Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 125
Offentligt
2193472_0001.png
Foreningen lex.dk
Agern Allé 24
DK 2970 Hørsholm
[email protected]
www.lex.dk
cvr 4047 6938
9
støtteerklæringer til
1
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Materiale til Foreningen lex.dk's foretræde den 26. maj 2020
2193472_0002.png
København 4. februar 2019
Lex.dk
Danmarks Biblioteksforening finder idéen om Lex.dk særdeles relevant.
Etablering af en online nationalencyklopædisk portal med afsæt i en opdateret
udgave af Den Store Danske og Trap Danmark mv., baseret på opdatering ved
kvalificerede forskere m.fl. og reklamefri, vurderes at være af afgørende betydning i
forhold til at sikre adgang til valid og aktuel information af dansk relevans og
interesse.
Afgørende fordi danske studerende, skoleelever og borgere i bred almindelighed i
dag hovedsagelig er overladt til enten Wikipedia, der alle kvaliteter til trods afspejler
det enkelte opslags bidragyders afsæt. Eller til private søgemaskiner som f.eks.
Google, og dermed via algoritmernes mere eller mindre tilfældige informationskilder.
En lex.dk model, som skitseret for DB, vil som biblioteksforeningen ser det være af
vital vigtighed som en kanal for seriøs, overskuelig folkeoplysning med adgang for
den enkelte borgers direkte søgning såvel som for den søgning, der sker via
bibliotekerne.
Danmarks Biblioteksforening ser derfor positivt på og medvirker gerne til etablering af
Lex.dk.
Michel Steen-Hansen
Danmarks Biblioteksforening
Direktør
Danmarks Biblioteksforening • The Danish Library Association
Vartov • Farvergade 27D, 2. sal • 1463 København K • tlf +45 3325 0935 • [email protected]
www.db.dk
Bank: Nordea • Konto: 2217 3065674830 • IBAN: DK6420003065674830 • SWIFT: NDEADKKK • CVR-nr.:
DK55618410
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Materiale til Foreningen lex.dk's foretræde den 26. maj 2020
2193472_0003.png
Gyldendal og G.E.C. Gads Fond/Trap Danmark
6. februar 2019
Støtteerklæring
Folkeskolen har bl.a. til formål at give eleverne kundskaber, der gør dem for-
trolig med dansk kultur og historie, og giver dem forståelse for andre kulturer
og lande. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse i et demokratisk
samfund med åndsfrihed.
Folkeskolen har derfor behov for, at eleverne har fri adgang til autoritativ vi-
den, der kan give dem indsigt i deres egen situation og et udsyn i forhold til
omverden. En viden, der kan underbygge elevernes tilegnelse og udveksling af
egne holdninger og synspunkter. Dette er en grundlæggende forudsætning for
elevernes demokratiske dannelse.
Det er Danmarks Lærerforenings opfattelse, at Lex.dk vil kunne samle oplys-
ninger baseret på vores bedste viden og formidlet på en måde, der gør dem
brugbare for eleverne i folkeskolen. I deres nuværende form vil
Den Store Dan-
ske Encyklopædi
og
Trap Danmark
primært være relevant for eleverne i folkesko-
lens ældste klassetrin. Danmarks Lærerforening medvirker imidlertid gerne med
rådgivning til, hvordan opslagsværkerne kan udformes og formidles, så de også
er brugbare på yngre klassetrin.
Med venlig hilsen
Anders Bondo Christensen
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Materiale til Foreningen lex.dk's foretræde den 26. maj 2020
2193472_0004.png
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Materiale til Foreningen lex.dk's foretræde den 26. maj 2020
2193472_0005.png
11. februar 2019
Danske Medier støtter planerne om lex.dk, hvor vigtige informationer om Danmark og dan-
skerne samles og løbende opdateres.
Korrekt information er af afgørende betydning for den demokratiske debat i ethvert samfund.
I en tid med hastig spredning af falske nyheder på de sociale platforme er det de redigerede
mediers fortsatte opgave at tilvejebringe mediebrugerne med korrekt information.
Til dette brug har medierne flere typer kilder. Det kan bl.a. være den direkte personlige kon-
takt. Det er informationer fra internettet. Det er informationer fra virksomheder, myndighe-
der og organisationer mv.
Research og kvalitetssikring af datastrømmen er af afgørende betydning for en faktabaseret
nyhedsformidling, og derfor er et bredt udvalg af kilder vigtig.
Danske Medier støtter tanken om en fælles gratis ikke kommerciel portal med valideret og
forskningsbaseret viden, der kan tilgås på tværs af emner og kilder og kan bidrage til yderli-
gere at sikre bredden og dybden i nyhedsformidlingen.
I den daglige nyhedsstrøm kan lex.dk med udgangspunkt i bl.a.
Encyklopædien, Trap Dan-
mark, Ordbog over det Danske Sprog, Dansk Biografisk Leksikon, Blå Bog
blive et vigtigt
supplement til mediernes øvrige kilder.
Det er vigtigt for Danske Medier at understrege, at vi alene støtter tanken ud fra de i dag
kendte forudsætninger, og vores støtte forudsætter, at der ikke drives kommerciel virksom-
hed som følge af projektet.
Vi støtter tanken om lex.dk, da tjenesten er friholdt for annoncer, uden indflydelse fra poli-
tisk hold, uafhængig af økonomiske interesser og med en transparent og forskningsbaseret
styring.
Det er Danske Mediers klare overbevisning, at den offentlige samtale og den politiske dialog
om samfundsmæssige forhold foregår bedst baseret på sikker viden. Det er mediernes daglige
bestræbelse og mål at bidrage til dette. Det samme mål vurderes lex.dk at have
og Danske
Medier støtter derfor bestræbelserne på at tilvejebringe et sådant fortsat vedligeholdt og redi-
geret, digitalt vidensværktøj.
Danske Medier
Morten Langager
Adm. direktør
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Materiale til Foreningen lex.dk's foretræde den 26. maj 2020
2193472_0006.png
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Materiale til Foreningen lex.dk's foretræde den 26. maj 2020
2193472_0007.png
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Materiale til Foreningen lex.dk's foretræde den 26. maj 2020
2193472_0008.png
DET UNGE AKADEMI
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
H.C. Andersens Boulevard 35∙ DK-1553 København V
[email protected]
www.youngacademy.dk
Foreningen lex.dk
Agern Allé 24
DK 2970 Hørsholm
September 2019
Støtterklæring fra Det Unge Akademi til den digitale vidensportal Lex.dk
I en tid hvor fremkomsten af fake news er stigende og uautoriseret viden, ikke mindst på
internettet, bliver mere og mere tilgængelig, vil en samling af Den Store Danske Encyklopædi og
Tarp Danmark i en reklamefri, digital vidensportal kunne udfylde en vigtig funktion med at
formidle valid og kvalitetssikret viden på dansk. Lex.dk og den fortsatte opdatering vil kunne
bidrage til, at vi i Danmark, også i fremtiden, har en basis for at kunne sikre vidensdeling på et
højt kvalificeret og forskningsbaseret niveau.
Det Unge Akademi støtter derfor etableringen af den digitale vidensportal Lex.dk, da oplysning
og adgang til forskningsbaseret viden er helt afgørende elementer i et demokratisk samfund som
det danske.
På vegne af Det Unge Akademi
Med venlig hilsen,
Henrik Dimke,
Formand for Det Unge Akademi
Videnskabernes Selskab oprettede i efteråret 2011 et videnskabeligt akademi for unge talentfulde forskere i Danmark,
Det Unge Akademi. Akademiet er en uafhængig platform for unge forskere inden for alle videnskabsgrene og har til
formål at styrke grundforskningen og den tværfaglige udveksling, bygge bro mellem videnskab og samfund – og give
nogle af landets dygtigste unge forskere en stemme i offentligheden.
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Materiale til Foreningen lex.dk's foretræde den 26. maj 2020
2193472_0009.png
www.gl.org
13. februar 2019
Sag: 2019-126
Lex.dk
Gymnasieskolernes Lærerforening kan støtte initiativet med at etablere en fælles portal
Lex.dk
med en samling af en række danske informationskilder, bl.a. Den Store Danske Encyklopædi, Ordbog
over det Danske Sprog og Trap Danmark.
For undervisere på de gymnasiale uddannelser er det af stor betydning, at eleverne har let adgang til
og kan arbejde med informationer, som byder på pålidelig og ajourført viden, og som fremstår som
en autoritativ kilde. Det er ikke alene af betydning i forhold til elevernes tilegnelse af faglig viden og
færdigheder, men også i forhold til elevernes kulturelle og demokratiske dannelse.
Sikring af en portal med valideret viden er ikke mindst af betydning i dag, hvor vores elever, udsættes
for en strøm af informationer af meget varierende lødighed.
Vi vurderer, at Lex.dk i kraft af netop at være en fælles, digital portal opfylder forudsætningen om at
fremstå som en enkel og åben adgang for eleverne. Tilsvarende vurderer vi, at det beskrevne set up
med fagredaktører, der har overordnet ansvar for løbende opdateringer, der gennemføres af eksper-
ter inden for de respektive fagområder, giver en god ramme for at sikre kvaliteten i portalen. Vi note-
rer også med tilfredshed, at der vil blive lagt vægt på stærke pædagogiske og formidlingsmæssige
kompetencer. Netop det pædagogiske og formidlingsmæssige aspekt er væsentligt for at sikre, at
portalen også får reelt og bredt gennemslag blandt vores elever.
Endelig finder vi, at det er af stor værdi at sikre, at den viden som allerede ligger i de pågældende
værker ikke alene bevares, men også sikres relevante i fremtiden gennem løbende opdateringer. Vi
tillægger det også stor værdi, at der er en sikring af væsentlige informationskilder om dansk sprog og
kultur.
Med venlig hilsen
Tomas Kepler
Formand for GL
Vesterbrogade 16 · DK- 1620 København V
Tel. +45 3329 0900· Fax: +45 3329 0901
E-mail: [email protected] · www.gl.org
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 125: Materiale til Foreningen lex.dk's foretræde den 26. maj 2020
2193472_0010.png
Juni 2019
Til adm. direktør Joachim Malling, Gads Fond
Bestyrelsesformand for Foreningen lex.dk og for TRAP DANMARK
STØTTEERKLÆRING FRA SEDIRK-INSTITUTIONERNES DIREKTØRKOLLEGIUM
TIL DIGITALISERING OG OPDATERING AF DEN DANSKE VIDENSBASE
Den Store Danske, en af de mest besøgte hjemmesider i Danmark, kan igen fortsætte sit arbejde
med den tekniske og indholdsmæssige opdatering af databasen, efter at der blev afsat 23 mio. kr.
på finansloven til dette arbejde i perioden 2019-2022.
Der er store perspektiver i at sammenkæde Den Store Danske med Trap Danmark, der p.t. er under
udgivelse og forventes færdig i 2021, og som støttes af en række private fonde, i en ny national
portal, hvor de to nationale klenodier sammentænkes og integreres sammen med andre større
værker og databaser. Der arbejdes på dette i et samarbejde mellem Gyldendal, Gads Fond, der ejer
Trap Danmark, Danske Universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i en forening kaldet
lex.dk, der skal stå for udvikling og drift af den digitale portal, der vil blive reklamefri, og som stilles
gratis til rådighed for alle.
De danske SEDIRK-institutioner (Sektorforskningens Direktørkollegium) består af: Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, Institut
for Menneskerettigheder, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland,
Statens Serum Institut, Det Kgl. Bibliotek, Rigsarkivet, Designmuseet, Statens Museum for Kunst,
Dansk Institut for Internationale Studier, Forsvarsakademiet og Danmarks Meteorologiske Institut.
Sektorforskningen bidrager med opbygning af viden, der anvendes af offentlige myndigheder i den
politiske og administrative beslutningsproces, af erhvervslivet til innovation, i uddannelsessystemet
til forskningsbaseret uddannelse og efteruddannelse, samt i den offentlige debat.
Forskning uden for universitetsverdenen bidrager i dag væsentligt til landets samlede vidensbase
og binder ofte videnskaberne sammen med praktiske anvendelser. Dette både inden for en bred
vifte af fag, der fx yder forskningsbaseret rådgivning, arbejder med klimatilpasning eller formidling.
Endvidere repræsenterer institutionerne ofte Danmark i internationale fora og har stærke
snitflader til professionelle brugere.
SEDIRK ønsker at støtte initiativet med den nye digitale portal kaldet lex.dk for at sikre, at vi
fastholder det høje niveau af vidensdeling på et kvalificeret og forskningsbaseret niveau, som vi har
i Danmark.
Med venlig hilsen
SEDIRK’s bestyrelse
v/direktør Marianne Thyrring