisk lidelse medfører derfor ikke altid betydeligt nedsat funktionsniveau eller er-

hvervsevne, som er betingelsen for at få handicaptillæg.

De neurologiske lidelser dækker primært sager vedrørende hovedpineproblematikker,

hvor de studerende oplever smerter, som kan være episodiske eller kroniske, og som va-

rierer i sværhedsgrad. Vurderingen af, om den studerende er berettiget til handicaptil-

læg sker ud fra sværhedsgraden, herunder hyppighed, kognitive vanskeligheder og va-

righed af hovedpineanfald.

De sager, der er omfattet af kategorien ”Andre lidelser”, er meget forskellige, og det kan

være svært at udlede nogle generelle tendenser i disse sager. Mange studerende i denne

kategori søger på baggrund af kroniske tarmsygdomme. Tarmsygdomme kan, ligesom

lidelserne i de andre kategorier, variere meget. Nogle studerende er velbehandlede og

mærker ikke meget til lidelsen, men for andre er smerterne, trætheden og andre symp-

tomer så invaliderende, at de ikke er i stand til varetage et arbejde ved siden af studiet.

Fælles for afslagene i de tre kategorier er, at de studerende har været i stand til at ar-

bejde enten før eller under uddannelse i mere end en kort periode, og at der ikke har væ-

ret ændringer i sygdomsmønstre, eller at de er velbehandlede og har det godt og derfor

ikke opfylder kravet om en væsentligt nedsat funktionsevne.

Resultatet af undersøgelsen vil blive indarbejdet i vejledningen på su.dk om handicaptil-

læg og udvide informationen til de studerende om betingelserne for at få handicaptil-

læg.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

2. Baggrund

Som det fremgår af tabel 1, har både andelen af SU-støttemodtagere på videregående

uddannelser og modtagere af handicaptillæg været stigende siden 2009. Generelt er

andelen af modtagere af handicaptillæg steget mere end andelen af støttemodtagere

på videregående uddannelse. I perioden 2009 til 2018 er antallet af SU-støttemodta-

gere steget med 54,1 pct. I samme periode er antallet af modtagere af handicaptillæg

steget med 204,2 pct.

Tabel 1: Udvikling i antal støttemodtagere på videregående uddannelse (VU)

og modtagere af handicaptillæg (HT)

Støtteår

Antal støttemodta-

gere på VU*

Udvikling ift. året

før (%)

Udvikling ift. 2009

(%)

Antal modtagere af

HT**

Udvikling ift. året

før (%)

Udvikling ift. 2009

(%)

Kilde: UFM, SU-kuben

Anmærkninger

* Indeholder alle, der har modtaget stipendium eller lån til videregående uddannelse i mindst én måned

** Indeholder alle, der har modtaget handicaptillæg i mindst én måned

2009

189.090

2.492

2010

202.879

7,3

3.011

20,8

2011

219.774

8,3

16,2

3.670

21,9

47,3

2012

236.915

7,8

25,3

4.299

17,1

72,5

2013

256.149

8,1

35,5

5.061

17,7

103,1

2014

270.998

5,8

43,3

5.429

7,3

117,9

2015

281.884

4,0

49,1

5.947

9,5

138,6

2016

288.700

2,4

52,7

6.253

5,1

150,9

2017

290.278

0,5

53,5

6.952

11,2

179,0

2018

291.481

0,4

54,1

7.580

9,0

204,2

I perioden 2016 - 2018 er der i gennemsnit behandlet ca. 3.260 ansøgninger om handi-

captillæg hvert år, jf. tabel 2. Af disse er ca. 2.440 ansøgninger årligt godkendt, mens ca.

820 ansøgere har fået afslag, svarende til at cirka tre ud af fire studerende får god-

kendt deres ansøgning.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

Tabel 2: Antal behandlede ansøgninger om handicaptillæg fordelt på år og funktionsnedsættelse

Støtteår

Funktionsnedsættelse

Psykisk funktionsnedsæt-

telse

Nedsatte bevægelses-

funktioner

Neurologisk lidelse

Hørenedsættelse

Synsnedsættelse

Andre lidelser*

I alt

2016

Godken- Af-

delser

slag

1485

259

144

221

2165

312

248

130

809

Godken-

delses-

procent

82,6%

51,1%

63,7%

56,0%

65,1%

63,0%

72,8%

2017

Godken-

delser

1817

291

199

266

2629

Afslag

Godken-

delses-

procent

85,0%

55,7%

65,2%

58,0%

55,1%

62,9%

75,4%

2018

Godken-

delser

1748

268

218

227

2520

Afslag

Godken-

delses-

procent

84,0%

60,5%

72,4%

58,1%

68,0%

58,4%

76,2%

321

231

106

157

858

333

175

162

787

Kilde: SU-produktionssystemet

Anmærkninger

* Indeholder både en lille andel ukendte og en stor andel, der har valgt ’andet’ ved ansøgning

Ansøgninger om handicaptillæg er fordelt på seks forskellige overordnede kategorier el-

ler funktionsnedsættelser: psykisk funktionsnedsættelse, nedsatte bevægelsesfunktio-

ner, neurologiske lidelser, synsnedsættelse, hørenedsættelse og andre lidelser. Som det

ses af figur 1, er det de psykiske funktionsnedsættelser, der er dominerende.

2.1 Psykisk funktionsnedsættelse:

Psykiske lidelser dækker over en lang række sygdomme og tilstande, som varierer inden

for autismespektret, opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, depression, per-

sonlighedsforstyrrelser, lidelser inden for det skizofrene spektrum, angst, OCD og spise-

forstyrrelser.

Fælles for de nævnte lidelser er, at de alle kan variere fra let grad til meget svær grad og

kan medføre et betydeligt nedsat funktionsniveau for nogen, hvor det for andre stort

set ingen betydning har for deres måde at fungere på i hverdagen.

Siden handicaptillægsordningens start i 2004 har antallet af ansøgninger med angi-

velse af psykiske handicap været stigende. I perioden 2016 - 2018 er mere end halvde-

len af alle ansøgninger kategoriseret som psykiske funktionsnedsættelser. I 2018 søgte

2.081 studerende med psykiske funktionsnedsættelser om handicaptillæg, hvoraf 333

fik afslag, og 1.748, svarende til 84 pct. af ansøgere i denne kategori, fik tildelt handi-

captillæg.

2.2 Nedsatte bevægelsesfunktioner:

Varigt nedsatte bevægelsesfunktioner dækker over en række funktionsnedsættelser,

som begrænser personens fysiske funktionsniveau. Eksempler på denne kategori kan

være kørestolsbrugere, personer med amputationer eller personer med ryglidelser. Fæl-

les for de nævnte lidelser er, at de kan variere fra let til svær grad, og visse personer vil

kunne påtage sig et ikke-fysisk belastende arbejde ved siden af uddannelsen, mens li-

delsen for andre er så invaliderende, at det berettiger til handicaptillæg.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

Den næststørste gruppe af ansøgere søger på baggrund af varigt nedsatte bevægel-

sesfunktioner. I 2018 modtog styrelsen 443 ansøgninger om handicaptillæg på bag-

grund af varigt nedsatte bevægelsesfunktioner. 268 studerende, svarende til 60,5 pct.,

fik godkendt deres ansøgning, og 175 fik afslag på deres ansøgning.

2.3 Neurologisk funktionsnedsættelse:

I kategorien med neurologiske lidelser ses typisk flere forskellige former for hovedpine-

problematikker og migrænelignede tilstande. Desuden ses studerende med sklerose,

forskellige varianter af epilepsi og følger efter hjerneblødning og meningitis.

Studerende med en hovedpineproblematik skønnes at være den største gruppe inden

for de neurologiske lidelser. I denne gruppe findes der studerende, som har pådraget sig

hovedtraume, har spændingshovedpine, migræne eller Hortons hovedpine. Fælles for de

nævnte lidelser er, at generne kan medføre en betydelig nedsat funktionsevne.

I 2018 søgte 301 studerende om handicaptillæg på baggrund af neurologiske lidelser. Af

denne gruppe fik 218 studerende, svarende til 72,4 pct., tildelt handicaptillæg, og 83 fik

afslag.

2.4 Hørenedsættelse

Hørenedsættelse var i 2018 den funktionsnedsættelse, som færrest studerende søgte

om handicaptillæg på baggrund af. I kategorien hørenedsættelse ansøgte 43 personer i

2018 om handicaptillæg. Ud af disse fik 18 ansøgere afslag, og 25 fik godkendelse sva-

rende til, at 58,14 pct. af ansøgere om handicaptillæg med hørenedsættelse fik god-

kendt handicaptillæg.

2.5 Synsnedsættelse

Der blev i 2018 behandlet 50 ansøgninger på baggrund af en synsnedsættelse. Af disse

fik 16 ansøgere afslag, og 34 fik tildelt handicaptillæg svarende til, at 68 pct. fik tildelt

et handicaptillæg.

2.6 Andre lidelser

Kategorien

”Andre

lidelser” består af forskelligartede lidelser og sygdomme, som ligger

til grund for ansøgning om handicaptillæg. Det kan f.eks. være funktionelle lidelser, stof-

skiftesygdomme, hjertesygdomme, lungesygdomme, reumatologiske lidelser, tarmsyg-

domme eller endometriose.

Hovedparten af ansøgerne i denne kategori har søgt på baggrund af kronisk tarmsyg-

dom, Morbus Crohn eller Colitis Ulcerosa. Ligesom i de forrige kategorier kan symptom-

byrden i denne kategori også variere fra stort set ingen til svære symptomer.

I kategorien ”Andre

lidelser”

ansøgte 389 studerende om handicaptillæg i 2018.

Af ansø-

gerne i denne kategori fik 162 studerende afslag, og 227 studerende fik godkendt deres

ansøgning svarende til 58,4 pct.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

3. Undersøgelsens

afgrænsning

3.1 Definition af skjulte handicap

Undersøgelsens formål er at anskueliggøre, hvornår det er muligt at opnå handicaptil-

læg for uddannelsessøgende med skjulte handicap. Begrebet

”skjulte handicap”

er ikke

et entydigt defineret begreb i medicinske sammenhænge, men ses blandt andet an-

vendt i forbindelse med neurologiske og kognitive følger efter skader på hjernen f.eks.

ved blodprop eller hjerneblødning. Skaderne kan ikke umiddelbart ses, men kan medføre,

at den sygdomsramte udtrættes hurtigt, har svært ved at huske, planlægge, tage initia-

tiv og kan have svært ved at fungere socialt på grund af de nævnte symptomer.

”Skjulte handicap” benyttes

ligeledes ved psykiske lidelser f.eks. personer diagnostice-

ret med Aspergers syndrom, hvor personen på overfladen kan minde om alle andre, men

som kan have svært ved at begå sig i sociale sammenhænge. Ofte har personer med

Aspergers syndrom behov for at kunne trække sig tilbage for at kunne være sig selv. For

andre mennesker kan det være vanskeligt at forstå den ramtes adfærd og handlemøn-

stre, hvilket gør det svært for den sygdomsramte at navigere f.eks. i et studiemiljø eller

varetage et erhvervsarbejde.

I kategorien

”Neurologiske lidelser” omtales

hovedpineproblematikker, som f.eks. kronisk

hovedpine, spændingshovedpine og hjernerystelse, også som skjulte handicaps. Smer-

terne kan være lige fra let til svær grad og variere fra at være kroniske smerter til at op-

træde en gang imellem.

Under kategorien ”Andre lidelser”

kan tarmsygdomme

også defineres som ”skjulte han-

dicap”, fordi det ikke er umiddelbart synligt for omgivelserne. Personer med tarmsyg-

domme kan være udfordrede, fordi mange har symptomer i form af mavesmerter og di-

arré. Endvidere oplever en del personer med kronisk inflammatorisk tarmbetændelse

psykiske gener, fordi de skal lære at leve med en kronisk sygdom, som kan være meget

indgribende i hverdagen.

På denne baggrund defineres ”skjulte handicap” i

undersøgelsens øjemed som lægeligt

diagnosticerede lidelser, der indebærer én eller flere udfordringer f.eks. psykiske symp-

tomer, kroniske smerter og træthed, hvor generne og sværhedsgraden ikke umiddelbart

kan fastslås ved en objektiv undersøgelse, men som har betydning for den ramtes funk-

tionsniveau.

Funktionsniveauet og de medfølgende symptomer kan variere lige fra milde til svære

symptomer og påvirke arbejdsevnen i forskelligt omfang, hvilket har betydning for, om

der kan tildeles handicaptillæg eller ej.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

3.2 Handicapkategorier, der indgår i undersøgelsen

På baggrund af definitionen af skjulte handicap er der i undersøgelsen fokuseret på ka-

tegorierne ”Psykiske funktionsnedsættelser”, ”Neurologiske lidelser” og ”Andre lidelser”.

Der er i alt udtrukket 150 sager (50 sager i hver kategori) i 2018.

Der henvises i øvrigt til bilag 3 for så vidt angår metoden bag undersøgelsen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

4. Analyse af de

udvalgte kategorier

4.1 Psykiske funktionsnedsættelser

Som beskrevet tidligere findes en lang række sygdomme og tilstande inden for katego-

rien ”Psykiske

funktionsnedsættelser”,

som varierer lige fra lidelser inden for autisme-

spektret, opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, depression og personligheds-

forstyrrelser til lidelser inden for det skizofrene spektrum, angst, OCD og spiseforstyr-

relser.

Tabel 3: Psykiske funktionsnedsættelser

Funktionsnedsættelser

Personlighedsforstyrrelser

Angst/OCD

Autismespektrumforstyrrelser

Affektive lidelser

Opmærksomhedsforstyrrelser

Skizofreni

Spiseforstyrrelser

I alt

Tabellen viser fordelingen på psykiske lidelser og tildeling/afslag i de gennemgående sager.

Tildeling

Afslag

I alt

Som det fremgår af tabel 3, resulterer gennemgangen af de 50 sager i 61 registrerede

psykiske lidelser. Det skyldes, at studerende i nogle tilfælde har fået stillet mere end én

diagnose. Inden for psykiske diagnoser forekommer det ofte, at flere sygdomme eller li-

delser optræder samtidigt. F.eks. findes der i undersøgelsen mange sager, hvor den stu-

derende lider af en opmærksomhedsforstyrrelse, hvor der er tilkommet depression eller

angst i kølvandet af den studerendes grundsygdom.

I det følgende beskrives en række overordnede symptomer, som kendetegner de enkelte

lidelser, og som har været udslagsgivende for afgørelserne.

4.1.1 Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser omfatter en række tilstande og adfærdsmønstre, som oftest

er vedvarende afvigende personlighedstræk. Personlighedsforstyrrelserne viser sig som

adfærd, tanker og reaktioner, der er anormale, og personen har ofte nedsat evne til at

begå sig socialt.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

I udtrækket af sager ses personlighedsforstyrrelser både i form af ængstelig person-

lighedsstruktur, dependent, emotionel ustabilitet og tvangspræget personlighedsstruk-

tur. Fælles for mange af sagerne, hvor de studerende har fået tildelt handicaptillæg, er,

udfordringer i forhold til sociale relationer, generthed, sårbarhed, usikkerhed, selvde-

struktivitet og i nogle tilfælde selvmordstanker, selvmordsforsøg og problemer med ag-

gressivitet.

I sagerne, hvor der er givet afslag, nævnes nogle af de samme udfordringer i forbindelse

med personlighedsforstyrrelsen, men generelt af lavere sværhedsgrad. Andre begrun-

delser for at give studerende med personlighedsforstyrrelser afslag på deres ansøgning

har været, at de har profiteret af behandlingsforløb og på den måde har opnået gode

mestringsstrategier. Derudover har der været lagt vægt på, om den studerende har væ-

ret i stand til at varetage et lønnet arbejde for nylig.

4.1.2 Angst og OCD (nervøse og stressrelaterede tilstande)

Disse lidelser kan komme til udtryk på mange måder. For nogle kommer angsten som in-

tense reaktioner på bestemte tidspunkter, og for andre er angsten tilstede hele tiden.

Angsten viser sig både som psykiske og fysiske symptomer og kan også have betyd-

ning for adfærden.

Angst ses i flere sager som én ud af flere andre diagnoser. I udtrækket af sager, hvor

studerende har fået godkendt handicaptillæg, optræder panikangst, generaliseret

angst, social angst og/eller OCD-handlemønstre samtidig med andre diagnoser i syv af

sagerne. De diagnoser, som de nervøse og stress-relaterede tilstande ses i sammen-

hæng med, er blandt andre ADHD, ADD, skizofreni, autisme og spiseforstyrrelse.

To studerende er tildelt handicaptillæg på baggrund af reaktioner på svær belastning.

Fælles for disse er, at de pga. traumatiske begivenheder i deres liv har et væsentligt

nedsat funktionsniveau, f.eks. oplever de flashbacks, koncentrationsbesvær og nervøs

spisevægring.

I forhold til de studerende, som har fået afslag på handicaptillæg, ses nervøse og

stressrelaterede tilstande i fem af sagerne. Fælles for dem, som har fået afslag på han-

dicaptillæg, er, at de enten har vist, at de har været i stand til at arbejde i væsentligt

omfang, er velbehandlede, eller at der forventes bedring i tilstanden.

4.1.3 Autismespektrumforstyrrelser

Personer med autismespektrumforstyrrelser er udfordrede i det sociale samspil med an-

dre. Desuden har mange begrænsede særinteresser og stereotype vaner. Forstyrrelsen

er gennemgribende og præger personens udfoldelse i alle situationer.

I udtrækket af sager ses autismespektrumforstyrrelser i form af tilstandene Aspergers

syndrom, infantil autisme og atypisk autisme. Fælles for de studerende, som har fået til-

delt handicaptillæg, er, at de har reducerede sociale kompetencer, behov for struktur og

forudsigelighed, svært ved at kommunikere, og at de hurtigt udtrættes. I nogle af sa-

gerne anføres, at de studerende har isolationstendenser og i andre, at de træffer over-

ilede beslutninger og har aggressiv adfærd.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

I afslagene er der bl.a. lagt vægt på, om den studerende har været i arbejde før og under

studiet. Andre har fået afslag, fordi de har opnået gode mestringsstrategier og til en

hvis grad kan håndtere deres udfordringer.

4.1.4 Affektive lidelser og depression

Affektive lidelser omfatter sindslidelser og tilstande, hvor stemningslejet er forandret

enten i retning af depression eller mani/opstemthed. Forskydningen i stemningsleje er

ofte ledsaget af en forandring i aktivitetsniveau. De fleste affektive lidelser optræder

episodisk, og episoderne kan ofte sættes i forbindelse med belastende begivenheder el-

ler situationer.

De studerende, der har fået tildelt handicaptillæg, er diagnosticerede med bipolar af-

fektiv sindslidelse med stemningssvingninger af en sådan grad, at de er ustabile, meget

impulsive og til tider depressive. I udtrækket af sager vedrørende affektive lidelser og

depression, hvor der er givet afslag, er der tale om moderat-, periodisk- eller tilbage-

vendende depression. I to afslag vedrørende tilbagevendende depression opleves god

effekt af behandlingen, ligesom de studerende har været i stand til at arbejde for nyligt,

samt at behandlingsmulighederne ikke er udtømte.

4.1.5 Opmærksomhedsforstyrrelser

Denne gruppe af lidelser er karakteriseret ved mangel på vedholdenhed i aktiviteter,

som kræver fokus, og tendens til at skifte fra den ene aktivitet til den anden uden at

gøre noget færdigt. Personer med opmærksomhedsforstyrrelser viser ofte socialt

uhæmmet adfærd med mangel på normal forsigtighed eller tilbageholdenhed og diag-

nosticeres ofte som ADHD eller ADD, hvis de ellers opfylder de diagnostiske kriterier

herfor.

I de sager, hvor der er tildelt handicaptillæg på baggrund af opmærksomhedsforstyrrel-

ser, er der flere diagnoser til stede hos den enkelte samtidigt. Ofte ses der flere lidelser

sideløbende f.eks. i form af angst og depression sammen med opmærksomhedsforstyr-

relser og andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder.

Der findes to sager vedrørende studerende med opmærksomhedsforstyrrelser, der har

fået afslag. Den ene har diagnosen ADHD, hvor den anden, ud over ADHD, også har an-

dre psykiske funktionsnedsættelser. Fælles for de to sager, hvor der er givet afslag, er,

at de studerende på trods af deres udfordringer vurderes stadig at have en arbejdsevne,

fordi de har arbejdet enten før eller under deres studie.

4.1.6 Lidelser inden for det skizofrene spektrum

Denne kategori er kendetegnet ved fundamentale og karakteristiske forstyrrelser i

tænkning og opfattelse samt affladet affekt. Symptomer kan f.eks. inkludere tankepå-

føring eller tanketyveri, tankeudspredelse og tankehørlighed, vrangoplevelse af at blive

styret udefra, hallucination af stemmer, som kommenterer eller diskuterer personen i

tredjeperson. Forløbet kan være kontinuerligt eller episodisk.

Fælles for de studerende med lidelser inden for det skizofrene spektrum, som har fået

tildelt handicaptillæg, er, at de er kognitivt påvirkede, har svært ved at koncentrere sig

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

og oplever udtalt ambivalens, som gør det svært at håndtere hverdagssituationer. Der-

udover har de udfordringer i forhold til sociale situationer, isolation og har oplevet eller

oplever aktuelt høre- og synshallucinationer. I udtrækket af sager findes ingen sager,

hvor der er givet afslag til ansøgere med lidelser inden for det skizofrene spektrum.

4.1.7 Spiseforstyrrelser (Anoreksi og Bulimi)

Anoreksi er karakteriseret ved tilsigtet vægttab fremkaldt og vedligeholdt af patienten

selv. Lidelsen er domineret af forvrænget legemsopfattelse, hvor frygt for fedme og

overvægt optræder som en påtrængende idé, hvorfor lav idealvægt tilstræbes. Sympto-

merne omfatter indskrænket diæt, overdreven fysisk aktivitet, selvfremkaldte opkast-

ninger samt anvendelse af afmagringsmidler og afføringsmidler. Bulimi har visse træk

tilfælles med anoreksi, herunder optagethed af udseende og vægt. Forstyrrelsen er ka-

rakteriseret ved tilbagevendende spiseanfald og overdreven optagethed af vægtkon-

trol, som fører til et mønster af spiseanfald fulgt af opkastninger eller indtagelse af af-

føringsmidler.

I udtrækket af sager fandtes to sager, hvor studerende med spiseforstyrrelser, hen-

holdsvis anoreksi og bulimi, har fået tildelt handicaptillæg, og én sag hvor en studerende

har fået afslag. De to, som blev tildelt handicaptillæg, var begge belastet både psykisk

og fysisk som følge af spiseforstyrrelsen. Den studerende, som fik afslag på sin ansøg-

ning om handicaptillæg, var på ansøgningstidspunktet velbefindende og ikke behand-

lingskrævende, hvorfor det vurderedes, at den studerendes arbejdsevne ikke var væ-

sentligt påvirket af funktionsnedsættelsen.

4.2 Neurologiske lidelser

Neurologiske lidelser omfatter en række sygdomme og tilstande, som omhandler hjer-

nen og nervesystemet. Af neurologiske lidelser kan nævnes f.eks. hjerneblødning og

blodprop i hjernen, migræne, hovedtraume, epilepsi og besvimelser, lammelser og føle-

forstyrrelser, hukommelsesproblemer og demens, hjernesvulster, sklerose, svimmelhed

og rysten.

Tabel 4: Neurologiske lidelser

Funktionsnedsættelser

Hovedpine

Sklerose

Epilepsi

I alt

Tildeling

Afslag

I alt

1. Tabellen viser fordelingen på skjulte neurologiske lidelser og tildeling/afslag i de gennemgående sager

Som det fremgår af tabel 4, er der kun inddraget 38 sager ud af 50 i den endelige ana-

lyse, da der alene er medtaget de typer af sager, hvor det er muligt at udlede generelle

tendenser ud fra den definition af skjulte handicap, der er lagt til grund i undersøgelsen. I

de resterende 12 sager er lidelserne af en sådan karakter, at de ikke umiddelbart kan

betegnes som skjult handicap. Det drejer sig om studerende med eksempelvis muskel-

svind, rygmarvsbrok og Tourettes syndrom.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

4.2.1 Hovedpine

I udtrækket

af sager i kategorien ”Neurologiske lidelser” kan mange af disse kategorise-

res som hovedpineproblematikker.

Kategorien ”Hovedpine” indeholder ansøgere,

som har mén efter hovedtraumer, spæn-

dingshovedpine og migræne. Der er både tale om studerende, som har pådraget sig en

funktionsnedsættelse som følge af ulykker som hjernerystelse eller lignende, og stude-

rende, som lider af andre hovedpinetyper som spændingshovedpine, Hortons hovedpine

og migræne. Hovedpineanfald og migræne varierer i sværhedsgrad og vurderes ud fra

flere faktorer. Det indgår i vurderingen, hvor ofte ansøgeren har hovedpineanfald og den

registrerede smerteintensitet. Smerterne måles ud fra en såkaldt VAS-skala, som i

langt de fleste sager foreligger i de lægefaglige oplysninger. Skalaen går fra nul til ti,

hvor nul er, når der ikke er nogen smerter tilstede, og ti indikerer den værste smerte, man

kan forestille sig. Desuden indgår oplysninger om, hvad der udløser hovedpinen, og i

hvilket omfang hovedpinen kan forebygges eller behandles.

Fælles for mange af sagerne, hvor studerende med hovedpineproblematikker er blevet

tilkendt handicaptillæg, er, at deres smerter påvirker funktionsniveauet væsentligt.

Nogle af de studerende oplever hovedpine 10 til 15 gange om måneden, som placeres

øverst på VAS-skalaen. Andre studerende har kronisk hovedpine. Derudover er det i

mange af sagerne lægefagligt vurderet, at fysisk aktivitet og stress forværrer tilstan-

den. I sagerne vedrørende post commotionelt syndrom (hjernerystelse) er symptomer

som træthed, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, svimmelhed og lyd- og lys-

følsomhed særlig udtalt.

I de sager, hvor der er givet afslag på ansøgningen om handicaptillæg, er det vurderet,

at varigheden og/eller sværhedsgraden af den studerendes funktionsnedsættelse ikke

er tilstrækkelig. I mange af sagerne beskrives flere af de samme symptomer, men af la-

vere sværhedsgrad og/eller hyppighed af hovedpineanfald. Herudover har det været til-

lagt vægt, om der var en god prognose, som talte imod en varig funktionsnedsættelse,

om der var andre behandlingsmuligheder af ikke indgribende karakter, der endnu ikke

var afprøvet, og/eller om den studerende for nylig havde været i stand til at varetage et

arbejde.

4.2.2 Sklerose

I sager, hvor studerende med sklerose har søgt om handicaptillæg, beskrives symptomer

som træthed, kraftnedsættelse, hukommelsesbesvær og svimmelhed. I sagerne, hvor der

er tildelt handicaptillæg, er et udtalt symptom fatigue, som vil sige, at den studerende

oplever en udtalt mathed og træthed både i krop og i hoved, som ikke afhjælpes ved

hvile.

I sagerne, hvor der er givet afslag, er det med begrundelsen, at tilstanden er stabil, eller

at den studerende er velbefindende og derfor ikke lever op til kravet om en væsentlig

funktionsnedsættelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

4.2.3 Epilepsi

Ved epilepsi forstyrres hjernens normale elektriske aktivitet, hvilket kan resultere i et

epileptisk anfald. Epileptiske anfald skyldes en pludseligt opstået unormal synkron elek-

trisk impulsaktivitet i hjernen, og samordningen mellem de forskellige hjernedele for-

styrres. Et anfald viser sig ved, at hjernens normale funktion ophæves samtidig med

trækninger i musklerne, tab af bevidsthed og/eller taleforstyrrelser og andre kognitive

påvirkninger.

I sagerne, hvor studerende har fået tildelt handicaptillæg på baggrund af epilepsi, er

symptomer som krampeanfald, koncentrationsbesvær, kognitive udfordringer og træt-

hed særligt udtalte.

Fælles for de udtrukne sager, hvor der er givet afslag, er, at den studerende lægefagligt

vurderes at være velbehandlet og anfaldsfri. Derudover havde flere af de studerende for

nyligt været i stand til at arbejde.

4.3 Andre lidelser

I denne kategori findes en række af sager, som hører under betegnelsen intern medicin

f.eks. tarmsygdomme, reumatologiske lidelser, funktionelle lidelser, hjertesygdomme,

lungesygdomme, stofskiftesygdomme og sukkersyge. Lidelserne udspringer som ud-

gangspunkt ikke fra bevægeapparatet, det neurologiske område eller fra høre- eller

synssanserne.

Tabel 5: Andre lidelser

Funktionsnedsættelser

Tarmlidelser

Lunge-, hjerte- og nyresygdomme

Reumatologiske og funktionelle li-

delser

Stofskiftesygdomme og diabetes

Endometriose

I alt

Tildeling

Afslag

I alt

Tabellen viser fordelingen på andre skjulte lidelser og tildeling/afslag i de gennemgående sager

I kategorien ”Andre lidelser” er der indgået 42 sager, hvor der kan udledes generelle ten-

denser, jf. tabel 5. Fælles for lidelserne er, at træthed og smerter er en udpræget del af

symptomatologien afhængig af, hvordan den enkelte responderer på behandlingen. I de

resterende 8 sager er der tale om ansøgere med flere konkurrerende lidelser og sympto-

mer, som gør det vanskeligt at udlede en entydig begrundelse for afgørelserne. Derud-

over indeholder kategorien også studerende, som søger på grund af læse-skrivevanske-

ligheder, hvilket der isoleret set ikke tildeles handicaptillæg for.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

4.3.1 Tarmsygdomme

Størstedelen af sagerne,

som visiteres i kategorien ”Andre

lidelser”, vedrører tarmsyg-

domme. I kategorien af tarmsygdomme findes primært diagnoserne Morbus Crohn og

Colitis Ulcerosa, som begge er kroniske betændelsestilstande i tarmen. De hyppigste

symptomer er mavesmerter, vægttab, diarré, blod i afføringen og træthed. Fælles for

begge sygdomme er, at der både kan være perioder med ro i sygdommen og perioder

med aktivitet. Varigheden og hyppigheden af disse perioder er individuelle og svære at

forudsige. Sygdomsforløbene afhænger dog af, i hvilket omfang den enkelte responde-

rer på behandlingen, som typiske er medicinsk behandling og i nogle tilfælde operation.

Fælles for de studerende, som tildeles handicaptillæg på baggrund af tarmsygdomme,

er, at de har svært ved at varetage et arbejde på grund af ofte gentagende sygdoms-

perioder med mavesmerter og problemer med diarré. I en del af sagerne er den stude-

rendes psykiske tilstand påvirket som følge af sygdomsperioderne, hvilket kan medføre

en depression.

Når studerende med tarmsygdomme får afslag på deres ansøgning om handicaptillæg

er det ofte, fordi de er medicinsk velbehandlede, og der ikke er beskrevet betydelig syg-

domsaktivitet. Gener i form af træthed og smerter ses ofte, men i disse sager er det

vurderet, at symptomerne ikke har et omfang, som forhindrer den studerende i at kunne

påtage sig et arbejde ved siden af studiet.

4.3.2 Lungesygdomme, hjertesygdomme og nyresygdomme

Der er relativt få studerende, der har søgt handicaptillæg med enten lunge-, hjerte- eller

nyresygdom.

Lungesygdomme:

I udtrækket har kun én studerende fået tildelt handicaptillæg på baggrund af den lun-

gerelaterede sygdom Cystisk Fibrose. Den studerende har nedsat lungefunktion og kro-

niske stafylokokker. Den livsforlængende behandling er tidskævende, og den studerende

vurderes ikke at have energi til at varetage et arbejde ved siden af studiet.

4.3.2.1

Hjertesygdomme:

Fælles for de tre studerende med hjertesygdomme, som har fået tildelt handicaptillæg,

er, at hjertelidelsen medfører væsentlig træthed og nedsat energiniveau. Derudover er

de påvirket psykisk på grund af deres lidelse.

4.3.2.2

Nyresygdomme:

Af de udtrukne sager er der tre studerende, som har søgt om handicaptillæg på bag-

grund af nyresygdomme. En har fået tildelt, og to har fået afslag på deres ansøgning.

Den studerende, som har fået godkendt handicaptillæg, skal have en nyretransplanta-

tion i fremtiden og er kronisk træt. De to studerende, som har fået afslag, er begge i god

symptomdæmpende behandling, og symptomerne på deres sygdomme er ikke tilstræk-

keligt invaliderende til, at de opfylder kriteriet om væsentlig funktionsnedsættelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

4.3.3 Reumatologiske og funktionelle lidelser

Reumatologiske lidelser består af en uensartet gruppe af sygdomme, som fremkalder

smerter og tab af bevægelsesfunktioner. Få af sygdommene er livstruende, men mange

er truende for livskvaliteten. De mest almindelige symptomer ved reumatologiske lidel-

ser er smerter, træthed og ubehag fra muskel- og skeletsystemet.

I de to sager, hvor studerende med reumatologiske lidelser, har fået tildelt handicaptil-

læg, har de studerende mange smerter, der påvirker deres funktionsniveau.

I udtrækket af sager findes der ingen sager, hvor der er givet afslag til studerende med

reumatologiske lidelser.

Funktionelle lidelser hører ofte under reumatologien og er en samlebetegnelse for en

gruppe af sygdomme, hvor man er belastet af eller bekymret for fysiske symptomer,

som gør det svært at fungere i dagligdagen, f.eks. fibromyalgi og kronisk træthedssyn-

drom. Endvidere er det en betingelse, at symptomerne ikke kan tilskrives en anden

kendt og veldefineret diagnose. Ansøgere med en diagnosticeret funktionel lidelse har

ofte været i et langvarigt og tidskrævende udredningsforløb, idet diagnosen udelukker

andre kendte sygdomme. De studerende, der har fået tildelt handicaptillæg, har det til

fælles, at de er stærkt påvirkede, og at de har været i et længerevarende afklaringsfor-

løb.

Afslagene er begrundet i, at de studerende har måder at afhjælpe symptomerne på med

tilpasning af aktiviteter til deres fysiske formåen, kostomlægning og træning.

4.3.4 Stofskifte sygdomme og diabetes

Stofskiftesygdomme og diabetes hører under det endokrinologiske område.

Stofskiftet påvirker alle kroppens celler og har stor betydning for det fysiske og psyki-

ske helbred. Kroppens stofskiftehormoner reguleres i samspil mellem hypofysen og

skjoldbruskkirtlen. En stofskiftesygdom er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppen

danner antistoffer mod skjoldbruskkirtlen, så produktionen af stofskiftehormon bliver

overaktiveret eller for sparsom.

Hvis stofskiftet er for højt eller for lavt, kan det bl.a. føre til symptomer i form af træt-

hed, kuldskærhed og gener i muskler og led, væskeophobning og nedsat appetit og kan

variere fra milde til alvorlige. Endvidere kan der ofte opstå en depressiv tilstand i forbin-

delse med ubehandlet stofskiftesygdom. Ved stofskiftesygdom behandles den enkelte

medicinsk og/eller ved operation.

I udtrækket af sager er én studerende med stofskiftesygdom blevet tildelt handicaptil-

læg, da vedkommende har koncentrationsbesvær, udtrættes hurtigt og har kroniske

smerter.

De to studerende, som har fået afslag, er begge diagnosticerede med Hashimoto Thy-

reoiditis, som er en kronisk inflammationstilstand i skjoldbruskkirtlen, som kan føre til

for lavt stofskifte. I begge sager beskrives gener i form af smerter, træthed, koncentra-

tionsbesvær og svimmelhed. I det ene afslag lægges vægt på, at den studerende aktuelt

ikke er i relevant behandling, og i det andet afslag har lægen vurderet, at den stude-

rende ikke har nogen skånebehov.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

Diabetes (sukkersyge) opstår, hvis bugspytkirtlen ikke eller kun delvist producerer insu-

lin. Der er forskellige former for diabetes, men de gennemgåede sager er primært stude-

rende med insulinkrævende diabetes, type 1. I forbindelse med diabetes er der risiko for

følgesygdomme i form af svækket syn, blindhed, nyreskader, sår på fødder, risiko for

amputation, påvirkning af nervebaner, hvorfor det er meget vigtigt, at den enkelte sør-

ger for regelmæssig måling af blodsukker og tager den ordinerede medicinske behand-

ling. En velreguleret diabetes medfører som udgangspunkt ikke nedsat erhvervsevne.

I udtrækket af sager findes der ingen sager, hvor der er tildelt handicaptillæg til stude-

rende med diabetes.

De to afslag er begrundet i, at de studerende har en velreguleret sukkersyge, og at der

ikke er beskrevet følgesygdomme af nævneværdig karakter. Der er derfor lagt vægt på,

at tilstanden ikke er af tilstrækkelig sværhedsgrad til, at de studerende ikke kan arbejde

ved siden af studiet.

4.3.5 Endometriose

Endometriose er en tilstand hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen også

sidder uden for livmoderen. Disse slimhindeområder bliver påvirket af hormoner på

samme måde som slimhinden i livmoderen. Derfor vil områder med endometriose også

bløde under menstruation, hvilket kan medføre stærke smerter.

Der er to sager i udtrækket, hvor studerende har fået tildelt handicaptillæg. I begge sa-

ger beskrives de studerende, som at have svære smerter, som er særligt udtalte ved

menstruation og ægløsning.

I udtrækket af sager findes der ingen sager, hvor der er givet afslag til studerende med

endometriose.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

5. Konklusion på

analyse:

5.1 Psykiske lidelser

Fælles for mange af de studerende med psykiske lidelser, som får tildelt handicaptillæg,

er, at de er udfordrede i forhold til at begå sig socialt, og nogle isolerer sig for at undgå

social kontakt. Flere af de studerende oplever koncentrationsbesvær og/eller svingnin-

ger i stemningslejet, og nogle har en selvdestruktiv adfærd psykisk og/eller fysisk.

Det gør sig generelt gældende, at mange studerende har flere psykiske diagnoser side-

løbende. Dette gør det vanskeligt at konkludere entydigt, hvad der har været udslagsgi-

vende for tildelingen af handicaptillægget. Hvis disse funktionsnedsættelser samlet set

vurderes at begrænse den studerendes erhvervsevne, vil den studerende få tildelt han-

dicaptillæg ud fra en helhedsvurdering.

De studerende, som får afslag i kategorien ”psykiske lidelser”, får det ofte på baggrund

af, at de enten har vist at have været i stand til at arbejde før eller under studiet, eller

fordi de vurderes at være velbefindende enten på baggrund af behandling, eller fordi de

har gode mestringsstrategier til at håndtere funktionsnedsættelsen. En psykisk lidelse

er således ikke ensbetydende med et betydeligt nedsat funktionsniveau og erhvervs-

evne.

5.2 Neurologiske lidelser

De neurologiske lidelser er en noget mindre kategori end psykiske lidelser. I denne kate-

gori har størstedelen af de studerende søgt handicaptillæg på baggrund af hovedpine-

problematikker. I vurderingen lægges vægt på varighed, hyppighed og sværhedsgrad af

hovedpineanfaldende. Hvis det vurderes, at smerterne er tilstrækkeligt invaliderende, vil

der kunne tildeles handicaptillæg. De studerende, som får tildelt handicaptillæg, har haft

10 til 15 månedlige hovedpineanfald ledsaget af symptomer som træthed, hukommel-

sesbesvær, koncentrationsbesvær, svimmelhed og lyd- og lysfølsomhed i udtalt grad.

For de studerende, som får afslag, er det ofte begrundet i, at de har vist at være i stand

til at arbejde før studiestart, at prognosen er god, at behandlingsmulighederne ikke er

udtømte, eller at de studerende er velbefindende på den ordinerede behandling.

5.3 Andre lidelser

Kategorien andre lidelser er den mest mangfoldige kategori, fordi den rummer de funkti-

onsnedsættelser, som ikke kan placeres i nogen af de andre kategorier. De fleste af de

studerende, som søger om handicaptillæg i denne kategori, gør det på baggrund af

tarmlidelser. For de studerende, som får tildelt handicaptillæg på baggrund af tarmlidel-

ser, er symptomer som træthed, kraftige smerter, hyppige toiletbesøg og gentagende

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

sygdomsperioder særligt udtalte. Flere oplever desuden at være psykisk påvirket af li-

delsen.

Afslagene er begrundet i, at de studerende er velbehandlede, og at sværhedsgraden af

funktionsnedsættelserne ikke er tilstrækkeligt invaliderende til at der kan tildeles han-

dicaptillæg.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

Bilag 1:

Regelgrundlaget

SU-handicaptillægsordningen blev indført ved lov nr. 1225 af 27. december 2003 om

ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (tillæg til uddannelsessøgende i videregå-

ende uddannelser med varig funktionsnedsættelse) og trådte i kraft den 1. august 2004.

Handicaptillægget blev indført, fordi en del studerende med handicap havde en betyde-

lig begrænset evne til at påtage sig et arbejde ved siden af studiet. De kunne derfor

ikke som andre studerende supplere deres SU med indtægter fra erhvervsarbejde.

Før handicaptillægsordningen trådte i kraft, var studerende med handicap henvist til at

søge om økonomisk støtte efter revalideringsbestemmelserne ved kommunernes soci-

alforvaltninger. Ved ansøgning om revalidering vurderede kommunen, hvordan den unge

hurtigst kunne bringes i arbejde. Hvis dette var uddannelse, skulle det være den korteste

uddannelse, der kunne opfylde formålet. På denne måde blev studerende med handicap

udsat for ”skrappere optagelseskriterier”

end andre studerende, idet studerende med

handicap ikke alene skulle være studieegnede som andre uddannelsessøgende, de

kunne ikke selv vælge uddannelsen, hvis denne ikke var den korteste vej til beskæfti-

gelse.

Formålet med indførslen af handicaptillægsordningen var at afskaffe dette og dermed

ligestille studerende med handicap med andre studerende i forhold til frit at kunne

vælge studie og at kunne forsørge sig under uddannelsen.

Et af de væsentligste kriterier for at modtage handicaptillæg er, at den studerende har

en varig og væsentlig funktionsnedsættelse, som forhindrer den studerende i at vare-

tage et arbejde ved siden af studiet.

Selvom den studerende modtager handicaptillæg, er vedkommende ikke afskåret fra at

afprøve sin erhvervsevne eller påtage sig et erhvervsarbejde. Når man modtager handi-

captillæg, har man et fribeløb på 3.256 kr. om måneden for de måneder svarende til et

årsfribeløb på 39.072 kr., hvis man modtager handicaptillæg hele året (2019-satser).

Den studerende kan arbejde inden for disse rammer, og der tages ikke hensyn til, hvor-

når i støtteåret indkomsten faktisk er tjent, hvilket øger både muligheden og fleksibili-

teten i forhold til at opnå erhvervserfaring i løbet af studiet. I særlige tilfælde kan den

studerende fravælge handicaptillægget og dermed opnå et højere fribeløb. Hvis den

studerende fravælger handicaptillæg ud over en kortere periode, kan det dog give an-

ledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om den studerende opfylder betingelserne for

at blive tildelt handicaptillæg.

Studerende på videregående uddannelser har siden 2004 haft mulighed for at få handi-

captillæg, og siden 1. januar 2019 har studerende på erhvervsuddannelser fået mulighed

for at få handicaptillæg.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

Bilag 2: Hvordan

behandles ansøgninger

om handicaptillæg

Det er Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, der vurderer, om den stude-

rende er berettiget til handicaptillæg.

Når styrelsen vurderer ansøgninger om handicaptillæg, sker det på baggrund af læge-

faglige oplysninger. Der bliver først og fremmest taget stilling til, om der er tale om en

varig lidelse. Derefter skal det vurderes, i hvilket omfang lidelsen påvirker den studeren-

des funktionsniveau og erhvervsevne.

Konkret betyder det, at styrelsen med udgangspunkt i de lægefaglige oplysninger ser

på:

lidelsens karakter/diagnose.

oplysninger om, hvilke symptomer der er beskrevet.

hvordan symptomerne påvirker den studerendes funktionsevne.

om der er iværksat behandling, og hvilken effekt behandlingen har, f.eks. om den

studerende forventes at blive helt rask, og i hvilket omfang behandlingen redu-

cerer symptomerne.

om der er beskrevet restsymptomer eller bivirkninger af væsentligt omfang ef-

ter den iværksatte behandling.

Derudover inddrager styrelsen oplysninger om, hvorvidt den studerende har eller har

haft arbejde. Erhvervsarbejde kan være et hvilket som helst job, den studerende kan på-

tage sig ved siden af studiet. Arbejdet kan eventuelt være henlagt til ferier eller under-

visningsfrie perioder. Jobbenes studierelevans, lokale forhold eller beskæftigelsessitua-

tion er ikke en del af vurderingen. Hvis den studerende er ophørt med at arbejde, kan år-

sagen til dette også indgå i en vurdering.

Endvidere kan tidligere uddannelsesoplysninger også indgå i vurderingen, f.eks. hvis den

studerende har haft talrige studiestart og afbrud, kan dette være med til at indikere

vanskeligheder ved at overkomme et studie med eller uden erhvervsarbejde sideløbende

som følge af handicappet.

Vurderingen er skønsbaseret og sker altid på baggrund af en individuel vurdering af sa-

gen. Studerende, der har de samme diagnoser/lidelser/handicaps, har hver sin sygdoms-

historie og hver sit behandlingsforløb. Sygdomsforløb og den aktuelle helbredsmæssige

tilstand kan være forskellig fra person til person og variere lige fra at være symptomfri

til sygdom i let til svær grad.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

Oplysninger om specialpædagogisk støtte kan også indgå i vurderingen. Det skal dog

bemærkes, at selvom en studerende på grund af en funktionsnedsættelse har vanske-

ligheder i forhold til selve studiet, f.eks. bruger længere tid på sit studie, herunder lektie-

læsning og forberedelse, er det ikke ensbetydende med, at man også er berettiget til

handicaptillæg. Denne gruppe studerende har mulighed for at blive helt eller delvist

kompenseret via SPS-støtte.

Det indgår ikke i vurderingen, hvorvidt den studerende, som følge af sin funktionsned-

sættelse, bruger længere tid på sit studie. Sociale og økonomiske forhold, f.eks. forsør-

gerforpligtelser, indgår heller ikke i vurderingen. Afgørelsen sker alene på baggrund af en

vurdering af den studerendes erhvervsevne.

I sager, hvor studerende f.eks. har været udsat for et alvorligt ulykkestilfælde, som har

medført en meget betydelig funktionsnedsættelse, og hvor de helbredsmæssige følger

efter ulykken ikke kan fastslås på afgørelsestidspunktet, kan styrelsen bevilge et tids-

begrænset handicaptillæg. Det samme gælder for studerende, der rammes af sygdom,

som potentielt medfører varige og betydelige helbredsmæssige gener. Når tillægget ud-

løber, har den studerende mulighed for at søge igen med nye lægelige oplysninger, der

beskriver sygdoms- og behandlingsforløbet samt effekten heraf. På baggrund heraf kan

styrelsen genvurdere sagen og forlænge, godkende eller give afslag på ansøgningen.

Der tages ikke stilling til den studerendes studieegnethed eller krav om, at den pågæl-

dende uddannelse på så kort tid som muligt skal kunne bringe den studerende ind i eller

tilbage på arbejdsmarkedet. Der tages udelukkende stilling til den studerendes er-

hvervsevne i forhold til varetagelse af arbejde ved siden af studiet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 139: Undersøgelse om praksis for behandling af ansøgninger om handicaptillæg, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat

Bilag 3: Metoden bag

undersøgelsen

Der

er udvalgt ca. 150 sager i kategorierne ”Psykisk funktionsnedsættelse”, ”Neurologisk

lidelse” og ”Andre lidelser” (50 sager i hver kategori), jf. undersøgelsens definition af

skjulte handicap. Sagerne, som alle er fra 2018, udgør 5,4 procent af de i alt 2771 ansøg-

ninger, som styrelsen behandlede i disse kategorier. Sagerne er tilfældigt udtrukket, for-

delt ligeligt mellem godkendte handicaptillæg og afslag. Det er styrelsens erfaring, at de

skjulte handicaps er repræsenteret i disse handicapkategorier. Antallet af udtrukne sa-

ger er fastsat med henblik på at opnå et tilstrækkeligt grundlag for at udlede typer af

funktionsnedsættelse inden for skjulte handicap, der går igen i flere sager og fører til

henholdsvis afslag eller bevilling af handicaptillæg.

Inden

for kategorien ”Psykisk funktionsnedsættelse” resulterer gennemgangen af sager

i mere end 50 registrerede psykiatriske diagnoser. Dette skyldes, at der i kølvandet af

den studerendes grundsygdom ofte optræder andre psykiske lidelser. Det drejer sig ty-

pisk om angst og depression.

Inden for de andre kategorier ”Neurologiske lidelser” og ”Andre lidelser” resulterer gen-

nemgangen af sager i mindre end 50 sager. Det skyldes, at kategorierne repræsenterer

en meget stor diagnostisk mangfoldighed og forskelligartethed, hvilket gør det vanske-

ligt at udlede generelle tendenser i disse sager.

Sagerne er gennemgået systematisk og kategoriseret inden for specifikke lidelser eller

sygdomsområder. Sagerne er gennemgået med henblik på at udlede typiske karakteri-

stika, herunder symptomer og funktionsnedsættelse som følge af den pågældende li-

delse. Formålet er at tydeliggøre, hvad der har været udslagsgivende for afgørelserne.

Uddannelses- og Forskningsministeriet