Emne: HASTER Grundtvig Centerets fortsatte virke er vigtig for alle
Til
Ministeren for Uddannelse og Forskning
Ordførerne i ”rød blok”
Øvrige medlemmer af Uddannelses- og Forskningudvalget m.fl.
Udvalgssekretær Anne Nygaard Just Anne, med henblik på omdeling i udvalget
Kære alle,
Jeg har tidligere skrevet til ministeren vedrørende en fortsættelse af statens støtte til Grundtvig
Centeret.
Kan dog ikke se at have modtaget en respons. Måske er mailen ikke nået frem.
Nu hører jeg på vandrørene, at der i de aktuelle forhandlinger drøftes ud fra, at der ikke
drives forskning i Centeret. Og der derfor er risiko for at centeret mister den statslige
bevilling.
Det er en fejlagtig oplysning. Der sker konkret forskning
–
og det har der gjort siden centerets
etablering i 2009.
En opdateret oversigt viser:
5 ph.d.-afhandlinger + 1 på vej i 2020
8 forskningsantologier + 1 på vej i 2020
38 forskningsartikler + 5 på vej i 2020
10 forskningsbaserede universitetsundervisningsforløb
Centeret lever desuden fortsat op til den bemærkning, der har indgået i finanslovens tekst om, at
midlerne til Grundtvig Centeret blandt andet kan understøtte verdensmål 4. Kvalitetsuddannelser.
Grundtvig er så vigtig en personlighed i den danske kulturarv og historieskrivning, at vi som stat
bør understøtte arbejdet med at fremtidssikre hans værker for eftertidens generationer.
I udlandet er Danmark i høj grad kendt for den betydning, Grundtvig har haft i den danske
dannelseskultur, såvel politisk som med adgang til uddannelse gennem hele livet, hvor
”højskoletanken” fortsat vækker interesse i mange lande.
Centeret er her med til at sikre, at nogle af hans værker er tilgængelige på andre sprog, og
Centeret indgår i dialog med / forelæsninger for andre lande herom.
Centeret har imidlertid behov for de statslige midler både til det videre forskningsbaserede arbejde
og for fortsat at kunne leve op til det, centeret er etableret med henblik på. Nemlig (citat fra
Finansloven 2019 og tidligere):
”Grundtvig
Centeret blev oprettet ved Aarhus Universitet med finanslovaftalen for 2009 med
henblik på at gøre Grundtvigs forfatterskab offentligt tilgængeligt via digitalisering og
kommenterede udgaver. Samtidig er formålet at fremme det almene studie af Grundtvig og hans
virkningshistorie gennem forskning, under-visning og formidling.
Midlerne til Grundtvig Centeret kan blandt andet understøtte verdensmål 4. Kvalitetsuddannelser.”
citat slut.
Der har altid siddet folketingsmedlemmer i centerets bestyrelse
–
lige nu er vi dog tre
forhenværende, nemlig Britta Schall Holberg, Carl Holst og jeg selv som formand. En opgave jeg
”arvede” fra Mette Bock, da hun blev minister. Tidligere har Marianne Jelved haft den funktion.
Centeret har endnu en årrække til at sit færdiggøre arbejdet i, men det forudsætter altså et statsligt
tilskud.
Hver år arbejdes ud fra en konkret plan, så vi kommer i mål med digitaliseringen, udgivelserne,
forskningen og uddannelsesinitiativerne.