UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 126
Offentligt

Knæk

koden

for it- og techfagets

fremtid

Undersøgelse af ligestilling, seksuel

chikane og trivsel på it-studier blandt

PROSAs medlemmer

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Forbundet af It-professionelle

Undersøgelse udarbejdet af KVINFO for PROSA

Rikke Voergård-Olesen, Rebekka Mahler,

Soﬁe Birkedahl Scheel & Katrine Søndergaard

Layout: Victor Ovesen

Februar 2020

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Indhold

Resumé

Forekomst og karakter

Konsekvenser

Fysisk seksuel chikane

Hvor kan de studerende gå hen, når de bliver krænket?

Hvem krænker?

Modstand mod fokus på seksuel chikane og ligestilling

Introduktion

Konsekvenser

Trivslen blandt de studerende

Copingstrategi: at holde sig væk fra studiet

Copingstrategi: baggy jeans og flere lag tøj

Når man siger fra

Kvinder kan ikke kode

Talenttab

Konklusion

Bilag 1

Anbefalinger

Baggrund

Metode

Analysespørgsmål

Begreber og ordvalg

Udfordringer ift. at undersøge seksuel

chikane og kønnede krænkelser

Spørgeskemaundersøgelsen

Kvalitative interviews

Bilag 2

Bilag 3

Omfang og karakter

Krænkelser på it-studiesteder

Seksuel chikane versus konkrete krænkelser

– fokus og eksempler er vejen frem

Kønsforskelle

Kønnede krænkelser – stereotype kønsopfattelser

Verbal seksuel chikane

Voldtægtsjokes som god værkstedshumor

Er en joke en joke? – intention kontra virkning

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Forekomst og karakter

Resumé

På vegne af PROSA har KVINFOs videnscenter undersøgt udfordringer og

forandringspotentialer vedrørende trivsel og ligestilling for it-studerende

blandt PROSAs medlemmer med fokus på sexisme, seksuel chikane og

kønskrænkende adfærd. Analysen er udarbejdet med afsæt i en survey og

en række kvalitative interviews med it-studerende PROSA-medlemmer.

Med rapportens resultater peger vi på behovet for at iværksætte indsatser,

som forebygger chikane og krænkende adfærd på IT-studier, og vi giver en

række anbefalinger til it-studiestederne og andre aktører.

Undersøgelsen er udarbejdet sideløbende med en undersøgelse (Knæk

tonen – og koden for flere kvinder i it-faget) om forholdene inden for it-fa-

get blandt PROSAs beskæftigede medlemmer. Flere af de kulturelle ten-

denser inden for it-studiemiljøer går igen i undersøgelsen for beskæfti-

gede PROSA-medlemmer, fx forekomsten af stereotype forestillinger om

køn og kompetencer. Vi kan dermed konstatere en sammenhæng mel-

lem den kultur, som lever på it-studierne, og den kultur, som lever på ar-

bejdspladserne. Påvirkningen går begge veje. På den ene side beretter

studerende om gæsteforelæsere fra erhvervslivet, som fortæller, at ”de

kvindelige studerende kommer til at arbejde for de mandlige studerende i

deres fremtidige arbejdsliv”, og kvindelige studerende har i praktikophold

på virksomheder oplevet at blive mødt med kønnede stereotyper, hvilket

har indflydelse på deres forventninger til en fremtidig karriere inden for

faget. Og på den anden side kan vi pege på, at de normer for køn, som

de studerende etablerer gennem deres uddannelse, bæres med ud på ar-

bejdspladserne.

Undersøgelsen viser, at der ifølge studerende på nogle it-studier forekom-

mer seksuel chikane og kønskrænkende adfærd, hvilket resulterer i et mil-

jø præget af begrænsende kønsstereotype normer, en seksualiserende

omgangstone og fysiske krænkelser.

Adspurgt om en række konkrete krænkende hændelser er det over en

tredjedel (36,8 pct.) af de kvindelige respondenter og 7,5 pct. af de mand-

lige respondenter i undersøgelsens survey, som svarer ja til at have været

udsat for en eller flere af disse. Den mest udbredte type af krænkelse, som

kvindelige respondenter angiver at være udsat for, er kønskrænkende ad-

færd. Her angiver hver fjerde kvindelige studerende (24,3 pct.) at have væ-

ret udsat for krænkende eller nedladende kommentarer om deres køn,

mens det samme gør sig gældende for 1,3 pct. af mændene. Herefter føl-

ger krænkende kommentarer om krop, seksualitet eller udseende, som

16,8 pct. af kvinderne og 2,5 pct. af mændene angiver at have været udsat

for. Den tredje mest udbredte type af krænkelse er uønskede fysiske berø-

ringer, omfavnelser eller kys, som 12,2 pct. af kvinderne og 1,7 pct. af mæn-

dene svarer, at de har været udsat for.

Undersøgelsen viser også, at flere studerende er i tvivl om, hvad seksuel

chikane og kønskrænkende adfærd er. Og når der sættes fokus på emnet,

enten gennem en undersøgelse som denne eller ved temaarrangementer

om sexisme, kommer flere i tanke om hændelser med seksuel chikane og

kønnede krænkelser, som de havde glemt eller gemt væk.

Hertil peger undersøgelsen på, at der er betydelige barrierer ift. at gøre no-

get ved problemet med seksuel chikane og kønskrænkende adfærd pga.

latterliggørelse og delegitimering af problemet blandt de it-studerende.

Nogle studerende beretter om, at når de på studiet over for medstuderen-

de eller undervisere fortæller, at de ikke bryder sig om omgangsformerne,

eller siger fra over for krænkelser, mødes de af omgivelserne med kom-

mentarer om, at ”man skal kunne tage en joke” og opfordringer til ikke at

være så ”fintfølende”. Desuden peger undersøgelsen på, at studerende,

som udsættes for krænkelser, lades i stikken på flere studiesteder. Fx for-

tæller en studerende, at ”når man siger fra eller går videre med det, er det

ikke ensbetydende med, at der bliver gjort noget ved det.” En tendens fra

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

de kvalitative interviews er, at de studerende fortæller, at der ikke er hjælp

at hente fra studiestedet, når de fortæller om krænkelserne. Det er hver-

ken nemt eller omkostningsfrit at tale om krænkelserne, og problemets

omfang og alvor lever derfor et skyggeliv på flere uddannelsessteder.

Derfor er undersøgelser som denne afgørende for at indsamle viden om

problemets omfang, karakter og konsekvenser. Det giver en solid platform

for at forandre og forbedre forholdene på it-studierne. Et eksplicit fokus

gør det legitimt og muligt overhovedet at tale om og identificere seksuel

chikane og kønnede krænkelser.

Konsekvenser

På nogle studiesteder synes krænkelserne at være et vilkår, som de stude-

rende må leve med på trods af store personlige konsekvenser. Flere af de

kvindelige informanter fra de kvalitative interviews beretter om, at kræn-

kelserne medvirker til, at de føler sig utilpasse på studiet, og at de vælger

at holde sig væk fra studiestedet så meget som muligt. Andre fortæller, at

de holder sig væk fra sociale aktiviteter på studiet, da de her udsættes for

verbal seksuel chikane, kønnede krænkelser og i nogle tilfælde også uøn-

skede berøringer.

Stereotype forestillinger om kvinder og mænd, herunder at kvinder ikke

har it-kompetencer, udfolder sig på flere studiesteder på måder, der eks-

kluderer kvindelige studerende. Flere af de kvindelige studerende har i en

vis udstrækning lært at affinde sig med krænkelserne. De sættes i en svær

situation med begrænsede valgmuligheder, hvis de vil fortsætte med at

studere it. Det har betydning for deres læring, deres netværk, og for, om de

kan se nogen fremtidsmuligheder inden for it-faget.

Undersøgelsen underbygger desuden forskning, der viser, at krænkelser-

ne ikke alene går ud over dem, der er direkte berørt (se fx Miner-Rubino &

Cortina 2007). Et studiemiljø med krænkelser og stereotype kønsforestil-

linger har indflydelse på alle studerendes trivsel, uanset køn. Det er dyrt for

samfundet, når unge fravælger it-uddannelser på grund af studiets eller

fagets ry, og når studerende falder fra studiet på grund af seksuel chikane

eller kønskrænkende adfærd.

Introduktion

It-faget i Danmark er fortsat meget kønsskævt, og på trods af, at en nyere

opgørelse fra fagforbundet PROSA viste, at optaget af kvinder på it-ud-

dannelserne er steget med 21 pct. siden 2016, går udviklingen langsomt.

Blot hver fjerde ansatte i it-faget er kvinde (se bilag 3), mens de seneste tal

fra Dansk Erhverv viser, at kun 27 pct. af de indskrevne på it-uddannelser-

ne er kvinder (Eriksen & Madsen 2019). Det er langtfra nok, hvis vi skal ska-

be vækst i faget. I et større perspektiv er det en udfordring for Danmark, at

der er for få kvinder og for lidt diversitet i it-faget.

Der er med andre ord behov for at øge antallet af kvinder i faget, og det

kræver en anderledes og aktiv indsats. It-løsninger er nødvendige på alle

områder i samfundet, og det er derfor vigtigt, at også kvinder er med til at

udvikle de løsninger, vi har behov for. Dét kræver imidlertid, at kvinderne

ikke falder fra undervejs i studiet eller senere søger væk fra faget.

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) peger i en ny undersøgelse på, at flere

kvinder end mænd har negative følelser i relation til studiet, og det har en

stærk sammenhæng med frafaldsrisikoen de første to år af studiet (EVA

2019). Høj trivsel og et godt studiemiljø er vigtigt og hænger sammen

med fravær af krænkelser. Derfor er det problematisk, når problemer med

krænkende adfærd og seksuel chikane er vanskelige at adressere og svæ-

re at tale om, fordi området stadig er tabuiseret, og fordi det mange ste-

der stadig anses for at være den krænkedes eget problem og måske også

skyld, hvilket kan medføre en følelse af skam hos vedkommende.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Seksuel chikane og krænkelser i relation til køn på de danske studiesteder

er et underbelyst problem. Det skyldes dels et manglende fokus på eller

prioritering af problemet, dels mangelfulde metoder til at undersøge det

samt mangelfulde eller forkerte løsninger.

Der er mange gode grunde til at forebygge seksuel chikane og krænkelser

i relation til køn og til at ændre studiekulturerne, så de bliver mere inklude-

rende. Trivsel og øget ligestilling går hånd i hånd. Denne undersøgelse pe-

ger på et kæmpe potentiale for at forandre studiekulturerne, så man ikke

skyder dele af både den kvindelige og mandlige talentmasse fra sig – men

i stedet byder alle indenfor.

Anbefalinger

For at forbedre studiemiljøet og øge ligestilling i it-faget er det vigtigt at

bryde med stereotype og snævre kønsnormer, som er med til at skabe be-

tingelser for og legitimere seksuel chikane og kønnede krænkelser. Det

gælder fx forældede forestillinger om, at mænd har medfødt interesse og

flair for teknik, mens kvinder er mere æstetisk anlagte og ikke kan kode.

Fordomme skal af vejen, så stereotyper ikke spænder ben for piger og kvin-

der, der vil en teknisk vej.

Det kræver, at it-studiestederne adresserer kønsstereotyper og seksuel chi-

kane samt de negative konsekvenser, det har for de studerende og for faget.

Dertil kræver det, at de prioriterer kulturforandrende tiltag og inkluderer

ansatte og studerende af alle køn. For at iværksætte kulturforandringer

må personalet på it-studiesteder forstå problematikkerne. Indsigt i, hvor-

dan seksuelle og kønnede krænkelser skaber et utrygt og dårligt studie-

miljø, er nødvendig for, at de relevante aktører ikke bare forstår vigtighe-

den af forandringer, men også at de samtidig klædes på til at medvirke til

de nødvendige forandringer. For at skabe nye normer på studiestederne

må der såvel oplysning, regler/rammer og uddannelse til. Studiestederne

kan herunder med fordel i deres fremtidige strategier for at skabe trivsel

og inklusion for alle studerende udarbejde politikker for fx seksuel chikane

og adressere regler for alkohol i forbindelse med studiet, fx ved studie-

startsarrangementer og studieture. Det vil hertil være hensigtsmæssigt,

at såvel ledelse, tutorer og fast personale gennemgår træning i at agere

normforandrende. I sidste ende handler det om at skabe succeshistorier

om gode inkluderende it-studier og et it-fag for alle talenter.

TAK

Stor tak til PROSAs medlemmer for at besvare vores lange survey, og endnu

større tak til alle dem, der har stillet op til interviews og delt deres erfarin-

ger, oplevelser og refleksioner med os. Undersøgelsens fokus er et emne,

der vækker affekt og kraftige reaktioner. Der har fra nogle studerende væ-

ret stærk utilfredshed med surveyen og med, at PROSA beskæftiger sig

med køn og ligestilling. Men vi har også hos mange medlemmer mødt en

stærk vilje til at forandre faget samt en stor glæde ved og taknemmelighed

for, at fagforeningen PROSA har valgt at sætte fokus på problemet.

Den nye viden, som undersøgelsen her præsenterer – samt de mange og

stærke reaktioner fra studerende – bekræfter budskabet: Hvis man vil have

flere talenter, herunder kvinder, og mere diversitet i it-faget, kommer man

ikke uden om at sætte fokus på og forebygge seksuel chikane og kønskræn-

kende adfærd og at iværksætte kulturforandrende tiltag på studiestederne.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Konkret anbefaler vi på baggrund af

undersøgelsen, at studiestederne:

Sørger for løbende at undersøge de studerendes trivsel, herunder at un-

dersøge forekomst og konsekvenser af seksuel chikane og kønskræn-

kende adfærd.

Sætter fokus på og signalerer nul-tolerance over for seksuel chikane og

kønskrænkende adfærd blandt både ansatte og studerende gennem re-

gelsæt og politikker om god etisk adfærd i dagligdagen, på studieture,

til introduktionsaktiviteter og til sociale arrangementer.

Opsætter retningslinjer for, er ansvarlige for og holder hånd i hanke med

studiestartsarrangementer, herunder sørger for at rusture foregår under

trygge forhold for alle studerende.

Iværksætter, at ledelse og undervisere klædes på igennem normkritisk

træning og får værktøjer til at håndtere kønsstereotyper og krænkende

adfærd.

Opsætter retningslinjer og stiller krav til gæsteforelæsere om at undgå at for-

skelsbehandle pga. køn, etnicitet, seksuel orientering mv., og evt. etablerer

samarbejder med brancheforeninger eller virksomheder om kurser til

eksterne undervisere.

Sørger for at etablere og synliggøre støtte, vejlednings- og klageinstanser

på studierne, som de studerende nemt kan komme anonymt i kontakt

med, og tager livtag med tabuiseringen af ofre for seksuel chikane og

kønskrænkende adfærd for at gøre det lettere for ofre at opsøge hjælp.

Udarbejder og gennemfører planer for inklusion og ligestilling blandt

medarbejderne, herunder medtænker diversitet i rekruttering, så de stu-

derende ikke næsten udelukkende oplever at blive undervist af mand-

lige it-faglige. Dette gælder også gæsteforelæsere, der kommer fra er-

hvervslivet.

Bidrager til en fælles fortælling, hvor it-studiet er for alle – og hvor alle

køn inddrages og involveres i denne fortælling.

Derudover har flere af de studerende, vi har talt med, efterlyst, at studieste-

derne støtter (frem for modarbejder) netværk for kvindelige it-studerende.

It-studiesteder kan ikke alene løfte opgaven med at forandre de kønsste-

reotype normer, som medfører forskelsbehandling, seksuel chikane og

kønskrænkende adfærd.

Dannelse af kønsstereotyper starter længe før, de studerende begynder

på en it-uddannelse. Derfor understreger rapporten også vigtigheden af,

at børneinstitutioner og skoler iværksætter målrettede indsatser for at

komme kønsnormative forventninger til børn til livs. En konkret anbefa-

ling på baggrund af rapporten er, at eksisterende personale i institutioner

og skoler efteruddannes og klædes på til at takle egne og børns stereoty-

pe forventninger til køn. Det samme gælder studievejledere.

Fagforeningen PROSA, som også inkluderer it-studerende, kan skubbe på

udviklingen mod at gøre faget mere mangfoldigt.

Konkret anbefaler vi på baggrund af

undersøgelsen, at PROSA:

Sikrer kompetente rådgivnings- og støttetilbud til studerende, som ud-

sættes for seksuel chikane og kønskrænkende adfærd.

Giver alle materialer og tilbud til studerende (hjemmeside, tryksager, ar-

rangementer og kurser for studerende mv.) et normkritisk eftersyn, fx om

fotos, illustrationer og tekster er mangfoldige og fri for stereotyper.

Igangsætter Kulturforandrer-uddannelse som et tilbud til studerende,

som ønsker at få redskaber til at forandre kulturen på deres studiesteder

og at støtte andre studerende i det samme.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Studerende Survey

besvarelser

PROSA-

medlemmer

Deltagelse

i procent

Baggrund

Undersøgelsens survey er udsendt til alle

PROSAs 3979 studerende på videregående

uddannelser, og 429 har besvaret den.

Samlet set har 10,8 pct. af de ad-

spurgte besvaret undersøgelsen,

hvilket er lavere end, hvad PROSA

typisk opnår på andre undersø-

gelser omhandlende trivsel.

Langt flere kvinder (24,5 pct.) end

mænd (7,5 pct.) har besvaret un-

dersøgelsen. Undersøgelsens fo-

kus på ligestilling og seksuel chi-

kane kan muligvis medvirke til,

at mænd finder det mindre re-

levant at svare, hvis emnet virker

uvedkommende for dem.

En anden og supplerende mu-

lig grund til den lavere svarpro-

cent sammenlignet med andre

trivselsundersøgelser internt i

PROSA kan være, at surveyen

blev sendt ud kort efter studie-

start.

Enkelte har i kommentarsporet

til undersøgelsen bemærket, at

de fandt det svært at besvare un-

dersøgelsen på baggrund af den

korte tid, de har været på studiet.

Kvinder

775

190

24,5

Mænd

3204

239

7,5

0,47

Andet

Total

3979

429

10,8

Det er ikke afgørende, at kønsfordelingen i stikprøven stemmer overens

med den faktiske kønsfordeling i populationen (PROSAs studerende med-

lemmer). Men den skæve kønsfordeling gør det vanskeligt at analysere den

samlede gruppe af mænd og kvinder. Vi kan ikke korrigere for det, men det

er vigtigt, idet resultaterne af den grund kan være en smule overestime-

rede. Fordi et forholdsvist lille antal studerende har besvaret surveyen, vil

krydstabuleringer af svarkategorier være behæftet med en vis usikkerhed,

og det giver derfor mere mening at sammenligne besvarelserne mellem

mænd og kvinder. Analyser i rapporten bygger derfor på overordnede for-

delinger i svar fra mandlige og kvindelige studerende.

Studerende fra alle videregående uddannelser, hvor PROSA har medlem-

mer, er repræsenteret i undersøgelsen. Se bilag 1 for fordelingen af respon-

denter på de forskellige uddannelsesinstitutioner.

Størstedelen af de studerende er i aldersgruppen 21-25 år, og flere kvinder end

mænd er lidt ældre. En respondent er nonbinær og en er genderfluid. Der er

flest ciskønnede respondenter og informanter, men også transkønnede har

besvaret surveyen og har deltaget i kvalitative interviews. De fleste af respon-

denterne er heteroseksuelle, og 10 pct. af kvinderne samt 6,2 pct. af mændene

er biseksuelle. Et mindretal er homoseksuelle eller har andre seksuelle oriente-

ringer. Langt størstedelen af respondenterne er majoritetsetniske.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Undersøgelsens fokus er, hvordan køn får betydning for ligestilling på

it-uddannelser, og herunder hvordan køn har betydning ift. forekomst af

seksuel chikane og kønskrænkelser. Dermed nedtoner vi andre betyd-

nings- og forskelsskabende kategorier som fx seksuel orientering, social

klasse og etnicitet. Dette betyder ikke, at disse andre kategorier ikke har

betydning for de studerendes muligheder og ligestilling i studielivet, men

at det metodologiske snit er valgt for at kunne udfolde, hvordan køn kon-

stitueres som særlig præmis for deltagelse i studielivet.

Undersøgelsen kan ikke på baggrund af det kvantitative materiale pege

på en sammenhæng mellem udsathed for seksuel chikane og/eller køn-

skrænkende adfærd og dårlig trivsel hos de studerende. Det kvalitative

materiale underbygger dog, at der er en sammenhæng mellem udsathed

for krænkelser og lav trivsel. Vi har bl.a. fundet, at studerende, der angiver

at være udsat for krænkelser og chikane, fortæller, at det påvirker deres

lyst til at studere, og de fortæller om utryghed og utilpashed ved at være

til stede i studierelaterede fora, hvorfor nogle helt undgår sociale arran-

gementer, og andre holder sig så meget som muligt væk fra studiet i det

hele taget.

De overordnede analysespørgsmål, som

undersøgelsen afdækker, er følgende:

Hvor stort er omfanget af seksuel chikane og kønnede krænkelser?

Hvad er karakteren af den seksuelle chikane og de kønnede krænkelser?

Hvordan opleves/erfares det af den krænkede?

Hvad er konsekvenserne ved seksuel chikane og kønnede krænkelser?

Hvordan inﬂuerer kulturelle forståelser af køn (normer) på seksuel chika-

ne og kønnede krænkelser?

Hvor ligger forandringspotentialerne?

Begreber og ordvalg

I rapporten anvendes begrebet sexisme som en samlende overordnet be-

tegnelse for de krænkelser der undersøges: seksuel chikane og kønskræn-

kende adfærd. Sexisme hænger tæt sammen med fordomme om køn og

stereotype kønsopfattelser, som påvirker og begrænser alle uanset køn.

Ordet ”krænkelser” anvendes som en bred betegnelse for de konkrete

handlinger og praksisser, der falder ind under samlebetegnelsen sexisme.

Denne forståelse af sexisme bygger endvidere på en antagelse om, at sek-

suel chikane og kønskrænkende adfærd hænger sammen og ofte sker i et

samspil.

Fælles for de praksisser, som afdækkes i undersøgelsen (sexchikane og

kønskrænkelser), er, at de som oftest har rod i bestemte normer, som legi-

timerer dem. Normer kan forstås som forståelser af og retningslinjer samt

praksisser for, hvordan fx køn kan udtrykkes (i en given kontekst). Normer

er en slags spilleregler, som influerer personers forestillinger om rigtigt

og forkert/normalt og unormalt. En central pointe er, at de personer, som

handler/opfører sig i overensstemmelse med de givne normer, ikke mø-

der samme modstand som de, der bryder med normerne. På studiesteder

med stereotype kønsnormer (fx forestillinger om, at alle mænd er aggres-

sive, og alle kvinder er passive (Pina et al 2009:131)) vil der givetvis være

større risiko for seksuel chikane og kønskrænkelser, når normerne legiti-

merer handlinger, som forstås som ”normale” for ens køn (Quinn 2002).

Metode

For at belyse trivsel og ligestilling blandt PROSAs studerende medlemmer

med fokus på forekomst, karakter og konsekvenser af seksuel chikane og

kønskrænkende adfærd, har vi kombineret et kvantitativt spørgeskema

med uddybende kvalitative interviews. Vi har foretaget fokusgruppe- og

enkeltinterviews for at kvalificere analysen.

Vi har valgt at indhente viden og indsigt i konsekvenserne af krænkelser-

ne i de kvalitative interviews og ikke spørge direkte/eksplicit ind til dette i

spørgeskemaet. Eksempelvis karakteriseres verbal chikane ofte som min-

dre alvorlig end fysisk chikane, men dette kan dog være forskelligt fra per-

son til person og afhænger også af andre faktorer, fx køn og alder.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Handlinger eller udsagn, som gentages i studiekulturen, normaliseres over

tid, hvis de ikke udfordres, mens handlinger eller udsagn, som udfordrer

eller kritiserer normerne, ofte mødes med delegitimering, dvs. et forsøg

på at opretholde status quo og dømme kritik eller alternative normer ude.

Begrebet seksuel chikane anvender vi på linje med rapporten fra den side-

løbende undersøgelse om forholdene i it-faget for PROSAs beskæftigede

medlemmer. Her benytter vi definitionen i ligebehandlingsloven, hvor sex-

chikane og chikane på baggrund af køn defineres som forskelsbehandling

(Retsinformation.dk).

Der er tale om sexchikane, når:

Undersøgelsen fokuserer desuden på verbale krænkelser i relation til køn

og er i den forbindelse kraftigt inspireret af definitionen af chikane i rela-

tion til køn, der bl.a. dækker nedladende, krænkende og/eller ydmygende

kommentarer relateret til køn.

Der er ifølge ligebehandlingsloven tale om chikane i relation til køn, når:

”

” [...] der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det for-

mål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et tru-

ende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.”

(Retsinformation.dk).

Vi har i rapporten anvendt begrebet ”kønskrænkende adfærd” eller ”køn-

nede krænkelser” for at betegne denne type krænkelse (chikane i relation

til køn).

Det kan være vanskeligt at afdække intensiteten, dvs. de forskellige grader

af chikanen, og hvordan det påvirker den enkelte/hvilke konsekvenser, det

har for forskellige personer. Vi har ikke spurgt ind til hyppighed eller inten-

siteten af krænkelserne i surveyen, og vi spørger ikke ind til om der er tale

om enkeltstående eller gentagne begivenheder. Et parameter som fx kan

være væsentligt ift. retssager om seksuel chikane.

”

”[...] at der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk

adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at

krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendt-

ligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.” (Ibid.)

I operationaliseringen af definitionerne i loven har vi ladet os kraftigt in-

spirere af andre undersøgelser samt af Arbejdstilsynets definition. I deres

nye vejledning om krænkende handlinger på arbejdspladsen (fra februar

2019), definerer Arbejdstilsynet sexchikane med afsæt i ligebehandlingslo-

ven, og her er kravet om, at den seksuelle chikane skal være grov og gen-

tagen, fjernet fra afsnittet om seksuel chikane. Hertil bemærker Arbejdstil-

synet, at listen ikke er udtømmende. (Arbejdstilsynet 2019)

Seksuel chikane defineres som:

Udfordringer ift. at undersøge seksuel chikane

og kønnede krænkelser

Der er en række udfordringer forbundet med at undersøge seksuel chi-

kane og kønnede krænkelser. Forskningen viser bl.a. at seksuel chikane er

for abstrakt et begreb til, at det giver mening kun at inddrage et enkelt ja/

nej-spørgsmål, og at dette vil resultere i, at der rapporteres om langt færre

hændelser, blandt andet fordi emnet er tabuiseret. I en omfattende ana-

lyse af seksuel chikane i dansk arbejdsliv henviser forfatterne til internati-

onal forskning om spørgsmålsformuleringen i undersøgelser af omfanget

af seksuel chikane. De slår fast, at ”når man spørger til seksuel chikane som

sådan frem for til konkrete hændelser, der opleves som krænkende, så

rapporteres der om langt færre hændelser”. (Borchorst & Agustín 2017:175)

Hvis man alene spørger generaliseret til udsatheden og forekomsten af

seksuel chikane, risikerer man desuden et stort fortolkningsspænd, for

hvad er seksuel chikane? Det er de færreste enige om. Og derfor får man

svar, der i højere grad afspejler holdninger og samfundsdiskurs omkring

”

”Krænkende handlinger af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel

opmærksomhed og kan fx være: uønskede berøringer, uønskede verba-

le opfordringer til seksuelt samkvem, sjoﬂe vittigheder og kommentarer,

uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner, visning af pornogra-

ﬁsk materiale.” (Ibid.)

Undersøgelsens survey indeholder 10 konkrete spørgsmål om specifikke

krænkelser med det formål at afdække forskellige typer af sexchikane (ver-

bal, non-verbal og/eller fysisk) samt krænkelser i relation til køn (se bilag 2).

Sexchikane, seksuel chikane og seksualiserede krænkelser anvendes syno-

nymt i undersøgelsen. I surveyen er begrebet ”seksuel chikane” anvendt

som samlebetegnelse for de ovenstående tre begreber.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

seksuel chikane end den egentlige forekomst. Fx viser en ny undersøgelse

blandt CBS-studerende, at personer med forskellige køn opfatter ”seksuel

chikane” forskelligt (Muhr et al 2018).

Et vigtigt metodisk greb i denne undersøgelse har derfor været at gøre

brug af handlings- og situationsbaserede spørgsmålsudformninger.

Spørgsmål om konkrete hændelser gør det lettere for respondenterne at

forholde sig nøgternt til og uden fortolkning huske hændelserne, og der-

med også besvare i overensstemmelse med de faktiske erfaringer med

chikane og krænkelser (se bilag 2).

På denne måde vil respondenter, som har angivet, at nogen fx har talt

nedladende til dem pga. deres køn, potentielt kunne genkende deres op-

levelse i spørgsmålet og dets svarkategorier, uanset om denne hændelse

for respondenten stemmer overens med dennes forestillinger om, hvad

der konstituerer ”seksuel chikane” eller ”kønskrænkende adfærd”. Følgelig

svarer et større antal respondenter i denne undersøgelse ja til at have væ-

ret udsat for nogle af de konkrete krænkelser end antallet af personer, der

svarer, at de har været udsat for seksuel chikane (se skemaer på side 15).

Hvis man skal svare ja til det generelle spørgsmål om, hvorvidt man har

været udsat for seksuel chikane, implicerer det at man kan identificeres

som et offer for seksuel chikane, og fordi mange ikke vil sættes i bås som

offer for seksuel chikane eller mangler et sprog for egne oplevelser, er det

metodisk problematisk kun at stille spørgsmålet: ”Har du været udsat for

seksuel chikane?”. (Statusrapport IMR 2019). Ydermere kan det være svært

at kategorisere en enkelt handling eller udsagn som sexistisk eller som

seksuel chikane, hvis man har sin daglige gang i en kultur præget af ele-

menter af kønsstereotyp og sexistisk omgangsform. Individer, som har de-

res daglige gang i en kultur, vil ofte i en vis udstrækning tilpasse sig den,

uagtet eventuelle personlige konsekvenser (Voergård-Olesen 2011). Dette

underbygges af informanters italesættelser i de kvalitative interviews.

Flere respondenter har i surveyen efterspurgt en definition af seksuel chi-

kane. En spørger for eksempel: ”Omfatter det udelukkende fysisk berøring,

eller refererer det også til, at man fx får fordele, fordi underviseren finder

en attraktiv, at man er lyshåret etc.?” En anden respondent fortæller des-

uden, at hun har det ambivalent med at svare ja til, hvorvidt hun følte sig

krænket, fordi ”ordet er så ladet i disse dage”. Vanskeligheden ved at kate-

gorisere krænkelser underbygges af en respondent, som i en kommentar

til surveyen fortæller: ”Der er nogen, der er gået over min grænse; men

direkte at kalde det seksuel chikane vil jeg ikke”.

Spørgeskemaundersøgelsen

Spørgeskemaet er udarbejdet i tæt samarbejde med PROSA, der også

har stået for dataindsamling og bidraget til databearbejdning. Hertil har

vi konsulteret den nyeste forskning og anbefalinger på området (fx Bor-

chorst & Agustín 2017). De studerende, der har besvaret spørgeskemaet,

betegnes i undersøgelsen respondenter.

Respondenterne har i langt de fleste tilfælde haft mulighed for at uddybe

deres besvarelser med kommentarer, som også indgår i analysen. Kom-

mentarerne udgør dermed en del af analysematerialet. De giver indblik i

de studerendes forståelser af området og er med til at eksemplificere visse

pointer og bidrage med nye perspektiver.

Kvalitative interviews

Deltagerne i de kvalitative interviews betegnes i undersøgelsen informan-

ter. I rapporten er citater fra informanterne angivet med fiktive kildenav-

ne. Dermed kan citater fra samme informant optræde under forskellige

fiktive navne med formålet at øge anonymiseringen. Alle interviews er

foretaget i København, og de fleste af vores informanter er fra Storkøben-

havn, hvilket giver nogle begrænsninger ift. at indfange problematikker,

der vedrører hele landet. Vi har dog talt med enkelte informanter bosat i

andre dele af landet.

Vi har haft ét fokusgruppeinterview med to kvindelige studerende samt

ét fokusgruppeinterview med en blanding af studerende og beskæftige-

de inden for it-faget. Endvidere har vi foretaget to enkeltinterview med

kvindelige studerende samt to enkeltinterview med mandlige studeren-

de. Dertil otte enkelt- og fokusgruppeinterview med beskæftigede inden

for it-faget, hvor der også er blevet spurgt ind til deres studietid. Ser vi bort

fra et indledende interview, hvor vi fik baggrundsviden til udarbejdelsen

af survey, har vi i alt interviewet 26 personer, som har delt deres erfaringer

med studier og beskæftigelse inden for it-faget.

Vi har foretaget semistrukturerede interviews og designet hver interview-

guide til den pågældende gruppe. Vi har først udsendt surveyen og der-

efter udvalgt særlige tematikker til de kvalitative interviews på baggrund

af svarene i surveyen og forskning på området. Vi har haft forskellige hen-

syn ift. gruppesammensætningen, fordi vi gerne ville have fokus på af-

dækning af problemet og dets karakter fra forskellige vinkler og samtidig

ikke udsætte informanter, som har angivet at have været udsat for seksuel

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

chikane, for deltagelse i en gruppe med deltagere med stærke anti-#Me-

Too-holdninger. Vi forsøgte at samle en fokusgruppe med deltagere, som

var kritiske over for undersøgelsens fokus og #MeToo, men det lykkedes

desværre ikke, idet de fleste af dem alligevel ikke havde lyst eller ikke hav-

de tid til at deltage. Vi har valgt at opdele fokusgrupperne, så vi havde

grupper kun med kvinder samt miksede fokusgrupper (med mænd og

kvinder), da der kan være forskellige mulighedsrum for at drøfte problem-

stillingen afhængigt af køn. De forskellige gruppe- og enkeltinterview har

givet indsigt i normer, som er på spil inden for it-studier gennem forskel-

lige stemmer og forståelser af emnefeltet, fx respondenter, der er kritiske

over for #MeToo.

Ligesom i surveyen var der i de kvalitative interviews stor forskel på, hvor-

dan seksuel chikane opfattes. Nogle opfatter seksuel chikane alene som

fysisk og gentaget, og nogle taler om gråzoner og udtrykker tvivl om, hvor-

når det er legitimt at definere hændelser som seksuel chikane. Således vi-

ser der sig et bredt spektrum af fortolkninger, der abonnerer på forskellige

dele af samfundsdiskursen om køn, sexisme og seksuel chikane.

Analysestrategien til det kvalitative materiale er foregået som en proces

af til- og fravalg af dele af materialet. Det anlagte blik på problemfeltet er

ikke udelukkende udtryk for bevidste valg, men også altid for forhåndsan-

tagelser. Med en række analysespørgsmål er der kigget efter, hvilke po-

sitioner de forskellige informanter kan få adgang til og benytter i deres

fortællinger og diskussioner om studiemiljø, sexisme og seksuel chikane.

Hensigten har været at forstå, hvordan kønnede studielivspraksisser udgør

en betydende del af de studerendes studieliv, og hvordan informanternes

fortællinger kan give os adgang til (nogle af) disse.

Studielivet er ligesom andre kontekster præget af bestemte idealer for,

hvad man kan kalde ”passende adfærd” for de studerende. De studerende

regulerer hinandens adfærd gennem jokes, kommentarer og italesættel-

ser. Det betyder, at bestemte positioner bliver mulige, mens andre bliver

umulige for de studerende bl.a. afhængigt af køn. I analysen har vi derfor

kigget på, hvordan køn bliver gjort betydningsfuldt for, hvilke positioner

de studerende har adgang til at indtage på studiet. Det har vi blandt andet

gjort ved at stille en række spørgsmål til empirien som fx ”Hvad tales frem

som hhv. passende og upassende adfærd for kvindelige og mandlige stu-

derende?” og ”Hvad tales frem som selvfølgeligt, og hvad bliver derigen-

nem synligt som utænkeligt?”.

Der er blevet kigget på, hvilke måder informanterne fortæller om f.eks.

deres samvær med medstuderende og om deres adgang til fællesskaber

med disse. Fokus har været på de rationaler og logikker, informanterne

benytter, og herunder, hvad de fremhæver som relevant, hvilke tilhørsfor-

hold, de orienterer sig imod, og med hvilke argumenter.

Analysen har altså også udgangspunkt i, hvordan der produceres ”spille-

regler” for at være hhv. mandlig og kvindelig studerende i den måde, de

studerende fortæller om deres studieliv på.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Omfang

og karakter

Hvor udbredt er seksuel chikane og kønnede

krænkelser for PROSAs studerende medlem-

mer? Hvordan udspiller det sig?

De forskellige krænkelser og former for chikane, som undersøgelsen viser,

spænder fra uønskede fysiske berøringer, knus og klap på numsen eller

forsøg på voldtægt, over udsagn om kvinders seksuelle værdi til krænken-

de kommentarer om udseende og tøjvalg samt nedsættende stereotype

kommentarer om kvinders (manglende) evner. Hvis man ser på dem iso-

leret set, kan nogle af dem måske forekomme små og ubetydelige, men

vores undersøgelse viser, at adfærd af denne karakter samlet set også har

større betydning og konsekvenser.

som benyttes i andre undersøgelser (IMR 2019). For at illustrere dette har

vi også i starten i vores survey stillet spørgsmålet, om de studerende har

været udsat for seksuel chikane – uden at specificere eller eksemplificere.

Har du været udsat for

seksuel chikane

på dit studie?

7,4

Mænd

Kvinder

Note: Forskellen på mænd og kvinder er statistisk signiﬁkant ved et 95 pro-

cents signiﬁkansniveau (mindst).

For at få et overblik over, hvor mange studerende udsættes for forskellige

typer krænkelser, har vi lagt tallene sammen, sådan at de studerende, som

har svaret ja til at have været udsat for en eller flere af de krænkende hæn-

delser, er samlet.

Krænkende

handlinger

36,8

Krænkelser på it-studiesteder

I surveyen har vi spurgt, om de studerende har været udsat for krænkende

eller nedladende kommentarer om deres køn, at deres krop, seksualitet

eller udseende blev kommenteret på en ubehagelig måde, uønskede fy-

siske berøringer, uønsket online deling af materiale med seksuelt indhold

om dem, og at nogen har forsøgt eller tvunget dem til seksuelle handlin-

ger. Dét at spørge ind til konkrete situationer giver som nævnt et mere ret-

visende billede af, hvor mange der udsættes for seksuel chikane end det

mere overordnede spørgsmål, ”Har du været udsat for seksuel chikane?”,

7,5

Mænd

Kvinder

Note: Forskellen på mænd og kvinder er statistisk signiﬁkant ved et 95 pro-

cents signiﬁkansniveau (mindst).

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Over en tredjedel (36,8 pct.) af de kvindelige respondenter har angivet at

have været udsat for en eller flere af de krænkende handlinger i forbindelse

med deres studie, mens det for de mandlige respondenter drejer sig om

knapt en ud af ti (7,5 pct.).

Adspurgt om de konkrete krænkelser (nedenstående figur) er det knapt

hver fjerde kvinde (24,3 pct.), som har angivet at have været udsat for kræn-

kende eller nedladende kommentarer om deres køn, mens det samme gør

sig gældende for 1,3 pct. af mændene. Verbale krænkelser eller nedladende

kommentarer om køn er den mest udbredte form for krænkelse, og samti-

dig er det også den krænkelse med størst kønsmæssig forskel i udsathed.

...ﬁguren fortsat

Jeg har oplevet andre typer af

uønsket seksuel adfærd *

Uønsket oplevelse hvor nogen

har blottet sig (ved fx at vise deres

kønsorganer) *

Uønsket deling af materiale med

seksuelt indhold om dig online/

digitalt (fx Instagram, Snapchat

eller andre socialemedier) *

At nogen har forsøgt at tvinge dig

til seksuelle handlinger (det kan fx

være samleje, oralsex, analsex eller

tvungen onani) *

At nogen har tvunget dig til sek-

suelle handlinger (det kan fx være

samleje, oralsex, analsex eller tvun-

gen onani) *

Uønsket oplevelse hvor nogen har

presset dig til nøgenhed

At få tilsendt eller vist seksuelt

eksplicitte billeder, fotos ellergaver,

som du fandt krænkende?

2,1

0,8

2,1

0,4

2,1

FIGUR: Seksuel

chikane

kønskrænkende adfærd

Krænkende eller nedladende ver-

bale kommentarer om dit køn? (fx

vittigheder om dit køn, eller nogen

udtaler at dit køn ikke er egnet til et

bestemt arbejde/opgave) *

At din krop, seksualitet eller dit

udseende blev kommenteret på en

måde, som du fandt stødende eller

ubehagelig? *

Uønskede fysiske berøringer, omfav-

nelser eller kys? *

Der bliver vist billeder som du finder

stødende i studiesammenhæng fx

sexistiske eller pornografiske bille-

der?*

1,1

24,3

1,3

0,5

16,8

2,5

0,5

0,4

12,2

1,7

5,3

2,5

Note: * angiver, at forskelle på mænd og kvinder er statistisk signiﬁ-

kante ved et 95 procents signiﬁkansniveau (mindst).

Den næsthyppigste chikaneform er krænkende kommentarer om ens

krop, seksualitet eller udseende, hvor 16,8 pct. af kvinderne har angivet at

have været udsat for dette, mens det samme gør sig gældende for 2,5 pct.

af de mandlige studerende. Til spørgsmålet om udsathed for ønskede fysi-

Mænd

Kvinder

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

ske berøringer, omfavnelser eller kys er det 12,2 pct. af kvinderne, som har

angivet at have været udsat for dette, mens kun 1,7 pct. af mændene har

angivet at have været udsat for det. Tallene fra surveyen påviser store – og

i de fleste tilfælde signifikante – kønnede forskelle i risikoen for at blive ud-

sat for seksuel chikane og kønskrænkende adfærd.

Således kan et fokus på seksuel chikane og krænkelser med konkrete ek-

sempler på disse afstedkomme, at kvinder, som før har gemt hændelserne

væk og måske har set den seksuelle chikane som noget, som ”bare sker”,

igennem et fokus på emnet vil blive i stand til at identificere hændelserne

som seksuel chikane og dermed ikke noget, man skal ignorere eller finde

sig i. Dette indikerer også, at der sandsynligvis forekommer store mørketal

i mange undersøgelser af emnet, når der ikke bliver spurgt konkret ind.

Forskere peger på at der findes indikationer på, at der er store problemer

på bl.a. uddannelsesinstitutioner inden for ”meget mandsdominerede

områder”, men at seksuel chikane sjældent kommer frem her (Borchorst

& Augustin 2017:175). Når nogle af surveyens respondenter har en forestil-

ling om, at der ikke forekommer seksuel chikane og krænkelser på deres

uddannelsessteder, kan det altså handle om den manglende viden og det

manglende fokus. Resultaterne af surveyen skal derfor også læses i lyset af

disse forhold.

Kønsforskelle

Tallene fra vores survey viser, at der er signifikante kønsforskelle i forhold

til, hvem der på studiestederne angiver at blive udsat for seksuel chikane

og kønskrænkende adfærd, hvilket nedenstående tabel illustrerer.

Seksuel chikane versus konkrete krænkelser – fokus og eksempler

er vejen frem

Flere af såvel de studerende som de beskæftigede PROSA-medlemmer

har fortalt, at surveyen har fået dem til at reflektere over oplevelser, de har

haft på deres job eller på studiet. Fx fortæller en af dem:

”Da jeg svarede på spørgeskemaet, så svarede jeg til det hele, at det havde

jeg aldrig prøvet før, og så tænkte jeg mig lige om, og så tænkte jeg, at det

har jo faktisk været en stor del af det, specielt i starten. Jeg tænker bare

ikke over det længere ... Så jeg startede egentlig med at tænke, at ”det

kender jeg slet ikke til, men når man så tænker over det, så er det jo faktisk

en ret stor del af det, og har specielt været det i starten, man vænner sig

bare til det undervejs, og netop bliver sådan lidt mere hård, altså ... ignore-

rer det lidt, og ”sådan er det bare”.

Vi har erfaret, at konkrete spørgsmål om samt fokus/eksempler på kræn-

kelser igangsætter refleksioner og øger bevidstheden hos de studerende

ift. krænkelser. En informant fortæller således i et interview, at da hun for

nylig deltog i et møde arrangeret af PROSA om sexisme, talte hun med

andre studerende om ”den der drengehumor”. Hun uddyber:

Seksuel

chikane

Krænkende

kommentarer om

krop, seksualitet

el. udseende

Krænkende el.

nedladende

verbale kommen-

tarer om køn

Krænkende

fysiske berør-

inger, omfavnel-

ser, kys, mv.

”

Jeg tror lidt, at jeg blokerer sådan noget, fordi det var faktisk først her i

torsdags (da arrangementet om sexisme fandt sted), da vi begyndte at

tale om det, eller de andre talte mest om det. Så sad jeg sådan og tænk-

te: ’Hvad har jeg selv oplevet?’. Og så gik der faktisk noget tid, inden jeg

kunne huske, hvad der faktisk skete dengang

(Ellen).

Flere af vores informanter giver udtryk for, at det først i løbet af deres

besvarelse af spørgeskema, gik op for dem, at de havde erfaringer med

krænkelser og seksuel chikane, og en del kvindelige respondenter nævner

i kommentarfeltet, at det er rart at opleve, at der er mere fokus på ligestil-

ling inden for it-faget.

Kvinder

7,4 pct.

16,8 pct.

24,3 pct.

12,2 pct.

Mænd

3,0 pct.

2,5 pct.

1,3 pct.

1,7 pct.

Forskel

4,4 pct.pt.

14,3 pct.pt.

23,0 pct.pt.

10,5 pct.pt.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Således er der kønsmæssige forskelle i udsathed. Den største forskel på

23 procentpoint findes under krænkende eller nedladende kommentarer

om køn.

De studerendes mulighed for at identificere krænkelser og chikane af-

hænger bl.a. af den daglige kultur, de oplever på deres studiesteder, og

herunder, hvor almindelige og normaliserede nedladende kommentarer

om fx køn forekommer. Derfor har vi, for at få et indblik i kulturen på it-ud-

dannelserne, oplistet en række situationer i vores survey, som de studeren-

de har angivet, hvor tilpasse/utilpasse de er med.

Stiller man i en survey overordnede spørgsmål som fx ”Forekommer der

forskelsbehandling pga. køn?”, risikerer man at måle et social desirability

bias. Det betyder, at man risikerer, at respondenterne svarer ud fra, hvor-

dan de ville ønske virkeligheden var/hvordan de gerne vil se sig selv. Mere

konkrete eksempler giver mulighed for at få indblik i, hvordan specifikke

hverdagssituationer opleves af respondenterne. De konkrete eksempler i

surveyen er informeret af forudgående test-interview med studerende på

it-uddannelser.

Eksempelvis spurgte vi i surveyen til de studerendes tilpashed/utilpashed

ved situationen ”Til frokost overhører du en samtale ml. mandlige stude-

rende, som giver kvinder karakter for udseende”. Her blev det tydeligt, at

der er en kønnet forskel i, hvordan mandlige og kvindelige studerende an-

giver at opleve denne situation. Mens 76,8 pct. af de kvindelige respon-

denter angiver at ville være utilpasse eller meget utilpasse ved situationen,

gør det samme sig gældende for 51,7 pct. af de mandlige respondenter.

Endvidere til udsagnet ”Det er dejligt med nogle piger på studiet, så der er

noget pænt at se på” angav 80,7 pct. af de kvindelige respondenter, at de

ville være utilpasse eller meget utilpasse, mens det samme gjaldt for 65,2

pct. af de mandlige respondenter.

Når de studerende angiver, hvor utilpasse/tilpasse de vil være ved en kon-

kret situation, giver det os viden om, hvad der anses som acceptabel adfærd

på studiestederne. Det er derfor interessant, at de kvindelige studerende

angiver større grad af utilpashed ved stereotype eller seksualiserende ud-

sagn om kvinder; det er dem selv, det handler om. Vi har ikke i surveyen

stillet et lignende spørgsmål angående de studerendes tilpashed ved en

situation som specifikt var seksualiserende over for mandlige studerende.

At vi ikke har gjort det, hænger sammen med den viden, vi har fra det

indledende interview med it-studerende, hvor de fortalte om hvilke hæn-

delser med chikane og kønskrænkelser, de oftest oplevede i studiemiljø-

et, sammenholdt med forskning, som viser, at det især er kvinder, som

udsættes for seksuel chikane. Den forholdsvis store accept (halvdelen af

de mandlige respondenter angiver at ville være mere eller mindre tilpasse

ved rangeringen af kvindelige studerende ud fra udseende) af seksualise-

rende adfærd er med til at reproducere seksualiserende adfærd over for

kvindelige studerende som forholdsvist accepteret blandt nogle af de stu-

derende, hvilket bidrager til en normalisering.

Samtidig er der indikationer på, at kvindelige og mandlige studerende har

forskellige opfattelser af, hvorvidt der er ligestilling på studierne. Mens flere

af de kvindelige informanter gav udtryk for og eksempler på, hvorfor de

mener, at der er ikke ligestilling, syntes flere mænd, at der er ligestilling på

studierne. En af de mandlige informanter svarer fx følgende til spørgsmå-

let om, hvorvidt der er ligestilling på hans studie:

”

Ja, det vil jeg sige, og nu ved jeg også godt at ligestilling er en sag, man

skal passe lidt på med, men jeg synes ærligt talt ikke, at jeg kan se, at

der er sådan de store ligestillingsmæssige problemer på uddannelsen

(…) Jeg synes ikke at pigerne bliver holdt tilbage

(Nicolaj).

I surveyen har vi ligeledes spurgt til, om de studerende har følt sig diskri-

mineret i forbindelse med deres studie. 19,5 pct. af kvinderne angiver, at de

har følt sig forskelsbehandlet, mens det samme gør sig gældende for 8,1

pct. af mændene. For de mandlige respondenters vedkommende ved vi,

at nogle af de 8,1 pct., som angiver at have været udsat for diskrimination,

er tilknyttet studiesteder, hvor der gøres en aktiv indsats for at tiltrække

og fastholde kvindelige studerende. Flere mandlige respondenter har så-

ledes i kommentarfeltet angivet, at de oplever negativ forskelsbehandling

på grund af køn, da deres studiesteder udbyder faglige aktiviteter udeluk-

kende målrettet kvinder og fremhæver kvindelige rollemodeller inden for it.

En vigtig pointe i den forbindelse er, hvordan man via sprogbrugen kan

komme til at skabe ”outsiders”, når man taler om og laver handleplaner for

diversitet fx i form af en skelnen mellem ”os” og ”dem”. Forskere

(se fx Iverson 2012) har vist, hvordan universiteter via sprogbrug om at ville

integrere ”dem” i ”vores” organisation, er kommet til at konstruere nog-

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

le som allerede på forhånd værende udenfor. It-studiestederne bør derfor

være opmærksomme på, hvordan de italesætter de studerende mænd og

kvinder, og hvordan studiestedet italesættes. Hovedfokus bør være på at

benytte inkluderende sprogbrug og at iværksætte tiltag, som forandrer

normer blandt de ansatte og studerende.

De sprogmæssige udfordringer, der ligger i at tale om kønskrænkelser og

samtidig forsøge at undgå at reproducere ulige vilkår, gør sig samtidig

gældende for undersøgelser af denne art. Det er svært at undgå at repro-

ducere stereotyper, når de skal adresseres.

”

Jeg overhører jokes om kvinder og it, ofte uden at sige noget til det –

men det er giftigt, fordi det ligger altid underbevidst (selvom det er sagt i

spøg), at det værste vi kvinder kan gøre, er at leve op til den stereotyp, så

vi presser os selv rigtig meget.

Surveyens kommentarspor bidrog også med eksempler, som fx denne

kvindelige respondent, som skrev at hun og hendes kvindelige studeren-

de har fået at vide, ”at vi ikke kunne tage nogle valgfag, fordi ’vi ville dum-

pe’. Det er noget, der er blevet sagt af de ansatte og administrationen. Og

ikke af medstuderende.” Andre respondenter har også i kommentarsporet

beskrevet, hvordan de har mødt stereotyper på deres studiesteder:

Kønnede krænkelser – stereotype kønsopfattelser

Næsten en fjerdedel (24,3 pct.) af de kvindelige studerende angiver, at de

har været udsat for verbale krænkelser eller nedladende kommentarer i

relation til deres køn. Denne type krænkelse hænger sammen med ste-

reotype opfattelser af køn og kønsforskelle. De kvalitative interviews samt

kommentarer til surveyen underbygger, at der er en bestemt jargon – en

fremherskende samværsform – på nogle it-studier, som de studerende

kalder ”drengehumor” eller ”værkstedshumor”. Adspurgt hvad ”drenge-

humor” indebærer, fortæller Sine:

”

Der var i starten nogle, der pointerede, at man som pige ikke kunne pro-

grammere.

Der har også været enkelte tilfælde af ’kvinder kan ikke kode’ eller lig-

nende, med efterfølgende lange diskussioner.

Man bliver sat i en bås, hvor man får de lidt blødere opgaver, som kan

være svær at bryde ud af. Der har også været en del kommentarer, der

hentyder til, at kvinderne er blevet ’forkælet’, da der f.eks. til IT-Camp for

piger var meget opbakning fra sponsorer og universitetet.

Det med ’så kan kvinden skrive opgaven, mens vi MÆND koder’ er aldrig

blevet sagt højt, men altid været ’i luften’. Der har jeg oftest ladet som

om, jeg ikke har kunne fornemme, hvad de mente, når rollerne blev ud-

delt, eller selv sagt ’I har bedre styr på programmering end jeg, jeg skal

nok skrive opgaven hvis I bare kommer med et par afsnit’, selvom de har

modtaget lige så meget undervisning som jeg.

Det, jeg sagde, blev først hørt, da en mandlig studerende sagde det.

Også i de kvalitative interview talte studerende om underviseres syn på

køn. Mia fortæller:

Vi havde en underviser, der ikke umiddelbart havde så høje tanker om

kvinder. Han kommenterede på min fremtoning, at jeg burde være mere

selvsikker og ligefrem ... Ting, han ikke sagde til en eneste af drengene..

I såvel kommentarsporet til surveyen som i de kvalitative interviews vi-

ser der sig en tendens til at kvinders faglige it-kompetencer nedvurderes

gennem stereotype forestillinger om køn. I rapportens del omkring konse-

kvenser vil det blive uddybet, hvordan stereotype forestillinger om kvinder

og it har konsekvenser for de studerende – og for faget.

”

Det er meget, at man prikker til kvinder på deres udseende, og hvad

man vil gøre ved kvinder ... ligesom, hvor de hører hjemme, ... i køkkenet

og til at passe børnene, og ikke ude på arbejdsmarkedet

De kvindelige informanter beretter om gentagne kommentarer om de-

res krop, udseende og tøj sammenvævet med kommentarer om kvinders

biologiske køn, og hvordan dette naturligt begrænser dem. En kvindelig

studerende forklarer i et kommentarfelt i surveyen:

Medstuderende og én underviser har lavet kommentarer om: mangel

på sex, PMS, menstruationscyklus, min krop, mit ansigt og makeup, min

hobby (gaming).

Fra de kvalitative interviews fremkom eksempler på stereotype forståel-

ser af kvinder og mænd, hvilket nogle steder betyder, at kvinder italesæt-

tes som fagligt inkompetente og som nogle, der ikke passer ind i it-faget.

Emma Katrine fortæller fx her om medstuderende, som abonnerer på ste-

reotype forståelser af kvinder:

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Verbal seksuel chikane

En af de former, der dominerer fortællingerne om verbal sexchikane, er fx

når mandlige medstuderende i grupper betragter, kommenterer og vur-

derer kvinders seksuelle værdi/kapital og kroppe. Ofte fremføres chikanen

som jokes eller nedladende kommentarer. Denne form for chikaneren-

de adfærd beskrives i forskningen som ”girl watching” – et fænomen, der

foregår i grupper af mænd, som skaber samhørighed ved at reproducere

seksuel chikane over for kvinder (Reinicke 2008). I såvel kommentarspo-

ret til surveyen som i de kvalitative interviews forekom eksempler på ”girl

watching” i fagligt-sociale kontekster som studieture, i dagligdags kontek-

ster på studiet og i forbindelse med sociale kontekster.

En kvindelig respondent skrev fx denne kommentar til surveyen: ”Jeg har

oplevet, at der var 4 drenge, som rangerede de tre piger fra studiet, de

bedst kunne lide (ud fra udseende). Jeg var den eneste pige fra studiet til

stede.”

Da flere respondenter i surveyen har angivet at få krænkende kommenta-

rer, spurgte vi i de kvalitative interviews mere specifikt ind til informanter-

nes erfaringer med disse oplevelser. Generelt forekommer de krænkende

kommentarer ifm. med sociale eller fagligt-sociale kontekster. Fx blev en

kvindelig studerende til et fagligt-socialt arrangement opfordret til at være

mere afklædt af en mandlig medstuderende, der også inviterede hende til

at have sex. Da hun afviste, reagerede den medstuderende med kommen-

taren: ”Du er også bare en klam luder.”

En kvindelig studerende fik kommentaren ”Burde du ikke tage noget

stramt på, så vi kan se dine patter?”, fordi hun i sin dagligdag på studiet,

for at undgå seksualisering, bevidst vælger at gå i løst tøj. Da hun svarede

nej til opfordringen om at gå i strammere tøj, blev hun mødt af reaktioner-

ne ”Nå, der er sgu en, der har PMS”, ”Slap nu af kælling” og ”Fuck, får du

ikke nok pik derhjemme?”. At nogle it-studerende benytter seksualiseret

sprogbrug med nedladende kommentarer om kvinders biologi viste sig

også i kommentarfeltet til surveyen. En mandlig respondent kommente-

rede et af spørgsmålene med ”Hold kæft, hvor skal man være en lille fisse,

for at være så stram.”

Informanter til de to undersøgelser fortæller, at mænd risikerer at ople-

ve – eller oplever at blive kaldt udtryk med feminine konnotationer som

”bøsse” eller ”tøs”. Ikke mindst, hvis de ikke billiger en kønsstereotyp eller

krænkende omgangsform.

Det er imidlertid ikke kun medstuderende som udtaler seksualiserende

kommentarer. Eksempelvis berettede en kvindelig informant om en un-

derviser, som udtrykte ønske om at se nogle kvindelige studerende af-

klædte, hvilket de studerende fandt meget ubehageligt.

Voldtægtsjokes som god værkstedshumor

Flere kvindelige studerende fortæller at have oplevet mandlige stude-

rende sidde i grupper og kommentere og vurdere kvinders og kvindelige

medstuderende seksuelle tiltrækningskraft og kroppe, og at det fremstil-

les som værende uskyldigt, hyggeligt og bare for sjov.

I et interview beskriver en mandlig studerende sit studiemiljø som godt og

som præget af ”nørdet værkstedshumor”. Han fortæller, at han oplever, at

de studerende passer godt på hinanden. Da intervieweren læser et citat

op fra en kvindelig studerende, hvor hun fortæller at hun oplever, at hen-

des udseende bliver kommenteret, og intervieweren herefter spørger den

studerende, om han kan genkende dette, svarer han ”Jo, jeg kan sagtens

tro på, at der på et it-studie er blevet kommenteret på en kvinde i den for-

stand, som hun har skrevet”.

Fra de kvalitative interviews fik vi indsigt i, hvordan humor kan udspille

sig mandlige studerende imellem. Rasmus fortæller, hvordan hans studie-

kammerater har det sjovt sammen: ”Hvis vi sidder gutterne og jeg sam-

men, så kan det være alt lige fra død-baby og voldtægtsjokes”. Han forkla-

rer, at ”det er jo forfærdelige ting, men jeg tror, det er lidt for at (…) fjerne

lidt, hvor slemt en voldtægt egentlig er, og at kunne gøre grin med det på

en sund måde”.

At jokes om at voldtage kvinder, seksualiserende kommentarer og range-

ring af kvinder danner grundlag for hyggeligt samvær mandlige studeren-

de imellem, går igen i flere af de kvalitative interviews. Graden af ”værk-

stedshumoren” afhænger dog for nogle af de mandlige studerende af, om

der er kvinder til stede eller ej. Morten fortæller bl.a., at en af hans mand-

lige studiekammerater en dag kom med en kommentar om en kvindelig

medstuderende, som havde en ”nedringet” bluse på. Han forklarer: ”Selv-

følgelig ville jeg ikke synes, det var passende at sige, hvis personen var der”.

Selvom nogle informanter ytrer, at ”værkstedshumor” kun er i orden, hvis

de omtalte personer ikke er der, gør denne logik sig ikke gældende for alle.

Flere omtaler tilstedeværelsen af en bestemt jargon på it-uddannelser,

hvor det er normalt at ”gå lidt hårdt til hinanden”. Sammenholdt med ek-

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

semplerne på kommentarer om krop og påklædning, nærgående spørgs-

mål til sexliv og uønskede opfordringer til sex, vurdering og rangering af

deres kroppe og sexappeal tegner der sig et billede af, at der på nogle

it-studier eksisterer en vis forekomst af verbal seksuel chikane – primært

rettet mod kvindelige studerende.

Fysiske seksuelle krænkelser optræder ofte, men ikke kun, til sociale ar-

rangementer på studiet. Flere kvindelige studerende beretter om at have

været udsat for uønskede berøringer til fredagsbarer. En respondent ek-

semplificerer i et kommentarfelt i vores survey: ”At blive klappet bagi af

en mandlig medstuderende til en fredagsbar har jeg prøvet flere gange

under bacheloren.”

Flere af informanterne fortæller, at rusvejledere drikker de nye studerende

fulde, for at have sex med dem. Katrine fortalte i et interview om en leg,

som rusvejlederne arrangerede på rusturen, hvor en mand havde bundet

en tampon om livet, som blev dyppet i alkohol, og så skulle han bukke sig

ned over en kvinde som så skulle sutte alkoholen ud af tamponen. Hun

afrunder sin fortælling med at konkludere ”… og jeg kunne slet ikke være

i det, jeg tænkte: ’Hvad sker der?’ Det, syntes jeg, var meget ubehageligt.”

Også i kommentarsporet til surveyen var der eksempler. En respondent

fortæller, at kvindelige medstuderende ”har oplevet, at en af drengene

havde armene om dem, selvom de ikke ville have, at han gjorde det. Han

gjorde det også ved mig. Vi prøvede at sige til ham, at han skulle tage et

skridt væk fra os, hvilket han så gjorde, men så lagde ham armene om os

igen kort efter.”

Ligesom ved mundtlige krænkelser oplever studerende, at fysiske kræn-

kelser ikke nødvendigvis stopper, selvom de siger fra. Og er et klask i røven

seksuel chikane? En kvindelig respondent konstaterer: ”Jeg ville ikke kalde

det seksuel chikane, men en af de mandlige studerende har klasket mig i

røven ud af det blå”.

Er en joke en joke? – intention kontra virkning

Fælles for nogle af vores informanters holdninger i de kvalitative interviews

er, at intentionen med det, som siges eller gøres, tillægges meget stor be-

tydning i vurderingen af, om det er ”okay”. Hvis intentionen ikke er nega-

tiv, så er der en forventning om, at reaktionen heller ikke må være det.

En mandlig respondent forklarer: ”Der har været enkelte gange på første

semester, hvor der har været nogle kommentarer til den eneste kvinde i

vores klasse, som til en vis grad har været nedladende. Alle gange var det

sagt i sjov, men jeg ved ikke, hvordan hun modtog det. Intentionerne var

i hvert fald ikke dårlige”. En anden respondent skriver: ”Nu skal folk lige

slappe af med den der krænkelseskultur, en joke er en joke, og du dør sgu

ikk’ af ord eller af, at andre folk har et andet syn end dig.”

Flere kvindelige informanter fortæller, at når de ikke finder kommentarer

morsomme eller forsøger at sige fra bliver de mødt med ”det er jo bare en

joke”, ”kan I ikke tage en joke?”, ”nå, er det den tid på måneden” og lignen-

de. Fx fortæller en af informanterne, at hun og andre kvindelige studeren-

de på studiet protesterede, da en medstuderende brugte et brugernavn,

som generaliserede kvinders kompetencer inden for it (”Kvinder-kan-ik-

ke-kode”). Reaktionen til deres protest var, at de overreagerede og skulle

lære at tage en joke.

Når intentionen med frem for virkningen gøres vigtigst, kommer de, der

udøver krænkelserne til at indtage en position, hvor de kan afgøre, hvad

der er en acceptabel omgangsform, uden hensyntagen til de personer,

det handler om. Ved at lade intentionen blive vigtigere end virkningen,

bliver ofret for krænkelsen stillet i en svær position, hvor det bliver svært at

sige fra – for det var jo bare for sjov, ikke?

Hvor kan de studerende gå hen, når de bliver krænket?

I undersøgelsens survey spurgte vi de studerende, om de har talt med no-

gen om de krænkelser, som de har angivet at være udsat for. De kunne

krydse af i en eller flere kategorier af dem, som de har fortalt om krænkel-

serne, eller krydse af ved, at de ikke har talt med nogen om det. En ten-

dens fra de studerendes svar er, at de tilsyneladende i lav grad taler med

ledere, undervisere eller andre ansatte på studiet om, hvad de har været

udsat for. I stedet angiver mange af respondenterne at have fortalt om

krænkelserne til medstuderende samt venner og familie uden for studiet.

Fx har 53,8 pct. af de respondenter, som har angivet, at de har oplevet at

få kommenteret deres seksualitet, krop eller udseende på en ubehagelig

måde, fortalt det til medstuderende. 46,2 pct. angiver, at de har fortalt det

til kæreste/ægtefælle eller familie, 43,6 pct. angiver at have fortalt det til

venner uden for studiet, mens kun 12,8 pct. angiver, at de har fortalt det til

Fysisk seksuel chikane

12,2 pct. af de kvindelige studerende og 1,7 pct. af de mandlige studerende

angiver, at de har været udsat for uønskede fysiske berøringer, omfavnel-

ser eller kys.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

ledelsen på studiet. 7,7 pct. angiver, at de har fortalt det til undervisere, og

ingen angiver at have fortalt det til tutorer/rusvejledere.

I de kvalitative interview fortalte flere informanter om, hvem de taler med,

hvis de udsættes for krænkelser. Emilie fortalte, at hun henvendte sig til

en underviser, fordi hun mente, der var problemer med nedladende kom-

mentarer om køn på studiet, og at underviseren svarede: ”Nu skal du lade

være med at være så følsom, kan du ikke bare komme videre?”. Emilie for-

tæller videre, at der sidenhen er kommet en kvinde i ledelsen på studiet,

som erkender, at der er et problem, men at hun har for travlt til at håndtere

henvendelser fra de studerende. Andre informanter fortæller, at det ikke

nytter at gå til studiestedet. Eksempelvis fortæller Simone, at hun fortalte

en underviser, at hendes veninde var blevet udsat for seksuel chikane af en

anden underviser. Hun fortsætter med bævrende stemme om undervise-

rens reaktion:

det supportnetværk, jeg har uden for studiet, at jeg har gidet at fortsætte

(på studiet), ellers så tror jeg heller ikke, jeg var kommet igennem det”.

Flere studerende fortæller, at de har efterspurgt en indsats fra studiet og

et sted at gå hen, når man udsættes for krænkelser, og Laura konstaterer:

”Underviserne skal være der som en ørn, og de skal være der, når de hører

noget”. En opfordring fra denne studerende er, at underviserne bør mod-

tage kurser i at håndtere mobning og seksuel chikane.

Hvem krænker?

I surveyen har respondenterne under de enkelte krænkelser angivet,

hvem som har krænket dem. For størstedelen af krænkelsernes vedkom-

mende er det, ifølge respondenterne, en mand, som har udøvet krænkel-

sen, uanset den krænkedes køn. Fx er kønsfordelingen på krænker under

spørgsmålet, om de studerende har oplevet krænkende eller nedladende

kommentarer om krop, seksualitet eller udseende, sådan at 66,7 pct. af de

mandlige studerende, som angiver at have været udsat for dette, har angi-

vet, at mænd krænkede, og 16,7 pct. har angivet, at kvinder krænkede. For

de kvinder, som har angivet at have oplevet krænkende eller nedladende

kommentarer om krop, seksualitet eller udseende, har 96,9 pct. angivet,

at mænd er kommet med kommentarer, og 9,4 pct. angivet, at kvinder er

kommet med kommentarer.

Flest har angivet at være blevet krænket af medstuderende, men også en

stor del har angivet at være blevet krænket af undervisere. Under spørgs-

målet, om de studerende har været udsat for krænkende eller nedladende

kommentarer om deres køn, har fx 30,4 pct. af de studerende, der har an-

givet at have været udsat for dette, angivet, at de har oplevet, at undervi-

sere kom med kommentarer, og 89,1 pct. har angivet, at de har oplevet, at

medstuderende kom med kommentarer.

Da der på studiestederne antalsmæssigt er langt flere studerende end

undervisere, er antallet af studerende som har angivet at undervisere har

udsat dem for krænkende kommentarer (30,4 pct.) højt. Dette resultat in-

dikerer at studiestederne har en presserende og vigtig opgave med at ud-

danne personalet i ligebehandling.

I interviews med de studerende spurgte vi også ind til, hvem som udøve-

de chikane og krænkelser. Et svar, som gik igen, var, at det var nogle af de

mandlige undervisere og medstuderende på studiet. Adspurgt, om der

ikke var nogen, der sagde fra, fremkom flere eksempler på at mandlige

medstuderende havde sagt fra.

”

Han begyndte at komme med lidt kommentarer om, at altså; det var

der jo ikke noget galt med, og at det var jo lidt, som man gjorde, og han

gjorde jo mange af de samme ting, øhm, og det kan jeg også godt se, at

han gjorde.

Idet de studerendes udsathed for seksuel chikane normaliseres gennem

kommentaren ”det er jo lidt som man gjorde”, sker der samtidig en nor-

malisering af seksuelle overgreb mod studerende. Det kan have den be-

tydning, at det for de studerende kan virke meningsløst at fortælle, når de

udsættes for seksuel chikane.

Når de studerende fortæller om manglende reaktioner på klager over uøn-

skede bemærkninger, som er blevet rejst af studerende, bliver det klart, at

studerende, som forsøger at få hjælp fra studiestedet, flere steder render

panden mod en mur. Laura forklarer, hvordan studiestedet har reageret

på studerendes klager over rustursgruppen: ”Hvilke reaktioner? Jeg tror

nok, at den officielle reaktion sådan er: Det kender vi ikke noget til!”. Hun

uddyber, at problemet er, at hendes studiested ikke skal leve op til samme

regler som andre studieretninger, fx hvad angår regler for tutorer. I forbin-

delse med at studiestedet ikke reagerer på de studerendes klager, har hun

og nogle medstuderende talt med PROSA.

Flere informanter fortæller, at de bruger deres netværk uden for studiet til

at tale om krænkelser på studiet. Flere af de kvindelige studerende, som

udsættes for uønskede kommentarer, italesætter, at de er afhængige af at

have et netværk uden for studiet. For eksempel fortæller Bitten: ”Jeg har

et enormt godt støttesystem ved siden af studiet. Det er udelukkende pga.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Tilsyneladende er mange af de mænd, som krænker, enten ikke klar over,

at de krænker – eller også vægtes andre hensyn højere end hensynet til de,

som det går ud over. I et interview med en mand i beskæftigelse inden for

it-faget forklarede han:

”

Men jeg må også sige, at det jo er noget mænd gør. Altså, jeg mener, det

er sådan et magtspil, det er noget mænd gør. Det sker jo også, hvis man

spiller fodbold med kun mænd, men det er helt tydeligt, at det har fået

sådan en kønslig bias i mit fag. Den teknik, magtteknik.

Det er ikke kønsfordelingen af mænd og kvinder på studierne, som af-

stedkommer chikanen og krænkelserne, men normer, der legitimerer,

normaliserer og naturliggør seksualiserede og kønnede krænkelser. Der-

med kan man ikke komme seksuel chikane og kønnede krænkelser til livs

ved at have fokus på at tiltrække flere kvinder. Der er brug for øget fokus

og målrettede indsatser for at ændre normerne og kulturen på it-studier,

hvor der forekommer seksuel chikane og kønskrænkende adfærd.

”

Man kan ligesom ikke se, om der kommer til at være en vis fordeling i

køn inden man vælger? Og hvad er det for en feminazi, der har skrevet

det lort her?

Feminister er anti mænd, og det kan mærkes.

Forestillingen om, at vi i Danmark har ligestilling og ligebehandling af alle

uanset køn, er udbredt, og denne forestilling viser sig også i reaktioner-

ne på spørgeskemaundersøgelsen. Der er lighedstræk mellem forsøgene

på at latterliggøre og delegitimere undersøgelsen og de reaktioner som

studerende, der prøver at sige fra over for krænkelser, møder. De stær-

ke reaktioner på undersøgelsen fungerer dermed som eksempler på den

modstand, studerende møder, når de forsøger at sige fra over for kræn-

kelser – og understreger således behovet for, at undersøgelsens emner

adresseres på studiestederne. Ikke bare som et emne, men som en mål-

rettet indsats mod at skabe kulturforandringer, så alle studerende reelt er

velkomne og kan føle sig trygge og trives på studiestederne.

Modstand mod fokus på seksuel chikane og ligestilling

Undersøgelsens fokus på seksuel chikane og ligestilling har afstedkom-

met kraftige reaktioner. Nogle respondenter kalder undersøgelsen for

useriøs, irrelevant og latterlig, fx med følgende kommentarer fra sur-

veyens kommentarfelt:

”

Sikke en gang intersektionalistisk pjat. Hvad forventer i at opnå med

den her ’undersøgelse’?

Som helhed synes jeg også, at det er ﬁnt, at I som organisation tager jer

tid til at stille nogle ﬁne spørgsmål. Dog må jeg erkende, at jeg er ved at

være lidt træt af den konstante ’krænkelseskultur’, vi har i Danmark. Alle

skal hele tiden have et eller andet at være krænket over, og jeg bliver så

træt. Hvilke faglige arrangementer skulle folk ﬁnde krænkende? Og hvis

folk (af en eller anden uforståelig grund) skulle ﬁnde dem krænkende,

så kan de da lade være med at deltage.

I prøver virkelig på at pushe en bestemt agenda.

Hvis det første man lægger mærke til, er køn, alder, etnicitet eller seksu-

el orientering, er det sgu nok en selv, der er problemet.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Konsekvenser

”

Vi kvinder holder os meget separat fra de andre. Jeg er med i et studie-

fællesskab kun bestående af kvinder. Jeg føler mig meget separat fra de

andre, og jeg er sjældent en del af det overordnede sociale fællesskab.

Der har været enkelte ting i undervisningen, hvor jeg godt har kunnet

høre, at nogle undervisere er meget gamle, og et par gange sexisme fra

studerende i forbindelse med undervisningen. Jeg synes, jeg er meget

social og glad for at gå der, nu hvor jeg har fundet et fællesskab for kvin-

der.

I de kvalitative interviews fortalte flere informanter om, at nogle studie-

steder ikke understøtter kvindelige studerendes netværk med hinanden,

men snarere adskiller de kvindelige studerende, fx ved at placere dem i

forskellige grupper til gruppearbejde. Dette, fortæller kvinderne, har ind-

flydelse på, at de mistrives.

Flere, især kvinder, oplever, at de ikke kan være sig selv på studiet. Fx for-

tæller nogle kvindelige informanter, at de – i et forsøg på at undgå seksu-

alisering – går i noget andet tøj på studiet, end de ville uden for studiet, og

andre fortæller, at de bevidst pakker sider af sig selv væk. Cecilie beskriver,

hvordan hun ikke deler sin interesse for gaming med sine mandlige med-

studerende, da hun har oplevet, at andre kvindelige studerende er blevet

nedgjort, når de har fortalt, at de interesserer sig for at spille computer: ”

Hvordan trives de studerende, og hvilke reaktioner afstedkommer udsat-

hed for chikane og kønskrænkende adfærd? Hvad betyder normalisering

af nedladende kommentarer og andre krænkelser for de studerende? I

denne del af undersøgelsen stiller vi skarpt på, hvilke reaktioner de stude-

rende har på seksuel chikane og kønskrænkende adfærd, og hvilke konse-

kvenser, det har for dem selv og for it-faget.

Trivslen blandt de studerende

I surveyen har vi spurgt ind til trivsel og følelsen af tryghed på studiet. De

mandlige studerende angiver i højere grad, at de altid føler tilpas på deres

studie (74, 5 pct.) end de kvindelige studerende (66,1 pct.). Der viser sig alt-

så en kønsmæssig skævhed i de studerendes tilpashedsfølelser.

Studiestarten har betydning for, hvorvidt de studerende føler sig velkom-

ne på studiet. Vi spurgte derfor i surveyen ind til, om de studerende føl-

te sig tilpasse/utilpasse i løbet af rustur og introdage. Der viste sig også

her en kønsmæssig forskel. Mens 35,8 pct. af de kvindelige informanter

angiver, at de følte sig tilpasse hele tiden i løbet af introdagene, gælder

dette for 49,7 pct. af de mandlige studerende. Endvidere angiver 35,8 pct.

af kvinderne, at de kunne være sig selv hele tiden i løbet af introdagene,

mens dette gælder 52,8 pct. af mændene.

Flere af de interviewede kvinder fortæller at de forsøger at danne fælles-

skaber med andre kvindelige studerende. Fx skriver en respondent i en

kommentar til surveyen:

”

Dengang følte jeg mig meget udstillet, fordi jeg selv spiller computer, og

jeg havde ikke lyst at nævne det, for jeg vidste godt, hvordan reaktionen

ville være: ’Det er bare noget, du siger eller gør, fordi du gerne vil have

opmærksomhed’.

Nogle studerende taler om, at de må gøre sig ”hårde”, når de færdes på

studiet, andre undgår studierelaterede sociale arrangementer, og andre

igen forsøger helt at undgå studiestedet så vidt muligt. Nogle taler om, at

de har ”vænnet sig til” jargonen og humoren med kønskrænkende adfærd

– men også at det har konsekvenser for deres trivsel.

Når kvinderne udsættes for kønsstereotype normer og seksualisering kan

det medvirke til, at de udvikler minoritetsstress (Hequembourg & Brallier

2009). Dette er ikke at forveksle med diagnosen stress, men refererer til

den særlige stress, som individer kan opleve via deres sociale position som

minoritet. Det kan fx opleves som stressende at skulle vurdere, hvilket tøj

man kan tage på for at undgå seksualisering, nøje at overveje, hvad man

kan fortælle om sig selv på studiet, og at skulle takle kønskrænkende og

seksualiserende kommentarer. Flere studier viser en sammenhæng mel-

lem dårlig psykisk trivsel og minoritetsstress (se fx Lick, Durso, & Johnson

2013).

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Fra forskning i seksuel chikane og krænkelser i relation til køn ved vi, at

det har store konsekvenser for dem, som krænkelserne går udover (Shaw

et al 2018; Borchorst & Agustín 2017). I det følgende ser vi nærmere på de

copingstrategier som kvinder på it-uddannelser udvikler for at kunne bli-

ve ved med at studere. Copingstrategier betyder her, at man tilpasser sin

adfærd for at forsøge at minimere risikoen for at blive udsat for uønsket

adfærd fra omgivelserne og for flere studerendes vedkommende også for

at kunne holde ud at blive på studiet.

”

Det var vigtigt for mig i starten, men det der, man føler bare, man sådan

træder ind og bliver vurderet, og det er virkelig ubehageligt, så jeg trådte

ligesom ud af det og så sådan, ’så vigtigt var det heller ikke, hvis det var

på det kompromis’.

De vurderende mænd og dét, at det er en forholdsvist fast gruppe stu-

derende mænd, der kontrollerer det sociale samvær på studiet, tales her

frem som en præmis, man ikke kan vælge fra. Amalie tilføjer, at ”det kunne

være fedt, hvis man kunne skabe noget andet, det er bare svært, det vil

ikke kunne lykkes at skabe noget sådan, for det er ligesom bare den kerne,

der står for det sociale”.

At der skulle skabes ”noget andet”, bliver hermed gjort til en umulighed.

Disse vilkår på uddannelserne hænger sammen med, at studiestederne

overlader det til de studerende selv at stå for introduktionsaktiviteter og

sociale arrangementer uden nogen rammer og regler omkring aktivite-

terne. Vilkår, som betyder, at flere kvindelige studerende vælger at holde

sig væk.

I surveyen angiver 78,7 pct. af de kvindelige respondenter, at de aldrig op-

lever de sociale arrangementer som krænkende eller ubehagelige. Men

når en af strategierne for at undgå de krænkende situationer for flere af de

kvindelige studerende er at holde sig helt væk fra sociale aktiviteter, kan

man forestille sig, at tallet ville være højere, hvis flere kvinder deltog i de

sociale arrangementer. 85,8 pct. af mændene angiver, at de aldrig oplever

de sociale arrangementer på studiet som krænkende eller ubehagelige.

En anden faktor, som har indflydelse på de studerendes oplevelser af so-

ciale arrangementer som ubehagelige – og strategien med at holde sig

væk – er alkoholkulturen på flere studiesteder. Vi har ikke i vores survey

spurgt ind til alkohol, men da et stort antal respondenter af alle køn har

skrevet, hvor ubehageligt de finder den udbredte alkoholkultur, har vi talt

med de studerende om dette i de kvalitative interview. Flere studerende

oplever, at deres ulyst til at drikke alkohol bliver eksklusionsgrund fra de

sociale arrangementer.

Copingstrategi: at holde sig væk fra studiet

Flere kvindelige informanter fortæller, at jargonen på studiet betyder, at

de opholder sig på studiestedet så lidt som overhovedet muligt og fx la-

ver gruppearbejde uden for studiets fysiske rammer. Nogle fortæller, at

de fravælger sociale arrangementer, fx fredagsbarer. Enkelte af dem har

deltaget i sociale arrangementer i starten af studiet, men har erfaret, at

arrangementerne foregår på en måde, som ekskluderer dem. Cindy for-

tæller: ”Jeg var til nogle få fredagsbarer, og jeg meldte mig fuldstændig

ud. Det er det samme, man hører hver gang: ’Åh, fuck mand, din klamme

bøsse, fik du ikke scoret en tøs?’ og ’Jeg så, at du stod og snavede med en

klam kælling ovre i hjørnet’.”

Studieture og andre faglige kontekster, som involverer socialt samvær, er

situationer, hvor flere informanter beretter om oplevelser med uønskede

seksualiserende kommentarer fra deres medstuderende. Laura fortæller,

hvordan mandlige medstuderende på en studietur kom med uønskede

seksualiserende kommentarer og kaldte hende kønskrænkende ord: ”… og

så brugte jeg resten af studieturen på bare at sidde alene og læse og gå

lidt rundt, så det sociale, det har jeg ikke gidet, det var for krævende.”

Flere informanter fortæller, at den kønsnedladende adfærd hænger sam-

men med, at der på deres studier eksisterer en forholdsvist lille og fast

gruppe af primært mandlige studerende, som står for introduktionsakti-

viteter, afholdelse af fredagsbar og lign., og at denne gruppe bestemmer,

hvem der lukkes ind i varmen, og hvem der ikke gør. Under et interview

fortæller Lisa, at på hendes studie deltager de kvindelige studerende ge-

nerelt ikke i de sociale arrangementer, fordi – som hun beskriver – de kvin-

der, der ”kommer ind (i varmen), går på tur mellem fyrene”, hvorefter de

ikke længere er velkomne, medmindre de bliver kæreste med en af fyrene.

Flere informanter fortæller, at en fast gruppe ”styrer det sociale liv” og væl-

ger, hvem der må være med, og hvem der ikke må. Amalie fortæller om

det sociale:

Copingstrategi: baggy jeans og ﬂere lag tøj

Nogle kvindelige informanter fortæller, at de overvejer, hvilket tøj de bærer

på studiet, for bedst at undgå eller mindske vurderende blikke og (seksu-

aliserende) kommentarer om deres fremtoning. Nogle angiver, at de ikke

tager nedringet eller kort tøj på, men derimod flere lag løst tøj som fx bag-

gy jeans. Risikoen er, at ”man bliver husket og stikker ud” hvis man går

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

med make-up, ”ser godt ud” eller har ”for udfordrende tøj på”. En kvindelig

studerende på et studie omtales konsekvent som ”hende med den røde

kjole”, fordi hun til en fest havde en ”udfordrende” kjole på. Carina fortæller

om overvejelserne:

”

Det er meget overlagt, hvad jeg tager på, noget der ikke viser for meget. I

år var faktisk første år, hvor jeg valgte at gå i t-shirts, fordi at jeg har fået

kommentarer om, at mine arme var for muskuløse. Men i år, hvor der er

30 grader varmt udenfor, tog jeg t-shirt på, men ellers plejer jeg altid at

tage løstsiddende tøj på, mange lag, ikke noget, der viser bryster og røv

for meget.

Andre kvindelige informanter fortæller, at de ikke vil lade sig begrænse,

og at det er vigtigt for dem ”at fremstå kvindelige”. Uanset hvilken stra-

tegi kvinderne vælger, synes dét, at de bliver vurderet og kommenteret

på deres udseende og fremtoning, som en uundgåelig omstændighed.

At det også har betydning for deres adgang til sociale sammenhænge på

studiet, fremgår af Amalies fortælling: ”Fordi det er mændene, som sidder

og vurderer dig, og dem, der kommer ind, er i hvert fald ikke dem, der ikke

passer ind i, hvordan en pæn kvinde ser ud.”

”ikke kan tage en joke” og dermed som glædesdræbere som risikerer eks-

klusion fra sammenholdet, kan det bedste af de to onder være at lade de

kønskrænkende jokes og kommentarer passere.I de kvalitative interviews

spurgte vi ind til, i hvilken grad der bliver sagt fra over for chikane og kræn-

kelser, hvem der siger fra, samt hvilke muligheder der er for at sige fra. Fx

spurgte vi, hvordan mandlige studerende reagerer, når andre ytrer nedla-

dende kommentarer. Lisa fortæller, at hun ”har oplevet at blive forsvaret af

dem fra min egen linje, når det er mænd fra de andre linjer og forelæsere,

som kommer med sexisme.”

I udsagnet ligger en forståelse af, at når mandlige medstuderende ”siger

fra”, gør de det ved/for at ”forsvare” kvinderne – frem for at sige fra over for

en jargon, som legitimerer sexisme og nedladende kommentarer over for

grupper af mennesker. En anden informant genkendte ikke situationen

og forklarede, at på hendes studie (som har en stor overvægt af mandlige

studerende) er de fleste ”bystanders og ignorerer det”.

I en undersøgelse konkluderer forskere, at det har store konsekvenser for

kvinder selv at melde det, når de bliver udsat for seksuel chikane (Hart

2019). Det konkluderes, at kvinder ofte undlader at rapportere om at have

været udsat for seksuel chikane, fordi de i så fald opfattes som mindre mo-

ralske, mindre venlige og med ringe sociale kompetencer. Hvorimod sam-

me negative konsekvenser ikke rammer deres kolleger, hvis det er dem,

som rapporterer den seksuelle chikane, deres kollega har været udsat for.

Det har altså forskellige konsekvenser alt efter hvem, der siger fra. I vores

kvalitative materiale understreges det, at man sættes i en meget udsat

position, når man siger fra. I et fokusgruppeinterview med studerende

kvinder spurgte vi om og hvordan man kan sige fra. Ellen fortæller: ”I star-

ten derude så sagde jeg ikke så meget, det var ligesom bare dét, der var

stereotypen derude. Men nu, hvor jeg har været her længere, og jeg synes,

det er vigtigt med flere kvinder inden for faget, så er jeg begyndt at svare

igen, men i starten fandt jeg mig i det, og det var også sådan noget med,

at man ’skulle kunne tage en joke’, og det kunne jeg også godt, men når

man har været der lang tid nok, så bliver man mere og mere bevidst om

det, tror jeg”.

En anden kvindelig studerende bemærkede følgende til Ellens udsagn:

”Men når det er 200 studerende hver dag, så er det ikke bare en joke længe-

re (….) Man kan godt mærke det efter noget tid.” Flere studerende beskrev

det som udmattende at sige fra. Det er ikke uden konsekvenser, fortæller

de. Men når de studerende ikke siger fra, kan det af omgivelserne forstås

som, at de accepterer jargonen. Flere af de studerende i de kvalitative in-

terviews gav eksempler på, hvordan de kunne reagere på oplevelser med

Når man siger fra

Flere informanter fortæller, at de oplever, ikke at blive taget alvorligt når

de siger fra. Mathilde forklarer: ”Jeg synes at det er svært at gribe ind hver

gang der sker noget, for det er ret ofte og jeg har ikke lyst til altid at være

hende den sure kælling, du ved?”.

Når nedladende kommentarer italesættes som jokes, betyder det at den

eller de, som kommentarerne handler om positioneres som glædesdræ-

bere; som dem ”der ødelægger den gode stemning” når de siger fra – eller

ikke griner med (Ahmed 2017). At indtage positionen som den der siger

fra – og dermed være en glædesdræber - kan betyde eksklusion fra det

sociale sammenhold på studiet. Et sammenhold, der på flere studier er

bygget op omkring ”værkstedshumor” og som indebærer kommentarer

og jokes om kvinder. At være en glædesdræber indebærer dermed også,

at de som siger fra, samtidig risikerer at stå udenfor det sociale sammen-

hold. En position som sandsynligvis kan være ensom og vanskeliggøre

muligheden for at gennemføre studiet idet de studerende er afhængige

af bl.a. at kunne arbejde sammen i grupper om opgaver. Når dét at sige

fra overfor krænkende adfærd indebærer at de studerende positioneres

som ”overfølsomme”, ”præmenstruelle sure kvinder” og som nogen, der

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

chikane og krænkelser, hvilket bl.a. var at bruge humor og ”at give igen”.

Blot at sige direkte ”stop” synes illegitimt og forbundet med eksklusions-

trussel. Det har konsekvenser. Informanternes fortællinger viser dog også,

at dét at forsøge at sige fra ved hjælp af humor mange gange ikke har den

virkning at kommentarerne stopper. Tværtimod indebærer sige-fra-stra-

tegierne med ”humor” eller at ”give igen” ofte en reproduktion af jargonen

og de nedladende kommentarer.

Fortællingerne i de kvalitative interviews viser, at det har en stor betydning

for kvinders trivsel, når de bliver udsat for kønskrænkende kommentarer,

sexisme og seksuel chikane på deres studiesteder. Flere informanter be-

retter, at de bruger meget energi på at forsøge at undgå at blive konfron-

teret med ubehagelig og krænkende adfærd. Energi, som de derved ikke

kan bruge på faglig fordybelse og engagement i studieaktiviteter.

Vores undersøgelse viser også, at det også har konsekvenser for mænd

at sige fra over for jargonen. Også de risikerer nedladende kommentarer

og at blive positioneret som glædesdræbere. Samtidig risikerer de at blive

kaldt skældsord med feminine konnotationer. Fx illustrerer en survey-kom-

mentar fra en mandlig respondent både, hvordan skældsord med femini-

ne konnotationer bruges som middel til udskamning, samt hvordan folk,

som siger fra, udråbes til glædesdræbere: ”Folk skal stoppe med at være

så svansede ... Lad være med at ødelægge det for os andre”.

Mikael, mandlig informant, der er beskæftiget i it-faget, fortæller bekræf-

tende, hvordan udskamningen virker effektivt til at lukke modstand ned:

”Når man siger noget, får man vide, om man er bøsse, eller det generer en,

og så holder man kæft med det.”

De feminiserende skældsord rettet mod mænd har den konsekvens, at

mændene i kulturel forstand afmaskuliniseres og dermed også udeluk-

kes fra bestemte mandlige fællesskaber (Quinn 2002); nemlig dem, som

er præget af ”værkstedshumoren”, som netop baseres på en fælles ned-

gørelse af kvinder. De mænd, der – ved fx at sige fra over for nedgørelsen

af kvinder – udøver marginaliseret maskulinitet (dvs. de ikke ”lever op til”

den herskende, kulturelle forståelse af, hvordan mænd bør opføre sig) er

altså i større risiko for at blive nedgjort og udsat for chikane (Borchorst og

Agustín 2017; Quinn 2002).

Kvinder kan ikke kode

Igennem analysen er en gennemgående og meget tydelig dikotomi trådt

frem: It-faglige kompetencer knyttes oftest naturligt til mænd, mens kvin-

der som udgangspunkt anses som inkompetente inden for it. I hvert fald

de grene af it, som af de studerende omtales som ”hårde”. Denne forestil-

ling træder frem i såvel survey som i interviews gennem kvindelige stude-

rendes fortællinger om, hvordan de bliver talt om og til af medstuderende,

forelæsere og i praktikker, og herunder hvordan kvinder og it italesættes.

Flere kvindelige informanter forklarer, at de skal forsvare, hvorfor de er be-

rettigede til at studere it, at ”der skal mere til” for at overbevise undervisere,

medstuderende og praktiksteder om, at ”kvinder hører til” på studiet.

Amalie forklarer: ”Der bliver kommenteret, at kvinderne ’gejler sig meget

op’, tager pænt tøj på og en masse make-up for at få fat i drengene, for at

komme i grupper med drengene, så drengene ligesom kan lave arbejdet,

ikk’?” Kvindelige it-studerende positioneres dermed som nogle, der enten

ikke gider eller ikke kan selv.

I et andet interview fremkom en historie om en kvindelig studerende, hvis

kæreste var en mand, som også studerede it. Den kvindelige studerende

hørte ”hele tiden” fra mandlige medstuderende kommentarerne ”Du har

da ikke skrevet det selv” og ”Det var vel nok heldigt, at du havde nogen,

som kunne lave dit bachelorprojekt for dig”. Implicit i kommentarerne lig-

ger en forståelse af, at det er utænkeligt, at en kvinde selv skriver sin it-op-

gave – når hun nu har en mand, som kan gøre det. Underforstået, at den

mandlige kæreste bedre eller lettere ville kunne skrive opgaven.

Forståelserne af mænd som selvfølgeligt havende it-kompetencer og kvin-

der som selvfølgeligt i mangel på it-kompetencer trådte ligeledes frem i

kommentarsporet i vores survey. Her nogle eksempler:

”

Vi er bare på den linje, fordi vi er kvinder, og vi kommer til at arbejde for

dem (de mandlige studerende), når vi kommer ud på arbejdsmarkedet.

Jokes fra undervisere om, at det er mændene, der kan de tekniske ting,

og at kvinderne ikke kan, under forelæsningen. Vi sidder sådan lidt og

kigger på hinanden og er sådan lidt overraskede over at få sådan en

kommentar, men det bliver ikke italesat.

Drengene, de vil kunne komme ud og så få et arbejde, men kvinderne de

måtte nok hellere ﬁnde sig en rig mand.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

”

Lige denne her opgave, det måtte nok hellere være drengene, der sad og

lavede den, og så kunne kvinderne så sidde og kigge på imens.

Så er der sådan en helt lille ting som, at alle de mandlige forelæsere, de

siger altid ’han’, der bliver aldrig sagt ’hun’, altså sådan ’så når han skal

sidde og kode det her’.

Jeg synes, jeg har nogle eksempler fra undervisningen; når der er tale

om nogen, der skal gøre det tekniske; så er det mænd, og når der er tale

om kvinder, så er det sådan huslige opgaver eller make-up eller et eller

andet, og det har bare været sådan småting, men det er stadig noget,

man bider lidt mærke i.

I et test-interview inden udarbejdelse af surveyen erfarerede vi, at ”kvinder

ikke kan kode” er et udsagn, man hører på nogle it-studier. Derfor blev re-

spondenterne i surveyen bedt vurdere, hvor enige de er i udsagnet: ”Man

hører ofte ’piger kan ikke kode’ på mit studie.” At køn her har en betydning

for perceptionen og dermed svaret på spørgsmålet, viser sig tydeligt ved,

at 7,4 pct. af de kvindelige respondenter angav at være fuldstændig eni-

ge, mens 9 pct. angav at være delvist enige. Af de mandlige respondenter

angav kun 0,4 pct. at være fuldstændig enige, mens 7,2 pct. angav at være

delvist enige.

Forestillingen om mænd som naturlige kodere og kvinder som nogle, der

ikke kan finde ud af at kode, er et af de udsagn, der går igen i de kvalitative

interviews. Nogle af informanterne var enige om, at forestillingen om, at

kvinder ikke kan ”det tekniske”, mens mænd anses som havende en art

iboende naturlige tekniske evner, er forholdsvist udbredte på flere studier.

Der var dog også informanter, som ikke kunne genkende dette billede.

De mest tekniske områder omtales som hårde, mens mere formidlingsori-

enterede og designmæssige områder omtales som bløde. Flere kvindelige

informanter fortalte, at de i gruppearbejde ofte forventes at stå for at skrive

rapporten, mens deres mandlige medstuderende står for kodeopgaverne.

Der etableres et hierarki, hvor tekniske kompetencer fremhæves som no-

get, mænd naturligt besidder, og som noget, der anses som vigtigere end

de mere ”bløde” kompetencer, som knyttes til de kvindelige studerende.

De mere ”bløde” arbejdsopgaver tildeles oftere kvinder og regnes ikke for

at være lige så vigtige som de hårde. Dette har den konsekvens, at de kvin-

delige it-studerende sættes i en position, hvor de skal forsvare sig – uanset

hvilke grene af it, de beskæftiger sig med. En kvindelig studerende spids-

formulerede dette i et fokusgruppeinterview:

”

Så på den måde, så skal man både forsvare, hvorfor det man gør, det er

vigtigt, hvis man faktisk gør det, som der er en stereotyp forestilling om,

men du skal også forsvare, at du godt kan, hvis du gør noget andet ...

Du skal forsvare lige meget, hvad du gør, og derfor synes jeg ikke, der er

ligestilling, nej.

Talenttab

Et studiemiljø præget af kønskrænkelser og sexisme har en høj pris for

den enkelte, men også for studiestederne, arbejdspladserne og for sam-

fundet. Ud over en konsekvens som lavere trivsel, beretter flere kvindelige

informanter om at blive på studiet ”på trods”. De fortæller om kvindelige

medstuderende, som er faldet fra, og at de kun selv i kraft af solide net-

værk uden for studiet får opbakningen til at holde ud og hænge ved.

De stereotype forestillinger om kvinders (manglende) it-kompetencer har

betydning for, om kvinder får lyst til at starte på studiet. Dette bliver fx

tydeligt i forbindelse med events, der skal promovere studiet over for po-

tentielle kommende studerende. En informant fortalte, hvordan en mand-

lig studerende på disse events forskelsbehandlede dem, som kom hen til

studiestanden. Var det kvinder som kom, blev de rådet til at søge andre

studieretninger, da ”studiet nok var for hårdt for dem”, mens mænd blev

præsenteret for en begejstret tale om studiets fortræffeligheder.

Studiestederne risikerer også at miste de kvinder som alligevel finder vej til

it-uddannelserne, fx når gæsteforelæsere fortæller de studerende kvinder,

at de ingen fremtid har inden for faget. Eller når studiesteder ikke adresse-

rer og håndterer kultur som legitimerer og normaliserer kønskrænkende

kommentarer og chikane.

Især kvindelige studerende fortæller, at det har konsekvenser for deres

trivsel. Men konsekvenserne gælder også studiestederne og arbejdsplad-

serne, som går glip af nye talenter – enten fordi kvinderne aldrig starter på

en it-uddannelse – eller fordi de giver op undervejs. Konsekvenserne gæl-

der også mandlige studerende. Både de af mændene, som ikke trives med

kønsstereotype kønsopfattelser – og de som rammes af dem. Men også de

mænd, som umiddelbart fortæller, at de trives. Undersøgelser viser nem-

lig, at homogene miljøer forringer kreativitet, innovationskraft og trivsel

(Se fx Lauring & Villesèche 2019).

Samfundsmæssigt har det den konsekvens, at kulturen på nogle it-stu-

dier stikker en kæp i hjulet på forsøgene på at få flere kvinder inden for

STEM-fagene, og at talenter tabes på gulvet.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Konklusion

menfald mellem hvordan stereotype kønsnormer skaber eksklusion og

potentielt fører til minoritetsstress for såvel LGBT+ personer samt kvindeli-

ge it-faglige. Men ikke kun. Også nogle heteroseksuelle ciskønnede mænd

mistrives i kulturer præget af jokes, seksualiserende og stereotype kom-

mentarer om kvinder og med snævre kønsnormer hvilket også understøt-

tes af mandlige it-fagliges oplevelser i rapporten om beskæftigede it-

faglige (Knæk tonen - og koden for at få flere kvinder i it-faget).

Seksuel chikane og kønskrænkelser har konsekvenser for den enkelte fx

i form af eksklusion fra fællesskabet på studiet. De, der bliver udsat for

krænkelser, sættes i en svær situation, fordi de ved at gøre opmærksom

på problemet risikerer at blive yderligere ekskluderede. Flere udvikler co-

ping-strategier og lærer i en eller anden grad at leve med krænkelserne,

bl.a. ved at gemme dem væk. Mange studerende ved ikke, hvad seksuel

chikane er, og har ikke viden om deres rettigheder.

Undersøgelsen kalder på handling, da seksuel chikane og kønsrelatere-

de krænkelser skaber barrierer for studerendes trivsel, for rekruttering og

fastholdelse af studerende og for muligheden for at bruge energi på at

blive dygtige til faget frem for at skulle forholde sig til og håndtere chikane

og stereotype positioneringer på grund af køn. Dermed peger undersøgel-

sen også på, at kønsstereotype kulturer med seksualisering ikke bare har

konsekvenser for den enkelte, men også for faget som går glip af fremtidi-

ge it-talenter.

Med undersøgelsen peger vi på forekomsten og karakteren af chikaneren-

de adfærd og på ekskluderende normer inden for it-uddannelser. Tal og

beretninger fra studerende vidner om, at der på nogle it-studier hersker

en kultur, der normaliserer seksuel chikane og krænkelser baseret på køn,

og at der dermed også sker en individualisering af ansvar. Det bliver den

enkelte studerendes eget problem. Særligt kønskrænkende adfærd er iføl-

ge undersøgelsens deltagere udbredt, og den viser sig i form af stærke

stereotyper knyttet til faget og it-fagligheden, fx i kommentarer med ste-

reotype udsagn om kvinders manglende it-kompetencer.

Kønsstereotype opfattelser hos de studerende har også sammenhæng

med en seksualiserende omgangstone. De ekskluderende normer bety-

der, at kvindelige studerende lærer at rette et blik udefra på sig selv, med

hvilket de må overvåge deres egen adfærd og risikovurdere, hvorvidt en gi-

ven beklædningsgenstand, for meget make-up eller lignende kan føre til

udskamning eller chikanerende adfærd fra deres medstuderende. Forsk-

ning viser, at dette udefra-på-sig-selv-blik for at forsøge at undgå seksua-

lisering kan føre til minoritetsstress.

PROSA har i 2018 fået udarbejdet en analyse af forhold for LGBT+ ansatte

indenfor it-faget som ligeledes peger på, hvordan stereotype normer fører

til ulige forhold og muligheder for it-faglige afhængigt af identitet (Friis

Christensen & Voergård-Olesen, 2018). Vi kan konstatere et stort sam-

Et fokus på og viden om seksuel chikane og sexisme hjælper

Der mangler viden både hos de studerende og på studiestederne, ligesom

der mangler politikker og regler samt kulturforandrende tiltag, der kan

dæmme op for problemerne.

Flere kvindelige informanter fortæller, at deres besvarelse af surveyen ef-

terfølgende fik dem til at tænke efter og komme i tanke om episoder fra

deres studietid, hvor de havde været udsat for krænkende handlinger fra

mandlige medstuderende. Men at de, med surveyens fokus på seksuel

chikane, nu kunne se at de hændelser, som de havde været udsat for, kun-

ne identificeres som chikane eller sexisme. Det hjælper med andre ord at

sætte fokus på emnet, fordi det kan være med til at legitimere og identi-

ficere hændelser som chikane. Således er der behov for oplysning om og

synliggørelse af seksuel chikane og kønskrænkende adfærd, hvilket også

vil gøre det nemmere for udsatte at opsøge hjælp.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Iværksæt politikker, retningslinjer og rådgivning

Men fokusset på problemstillingen avler også modstand. Derfor kan fokus

og oplysning aldrig stå alene. Det er vigtigt, at der formuleres politikker og

retningslinjer for både undervisere og studerende. Herunder at der er ty-

delige konsekvenser ved udøvelse af seksuel chikane og kønskrænkelser.

Flere studerende angiver, at de ikke ved, hvor de kan hente hjælp og råd-

givning, og nogle studerende fortæller, at de er blevet overhørt og afvist,

når de har rettet henvendelse til studiestedet om oplevelser med chikane.

Dette peger på, at studiestederne må iværksætte tydelige organisatoriske

foranstaltninger med vejledning og støtte til studerende som oplever chi-

kane.

Litteratur

Ahmed, S.

(2017).

Living a Feminist Life.

Duke University Press.

Arbejdstilsynet

(2019).

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel

chikane.

At-vejledning 4.3.1. Sidst tilgået 03.02.2020: https://at.dk/regler/at-vejled-

ninger/kraenkende-handlinger-4-3-1/.

Borchorst, A. & Agustin, L. R.

(2017).

Seksuel chikane på arbejdspladsen: Fag-

lige, politiske og retlige spor.

Aalborg Universitet.

Eriksen, M. & Madsen, J. K.

(2019).

Trods gode jobmuligheder fravælger kvin-

derne stadig IT-faget.

Dansk Erhverv.

Egelund Siig, M.

(2019).

Det kræver sin mand at være kvindelig iværksætter.

POV, 19/11/2019

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut),

(2019).

Et nyt perspektiv på trivsel: Studi-

erelaterede følelser på de videregående uddannelser

Friis Christensen, J. & Voergård-Olesen, R.

(2018):

Ud af skabet, ind i kampen

- Undersøgelse af arbejdslivsvilkår for LGBT+ medlemmer i PROSA.

https://www.

prosa.dk/fileadmin/user_upload/Politik/lgbt/146545_PROSA_Rapport_2018_

LGBT_medlemmer_WEB.pdf

Hart, C. G.

(2019).

The Penalties for self-reporting sexual harassment.

I: Gender

& Society.

Hequembourg, A. & Brallier, S. A.

(2009).

An Exploration of Sexual Minority

Stress Across the Lines of Gender and Sexual Identity.

I: Journal of Homosexuali-

ty. 56(3):273-98.

HK Privat

(2018).

Seksuelle krænkelser blandt HK/Privats medlemmer.

https://

www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2018/01/29/seksuelle-kraenkelser-blandt-hkpri-

vats-medlemmer.

Iverson, S. V.

(2012).

Constructing Outsiders: The Discursive Framing of Access

in University Diversity Policies.

I: The Review of Higher Education, Vol. 35, No. 2.

Kulturforandring – bryd med stereotype normer

Studiestederne må modarbejde en kultur som reproducerer stereotyper

og krænkelser. Et godt sted at starte er at sørge for, at personalet på stu-

diestederne uddannes og trænes i at lokalisere og selv at undgå stereo-

typ forskelsbehandling på grund af køn. I arbejdet hen mod kulturelle for-

andringer på studiestederne er det afgørende at sætte fokus på at bryde

de stereotype normer og at inkludere alle. Snævre normer for mænd og

maskulinitet er med til skabe betingelser for og til at legitimere seksuel

chikane og kønnede krænkelser. Snævre normer for kvinder og feminitet

er med til at fastholde forestillinger om, at kvinder ikke hører til inden for

it-faget. Ikke kun kvinder, men også mænd, som ikke føler sig tilpasse in-

den for snævre kønsnormer, udskammes og ekskluderes.

For at skabe gode studiemiljøer med plads til alle talenter er det helt cen-

tralt at fokusere på at forandre normerne. På side

11-13

i rapporten står en

række konkrete anbefalinger, som kan hjælpe til at gennemføre de nød-

vendige kulturforandringer. Det handler samtidig om at få skabt nogle

gode it-kulturer, som de studerende kan bære med sig ud på arbejdsplad-

serne, hvor der er et kæmpe potentiale for at forbedre arbejdsmiljøet og

dermed også fastholdelsen af it-talenter.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Lauring, J. & Villesèche, F.

(2019).

The Performance of Gender Diverse Teams:

What Is the Relation between Diversity Attitudes and Degree of Diversity?

European Management Review, Volume16, Issue2.

Juel Jensen, K. M.

(2017).

Under Overﬂaden.

HK Danmark. https://www.ft.dk/

samling/20161/almdel/LIU/bilag/46/1730046.pdf.

Lick, D. J., Durso, L. E. & Johnson, K. L.

(2013).

Minority Stress and Physical

Health Among Sexual Minorities.

I: Perspectives on Psychological Science. Sage

Publications. 8(5): 521-548.

Mahler, R., Voergård-Olesen, R., Birkedahl Scheel, S., Søndergaard, K.

(2020).

Knæk tonen - og koden for at få ﬂere kvinder i it-faget - Undersøgelse af

trivsel, ligestilling og sexchikane blandt PROSAs medlemmer.

Miner-Rubino, K. & Cortina, L. M.

Beyond Targets: Consequences of Vicarious

Exposure to Misogyny at Work.

I: Journal of Applied Psychology. 2007, Vol. 92,

No. 5.

Muhr, S. L., Guschke, B. L., Khalid, F. & Busse, K.

(2018).

Let’s talk about

sexual harassment: An investigation on sexual harassment in the study en-

vironment at Copenhagen Business School.

https://cbswire.dk/wp-content/

uploads/2019/01/Report_SH-at-CBS_draft3_slm.pdf.

Oxlund, B.

(2019).

Køn: Status 2019.

Institut for Menneskerettigheder.

Pina, A., Gannon, T.A & Saunders, B.

(2009).

An Overview of the Literature on

Sexual Harassment: Perpetrator, Theory, and Treatment Issues.

Aggression and

Violent Behavior. 14: 126-138.

Quinn, B. A.

(2002).

Sexual Harassment and Masculinity: The Power and Mea-

ning of “Girl Watching”.

I: Gender and Society. Sage Publications, Inc. 16(3): 386-

407.

Reinicke, K.

(2008).

Mænd der krænker: Reﬂeksioner i kølvandet på #MeToo.

Samfundslitteratur.

Retsinformation.dk.

Ligebehandlingsloven.

Senest tilgået 03.02.2020: https://

www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137042.

Shaw, E., Hegewisch, A., Phil, M., & Hess, C.

(2018).

Sexual Harassment and

Assault at Work: Understanding the Costs. Brieﬁng paper.

(www.iwpr.org)

Udenrigsministeriet

(2017).

Pressemeddelelse: Til ledere, virksomheder og of-

fentlige institutioner i Danmark.

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/LIU/bilag/75/1868193.pdf.

Voergård-Olesen, R. K.

(2011).

Seksualitet og køn i arbejdslivet: om bekendelser

i arbejdspladskulturen.

BILAG 1

Fordeling af PROSAs studerende medlemmer i undersøgelsen fordelt

på studiesteder

Antal i

under-

søgelsen

Copenhagen Business School (CBS)

DTU

Erhvervsakademi Cphbusiness

Erhvervsakademi Dania

Erhvervsakademi MidtVest

Erhvervsakademi Sydvest

Erhvervsakademi Zealand

Erhvervsakademi Aarhus

IT Universitetet

KEA - Københavns Erhvervsakademi

Københavns Universitet

Mercantec Viborg

Professionshøjskolen UCN

Roskilde Universitet

Syddansk Universitet

UCL Erhvervsakademi

og Professionshøjskole

VIA University College

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

100

Procent i

under-

søgelsen

1,2

1,0

1,2

1,9

1,2

2,9

1,4

4,8

12,9

10,1

12,5

0,2

2,4

1,2

3,8

6,7

0,2

10,3

24,0

Procent

blandt

PROSAS

medlemmer

1,1

0,9

1,3

3,1

0,7

2,6

1,6

6,1

7,2

11,6

10,1

0,6

3,3

1,8

6,0

6,6

0,2

19,3

14,6

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.

Bilag 2

Spørgsmålsbatteri om krænkende handlinger

Bilag 3

Beskæftigede personer (ultimo november) efter køn, branche (DB07) og tid

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Har du været udsat for en eller ﬂere af følgende uønskede oplevelser i

forbindelse med dit studie?

Vælg ét svar (ja/nej/ved ikke) for hvert udsagn:

At din krop, seksualitet eller dit udseende blev kommenteret på en

måde, som du fandt stødende eller ubehagelig?

Krænkende eller nedladende verbale kommentarer om dit køn? (fx

vittigheder om dit køn, eller nogen udtaler at dit køn ikke er egnet

til et bestemt arbejde/opgave)

Der bliver vist billeder som du finder stødende i studiesammen

hæng fx sexistiske eller pornografiske billeder?] Har du været ud

sat for en eller flere af følgende uønskede oplevelser i forbindelse

med dit studie?

Uønsket deling af materiale med seksuelt indhold om dig online/

digitalt (fx Instagram, Snapchat eller andre sociale medier)?

At få tilsendt eller vist seksuelt eksplicitte billeder, fotos eller gaver,

som du fandt krænkende?

Uønskede fysiske berøringer, omfavnelser eller kys?

Uønsket oplevelse hvor nogen har blottet sig (ved fx at vise deres

kønsorganer)?

Uønsket oplevelse hvor nogen har presset dig til nøgenhed?

At nogen har forsøgt at tvinge dig til seksuelle handlinger (det kan

fx være samleje, oralsex, analsex eller tvungen onani)?

At nogen har tvunget dig til seksuelle handlinger (det kan fx være

samleje, oralsex, analsex tvungen onani)

Jeg har oplevet andre typer af uønsket seksuel adfærd

I alt

5 Information og kommunikation

58001 Forlag

58002 Udgivelse af

computerspil og anden software

59000 Produktion af

film, tv og musik mv.

60000 Radio- og tv-stationer

61000 Telekommunikation

62000 It-konsulenter mv.

63000 Informationstjenester

Mænd

102.448

19.696

3.129

6.938

6.079

16.509

46.146

3.951

98.545

18.176

3.006

6.992

6.352

15.776

44.269

3.974

99.498

17.951

3.273

7.436

6.164

15.369

45.136

4.169

99.761

17.219

3.498

7.599

6.081

15.047

45.391

4.926

100.375

17.178

3.392

7.972

6.183

14.292

46.177

5.181

100.823

16.980

3.505

8.105

6.458

13.800

46.434

5.541

101.565

15.854

4.108

8.467

6.557

13.107

47.327

6.145

105.874

17.024

4.361

8.743

6.739

13.193

48.882

6.932

109.193

16.030

5.046

8.969

7.065

13.095

51.375

7.613

111.158

14.924

5.477

9.253

7.053

12.965

53.747

7.739

114.542

14.651

5.979

9.496

7.026

12.976

56.070

8.344

5 Information og kommunikation

58001 Forlag

58002 Udgivelse af

computerspil og anden software

59000 Produktion af

film, tv og musik mv.

60000 Radio- og tv-stationer

61000 Telekommunikation

62000 It-konsulenter mv.

63000 Informationstjenester

Kvinder

5 Information og kommunikation

58001 Forlag

58002 Udgivelse af

computerspil og anden software

59000 Produktion af

film, tv og musik mv.

60000 Radio- og tv-stationer

61000 Telekommunikation

62000 It-konsulenter mv.

63000 Informationstjenester

70.041

10.702

2.437

4.382

3.547

10.602

35.758

2.613

67.793

9.963

2.315

4.390

3.707

10.363

34.387

2.668

68.889

9.776

2.542

4.669

3.602

10.314

35.164

2.822

69.605

9.392

2.694

4.831

3.593

10.286

35.589

3.220

69.899

9.436

2.608

4.981

3.656

9.878

35.989

3.351

70.381

9.391

2.696

5.072

3.748

9.588

36.239

3.647

70.870

8.705

3.092

5.280

3.779

9.096

36.855

4.063

73.836

9.367

3.322

5.431

3.868

9.242

38.034

4.572

76.120

8.744

3.835

5.557

4.014

9.205

39.637

5.128

77.518

8.100

4.089

5.699

4.027

9.108

41.304

5.191

79.713

7.926

4.418

5.810

4.012

9.065

42.824

5.658

32.407

8.994

692

2.556

2.532

5.907

10.388

1.338

30.752

8.213

691

2.602

2.645

5.413

9.882

1.306

30.609

8.175

731

2.767

2.562

5.055

9.972

1.347

30.156

7.827

804

2.768

2.488

4.761

9.802

1.706

30.476

7.742

784

2.991

2.527

4.414

10.188

1.830

30.442

7.589

809

3.033

2.710

4.212

10.195

1.894

30.695

7.149

1.016

3.187

2.778

4.011

10.472

2.082

32.038

7.657

1.039

3.312

2.871

3.951

10.848

2.360

33.073

7.286

1.211

3.412

3.051

3.890

11.738

2.485

33.640

6.824

1.388

3.554

3.026

3.857

12.443

2.548

34.829

6.725

1.561

3.686

3.014

3.911

13.246

2.686

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Mænd

5 Information og kommunikation

58001 Forlag

58002 Udgivelse af

computerspil og anden software

59000 Produktion af

film, tv og musik mv.

60000 Radio- og tv-stationer

61000 Telekommunikation

62000 It-konsulenter mv.

63000 Informationstjenester

Kvinder

5 Information og kommunikation

58001 Forlag

58002 Udgivelse af

computerspil og anden software

59000 Produktion af

film, tv og musik mv.

60000 Radio- og tv-stationer

61000 Telekommunikation

62000 It-konsulenter mv.

63000 Informationstjenester

32%

46%

22%

37%

42%

36%

23%

34%

31%

45%

23%

37%

42%

34%

22%

33%

31%

46%

22%

37%

42%

33%

22%

32%

30%

45%

23%

36%

41%

32%

22%

35%

30%

45%

23%

38%

41%

31%

22%

35%

30%

45%

23%

37%

42%

31%

22%

34%

30%

45%

25%

38%

42%

31%

22%

34%

30%

45%

24%

38%

43%

30%

22%

34%

30%

45%

24%

38%

43%

30%

23%

33%

30%

46%

25%

38%

43%

30%

23%

33%

30%

46%

26%

39%

43%

30%

24%

32%

68%

54%

78%

63%

58%

64%

77%

66%

69%

55%

77%

63%

58%

66%

78%

67%

69%

54%

78%

63%

58%

67%

78%

68%

70%

55%

77%

64%

59%

68%

78%

65%

70%

55%

77%

62%

59%

69%

78%

65%

70%

55%

77%

63%

58%

69%

78%

66%

70%

55%

75%

62%

58%

69%

78%

66%

70%

55%

76%

62%

57%

70%

78%

66%

70%

55%

76%

62%

57%

70%

77%

67%

70%

54%

75%

62%

57%

70%

77%

67%

70%

54%

74%

61%

57%

70%

76%

68%

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 126: Rapport om sexchikane og krænkelser af personer, der er ansat i it-faget.