UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 124
Offentligt

Iværksætterkommissionens

forslagskatalog

På initiativ af Akademikerne og Finansforbundet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Iværksætterkommissionens medlemmer

Faste medlemmer

Kent Petersen, formand, Finansforbundet

Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne

Mette Reissmann, tidl. uddannelses- og forskningsordfører, Socialdemokratiet

Thomas Damkjær Petersen, formand, Ingeniørforeningen (IDA)

Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening

Henrik Funder, formand, DJØF Privat

Peter Toftsø, formand, Forbundet Arkitekter og Designere

Thomas Krogh Jensen, CEO, Copenhagen Fintech

Kim Escherich, innovationsarkitekt, IBM

Anne Skare Nielsen, medstifter, Future Navigator

Louise Mogensen, direktør, Forenet Kredit

Jes Broeng, centerleder for entreprenørskab i teknologi, DTU

Iværksættere

Anders Permin, CEO og stifter, Unibrains

Camilla Kerlauge, CEO og stifter, Spenderlog

Caroline Erup Wideriksen, CEO, ApureBase

Emil Fuglsang, COO og medstifter, Matter

Mads Lind, CEO og stifter, Mystery Makers

Niclas Rønne, CEO og stifter, Nordic Infrastructure Design (NID)

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Oplægsholdere

Shomit Ghose, General partner, ONSET Ventures, Silicon Valley

Klavs Hjort, Senior Vice President, Growth & Impact, Danske Bank

Helle Nielsen-Elgaard, stifter, WeScale

Claus Skaaning, Senior business developer, Aalborg Universitet

Thomas Krogh Jensen, CEO, Copenhagen Fintech

Jan Lytje- Hansen, CEO, ViaBill

Særligt inviterede gæster

Copenhagen Capacity

CPH Business Academy

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk IT

Eksportrådet, Udenrigsministeriet

Erhvervshuse (udvalgte)

Erhvervsministeriet

Finans Danmark

Forsikring og Pension

Invest in Denmark & Innovation Centre Denmark

IT-Universitetet

PwC

SMV Danmark

Syddansk Universitet

TDC

Vækstfonden

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Iværksætterkommissionens forslag

–

kort fortalt

Tværfaglige

iværksætterteams

Hackatons på alle

universiteter

Vi anbefaler, at der skabes en

platform, hvor studerende

med iværksætterambitioner

kan mødes på tværs af fag og

fakulteter og løse en konkret

opgave.

Iværksætteraktiviteter på tværs af fag

Vi anbefaler, at der afsættes midler til

at oprette en forsøgspulje. Puljen skal

fremme iværksætteraktiviteter på tværs

af fag på de videregående

uddannelsesinstitutioner i Danmark.

Kapital og

risikovillige

investeringer

En grøn

iværksætterpulje

Vi anbefaler, at der skal

være en grøn

iværksætterpulje, der

kan øge grønne

iværksætteres adgang til

risikovillige investeringer.

Flere midler til early-stage

investeringer

Vi anbefaler, at der udvikles en mere

målrettet investeringsinfrastruktur til

opstartsvirksomheder. Der skal være

mere fokus på early-stage investeringer.

Pensionsmidler som

risikovillig kapital

Vi anbefaler, at de

allokerede pensionsmidler,

der administreres af

Innovationsfonden, i endnu

højere grad skal øges og

målrettes dansk

iværksætteri.

Mere ekspertise og rådgivning

omkring børsnoteringer af early-

stage start-ups

Vi anbefaler, at viden og ekspertise

om iværksætteri og børsnoteringer af

små selskaber etableres og samles i fx

iværksætterafdelinger i banker,

finansielle virksomheder og

advokathuse.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Mentorordninger og

strategisk samarbejde

Team-mentoring

programmer

Vi anbefaler, at best-

practice-erfaringer med

team-mentor-programmer

indarbejdes i fremtidens

erhvervsfremmesystem.

Midler til mentorteams

Vi anbefaler, at der fra politisk

hold afsættes midler til at

udvikle og drive team-mentor-

programmerne i regi af de

nationale erhvervsklynger.

Rekruttering og talent-

udvikling i start-ups

Løntilskud til ansatte i

start-ups i op til et år

Vi anbefaler, at der fra

politisk hold oprettes en

løntilskudsordning til

ansættelse af specialister

i opstartsvirksomheder.

Udlånsprogram

Vi anbefaler, at der etableres

en pulje til låneprogrammer,

hvor talenter og specialister i

en afgrænset periode udlånes

fra etablerede virksomheder

til start-ups.

Internationalisering

Eksportpilotordning

Vi anbefaler, at der fra politisk

hold etableres en

eksportpilotordning med

løntilskud i op til et år for små

virksomheder med under 10

ansatte, der vil udvide til

minimum ét nyt eksportmarked.

Nordic Scalers programmet

Vi anbefaler, at man på baggrund af gode

erfaringer viderefører og udvider Nordic

Scalers programmet.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Introduktion

I genoprettelsen af dansk økonomi efter COVID-19 er det vigtigt, at vi sætter ind de helt rigtige steder.

Iværksætteri er et af disse steder. Iværksættere og nye virksomheder er nemlig afgørende for fremtidens

vækst og jobskabelse i det danske samfund og bidrager med betydelig produktivitet og innovationskraft.

Der er behov for at skabe større tryghed netop nu for at vi også på den anden side af Coronakrisen har

en ny generation af iværksættere. Efter finanskrisen i 2008 blev det for eksempel både sværere og

dyrere for iværksættere at optage lån, og der skulle gå knap ti år, før man kunne vende tilbage til samme

antal iværksættere og nye virksomheder, som før finanskrisen. Det må ikke ske igen! Og derfor er det

afgørende, at vi denne gang får søsat konkrete initiativer i tide, så iværksætterne kommer godt igennem

Coronakrisen.

Initiativer for iværksættere eksisterer allerede i dag, men indsatserne synes at være forholdsvis

enkeltstående og uden fælles retning. Måske er det grunden til, at Danmark endnu har til gode at opleve

en bæredygtig iværksættervækst og udviklingen af skalerbare start-ups?

Vi bør blive langt bedre til at arbejde sammen på tværs for at indfri det potentiale, der ligger i de store

mængder ressourcer, vi allerede har i vores uddannelsessystem og i virksomhederne. Det vil skabe nye

arbejdspladser og flere skattekroner til statskassen, men det kræver, at vi som samfund prioriterer og

puljer iværksætterinitiativer, så støtte, vejledning og hjælp er let at finde for folk med tanker om at starte

egen virksomhed. Her spiller Danmarks nyudnævnte styrkepositioner også en central rolle.

Finansforbundet og Akademikerne nedsatte i 2019 en såkaldt Iværksætterkommission. Kommissionen

har sat en bredere kreds af organisationer, myndigheder og iværksættere stævne for at diskutere,

hvordan Danmark kan skabe et attraktivt miljø for iværksættere.

Iværksætterkommissionen har i perioden marts til december 2019 identificeret og diskuteret fem

temaer, der har en særlig relevans for dansk iværksætteri. De fem identificerede temaer er:

Tværfaglige

iværksætterteams

Mentorordninger og

strategisk samarbejde

Internationalisering og

globale vækstmuligheder

Kapital og risikovillige

investeringer

Rekruttering og

talentudvikling i start-ups

På baggrund af forskellige oplæg og drøftelser i Iværksætterkommissionen er der udarbejdet en række

politiske anbefalinger. Alle forslagene vil umiddelbart kunne implementeres. Nogle af forslagene vil

kunne få en tydelig effekt og gennemslag her og nu. For andre forslag gælder det, at den store effekt vil

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

vise sig på sigt. Vi har brug for begge dele, ligesom vi har brug for initiativer, som er målrettet både

nystartede iværksættere, som skal ud på markedet i en svær tid, og de mere erfarne iværksættere, som

står for at skulle vokse og skalere forretningen.

De vigtigste forslag er fremhævet i dette katalog, og vi håber, at forslagene kan inspirere og indgå i bl.a.

forhandlingerne om genopretning af dansk økonomi post-Corona.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Tværfaglige iværksætterteams

Danske iværksætterudfordringer

Uddannelsesinstitutioner spiller en væsentlig rolle i opbygningen af en iværksætterkultur, hvor

studerende får mulighed for at deltage i iværksætterforløb under deres studie. Det er derfor positivt, at

flere danske uddannelsesinstitutioner, heriblandt universiteterne, udbyder iværksætterforløb

Sammenlignet med andre lande har Danmark få spin-outs

–

det vil sige nye virksomheder etableret på

baggrund af opfindelser fra universiteter (18 spin-outs i 2017)

. Dimittender stod bag etableringen af 58

procent af nye iværksættervirksomheder på Københavns Universitet i perioden 2001-2016, og hele 34

procent startede egen virksomhed, imens de var studerede. I 60 procent af tilfældene er der kun én

stifter af virksomheden

. Samtidig står nye virksomheder for godt 80 procent af nettojobskabelsen i

Danmark, sammenlignet med etablerede virksomheder, som nedlægger flere job, end de skaber

Det er bekymrende, at så mange vælger at starte en enmandsvirksomhed. Flere internationale studier

peger nemlig på, at fraværet af det ”rette hold” er blandt de tre væsentligste årsager til, at iværksættere

må lukke deres virksomhed

. Desuden giver tværfaglige teams en bedre økonomisk præstation, og

teamet er også afgørende for at kunne tiltrække udenlandske investorer

Der ligger et stort og uudnyttet potentiale blandt de iværksættere, som har en mellemlang eller lang

videregående uddannelse. Højtuddannede, der kombinerer uddannelsen med en betydelig

erhvervserfaring, har typisk 30 procent højere løn og højere produktivitet end iværksættere med en kort

uddannelse

Flere af iværksætterne skal blive vækstiværksættere, og sammensætningen af det rette team kan være

med til at realisere vækstpotentialet.

Vi foreslår, at universiteterne påtager sig en større del af ansvaret for, at flere studerende prøver kræfter

med at arbejde sammen og danner iværksætterteams på tværs af fag og fakulteter. Det vil øge antallet af

iværksættere, som kommer godt fra start med et tværfagligt team.

Fonden for Entreprenørskab

Viden til vækst 2018, Styrelsen for Forskning og Uddannelse

Iværksætteri på Københavns universitet, Analyse fra Iris Group december 2019

Niels Westergård-Nielsen m.fl. 2011, 2018

CB Insight “The top 20 list reasons why start-ups fail”, November 2019

Delivering Through Diversity 2018, Vivian Hunt, Sara Prince, Sundiatu Dixon-Fyle, Lareina Yee, McKinsey&Company.

Studier om beskæftigelseseffekten af iværksættere, Anders Sørensen, Nicolaj Malchow-Møller, SDU 2009, 2015

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Iværksætterkommissionens løsningsforslag

Iværksætter-hackatons på alle universiteter i Danmark

Iværksætterkommissionen foreslår, at der afsættes midler til afholdelse af årlige

iværksætter-hackatons

. Formålet er at skabe en platform, hvor studerende med

iværksætterambitioner kan mødes på tværs af fag og fakulteter for at løse konkrete

opgaver i forbindelse med etablering af en virksomhed.

Forsøgspulje målrettet tværfaglige iværksætteraktiviteter på de videregående

uddannelsesinstitutioner

Selv om de videregående uddannelsesinstitutioner i dag udbyder iværksætterforløb til

studerende, så sker det inden for det enkelte fag og ikke på

tværs

af fag.

Iværksætterkommissionen foreslår, at der afsættes midler til oprettelse af en

forsøgspulje målrettet tværfaglige iværksætteraktiviteter. Det kan fx være i form af en

ministeriel pulje, som alle undervisere med udbud af tværgående iværksætterforløb kan

søge. Forsøgspuljen skal fremme udviklingen af tværfaglige iværksætterforløb, hvor

studerende mødes på tværs af fag og fakulteter og danner tværfaglige iværksætterteams.

Et hackaton er en begivenhed eller event, hvor personer mødes og samarbejder intensivt i en tidsbegrænset periode om at udvikle nye

forretningskoncepter, prototyper og/eller videreudvikle eksisterende forretningsløsninger. Begrebet stammer oprindeligt fra IT-verdenen,

hvor IT-udviklere mødtes for at løse IT specifikke problemstillinger, men konceptet har efterhånden bredt sig til mange andre sektorer og

er særligt udbredt i iværksættermiljøer.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Kapital og risikovillige investeringer

Danske iværksætterudfordringer

Mangel på finansiering og risikovillig kapital er én af de helt store udfordringer for danske iværksættere.

Ifølge World Economic Forums seneste konkurrencerapport fra 2019 rangerer Danmark som nr. 25

indenfor finansiering af små og mellemstore virksomheder og som nr. 33 i forhold til adgang til venture

kapital

. Derimod klarer vores skandinaviske naboer Sverige, Norge og især Finland sig langt bedre, når

det handler om at finde finansiering til nye, lovende start-up-projekter.

Danmark er ligeledes udfordret, når det drejer sig om kvaliteten af investeringerne. Der er behov for at

styrke såkaldt ”klog kapital”, som er en kombination

af kapitaltilførsel og kompetencer. Det gælder

særligt i de tidlige faser af et vækstforløb, hvis vi skal blive bedre til at genere vækst og nye

arbejdspladser i Danmark.

I Danmark har det vist sig at være særligt vanskeligt for grønne iværksættere at få adgang til kapital.

Sammenlignet med lande som Finland, Sverige og Storbritannien sakker Danmark betydeligt bagud

Det hæmmer den videre udvikling af grønne start-ups, og det bremser innovation og kommercialisering

på det grønne område.

Til trods for, at vi i dag har en række forskellige finansieringskilder til opstartsvirksomheder, så går

vejen til finansiering for de fleste iværksættere via banken. Siden finanskrisen har især små

opstartsvirksomheder været ramt forholdsmæssig hårdt. De seneste tal fra Nationalbanken (2017) viser,

at udlån til de mindste virksomheder fortsat er faldende. Samtidig er bankerne underlagt en omfattende

regulering, der gør, at risikofyldte investeringer og udlån til nystartede iværksættervirksomheder er

begrænsede.

Et stigende antal FinTech-start-ups opsøger udenlandske investorer, fordi de har behov for både

erfaring, kompetencer og kapital til at løfte og skalere deres virksomheder. Og netop et tæt samarbejde

mellem erfarne erhvervsfolk og start-ups er ofte en kombination, der resulterer i et succesfuldt forløb.

World Economic Forum, The Global Competitiveness Report 2019.

Analyse af det danske økosystem for startups indenfor grøn energi- og miljøteknologi, udarbejdet af GreenTech Challenge for

Erhvervsministeriet, 2018.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Iværksætterkommissionens løsningsforslag

Flere midler til early-stage investeringer

I Danmark har vi behov for, at der udvikles en mere målrettet investeringsinfrastruktur

til opstartsvirksomheder, hvor iværksætternes meget forskelligartede kapitalbehov er i

centrum. Early stage-investeringer

i start-ups er et underprioriteret område i Danmark,

og det første spadestik til at etablere sporene i en ny infrastruktur skal komme fra

politisk hold.

En grøn iværksætterpulje

Der bør være langt bedre muligheder for at investere i grønt iværksætteri.

Iværksætterkommissionen foreslår, at staten afsætter midler til etableringen af en grøn

iværksætterpulje med det formål at øge grønne iværksættervirksomheders adgang til

risikovillige investeringer. Til sammenligning har den tyske regering oprettet en venture-

kapitalfond, Coparion, som bidrager med risikovillig kapital og indskud på op til 10

millioner euro pr. virksomhed til tyske iværksættere i opstarts- og vækstfasen. Grønne

iværksætterfradrag efter britisk forbillede er også et muligt redskab.

’Seed

Enterprise

Investment Scheme’ er et initiativ, hvor britiske investorer belønnes med skattelettelser i

forbindelse med deres investeringer. Det vil formentligt også øge investeringslysten

inden for grønt iværksætteri i Danmark.

Pensionsmidler som risikovillig kapital

Pensionssektoren er samlet set den største investor i Danmark og spiller en særlig rolle,

når det gælder investeringer i nye danske virksomheder. Iværksætterkommissionen

foreslår, at de allokerede pensionsmidler, der administreres af Innovationsfonden, i

endnu højere grad skal øges og målrettes dansk iværksætteri.

Mere ekspertise og rådgivning omkring børsnoteringer af early-stage start-ups

Danmark er særligt udfordret, når det drejer sig om specialiseret viden og rådgivning

omkring børsnoteringer af start-ups

–

særligt i de tidlige faser af et vækstforløb. Til

sammenligning findes der i Sverige op imod ti gange så mange finansielle rådgivere til

små virksomheder, som der gør i Danmark, herunder mindre advokatbureauer med

ekspertise i små børsnoteringer

. Iværksætterkommissionen foreslår, at der etableres og

samles den nødvendige viden og ekspertise om iværksætteri og børsnoteringer af små

selskaber i f.eks. iværksætterafdelinger i banker og andre finansielle virksomheder samt i

advokathuse i Danmark.

Early-stage investeringer omfatter hhv. seed- og opstartsfasen. Seed-fasen er projekter, hvor et produkt endnu ikke er færdigudviklet,

eller hvor udviklingen af en ny prototype endnu ikke har nået en fase, hvor en egentlig produktion kan påbegyndes. I den fase foretages

den teknologiske og kommercielle vurdering af projektet. Opstartsfasen betegner de virksomheder, som har afsluttet den indledende

produktudvikling. Prototypen færdiggøres i denne fase, hvorefter den initiale markedsintroduktion iværksættes jf. Vækstfonden, 2018,

”Status på venturemarkedet i Danmark”.

Finans Danmark, 2019, ”Det danske børsnoteringsmarked halter stadig bagud”.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Danske Bank Growth & Impact målrettet iværksættere

Growth & Impact-satsningen i Danske Bank er et forsøg på at samle viden og kompetencer om

iværksætteri og bæredygtighed ét sted i banken ved hjælp af digitale platforme. Nystartede

iværksættere bliver tilbudt rådgivning om finansiering og kapital, rådgivning om relevante

forretningsmodeller og vækstmarkeder og adgang til mentorer og eksperter med videre.

Med Growth & Impact har Danske Bank opbygget en solid kapacitet med over 50 rådgivere

fordelt i hele Norden. Initiativet er tilkoblet over 330 investorer og har været i dialog med +5000

start-ups i de senere år.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Mentorordninger og strategisk samarbejde

Danske iværksætterudfordringer

Flere internationale undersøgelser peger på, at der er en direkte og meget stærk sammenhæng mellem

acceleration, mentorship og funding. En amerikansk undersøgelse bragt i FORBES konkluderer, at

virksomhedsstiftere, der har deltaget i et mentorforløb med erfarne og best-in-class-iværksættere, har

tre gange så stor sandsynlighed for selv at blive en top-performer i deres egen iværksættervirksomhed.

Selvsamme undersøgelse indikerer, at 92 procent af de adspurgte små virksomhedsejere er enige i, at

mentorer har haft en direkte indflydelse på virksomhedens vækst og overlevelse.

Også i en dansk kontekst skal vi blive langt bedre til at styrke og formalisere samarbejdet mellem start-

ups, erfarne iværksættere og eksperter. Det gælder både på tværs af uddannelsessystemet, i erhvervslivet

og ikke mindst mellem offentlige og private aktører.

Ved hjælp af såkaldt team-mentoring er det muligt at tilbyde iværksættere en 360 graders rådgivning i

forhold til konkrete virksomhedsudfordringer. Med et korps af tilknyttede mentorer er det muligt at

sikre en bred vejledning og en høj mentorkvalitet, der tager hånd om de enkeltes problemstillinger.

Best-practice-erfaringer fra blandt andet amerikanske MIT, DTU Science Park og Copenhagen Fintech

viser, at en stærk rammesætning og det rette match mellem start-ups og mentorkorps medfører det

bedste resultat.

Iværksætterkommissionens løsningsforslag

Team-mentoring-programmer

Iværksætterkommissionen foreslår, at best-practice-erfaringer med team-mentor-

programmer og kvalificerede mentorprogramforløb indarbejdes i fremtidens

erhvervsfremmesystem. Programmerne kan med fordel forankres indenfor Danmarks

nationale styrkepositioner, herunder Danmarks styrkeposition indenfor finans og

fintech

–

eventuelt på forsøgsbasis.

Midler til mentorteams

Iværksætterkommissionen foreslår, at der fra politisk hold afsættes midler til at udvikle

og drive team-mentor-programmerne i regi af de nationale erhvervsklynger med henblik

på at skabe det helt rigtige match mellem iværksættere og mentorer. Det bør i princippet

også gælde verdensførende mentorprofiler, hvor start-ups får adgang til internationale

spydspidser indenfor et givent forretningsområde.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

DTU Science Park Mentorprogram

DTU Science Park Mentorprogrammet er baseret på idéen om et mentorteam. Med et team

bestående af forskellige profiler bliver der taget højde for alle aspekter af en virksomheds

vækstmuligheder. Mentorerne er en blanding af erfarne serieiværksættere, brancheeksperter og

specialister fra både uddannelsesinstitutioner, start-ups og etablerede virksomheder.

DTU Science Park opretter unikke teams til unikke virksomheder med unikke udfordringer.

Tilmeldte virksomheder modtager værdifuld sparring om alt fra produktudvikling, strategiske

beslutninger og forretningsmodeller til partnerskabsaftaler, patentansøgninger og finansiering.

Iværksættervirksomhederne får også gode råd om prioritering af tid, finanser og ressourcer.

Mentorprogrammet er udviklet i et partnerskab med MIT-universitet, USA, baseret på

MIT’s

Venture Mentoring Service Model /MIT VMS). Det er en veldokumenteret metode til at hjælpe

virksomheder med at opfylde deres vækstpotentiale. I løbet af de sidste par år har DTU Science

Park været vært for mere end 400 mentormøder, hvor mere end 70 erfarne fagfolk har hjulpet

næsten 100 teknologibaserede virksomheder gennem programmet

–

det svarer til 2.000 timers

kvalificeret mentorarbejde.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Rekruttering og talentudvikling i start-ups

Danske iværksætterudfordringer

Flere og flere virksomheder oplyser, at det er svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. En rapport fra

2016 konkluderer, at der vil mangle hele 19.000 IT-specialister i 2030

. Aktuelt efterspørger

erhvervslivet i Danmark godt 5.000 IT-specialister. Danske virksomheder vender sig derfor i stigende

grad mod udlandet for at tiltrække den efterspurgte talentmasse. I 2018 valgte hele 18 procent af

virksomhederne den strategi, viser tal fra Danmarks Statistik.

I 2018 havde 45,2 procent af IT-virksomhederne droppet at besætte ledige job, fordi de rette folk ikke

er til at få fat i. Lidt over halvdelen af virksomhederne har udskudt større udviklingsopgaver, mens

næsten hver tredje har sagt nej til overhovedet at tage nye ordrer hjem

Netop konkurrencen om talenterne er særlig svær for opstartsvirksomhederne. IT- og tech-talenter er i

høj kurs, og det er alt andet lige mere risikabelt og ustabilt at være ansat i en lille virksomhed, og start-

ups kan ikke tilbyde de samme løn- og vilkårspakker, som store virksomheder kan.

Det bliver en udfordring for såvel de små nye virksomheder som for hele Danmark, hvis vi ikke formår

at indløse det potentiale, som opstartsvirksomhederne repræsenterer. Vi risikerer at tabe et

vækstpotentiale på gulvet, når virksomhederne venter for længe på talenter. I værste fald flytter

virksomhederne ud af landet til steder, hvor specialisterne er at finde. Mangel på IT-specialister er

sårbart for start-ups i den tidlige fase. Senere i udviklingsforløbet er det mangel på andre kompetencer,

der i højere grad gør sig gældende.

Konkurrencen om talentmassen er global, og vi skal derfor udvikle nye måder at tiltrække talenterne på.

Det kræver, at vi er bevidste om vores danske brand og vores særlige styrkepositioner, så vi har noget

specielt at tilbyde dem.

Virksomheders behov for digitale kompetencer, udarbejdet af Højbjerre Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen, maj 2016.

IT-Baromenter 2019, udarbejdet af IT-Branchen, IT-Forum og BrainsBusiness.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Iværksætterkommissionens løsningsforslag

Løntilskud til ansatte i start-ups i op til et år

Nye virksomheder har svært ved at konkurrere med etablerede virksomheder om at

tiltrække specialistarbejdskraft. Iværksætterkommissionen foreslår, at der fra politisk

oprettes en løntilskudsordning til ansættelse af specialister i opstartsvirksomheder.

Virksomhederne skal opfylde en række kriterier for at være omfattet af den nye

løntilskudsordning. For eksempel kan der stilles krav om, at virksomheden højest må

have fem ansatte og en omsætning på maksimalt fem millioner kroner.

Udlånsprogram

Opstartsvirksomheder har stor gavn af at trække på erfarne specialister fra etablerede

virksomheder til afgrænsede og målrettede udviklingsopgaver.

Iværksætterkommissionen foreslår, at der i regi af Erhvervsministeriet etableres en pulje

til låneordninger, som enkelte virksomheder, grupper af virksomheder eller

erhvervsklynger kan søge. I låneordningen vil tech-talenter og andre specialister blive

udlånt fra større etablerede virksomheder til start-ups i en afgrænset periode. Det vil

give iværksættere adgang til en talentmasse, som ellers er umulig at tiltrække, og det kan

give medarbejdere i store virksomheder mulighed for såvel udvikling som afveksling.

Endelig vil ordningen også kunne bidrage med nye ideer og innovationskraft til gavn for

de virksomheder, der har haft medarbejdere udlånt.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Internationalisering

Danske iværksætterudfordringer

I en lille åben økonomi som den danske er internationalisering afgørende for vækst og velstand.

Virksomheder med internationale aktiviteter klarer sig bedre og betaler højere løn end virksomheder,

der kun opererer på det danske hjemmemarked.

Internationale analyser viser år efter år, at det er let at starte virksomhed i Danmark. Til gengæld scorer

vi meget lavt, når det handler om, hvor internationale vores opstartsvirksomheder er

. Kun fire

procent af de seneste ti års erhvervs- og vækstpolitiske initiativer har været målrettet de helt små

virksomheder (under ti ansatte)

. Det vidner om behov for et kursskifte, så flere virksomheder kan

vokse og entrere på nye markeder.

I Danmark står store eksportvirksomheder for 90 procent af den samlede eksportomsætning, men de

store virksomheder udgør kun omkring én procent af alle danske virksomheder. I stedet har Danmark

en erhvervsstruktur med mange små virksomheder. Faktisk har ni ud af ti virksomheder under ti

ansatte

. Dertil kommer, at tæt på hver tredje af de nystartede virksomheder må dreje nøglen om inden

for det første år. Tallene tyder desværre på at få af de nystartede virksomheder ender med at realisere

deres vækstpotentiale og blive vækstiværksættere.

Iværksætterkommissionens løsningsforslag

Eksportpilotordning for små virksomheder

Små virksomheder med få ansatte er langt mere udfordrede i forhold til at kunne afsætte

tid og økonomi til at ekspandere. Ofte råder virksomhederne ikke over relevante

kompetencer til at identificere mulige eksportmarkeder eller til at gennemføre

nødvendige aktiviteter på nye markeder. Det kan blandt andet være opgaver med at

justere et produkt eller en service til de anderledes krav, som udenlandske markeder har.

Iværksætterkommissionen foreslår, at der fra politisk hold etableres en

eksportpilotordning med løntilskud i op til et år for små virksomheder med under ti

ansatte, der ønsker assistance til at udvide forretningen til at omfatte minimum ét nyt

eksportmarked.

Global Entrepreneurship Index 2018, hvor man årligt sammenligner 137 lande og deres iværksætter-økosystemer.

Opgørelse fra Dansk Byggeri 2019.

Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst? Danmarks statistik, juni 2018.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Videreførelse og udvidelse af Nordic Scalers-programmet

Nordic Scalers er et accelerationsprogram finansieret af Nordisk Ministerråd.

Programmet er målrettet iværksættere med en virksomhed med minimum ti ansatte, en

omsætning på minimum to millioner euro og en vækst på 20 procent indenfor de

seneste et til tre år. Formålet med programmet er at understøtte udviklingen af flere

vækstiværksættere. Programmet startede i januar 2017 og afsluttes i 2020. På baggrund

af de gode erfaringer fra projektperioden foreslår Iværksætterkommissionen, at det

nordiske vækstiværksætterprogram videreføres og udvides.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog

Iværksætterkommissionens håb

Det er Iværksætterkommissionens ønske, at forslagskataloget vil inspirere og igangsætte en

samfundsdebat om retningen for fremtidens Iværksætter-Danmark. Fra begyndelsen har ambitionen

været at adressere en række centrale, men til tider også underprioriterede temaer.

Iværksætterkommissionens temadiskussioner og de dertilhørende løsningsforslag har i høj grad været

drevet af praktiske erfaringer fra de eksterne oplægsholdere, inviterede interessenter og det faste panel

af iværksættere, der har deltaget i kommissionsmøderne. Netop dét aspekt gør, at løsningsforslagene

rammer direkte ned i de dagligdagsproblemstillinger og rammevilkår, som danske iværksættere bøvler

med.

Vores håb er, at oplægget vil sætte fornyet strøm til debatten og bringe Danmark helt i front med at

skabe et attraktivt fagligt miljø for iværksætteri. Det vil i sidste ende være til gavn for den danske

økonomi, for beskæftigelsen og for det danske samfund som helhed.

–

Finansforbundet og Akademikerne

–

stiller os til rådighed i forhold til uddybning og det videre

arbejde med at gøre forslagene til politisk virkelighed.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 124: Iværksætterkommissionens forslagskatalog