UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 118
Offentligt

Forsknings-

ﬁnansiering

– forandringer og

konsekvenser

Bidrag til forskning

Tid

Offentlige fonde

Private fonde

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Publikationen kan hentes på

www.ufm.dk/dﬁr

eller rekvireres fra

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råds sekretariat,

e-mail [email protected]

Udgivet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Marts 2020

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1215 København K

Design og tryk: Rosendahls a/s

Oplag: 300

ISBN 978-87-93807-34-1

Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser 2020 (trykt udgave)

ISBN 978-87-93807-33-4

Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser 2020 (web-udgave)

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Dene side er med vilje efterladt uden indhold.

Forskningsfinansiering

– forandringer og

konsekvenser

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Indholdsfortegnelse

Forord............................................................................................................... 4

1. Forandringer i forskningsfinansieringen.................................................... 5

2. Sammenfatning, konklusioner og anbefalinger ......................................... 8

3. Summary in English .................................................................................. 10

4. Fra data og analyser til konklusioner ...................................................... 13

5. Motiverede anbefalinger............................................................................ 46

6. Baggrund og metode ................................................................................. 50

7. Kontekst og nøgletal ................................................................................. 55

8. Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ..... 60

9. Referencer ................................................................................................. 61

10. Bilag ......................................................................................................... 63

Noter .............................................................................................................. 64

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Forord

Finansieringen af forskning ved offentlige danske forskningsinstitutio-

ner har ændret sig væsentligt i løbet af de seneste ti år. Det gælder både

omfanget af forskningsmidler, kilderne til disse midler samt praksis for

at udmønte midlerne. Dansk forskning er i dag begunstiget af flere mid-

ler end nogensinde før - ikke mindst takket være en betydelig vækst i de

private fondes andel af den eksterne forskningsfinansiering.

De private fondes investeringer i offentlig dansk forskning udgør i dag

knapt 15 % af institutionernes samlede omkostninger til forskning og

udvikling (FoU), og fondene forventer at uddele flere midler i de kommende

år. Det vil give fantastiske muligheder for den videre udvikling af det dan-

ske forskningslandskab, hvis vi gør det rigtigt.

Den øgede pengestrøm muliggør, at der kan udføres mere forskning til

glæde for det danske samfund, men udfordrer også institutionernes indre

økonomiske balancer. Det gælder særligt forholdet mellem basismidler og

eksterne midler til forskning, og ændringerne udfordrer institutionernes

hidtidige praksis for finansiering af forskning. En del af udfordringen er

forskellige opfattelser af, hvad henholdsvis basismidler og eksterne midler

kan og bør være med til at finansiere.

DFiR kaster med projektet om forskningsfinansiering lys over de hensyn,

som skal afvejes og medieres for, at de mange nye eksterne forsknings-

midler til institutionerne kommer til at gøre størst mulig gavn. Hermed

kaster DFiR også lys over et paradoks: Aldrig før har der totalt set været så

mange midler til forskning. Men mange forskere på institutionerne ople-

ver, at der bliver stadig færre midler til forskning.

God læselyst

Jens Oddershede

Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

1. Forandringer i forskningsfinansieringen

Forskning ved offentlige danske forskningsinstitutioner finansieres af to

kilder: Statslige basismidler til forskning bevilget på de årlige finanslove

(interne forskningsmidler) og eksterne, konkurrenceudsatte forsknings-

midler fra offentlige og private fonde, EU og fra private virksomheder.

Dansk forskning tilføres i disse år flere forskningsmidler end nogensinde

før. Forskningsmidlerne til de offentlige danske forskningsinstitutioner,

herunder universiteterne kommer i stigende grad fra eksterne kilder. Dette

projekt handler primært om de eksterne forskningsmidler fra offentlige og

private forskningsfinansierende fonde. Der er tale om en meget privilege-

ret situation for dansk forskning - også i international sammenhæng.

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) ser det som

en national opgave at sørge for, at den gunstige situation udnyttes bedst

muligt, men også at være opmærksom på, hvilke samfundsmæssige

konsekvenser ændringerne i forskningsfinansieringen kan få på sigt. Det

har været DFiR’s bevæggrund for dette projekt om forskningsfinansiering.

Særligt tre centrale områder har været i fokus i DFiR’s arbejde med at be-

lyse betydning og konsekvenser af ændringerne i forskningsfinansieringen:

•

Samspil mellem offentlige og private fonde

•

Strategisk råderum for forsknings- og uddannelsesinstitutionerne

•

Ekstern finansiering og forskningsbaseret uddannelse

DFiR har valgt disse tre emner, fordi rådet mener, at det netop er her, for-

andringerne i finansieringen af forskning på institutionerne vil få de største

samfundsmæssige konsekvenser. Da finansiering af forskning påvirker

styringen af den forskning, der udføres på institutionerne, er spørgsmålet

om, hvilke konsekvenser ændringerne i forskningsfinansieringen har og vil

få på sigt for dansk forskningspolitik.

Udviklingen kan få så store konsekvenser for, hvad der i Danmark bliver

forsket i, og hvad der bliver uddannet i, at der nu er behov for en forsk-

ningspolitisk og samfundsmæssig drøftelse og måske også beslutninger

om, hvad der fremadrettet skal ske.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Historisk kan udviklingen i finansiering af forskning på institutionerne

beskrives ud fra forskellige datakilder. Et gennemgående billede er, at in-

stitutionernes andel af eksterne forskningsmidler er steget fra 40 til 45 %

i løbet af de seneste ti år.

Og ser man på, hvor mange penge de forsk-

ningsfinansierende fonde allerede har givet tilsagn om sammenholdt med

deres udmeldinger om fremtidige uddelinger, er der endnu flere penge på

vej. Der tegner sig et fremtidsscenario, hvor op imod 50 % af forskningen

på offentlige danske forskningsinstitutioner finansieres af eksterne midler

hjemtaget i konkurrence. Fortsætter udviklingen som nu, vil 15-20 % af

institutionernes samlede FoU-omkostninger om få år blive betalt af midler

fra private fonde. Samtidig vil de private fondes midler komme til at udgøre

35-40 % af de eksterne forskningsmidler på de offentlige danske forsk-

ningsinstitutioner.

Mens uddelingerne fra de private fonde stiger i disse år, er det offentli-

ge forskningsbudget fastholdt på 1 % af BNP. Totalt set er det offentlige

forskningsbudget således vokset i takt med BNP i de senere år, men

sammensætningen af det offentlige forskningsbudget betyder, at statens

forskningsandel er faldende. Dette aspekt af forskningsfinansieringen har

dog ikke været et særskilt tema i dette projekt.

Udfordringer med øget pres på institutionernes basismidler og begrænsning

af deres økonomiske råderum, medfinansiering og indirekte omkostninger

ved eksternt finansieret forskning samt ansættelse af videnskabelige med-

arbejdere for midlertidige penge er nogle af de konsekvenser, som følger af

ændringerne i finansiering af forskning på institutionerne. Ændringerne vil

også påvirke udbuddet af forskning, ph.d.-uddannede og kandidater.

Hvordan forbereder vi os bedst muligt til et positivt fremtidsscenario med

en stigende pengestrøm til dansk forskning, og hvordan løser vi de udfor-

dringer, der følger med, så vi får mest mulig gavn af midlerne? Og hvordan

kan det være, at mange forskere på de offentlige forskningsinstitutioner

oplever, at der er færre midler til forskning, når de samlede FoU-omkost-

ninger aldrig har været større. Hvilken betydning får det for uddannelser-

ne? Det er nogle af de spørgsmål, som DFiR’s projekt om forskningsfi-

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

nansiering forsøger at kaste lys over, og som rådets anbefalinger bidrager

med svar og løsninger på.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

2. Sammenfatning, konklusioner og

anbefalinger

DFiR har på baggrund af offentligt tilgængelige data, data fra Center for

Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet samt data fra offentlige og pri-

vate fonde undersøgt den historiske udvikling i forskningsfinansieringen.

Dernæst er skitseret et fremtidsscenario for, hvordan finansieringen kan

forventes at udvikle sig de kommende år. Endelig skitseres også en række

konsekvenser, udfordringer og emner, som samfundet må forholde sig til

som følge af udviklingen.

Arbejdet har ført til fem konklusioner og tre anbefalinger. Konklusioner og

anbefalinger bringes her i kort form og uddybes i kapitel 4 og 5.

Konklusion 1: Om få år vil de eksterne forskningsmidler udgøre op imod

50 % af de offentlige danske forskningsinstitutioners midler

til forskning. De eksterne midler til forskning er steget

betydeligt i de seneste ti år og mere end de statslige basis-

midler til forskning.

Konklusion 2: De offentlige fondes midler er uforandrede eller svagt

faldende, og de private fondes midler er steget markant. I

dag bidrager de private fonde således mere end de offent-

lige fonde til de offentlige danske forskningsinstitutioners

forskning.

Konklusion 3: Rammer og vilkår for finansiering af forskning ved insti-

tutionerne passer ikke til den aktuelle praksis, hvor stadig

mere forskning gennemføres med ekstern finansiering, og

hvor institutionerne oplever at have et begrænset øko-

nomisk og strategisk råderum til egne prioriteringer og

beslutninger om forskning – og til at løse deres samlede

opgaveportefølje, herunder at udbyde forskningsbaseret

uddannelse.

Konklusion 4: Hovedparten af forskningsmidlerne fra offentlige og private

fonde koncentrerer sig omkring de samme fagområder og

med nogenlunde samme relative fordeling.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Konklusion 5: Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil 15-20% af insti-

tutionernes forskningsmidler om få år komme fra private

fonde. Disse midler er et betydeligt gode. Men de er også

et gode forbundet med usikkerhed for dansk forskningsfi-

nansiering, når en sådan andel af de samlede FoU-midler

kommer til at afhænge af få virksomheders resultatskabel-

se og af nogle få private fondes uddelingsstrategier.

DFiR retter på baggrund af disse konklusioner tre anbefalinger mod ak-

tørerne bag hovedparten af finansiering af forskning på offentlige danske

institutioner. Aktørerne er de offentlige og private forskningsfinansierende

fonde, offentlige forskningsinstitutioner samt Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet.

Formålet med anbefalingerne er at bidrage til, at de voksende eksterne

forskningsmidler fra offentlige og private fonde skaber størst mulig værdi

for dansk forskning og for samfundet i bred forstand.

Anbefaling 1:

Prioritér dialogen højt mellem de forskningsudførende par-

ter (universiteter, universitetshospitaler og øvrige offentlige

forskningsinstitutioner) og de forskningsfinansierende

parter (offentlige og private fonde) for at sikre den bedst

mulige udnyttelse af de midler, der tilflyder forskningsin-

stitutionerne til forskning.

Der skal mellem de involverede parter udvikles en transpa-

rent, bæredygtig og langtidsholdbar model for finansiering

af forskning gennem såvel basismidler som eksterne mid-

ler. Som led heri skal udvikles en fælles, ensartet model for

opgørelse af indirekte omkostninger.

Det skal undersøges, hvilke konsekvenser ændringerne

i forskningsfinansiering har for udbuddet og kvaliteten af

forskningsbaseret uddannelse.

Anbefaling 2:

Anbefaling 3:

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

3. Summary in English

The Danish Council for Research and Innovation Policy (DFiR) has examined

how research in Danish public research institutions is funded by the state

(general funding for the research institutions) in the form of yearly block

grants paid to the institutions (internal funding) and project funding obtai-

ned through applications in open competition (external funding). Over the

last ten years, the proportion of external funding has grown from 40 % to 45

%. A scenario for the future based on simple projection of the data predicts

an increase in the proportion of external funding of up to 50 % or even more.

This growth in research funding is a privilege for Danish research, but also

a challenging option for the research-funding stakeholders: the research

institutions, the research-funding foundations, the Ministry of Higher

Education and Science and society in general which allocates big amounts

of public funding to research.

The historical development in the funding of Danish public research shows

that the funding has undergone big changes. Based on the data analysis,

DFiR draws a scenario for the future funding, concludes on consequences

of the changes and offers recommendations as to how to utilise the poten-

tial optimally and benefit the most from the extra funding.

DFiR’s conclusions are:

1. In a few years’ time, the external research funding will amount up to

50 % of the total R&D costs at the public Danish research institutions.

During the last ten years the external research funding has increased

remarkably and more than the state research funding.

The public foundations’ research funding has been stable or increa-

sed slightly, while the private foundations’ research funding has in-

creased remarkably. Today, the private research-funding foundations

contribute more to research on public Danish research institutions

than the public research-funding foundations and research councils.

The development in Danish research funding has made the re-

search-funding framework inappropriate for the current practice

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

where more research is funded externally, and the institutions experi-

ence a limited, economic and strategic room for disposal. This means

that the institutions have limited room for own prioritizations and

decisions for research and in general, less room for all their tasks

among which one is research based courses.

The majority of the external funds from both public and private sour-

ces are concentrated on more or less the same fields and disciplines

– and with a relatively similar distribution among these fields and

disciplines.

If the development continues, in a few years’ time, 15-20 % of the re-

search funding may come from private research-funding foundations.

The increasing funding is a privilege, but also a privilege that brings

an element of insecurity into Danish research. Large Danish enterpri-

ses are the financing part behind the research-funding foundations.

Consequently, Danish research is becoming more and more depen-

dent on the performance of a few enterprises.

The data sources behind DFiR’s analysis are Statistics Denmark, Universi-

ties Denmark, The Statistical Unit, the OECD, the Danish Centre for Studi-

es in Research and Research Policy at Aarhus University as well as annual

reports from a number of public and private research-funding foundations

investigated by Damvad Analytics.

Based on the analysis and conclusions listed above, DFiR has put forward

three recommendations for the Danish research-funding stakeholders. The

purpose of the recommendations is to contribute to an optimal benefit of a

unique situation with historically large amounts of private funding going to

Danish research.

The recommendations are:

1. The dialogue between the main stakeholders of Danish research

should be prioritized – a dialogue between the research institutions

(universities and university hospitals among others) and the research

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

funding stakeholders (public and private research-funding foundati-

ons). The aim of this dialogue is to secure an optimal utilization of the

potential and benefit the most from the extra research funding.

The institutions and the research funding stakeholders should de-

velop and agree on a sustainable model for research funding at the

public Danish research institutions – a model for research funding

based on both internal and external research funding. This includes

developing of a common and uniform model for prizing indirect costs

affiliated with research activities financed by external funding.

It should be examined what the consequences of the significant chan-

ges in Danish research funding are on research based courses and

their quality.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

4. Fra data og analyser til konklusioner

Der findes ikke ét datagrundlag, som tegner det fulde billede af forsk-

ningsfinansieringen i Danmark. DFiR har derfor inddraget flere datakilder,

som hver især kan belyse aspekter af forskningsfinansieringen. Det er

DFiR’s vurdering, at disse datakilder til sammen og med de rette forbehold

kan vise nogle overordnede tendenser og konsekvenser af de forandringer,

som i disse år præger finansieringen af forskning ved forskningsinstitutio-

nerne, herunder universiteterne.

DFiR har på denne baggrund gennemført en række analyser og draget fem

konklusioner om forskningsfinansieringen i Danmark. Konklusionerne

uddybes her med beskrivelse af de konsekvenser og udfordringer, som

knytter sig til de enkelte konklusioner, den bagvedliggende analyse og de

data, som har været inddraget.

Konklusion 1

Om få år vil de eksterne forskningsmidler udgøre op imod

50 % af de offentlige danske forskningsinstitutioners midler

til forskning. De eksterne midler til forskning er steget

betydeligt i de seneste ti år og mere end de statslige basis-

midler til forskning.

Når op i mod halvdelen og måske endda mere af den

offentlige danske forskning finansieres af eksterne midler

bevilget i konkurrence til specifikke forskningsaktiviteter

og fagområder, får det konsekvenser for institutionernes

samlede forskning og udbud af forskningsbaserede ud-

dannelser og for institutionernes varetagelse af de øvrige

kerneopgaver. Udfordringen er, hvordan potentialet i det

positive fremtidsscenario samlet set udnyttes bedst muligt

til gavn for dansk forskning og det danske samfund, så det

bliver en win-win-situation både for de forskningsudføren-

de og for de forskningsfinansierende aktører.

Udfordring

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Analyse og data

Dansk forskning oplever i disse år en historisk stor tilførsel af forsknings-

midler. DFiR giver her tre billeder af udviklingen i forskningsfinansieringen

på de offentlige danske forskningsinstitutioner:

Tal fra Danmarks Statistik viser den historiske udvikling i forskningsfinan-

sieringen fra 2008-18 og midlernes sammensætning af basismidler og

eksterne midler, herunder midler fra de private fonde (figur 1).

Figur 1:

Den historiske udvikling i FoU-omkostninger på offentlige uddan-

nelses- og forskningsinstitutioner, mia. kr., 2008-2018

Mia. kr.

18,0

12,9

4,8

8,0

2,6

0,8

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Private fonde og organisationer

Samlede FoU-omkostninger

Ekstern finansiering

Anm.:

Faste 2018-priser. 2018 er foreløbige tal. Universitetshospitaler er ikke inkluderet.

Kilde:

Danmarks Statistik, FUOFF og egne beregninger.

Balancen mellem basismidler til FoU og eksterne forskningsmidler har på

ti år ændret sig fra, at 40 % af forskningsmidlerne kom fra eksterne kilder

til, at det i nær fremtid kan blive op imod 50 %. På sigt kan en fortsættel-

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

se af udviklingen medføre, at de eksterne forskningsmidler kommer til at

udgøre mere end halvdelen af institutionernes FoU-omkostninger. Her er

tale om gennemsnitsbetragtninger, og nogle fagområder får allerede i dag

mere end 50 % af deres forskningsfinansiering fra eksterne kilder.

Billedet viser generelt en stigning i perioden 2008-18. Institutionernes

samlede FoU-omkostninger (summen af basismidler til forskning og eks-

terne midler til forskning), er på ti år steget med 40 %, de eksterne midler

til forskning med 66 %, og midlerne fra de private fonde er steget med

210 %.

Med til billedet af forskningsfinansieringen hører også udviklingen i insti-

tutionernes basismidler. Figur 2 viser denne udvikling sammenholdt med

udviklingen i de eksterne midler.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur 2:

Udvikling i basismidler til henholdsvis uddannelse og forskning

samt i de eksterne midler til forskning, mia. kr., 2008-2018

Mia. kr.

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Basis midler til forskning

Basis midler til uddannelse

Eksterne midler

Øvrige midler

Anm.:

Faste 2018-priser. Øvrige inkluderer underkategorierne Øvrige tilskud, Forsk-

ningsbaseret myndighedsbetjening og Øvrige indtægter. Se Datakilder, begreber og

definitioner i baggrundsnotatet for, hvad de enkelte indtægtstyper består af (bilag 3).

Kilde:

Danske Universiteter, Det Statistiske Beredskab.

Udviklingen viser en støt stigning i institutionernes samlede FoU-indtæg-

ter. Stigningen har været størst i de eksterne kilder til forskning. Udviklin-

gen viser også, at basismidlerne til forskning er stagnerende efter et lille

fald fra 2015 til 2017. Dette billede underbygges af bevillingerne på Finans-

lov 2020, der viser, at det offentlige forskningsbudget, herunder basismid-

lerne udvikler sig trægt i disse år.

Endelig viser udviklingen, at basismid-

lerne til uddannelse har været faldende i de seneste to år.

Som et tredje billede på udviklingen i forskningsfinansieringen har DFiR

inddraget oplysninger om de offentlige og private fondes tilsagn om forsk-

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

ningsbevillinger i perioden 2008-18. Derved fås både et billede af, hvor

mange midler der allerede er tilflydt institutionerne, og et fremtidsscena-

rio for, hvor mange flere forskningsmidler der er på vej i form af allerede

bevilgede tilsagn om flerårige bevillinger, der endnu ikke er fuldt udbetalt

fra fondene. Fremtidsscenariet fremkommer ved, at fondene regnskabs-

teknisk afskriver de fulde forskningsbevillinger på bevillingstidspunktet,

selv om de udbetales løbende. På den måde fås også et billede af, hvor

mange penge der er på vej til institutionerne (figur 3). Billedet cementerer

en betydelig vækst i tilførslen af eksterne forskningsmidler til de danske

forskningsinstitutioner.

Figur 3:

Tilsagn til FoU fra offentlige og private fonde, mia. kr., 2008-2018

Mia. kr.

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Offentlige fonde

Private fonde

Anm.:

Data er baseret på tilsagn fra seks store offentlige FoU-finansierende fonde (men

inkluderer f.eks. ikke EU-kilder) og tolv store private FoU-finansierende fonde i perioden

2008-2018. Bevillingssummer fra Industriens Fond, Nordeafonden og A.P. Møllerfonden

er estimerede, da det ikke har været muligt at udskille data til forskningsformål eller

andre formål. Der er ikke data for 2008-2012 for A.P. Møllerfonden, se i øvrigt bilag 2.

Kilde:

Damvad Analytics, 2019

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Der er uomtvisteligt tale om en meget privilegeret situation for dansk

forskning. Når det også rummer udfordringer, er det fordi væksten i de

eksterne midler påvirker institutionernes indre økonomiske balance og det

produkt, som vi får fra institutionerne – forskning, viden, kandidater. Det

gælder særligt forholdet mellem de statslige basismidler til forskning og

de eksterne forskningsmidler. Udfordringen opstår blandt andet, fordi der

er forskel på, hvilke omkostninger disse to finansieringskilder historisk har

finansieret, hvilke omkostninger de kan finansiere i dag og i fremtiden, og

fordi der med en række eksterne forskningsbevillinger følger krav både om

medfinansiering og dækning af indirekte omkostninger fra værtsinstitutio-

nerne.

Forholdet mellem basismidler og eksterne, konkurrenceudsatte forsk-

ningsmidler er delikat. Et højt niveau af basismidler skaber stabilitet og

kontinuitet, men kan også hæmme dynamik, agilitet og konkurrence, hvil-

ket går ud over forskningskvaliteten. Er der for mange konkurrenceudsatte

midler, går det omvendt ud over institutionens stabilitet og kerneopgaver.

Derfor er der brug for begge typer af midler i et passende forhold. Histo-

risk set er der ingen tvivl om, at væksten i eksterne, konkurrenceudsatte

forskningsmidler har bidraget betydeligt til kvaliteten i dansk forskning.

Men det er en udfordring, når basismidler til forskning i stigende grad går

til finansiering af indirekte omkostninger eller til medfinansiering af fonds-

støttede forskningsaktiviteter.

En rapport på baggrund af DEA’s kvalitative analyse af universiteternes

økonomiske vilkår for at gennemføre forskning underbygger konklusionen

om, at de mange eksterne forskningsmidler sætter basismidlerne under

pres.

Analysen bekræfter, at de eksterne midler, der er givet til specifikke

forskningsaktiviteter, ikke tager højde for alle de følgeomkostninger, der er

forbundet med at gennemføre forskningen, og at institutionerne benytter

basismidler til forskning hertil. Denne mekanisme medfører ifølge DEA, at

institutionernes økonomiske råderum til egne prioriteringer og beslutnin-

ger om forskning svinder, og at der ikke er basismidler til forskning, fordi

de går til løn, drift, husleje, administration, vejledning, IT, infrastruktur,

apparatur, kemikalier mv.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

I denne række af omkostninger er lønomkostningerne en særlig udfor-

dring, fordi et højt niveau af eksterne midler ofte medfører ansættelse

af flere VIP’er. Rapporten fra DEA påpeger, at videnskabeligt personale

i stigende grad ansættes for eksterne midler, og at evnen til at tiltrække

eksterne midler bliver et kriterium for at opnå fast ansættelse som viden-

skabelig medarbejder.

Konsekvensen er, at der kun er midler til forskning,

hvis forskerne hjemtager eksterne forskningsmidler. Det giver ustabilitet i

medarbejdergruppen og risiko for ineffektivitet på grund af mange midler-

tidige ansættelser, og fordi forskerne bruger meget tid på at skrive ansøg-

ninger.

Omvendt ledsages eksterne bevillinger undertiden af krav om, at institutio-

nerne skal finansiere de involverede forskeres løn. Dermed bindes basis-

midler til forskning op på lønmidler. Det får betydning for institutionernes

egne prioriteringer, beslutninger om forskning og risikovillighed. Og uan-

set at konkurrence om forskningsmidlerne er med til at skærpe projekter-

ne, kan disse bindinger på sigt føre til et ’tipping point’, hvor systemet ikke

længere fungerer efter hensigten.

Udfordringen er således at finde en

passende balance mellem de to finansieringskilder.

Internationalt perspektiv

Sverige har oplevet en situation, der minder om den danske, og de eks-

terne midler udgør i Sverige nu over 50 %.

De svenske universiteter har

konkluderet, at det er vanskeligt at varetage alle universiteternes kerneop-

gaver med så stor en andel af eksterne forskningsmidler. Det har fået den

svenske regering til at gøre det til et mål at genskabe en balance på 50/50

mellem de eksterne forskningsmidler og basismidlerne. I Holland ser det

anderledes ud. Her viser udviklingen en faldende tendens, og de eksterne

forskningsmidler udgør ca. 40 % af universiteternes samlede FoU-midler.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur 4:

Andel af eksternt finansieret FoU på højere læreanstalter i Dan-

mark, Sverige og Holland, pct., 2010-2017.

Mia. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Danmark

Holland

Sverige

Anm.:

For Danmark og Sverige er universitetshospitalernes FoU ikke medregnet. Det er

ikke muligt at adskille højere læreanstalter og universitetshospitaler i Holland. Svenske

data for 2010, 2012, 2014 og 2016 er estimeret af DFiR (jf. baggrundsnotatet, bilag 3).

2017 er faktiske tal.

Kilde:

Danmarks Statistik, FUOFF, samt DFiR på vegne af data leveret af Statistikmyn-

digheten SCB og Rathenau Institute.

Fælles for udviklingen i såvel Sverige som Danmark er, at de private fon-

des bidrag til forskningen har udviklet sig fra at være et supplement til at

udgøre en betragtelig andel af de midler, som forskningsinstitutionerne

har til forskning. Det påvirker den betydning, som disse bevillinger har, og

det ansvar, der er knyttet til at give dem.

Opsummering

Den historiske udvikling i forskningsfinansieringen viser en betydelig stig-

ning i tilførslen af midler til forskning ved offentlige danske forskningsin-

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

stitutioner. Stigningen skyldes hovedsagelig vækst i de eksterne midler til

forskning, og væksten er særlig stor i midler fra private fonde.

Udviklingen giver udfordringer for institutionerne, fordi den stigende andel

af eksterne forskningsmidler påvirker den indre økonomiske balance på

forskningsinstitutionerne og øger presset på basismidlerne. DEA’s rapport

konkretiserer, hvordan de eksterne midler påvirker institutionernes økono-

miske råderum og deres mulighed for at løse alle kerneopgaver.

DFiR benytter denne konklusion til en anbefaling til forskningsfinansie-

ringens aktører om at prioritere den fælles dialog om de udfordringer, der

skal tackles for at få størst mulig gavn af de mange eksterne midler, der er

på vej til dansk forskning.

Konklusion 2

De offentlige fondes midler er uforandrede eller svagt

faldende, og de private fondes midler er steget markant. I

dag bidrager de private fonde således mere end de offent-

lige fonde til de offentlige danske forskningsinstitutioners

forskning.

Gennemførelse af specifikke forskningsaktiviteter støttet

af eksterne forskningsmidler medfører en række følgeom-

kostninger for den institution, som er vært for forskningen.

De eksterne forskningsmidler bidrager i varierende omfang

til disse følgeomkostninger. For de offentlige og enkelte

private fonde ledsages bevillingerne af et overhead, der

bidrager til finansiering af disse omkostninger. For ekster-

ne bevillinger, som ikke ledsages af et overhead, bliver de

indirekte omkostninger typisk finansieret af institutionens

basismidler til forskning. På den måde kommer væksten

i eksterne forskningsmidler til at øge presset på instituti-

onernes basismidler. Hertil kommer, at der med eksterne

bevillinger ofte følger krav om medfinansiering fra institu-

tionerne i form af VIP- og TAP-tid, infrastruktur, apparatur

Udfordring

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

m.m. Såvel finansieringen af indirekte omkostninger som

krav om medfinansiering betyder, at institutionerne har

færre midler til at varetage deres øvrige kerneopgaver for

og drive den basis, der netop kendetegner dem som forsk-

ningsinstitution.

Analyse og data

DFiR har undersøgt, hvordan de private fondes andel af de eksterne forsk-

ningsmidler og af insitutionernes samlede FoU-omkostninger har udviklet

sig fra 2010-18 (figur 4).

Figur 5:

Private fonde og organisationers finansiering af FoU-omkostnin-

ger på de højere læreanstalter som andel af de samlede eksterne midler

samt af de totale FoU-omkostninger, pct., 2010-2018

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

De private fondes andel af de totale FoU-omkostninger

De private fondes andel af den eksterne finansiering

Anm.:

2018 er foreløbige tal. Universitetshospitaler er ikke med, men andre institutioner

såsom udvalgte erhvervsakademier med FoU er medregnet.

Kilde:

Danmarks Statistik, FUOFF og egne beregninger

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

I begge tilfælde er de private fondes andele næsten fordoblet – de private

fondes andel af de eksterne forskningsmidler er steget fra 17 % til 32 %

og de private fondes andel af institutionernes samlede FoU-omkostninger

er steget fra 8 % til 14 %. De eksterne midler er hjemtaget i konkurren-

ce til helt specifikke forskningsaktiviteter. For sådanne bevillinger fra de

statslige fonde betales 44 % i overhead til institutionerne.

DFiR har ikke

undersøgt, hvorvidt dette overhead går til indirekte omkostninger, eller

om institutionernes basismidler også understøtter indirekte omkostninger

forbundet med den forskning, der gennemføres for bevillinger fra offentli-

ge fonde.

Nogle private fonde giver tilskud til indirekte omkostninger, men der er

ikke praksis for, at de private fonde betaler overhead. En konkret grund

hertil er, at fondene i henhold til deres fundatser og som følge af deres

regnskabsforpligtelser specifikt skal kunne anføre, hvad deres bevillinger

går til. En anden grund er, at de private fonde ofte ser deres bevillinger

som et supplement til institutionerne i form af bevillinger til konkrete

forskningsaktiviteter og navngivne forskere – og ikke som midler til finan-

siering af aktiviteter, som fondene forbinder med institutionernes basis,

drift og kerneopgaver.

Med den nuværende praksis kan der i takt med, at institutionerne hjem-

tager flere forskningsbevillinger fra de private fonde, blive flere indirekte

omkostninger at finansiere. En mulighed er at benytte institutionernes

basismidler, men løsningen er uholdbar som beskrevet i analysen under

konklusion 1.

Der er brug for at finde en transparent, bæredygtig og ensartet model for,

hvordan indirekte omkostninger kan finansieres gennem såvel basismidler

som eksterne midler. Med bæredygtig mener DFiR en model, der hverken

forudsætter løbende tilførsel af midler fra staten til dækning af underskud

eller udhuler institutionernes basismidler. Med andre ord, en model, der

kan hvile i sig selv, uanset om der kommer flere eller færre midler i den

ene eller anden finansieringsstreng. Det er desuden afgørende, at den

valgte model er langtidsholdbar og kommer til at virke for alle forsknings-

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

finansieringens aktører - institutionerne, fondene og Uddannelses- og

Forskningsministeriet (jf. også konklusion 3).

Spørgsmålet om de private fondes bidrag til indirekte omkostninger gen-

nem overhead eller tilskud har med henvisning til det arbejde, der foregår i

Forum for forskningsfinansiering, ikke været et hovedtema i DFiR’s projekt

om forskningsfinansiering.

Opsummering

Den eksterne forskningsfinansiering kommer i stigende grad fra private

fonde. Om få år vil måske 20 % af institutionernes FoU-omkostninger blive

finansieret af midler fra private fonde. Dermed kommer de private fonde til

at spille en endnu større rolle i den samlede finansiering af offentlig dansk

forskning.

Der er brug for en ensartet og langtidsholdbar model for forskningsfinan-

siering gennem både basismidler og eksterne midler - en model, som er

acceptabel for alle parter.

Konklusion 3

Rammer og vilkår for finansiering af forskning ved insti-

tutionerne passer ikke til den aktuelle praksis, hvor stadig

mere forskning gennemføres med ekstern finansiering, og

hvor institutionerne oplever at have et begrænset øko-

nomisk og strategisk råderum til egne prioriteringer og

beslutninger om forskning – og til at løse deres samlede

opgaveportefølje, herunder at udbyde forskningsbaserede

uddannelser.

Den typiske praksis på institutionerne er i dag, at det i

stigende grad er forbundet med indirekte omkostninger og

krav om medfinansiering at modtage eksterne forsknings-

midler. Denne praksis udfordres af den måde, det nuvæ-

rende niveau af ekstern forskningsfinansiering fungerer på,

fordi det i mindre og mindre grad efterlader et økonomisk

Udfordringer

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

råderum på institutionerne til også at indfri egne priori-

teringer og beslutninger om forskning. Og praksis, som

den er nu, vil ikke kunne fungere i det beskrevne fremtids-

scenario (jf. konklusion 2). For institutionerne er udfor-

dringen at tilvejebringe et økonomisk råderum til at lede

og drive institutionerne samlet set. I forhold til fondene er

udfordringen at synliggøre, hvad det koster at finansiere

specifik forskning på en måde, som gør det attraktivt for

fondene fortsat at investere i offentlig dansk forskning.

Analyse og data

Såvel det økonomiske råderum som det strategiske råderum er en del af

de rammer, institutionerne har til at opfylde deres samfundsopgave in-

denfor – det vil sige til at udføre forskning og tilvejebringe viden på højeste

niveau, udbyde forskningsbaserede uddannelser og sprede viden til det

omgivende samfund. Den aktuelle oplevelse på forskningsinstitutionerne

er, at varetagelsen af institutionernes samlede opgaveportefølje kræver et

større økonomisk råderum, end institutionerne har, og at institutionernes

strategiske ledelsesrum også er udfordret.

Det er DFiR’s vurdering, at den eneste måde, hvorpå finansiering af

forskning på offentlige institutioner gennem både basismidler og eksterne

forskningsbevillinger kan komme til at fungere, er ved at tilpasse rammer

og vilkår for forskningsfinansiering på de offentlige institutioner, så de

fungerer for såvel de forskningsudførende som de forskningsfinansierende

parter. Det er DFiR’s konklusion, at dette kræver, at institutionerne får til-

vejebragt et økonomisk råderum og styrket deres strategiske ledelsesrum.

For universiteternes vedkommende er det

strategiske

ledelsesrum forank-

ret i universitetsloven, der pålægger universitetet at ”foretage en løbende

strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og

uddannelsesmæssige områder”.

Men det økonomiske råderum og det strategiske råderum hænger sam-

men. For når det økonomiske råderum mindskes, mindskes også institu-

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

tionernes muligheder for at gennemføre egne prioriteringer, beslutninger

om forskning og om institutionernes øvrige opgaver. Derfor betyder et

øget pres på det økonomiske råderum også et øget pres på det strategiske

ledelsesrum.

Hvad er et økonomisk råderum? Med en snæver definition kan det

økonomiske råderum defineres som differencen mellem forventede

indtægter og omkostninger i de år, som universiteterne kan disponere

over. Det økonomiske råderum kan også defineres bredere som graden

af frihed til at foretage økonomiske dispositioner ud fra egne hensyn.

DEA: ”Hvordan sikrer vi de bedst mulige økonomiske vilkår for universi-

teternes forskning?” (2019)

Der er mange måder at tilvejebringe et økonomisk råderum på, og noget

af opgaven ligger internt på institutionerne. En del af løsningen handler

om at prissætte den forskning transparent, som gennemføres for eksterne

midler. Det kan være ved at anskueliggøre institutionernes medfinansie-

ring og indirekte omkostninger - for eksempel gennem en fælles, ensartet

model for indirekte omkostninger, udvikling af en full cost-model, ændrede

overheadregler eller ved noget helt fjerde.

De private fonde ser det ikke som deres opgave og har i henhold til deres

fundatser begrænset mulighed for bidrage til institutionernes kerneopga-

ver, herunder at bidrage til at opretholde et bredt forskningsberedskab på

universiteterne og forskningsbaserede uddannelser. Men de anerkender og

belønner kvaliteten i dansk forskning og uddannelse gennem stadig flere

forskningsbevillinger, og virksomhederne bag de store danske forsknings-

finansierende fonde er primære aftagere af institutionernes kandidater og

ph.d.er.

Ovenstående beskrivelser er udtryk for DFiR’s forståelse af de forsknings-

finansierende aktørers roller, indbyrdes samspil og udfordringer, som

blandt andet baseret på:

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

•

DFiR’s konference om forskningsfinansiering den 31. oktober 2019,

herunder tre paneldebatter om roller og samspil mellem de forsk-

ningsfinansierende fonde, institutionernes strategiske ledelsesrum og

sammenhængen mellem ekstern forskningsfinansiering og forsknings-

baseret uddannelse

•

DFiR’s interview med syv ledere af store offentlige og private forsk-

ningsfinansierende fonde om, hvordan de ser deres rolle i forsk-

ningsfinansieringen og opfatter samspillet mellem aktørerne i forsk-

ningsfinansieringen samt institutionernes økonomiske og strategiske

ledelsesrum

•

DEA’s rapport om, hvordan vi sikrer de bedst mulige økonomiske vilkår

for universiteternes forskning.

DFiR’s interview med fondsledere

DFiR har interviewet syv ledere af offentlige og private forskningsfinansie-

rende fonde. Interviewene er gennemført med et tilsagn om fortrolighed,

hvorfor de enkelte svar ikke formidles i detaljer. Men vi har i nedenstående

skema sammenfattet og generaliseret en række synspunkter, som mere

end én af de interviewede fondsledere har givet udtryk for. Ingen af formu-

leringerne kan henføres til enkelte af de interviewede, og sammenfatnin-

gen afspejler DFiR’s bearbejdning af svarene.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Svarene er sammenfattet under de to projekttemaer om henholdsvis roller

og samspil og det økonomiske og strategiske ledelsesrum.

Flere fonde giver udtryk for følgende

Roller og samspil

At diversiteten i dansk forskningsfinansiering er én af

forklaringerne på, at dansk forskning klarer sig så godt

internationalt.

At der er brug for et samlet overblik over de forskningsfi-

nansierende fondes strategiske prioriteringer og virkemid-

ler

At der er behov for en forpligtende dialog mellem de forsk-

ningsfinansierende parter: Institutionerne, fondene og

Uddannelses- og Forskningsministeriet

At der skal udvikles en forskningsfinansieringsmodel, der

kan integreres på forskningsinstitutionerne, så de fortsat

kan være rammen om enestående dansk forskning

At der er behov for klarere og mere ambitiøse forsknings-

strategiske udmeldinger fra institutionerne om egne lang-

sigtede mål og prioriteringer

At institutionerne må være transparente med hensyn til de

indirekte omkostninger, der følger med at gennemføre den

fondsstøttede forskning

Økonomisk og

strategisk

ledelsesrum

At den nationale målsætning bør øges – for eksempel så

andelen af BNP, der bruges til det offentlige forsknings-

budget, øges til 1,5 % i løbet af en tiårig periode.

At væksten i dansk forskning ikke alene skal komme fra de

private kilder, og at staten også må øge sine investeringer i

dansk forskning

At staten ikke må reducere sine investeringer i dansk forsk-

ning som konsekvens af, at de private investeringer øges.

At fondene opfatter deres midler som et supplement til

dansk forskning, som institutionerne skal kunne klare sig

uden, når eller hvis fondene beslutter eller bliver nødt til at

trække sig ud

At institutionerne skal bruge deres strategiske ledelsesrum

til at sikre deres basis med en stab af gode, fastansatte

videnskabelige medarbejdere (faculty), gode rammer, infra-

struktur og administration

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

DEA’s rapport om de bedst mulige økonomiske vilkår for universiteternes

forskning

DEA har i 2019 undersøgt, hvordan universiteternes økonomiske råderum

opleves og forvaltes. Det er gjort ved at interviewe universitetsledere på

forskelligt niveau og ledere af offentlige og private fonde. DFiR støtter sig

til en række af DEA’s konklusioner og resultater.

DEA konkluderer på baggrund af interviewene, at det økonomiske råderum

blandt andet bruges til:

•

At muliggøre nye ansættelser (fastansatte VIP/faculty)

•

At allokere ressourcer til aktiviteter, som ikke i tilstrækkeligt omfang

eller på hensigtsmæssig vis kan tilgodeses via ekstern finansiering,

herunder fremspirende talenter eller forskningsideer og forskningsom-

råder, som har svært ved at tiltrække ekstern finansiering

•

At dække underskud i forbindelse med forskningsmiljøer eller uddan-

nelser, som i en periode har brug for særlig understøtning

•

At katalysere nye samarbejder på tværs af forskningsdiscipliner

•

At finansiere andre af universiteternes opgaver (formidling, samspil

med erhvervslivet, nyttiggørelse af forskningsresultater).

Men en række af de universitetsledere, som DEA har interviewet, oplever,

at der ikke er sådanne frie midler, fordi universiteternes økonomiske råde-

rum er under pres. Ledernes svar har dannet baggrund for anbefalinger til,

hvordan universiteter, forskningsfinansierende fonde og politiske beslut-

ningstagere kan tilvejebringe et økonomisk råderum. Nedenfor er sam-

menfattet de af DEA’s anbefalinger, som er er særligt relevante i forhold til

DFiR’s projekt om forskningsfinansiering. Disse anbefalinger er:

Universiteterne

skal skabe troværdighed, tillid og gennemsigtighed i, hvad

de bruger forskningsmidlerne til. Derudover advarer DEA mod at belønne

hjemtag af eksterne midler med tildeling af basismidler til universiteterne,

fordi det medfører uhensigtsmæssig intern konkurrence på universite-

terne.

De videnskabelige medarbejderes antal og aflønning er her en

særlig udfordring (jf. konklusion 1). VIP’erne er universiteternes kernestab

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

af fastansatte videnskabelige medarbejdere, og mange ser det som en af

universitetsledelsernes vigtigste opgave at udvælge og ansætte disse ker-

nemedarbejdere. DEA påpeger, at stadig flere VIP’er ansættes for eksterne

forskningsmidler.

Det ændrer karakteren og kulturen i universitetets

grundstamme og på sigt muligheden for at opretholde et bredt forsknings-

beredskab.

Fondene

skal prioritere en øget dialog mellem aktørerne – blandt andet

i regi af Forum for forskningsfinansiering – og særligt mellem fonde og

universiteter, når det handler om uddeling af større eksterne bevillinger til

aktiviteter med en bred forankring på universiteterne.

De politiske beslutningstagere

skal ”sikre størst mulig stabilitet i de øko-

nomiske rammer for universiteterne, men også [om at] overveje, hvordan

basistilskud til forskning kan øges med henblik på at sikre et hensigts-

mæssigt forhold mellem interne og eksterne bevillinger til universiteter-

ne.”

Der advares imod at knytte tildelingen af basismidler sammen med

hjemtag af eksterne bevillinger, men også imod at gøre hjemtaget til et

mål i sig selv, når der ikke samlet set er fundet en bæredygtig model for

forskningsfinansieringen.

Konklusion 4

Hovedparten af forskningsmidlerne fra offentlige og private

fonde koncentrerer sig om de samme fagområder og med

nogenlunde samme relative fordeling.

Som samfund er det vigtigt at sikre viden, forskning og

kandidater på en bred vifte af fagområder. En væsentlig

udfordring er, at der ikke findes entydige data for sammen-

hæng mellem ekstern forskningsfinansiering og udbuddet

af uddannelser på institutionerne.

I forsøg på at kaste lys over denne sammenhæng har DFiR

inddraget og sammenstillet udvalgte, offentligt tilgænge-

lige data. Disse data har ikke ført til nogen egentlig kon-

Udfordring

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

klusion om sammenhængen mellem ekstern forsknings-

finansiering og uddannelse, herunder forskningsbaseret

uddannelse. DFiR har dog fundet indikationer på nogle

udfordringer:

Når hovedparten af de eksterne forskningsmidler går til få

store fagområder, betyder det et varieret forskningsland-

skab. Nogle områder har et meget højt niveau af ekstern

finansiering med de goder og udfordringer, som det inde-

bærer (jf. konklusion 1 og 2). Andre områder opnår ikke i

særligt omfang ekstern finansiering med de konsekvenser,

som det indebærer. Som samfund er det vigtigt at være

opmærksom på, analysere og følge op på konsekvenser af

udviklingen for den forskning, der udføres, de videnska-

belige medarbejdere, udbud, kvalitet og relevans af forsk-

ningsbaseret uddannelse, understøttelse af excellence og

mulighederne for fortsat at kunne opnå ekstern finansie-

ring. Situationen er selvforstærkende, og derfor har det på

sigt samfundsmæssig betydning for, på hvilke områder vi

får viden, forskning og kandidater.

Analyse og data

Center for Forskningsanalyse (CFA), Aarhus Universitet har undersøgt,

hvordan et stort antal forskningsbevillinger fordeler sig på fagområder. En

del af undersøgelsen er gennemført ved at koble data fra CFA’s bevillings-

database med de udgivelseskanaler, som artikler baseret på disse forsk-

ningsbevillinger er udgivet i og dernæst at kategorisere disse udgivelser på

fagområder i henhold til OECD’s fagklassificering.

Under forudsætning af de metodiske forbehold, som CFA tager, indikerer

undersøgelsen, at størstedelen af de eksterne midler går til mellem fem

og ti fagområder, og at de fem største fagområder modtager til sammen

60 % af de samlede bevillinger.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

”Både offentlige og private fonde koncentrerer i stort omfang finansie-

ringen af forskning inden for de samme discipliner og emner, og disse

mønstre er ganske stabile over tid. En række væsentlige områder inden

for sundhedsvidenskab modtager således næsten halvdelen af midler-

ne fra private fonde, men også biologi, fysik, og geo- og miljøvidenskab

placerer sig højt i bevillingsfordelingerne for både offentlige og private

fonde. På fagområde-niveau ses det endvidere, at de konkurrenceud-

satte forskningsmidler især koncentreres inden for den kliniske- og

basalvidenskabelige medicin samt inden for de biologiske fagområder.

Dette er samtidig områder, hvor de private forskningsfinansierende

fonde spiller en stor rolle.”

Center for Forskningsanalyse:

Fordelingen af forskningsbevillinger i

Danmark

(2019)

Undersøgelsen indikerer for det andet, at forskningsmidlerne fra de stats-

lige og private fonde koncentreres på samme fagområder.

Endelig indikerer undersøgelsen, at der er fagområder, som stort set ikke

råder over eksterne forskningsmidler, og at der kan være store forskel-

le mellem enkelte fagområder inden for samme hovedområde. Det kan

skyldes, at der ikke er kilder at søge for netop disse fag, eller at forskerne

herfra ikke har succes med deres ansøgninger. Det kan også skyldes, at

den finansierede forskning resulterer i udgivelser inden for andre områder

end der, hvor bevillingen er givet og derfor ikke kommer med ved denne

opgørelsesmetode. Forskningsmidlernes fordeling på fagområder i abso-

lutte tal fremgår af figur 6.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur 6:

Bevillingssum fra offentlige og private fonde, mio. kr., 2004-2016

Biological sciences

Clinical medicine

Physical sciences and astronomy

Basic medical research

Chemical sciences

Earth and related environmental sciences

Health sciences

Economics and business

Electrical eng, electronic eng

Environmental engineering

Mathematics

Computer and information sciences

Environmental biotechnology

Materials engineering

Other agricultural science

Psychology

Agriculture, forestry, fisheries

Political science

Sociology

Other natural sciences

Other engineering and technologies

Mechanical engineering

Social and economic geography

Nano-technology

Chemical engineering

History and archaeology

Animal and dairy science

Medical engineering

Civil engineering

Veterinary science

Other social sciences

Philosophy, ethics and religion

Languages and literature

Law

Media and communication

Educational sciences

Art

Industrial biotechnology

Other Humanities

1000

2000

3000

4000

5000

mio. kr.

Offentlige fonde

Private fonde

Kilde:

Center for Forskningsanalyse, Aarhus Univerisitet (2019)

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

De sundhedsvidenskabelige discipliner springer i øjnene ved at være dem,

der generelt hjemtager flest konkurrenceudsatte midler. Og særligt klinisk

medicin og medicinsk grundforskning modtager mange midler fra private

fonde. Det sidste afspejler, at Danmark har store, succesfulde virksomhe-

der inden for netop disse discipliner.

Det er desuden værd at bemærke, at en række humanistiske områder

hjemtager en del private midler. Dette skal dog ses i lyset af de relativt få

eksterne midler, der samlet set gives til discipliner som for eksempel filo-

sofi, medie- og kommunikationsvidenskab samt sprogforskning. Her kan

selv relativt få bevillinger fra private kilder påvirke andelen betydeligt.

Udviklingen i andelen af private og offentlige midler bliver tydeligere, når

data samles i treårige perioder (figur 7).

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur 7:

Andel af midler fra offentlige og private fonde, pct., 2005-2007,

2008-2010, 2011-2013 og 2014-2016

2005-2007

Medical Sciences

Natural Sciences

Humanities

Social Sciences

Engineering and Technology

Agricultural Sciences

2008-2010

Medical Sciences

Natural Sciences

Humanities

Social Sciences

Engineering and Technology

Agricultural Sciences

2011-2013

Medical Sciences

Natural Sciences

Humanities

Social Sciences

Engineering and Technology

Agricultural Sciences

2014-2016

Medical Sciences

Natural Sciences

Humanities

Social Sciences

Engineering and Technology

Agricultural Sciences

25%

50%

75%

100%

25%

50%

75%

100%

25%

50%

75%

100%

25%

Private fonde

50%

Offentlige fonde

75%

100%

Kilde:

Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet, 2019

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figuren viser en tendens i retning af øget finansiering fra private kilder. Det

gør sig navnlig gældende for det sundhedsvidenskabelige område, men

også naturvidenskabelige fagområder med snitflade til sundhedsvidenska-

berne modtager mange midler fra private fonde. I 2014-16 modtog flere

områder ca. 40 % af deres eksterne finansiering fra private kilder.

De samlede resultater af CFA’s undersøgelse samt de metodiske overvejel-

ser og forbehold fremgår af bilag 1.

Internationalt perspektiv

Det er i denne sammenhæng nærliggende at spørge, om en sådan forde-

ling af forskningsmidler til fagområderne er særlig for Danmark. Det er

den ikke. Tal fra OECD viser, at fordelingen af Danmarks forskningsinve-

steringer på hovedområder svarer nogenlunde til forskningsinvesteringer-

nes fordeling i de lande, som vi normalt sammenligner os med, herunder

Holland, Schweiz og Sverige (figur 8).

Dog er der den undtagelse, at Danmark er det land i OECD, der relativt in-

vesterer mest i det sundhedsvidenskabelige område – efterfulgt af Sverige.

Det bemærkes desuden, at Danmark ligger over OECD-gennemsnittet på

alle hovedområder.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur 8:

Forskning og udvikling udført i den offentlige sektor fordelt på

hovedområder i udvalgte lande, pct. af BNP, 2017

0,40

0,35

0,30

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

0,00

Natur-

videnskab

Teknisk

videnskab

Rank: 8

Rank: 6

Rank: 1

Rank: 4

Rank: 3

Sundheds- Jordbrugs-

videnskab

veterinær-

videnskab

Sverige

Samfunds- Humaniora

videnskab

Danmark

OECD-snit

Holland

Schweiz

Anm.:

Seneste tilgængelige år er brugt. For mange OECD-lande er det 2016.

OECD-gennemsnit er beregnet for alle 29 lande. Data er ikke tilgængelig i tilstrækkeligt

omfang for Canada, Frankrig, Mexico, New Zealand, USA, Australien, Østrig samt Japan

for så vidt angår samfundsvidenskab og humaniora. ”Rank” betyder Danmarks place-

ring

Kilde:

DFiR på baggrund af data fra OECD Science, Technology and R&D Statistics og

Danmarks Statistik.

Særligt om ekstern finansiering og uddannelse

I mangel af entydige data om sammenhænge mellem ekstern finansiering

og forskningsbaseret uddannelse har DFiR forsøgt at identificere datasam-

menstillinger, der kan indikere noget om en sammenhæng. Det er gjort

på baggrund af offentligt tilgængelige data om henholdsvis forskning og

uddannelse. DFiR har som led heri undersøgt den historiske udvikling i en

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

række nøgletal om universiteternes FoU-omkostninger, universiteternes

indtægter, antallet af VIP-årsværk og antallet af studenterårsværk (STÅ).

DFiR har også konstateret, at der er forskelle mellem den virkelighed,

som data om forskningsfinansieringen beskriver og den virkelighed, som

opleves af forskerne. Paradokset er, at der aldrig før har været så mange

midler til offentlig forskning, men at mange forskere oplever at have stadig

færre midler til forskning.

Ved nærmere undersøgelse er der imidlertid

datamæssige indikationer på begge virkeligheder.

De mange eksterne forskningsmidler inden for specifikke fagområder op-

leves ikke som et løft på de fagområder, der hjemtager få eksterne forsk-

ningsmidler. For at belyse denne oplevelse har DFiR blandt andet set på

udviklingen i henholdsvis eksterne og interne forskningsmidler pr. VIP og

pr. STÅ. Det giver en indikation af udviklingen i, hvor mange forskningspen-

ge der er pr. studerende. Figur 9 viser, at der var betydelig færre basismid-

ler til forskning pr. STÅ i 2018 end i 2010.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur 9:

Sektorens basismidler til forskning, basismidler til uddannelse og

eksterne forskningsmidler i forhold til udviklingen i STÅ, 1.000 kr., 2010-

2018

Indtægter (1.000 kr.) pr. STÅ

110

100

STÅ (1.000)

140

120

100

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Basis midler til forskning

Basis midler til uddannelse

Eksterne midler

STÅ (h. akse)

Anm.:

Indtægtstal er i faste 2018-priser. Se datakilder, begreber og definitioner i

baggrundsnotatet for, hvad de enkelte indtægtstyper består af (bilag 3). STÅ svarer til

fuldtidsstuderende.

Kilde:

Danske Universiteter, Det Statistiske Beredskab og egne beregninger.

Tilsvarende har DFiR undersøgt udviklingen i, hvor mange forskningspen-

ge der i gennemsnit er til rådighed for den enkelte forsker (figur 10)

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur 10:

Sektorens interne, eksterne og samlede finansiering af FoU-om-

kostninger pr. VIP-årsværk, 1.000 kr., 2010-2018

FoU-omkostninger (1.000 kr.) pr. VIP

1.500

1.351

1.242

1.200

1.395

900

781

684

774

600

570

300

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

559

620

2018

Ekstern finansiering af FoU

Samlet FoU

Intern finansiering af FoU

Anm.:

Faste 2018-priser. 2018-tal er foreløbige. Universitetshospitaler er ikke med, men

andre institutioner såsom udvalgte erhvervsakademier med FoU er medregnet. VIP er

opgjort i årsværk, og omkostninger er opgjort i 1.000 kr. I 2015 foretager DTU en betyde-

lig ændring i indberetningspraksis, der øger intern finansiering. Se baggrundsnotat s.

11 for nærmere detaljer (bilag 3).

Kilde:

Danmarks Statistik, FUOFF og egne beregninger.

Af figur 10 ses, at FoU-omkostninger pr. VIP er marginalt større i dag end i

2010. Stigningen kommer fra vækst i de eksterne midler. Her er imidlertid

tale om en gennemsnitsbetragtning. DEA har gennemført en analyse af

koncentrationen af forskningsmidler. Analysen konkluderer blandt an-

det, at 90 % af forskningsmidler er koncentreret på 10 % forskere.

På

baggrund af denne analyse anerkender DFiR, at fraregner man de 10 %

forskere, der modtager flest eksterne forskningsmidler, vil der være langt

færre basismidler til forskning pr. VIP. Det kan blandt andet skyldes, at de

eksterne midler udgør en større andel af de samlede FoU-omkostninger,

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

at der er flere VIP-ansatte om at dele forskningsmidlerne, og at de ekster-

ne forskningsmidler fordeles mere ujævnt end basismidler til forskning.

Disse tendenser kan måske forklare den opfattelse, som nogle forskere

giver udtryk for – og paradokset om, at der aldrig før har været så mange

penge til forskning på institutionerne samtidig med, at en del forskere

oplever det modsatte.

Til yderligere illustration har DFiR undersøgt udviklingen i eksterne midler

i forhold til udviklingen i antallet af VIP-ansatte på biologi, fysik og kemi og

på naturvidenskab som hovedområde (jf. tekstboksen).

DFiR opfatter alene disse resultater som mulige indikationer på sammen-

hænge og forklaringer på dette paradoks, og der er brug for en nærmere

undersøgelse. En udfordring er her, at der mangler data og konkret viden

om, hvordan basismidler til forskning bliver fordelt og anvendt på instituti-

onerne.

DFiR’s samlede undersøgelse af data, der kunne tænkes at indikere noget

om sammenhænge mellem ekstern forskningsfinansiering og uddannelse

er beskrevet i baggrundsnotatet i bilag 3.

Opsummering

Hovedparten af de offentlige og private konkurrenceudsatte midler er

koncentreret på fem til ti fagområder. På områder inden for sundhedsvi-

denskaberne og naturvidenskab kommer 40 % af de eksterne midler fra

private kilder.

Fordelingen af forskningsmidlerne i Danmark svarer nogenlunde til for-

delingen af forskningsmidlerne i Holland, Schweiz og Sverige. Danmark

er det land i OECD, der investerer absolut mest i sundhedsvidenskaberne.

Billedet afspejler, at Danmark har store internationale virksomheder på

netop disse fagområder.

Der er samlet set marginalt flere FoU-midler pr. VIP i dag end i 2010.

Væksten kommer fra eksterne midler, der er vokset relativt mere, end

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

basismidlerne til forskning er faldet. Der er betydelig færre basismidler til

forskning pr. STÅ.

DFiR’s analyser indikerer mulige sammenhænge, men giver ikke en ud-

tømmende forklaring på paradokset om, at institutionerne samlet set har

flere forskningsmidler samtidig med, at en del forskere har en oplevelse af

det modsatte.

Der er behov for entydige data om og en nærmere undersøgelse af sam-

menhængen mellem ekstern forskningsfinansiering og forskningsbaseret

uddannelse.

EKSEMPEL:

Udvikling i eksterne forskningsmidler på fagområderne

biologi, fysik og kemi og på naturvidenskab som hovedområde

Det er historisk forskelligt, hvor meget de enkelte fagområder

tiltrækker af eksterne midler til forskning, endog inden for samme

hovedområde. På hovedområdet naturvidenskab er finansieringen

af FoU-omkostninger eksempelvis delt nogenlunde ligeligt mellem

eksterne og interne kilder. Men hvordan ser det ud for de enkelte

fagområder under naturvidenskab, for eksempel for biologi, fysik

eller kemi? Figur A viser udviklingen i henholdsvis eksternt og internt

finansierede FoU-omkostninger pr. VIP årsværk for disse områder.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur A:

Internt og eksternt finansieret FoU-omkostninger pr. VIP-års-

værk på udvalgte fagområder og på naturvidenskab som hovedområde,

1.000 kr., 2010-2017

Fou-omkostninger (1.000 kr.) pr. VIP

1.000

950

900

850

800

750

700

650

600

550

500

450

400

350

2010

2011

2012

Ekstern; Biologi

Intern; Biologi

2013

2014

2015

2016

2017

Ekstern; Fysik

Intern; Fysik

Ekstern; Kemi

Intern; Kemi

Ekstern; NAT

Intern; NAT

Anm.:

Faste 2018-priser. 2017-tal er foreløbige. Kun institutterne under universiteterne

er medtaget. Eksterne og interne midler er ligeligt fordelt på fagområder; dvs. et institut,

der bruger 50 % af alle sine midler på fysik og 50 % på andre fagområder, bruger således

50 % af sine henholdsvis eksterne og interne midler på fysik. I 2015 foretog DTU en bety-

delig ændring i indberetningspraksis, der medførte en forøgelse i intern finansiering.

Kilde:

DFiR på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik, FOUFF.

Det ses, at biologi og fysik siden 2014 har finansieret færre FoU-omkost-

ninger med interne midler i modsætning til resten af det naturvidenska-

belige område, herunder kemi. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at

biologi har langt flere eksterne midler pr. VIP-årsværk end hovedområ-

det. I 2017 er der på biologi afholdt 923.000 kr. i FoU-omkostninger pr.

VIP for eksterne midler. Det tilsvarende tal for hovedområdet naturvi-

denskab er 736.000 kr. Figur A viser, at der er variation mellem fagom-

råder inden for samme hovedområde, samt at der nogle steder kommer

gradvist flere eksterne midler pr. VIP end interne midler.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Konklusion 5

Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, vil 15-20 % af insti-

tutionernes forskningsmidler om få år komme fra private

fonde

Disse midler er et betydeligt gode. Men de er også

et gode forbundet med usikkerhed for dansk forskningsfi-

nansiering, når en sådan andel af de samlede FoU-midler

kommer til at afhænge af få virksomheders resultatskabel-

se og af nogle få private fondes uddelingsstrategier.

Når dansk forskning modtager op imod 20 % af midlerne

fra private fonde, er det så betydelig en andel, at institu-

tionerne vil have svært ved at klare sig uden. Og selv om

alt tyder på, at det fortsat vil gå virksomhederne bag disse

fonde godt, eller at de i kraft af deres egenkapital kan op-

retholde et anseligt uddelingsniveau, er der en reel risiko

for, at forholdene kan ændre sig. Den risiko må institutio-

nerne tage højde for i det økonomiske råderum. Men det er

svært, fordi det økonomiske råderum i forvejen er presset

(jf. konklusion 1-3). Hertil kommer, at fondenes bevillinger

til institutionerne ofte afspejler fondenes strategiske priori-

teringer, der dermed kommer til at påvirke institutionernes

forskningsmidler.

Udfordring

Analyse og data

At der i disse år er så mange midler til dansk forskning, hænger sammen

med, at det går godt for de virksomheder, der står bag de forskningsfi-

nansierende fonde. I Danmark drejer det sig om ca. ti private fonde, der

tilsammen står bag hovedparten af de private fondsmidler til forskning.

Udmeldingerne fra disse fonde er en forventning om at øge uddelingsni-

veauet i de kommende år. Men fondene er også forsigtige. De understreger

samstemmende, at uddelingsniveauet afhænger af, at det går godt for

virksomhederne.

Det vil imidlertid være vanskeligt for institutionerne inden for deres nuvæ-

rende økonomiske råderum at dæmme op for den usikkerhed, der ligger

i erhvervskonjunkturerne. Samtidig gør niveauet i midlerne fra de private

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

fonde, at de ikke længere kan betragtes som et supplement, men udgør en

så betydelig andel, at forskningen på de offentlige danske forskningsinsti-

tutioner er afhængig af dem.

Også dette gør tilvejebringelsen af et økonomisk råderum til den måske

væsentligste udfordring for institutionerne. Ét ofte fremført løsningsforslag

er at hæve de statslige basismidler. Men det vil som nævnt ikke medføre

en holdbar løsning, da den fortsatte vækst i de eksterne midler om få år vil

efterlade institutionerne med samme udfordring som nu. Der må derfor

udvikles andre løsninger, der kan skabe en bæredygtig model med et

økonomisk råderum - og alle løsningsforslag skal frem. En opretholdelse

af de statslige basismidler på mindst nuværende niveau vil dog være et

godt udgangspunkt, når disse udfordringer skal løses – og et vigtigt signal

i forhold til de forskningsfinansierende fonde. Det er også væsentligt at se

på, hvilke incitamenter der er indarbejdet i den måde, hvorpå institutioner-

ne opnår midler til forskning.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

5. Motiverede anbefalinger

DFiR har tre anbefalinger til aktørerne i dansk forskningsfinansiering. Ak-

tørerne er de offentlige og private forskningsfinansierende fonde, offentlige

forskningsinstitutioner samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Formålet med anbefalingerne er at bidrage til, at dansk forskning og

samfundet i bred forstand får mest muligt ud af de betydelige eksterne

forskningsmidler fra offentlige og private fonde. I det følgende suppleres

anbefalingerne med en beskrivelse af de udfordringer, som har motiveret

anbefalingerne, og som anbefalingerne prøver at imødegå.

Anbefaling 1

Prioritér dialogen højt mellem de forskningsudførende par-

ter (universiteter, universitetshospitaler og øvrige offentlige

forskningsinstitutioner) og de forskningsfinansierende

parter (offentlige og private fonde) for at sikre den bedst

mulige udnyttelse af de midler, der tilflyder forskningsin-

stitutionerne til forskning.

Der pågår allerede en dialog mellem forskningsudførende

og forskningsfinansierende parter i forskellige fora. Men

der synes at være behov for i højere grad at sikre en fælles

forståelse mellem de forskningsfinansierende og forsk-

ningsudførende parter af deres respektive roller og ansvar

samt deres indbyrdes samspil. Dialogen er nødvendig for at

få størst mulig gavn af alle de eksterne forskningsmidler.

Både institutioner og fonde skal forberede sig til dialog på

flere niveauer, bilateralt og i en større kreds.

For institutionerne er det vigtigt at kende til alle eksiste-

rende og relevante finansieringskilder, herunder de enkelte

fonde og deres virkemidler, så de målrettet kan gå i dialog

med fondene om, hvilke finansieringsmuligheder der er

egnede til de enkelte forskningsaktiviteter. Samtidig er det

over for fondene vigtigt at formidle og klargøre institutio-

nernes egne prioriteringer og strategier for forskning på

Udfordring

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

højt internationalt niveau, som fondene kan byde ind på.

Dette er særlig relevant i forhold til fondenes strategiske

bevillinger og i mindre grad i forhold til midler til bot-

tom-up-initieret forskning.

For fondene er udfordringen det ansvar, der følger med,

når deres andel af FoU-finansieringen bliver så høj, at

deres bevillinger ikke længere er et supplement til forsk-

ningen, men et bidrag, som institutionerne i stigende grad

bliver afhængige af.

Mange steder har forskere kun midler til at udføre forsk-

ningsaktiviteter for, hvis de kan tiltrække dem fra eksterne

kilder, og evnen til at tiltrække eksterne midler påvirker kri-

terierne for at opnå fast ansættelse. Hertil kommer, at flere

institutioner fastansætter videnskabelige medarbejdere

(VIP) for eksterne midler. En sådan praksis for ansættelse af

videnskabelige medarbejdere giver ustabilitet i kernestaben,

og gør det mindre attraktivt at være ansat på institutionerne.

Anbefalingen er baseret på konklusion 1-3.

Anbefaling 2

Der skal mellem de involverede parter udvikles en transpa-

rent, bæredygtig og langtidsholdbar model for finansiering

af forskning gennem såvel basismidler som eksterne mid-

ler. Som led heri skal udvikles en fælles, ensartet model for

opgørelse af indirekte omkostninger.

Ændringerne i forskningsfinansieringen udfordrer institu-

tionernes arbejde med at varetage deres samlede opgaver,

herunder dels med at understøtte specifikke forskningsak-

tiviteter finansieret af eksterne midler, dels med at vare-

tage forskning og uddannelse på forskningsområder, som

ikke har de forskningsfinansierende fondes fokus.

Udfordring

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

For at institutionerne kan begge dele – og løse deres øvrige

kerneopgaver - har de brug for et økonomisk råderum. Men

når basismidlerne til forskning er bundet op i lønmidler og

medfinansiering (jf. konklusion 1), er det økonomiske råde-

rum ikke længere tilstrækkeligt. Udvikling af en bæredygtig

model for forskningsfinansiering er en af de udfordringer,

der skal løses, for at den offentlige forskning i fremtiden kan

gennemføres med finansiering fra såvel eksterne midler

som basismidler. Hvis ikke det sker, kan et scenario være, at

fondene udmønter midlerne uden om institutionerne.

Udviklingen af en bæredygtig model for forskningsfinan-

siering kræver medvirken af alle de involverede parter: De

forskningsudførende parter, de forskningsfinansierende

parter samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er

ansvarlig for rammer og vilkår for forskning på de danske

forskningsinstitutioner, herunder universiteter og universi-

tetshospitaler.

Anbefalingen er baseret på konklusion 2 og 3.

Anbefaling 3

Det skal undersøges, hvilke konsekvenser ændringerne

i forskningsfinansiering har for udbuddet og kvaliteten af

forskningsbaseret uddannelse

Der findes ikke data eller indikatorer, der entydigt kan sige

noget om sammenhængen mellem ekstern forskningsfi-

nansiering og forskningsbaseret uddannelse.

De data, som DFiR har inddraget, viser indikationer på den

oplevelse af, at der er færre forskningsmidler, som nogle

videnskabelige medarbejdere giver udtryk for. Hvis den

faste stab af videnskabelige medarbejdere, der i høj grad

varetager den forskningsbaserede uddannelse, har færre

Udfordring

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

forskningsmidler, vil forskningsbaseringen på sigt blive

tyndere. Der er behov for at undersøge denne indikation

nærmere og i øvrigt sammenhængen mellem ekstern

finansiering og uddannelse – og for tilvejebringelse af eg-

nede data herom.

Anbefalingen er baseret på konklusion 3 og 4.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

6. Baggrund og metode

Baggrunden for DFiR’s projekt om forskningsfinansiering har været det

fremtidsscenario, som i disse år bliver til virkelighed i dansk forskning,

når op imod halvdelen af alle FoU-midler til offentlig forskning vil komme

fra eksterne kilder, og 15-20 % af de samlede FoU-omkostninger vil blive

finansieret af private fonde. Dette scenario har fået DFiR til at undersøge

forandringer i forskningsfinansieringen og konsekvenser heraf. DFiR har

som led heri valgt at undersøge tre temaer:

•

Samspil mellem offentlige og private fonde

•

Strategisk råderum på forsknings- og uddannelsesinstitutionerne

•

Ekstern finansiering og forskningsbaseret uddannelse

DFiR har belyst disse tre temaer kvantitativt og kvalitativt. Kvantitativt med

inddragelse af data fra Danmarks Statistik, Danske Universiteters Stati-

stiske Beredskab, OECD og Center for Forskningsanalyses bevillingsdata-

base. Kvalitativt dels gennem tre paneldebatter på DFiR’s konference om

forskningsfinansiering den 31. oktober 2019, dels gennem interview med

syv ledere af offentlige og private forskningsfinansierende fonde.

Det analytiske grundlag for projektet har været:

1) Fordeling af forskningsbevillinger i Danmark – fordelingen af udvalgte

konkurrenceudsatte forskningsmidler på hovedområder og discipliner,

2004-2016 (Center for Forskningsanalyse (CFA), Aarhus Universitet på

opdrag af DFiR, 2019)

Udgangspunktet for analysen er Center for Forskningsanalyse oplysnin-

ger om udvalgte fondes bevillinger i perioden 2004-16. Data omfatter godt

19.000 bevillinger fra 15 offentlige forskningsorganer, private erhvervs-

drivende fonde, almennyttige fonde og sygdomsbekæmpende foreninger.

Bevillingernes fordeling på fagområder og discipliner er fremkommet ved

at se på, hvilke publikationer bevillingerne har ført til i en periode på fire

år efter bevillingsudløb. Dette er sket ved at koble bevillingsmodtager med

forfatternavn i Web of Science. Dernæst er publikationerne hørende til hver

enkelt bevilling vægtet og fordelt på fagområder ud fra OECD’s emneklas-

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

sifikation. CFA’s rapport om analysens resultater og den anvendte metode

findes i bilag 1.

2) Danske fondes tilsagn til forskning (Damvad Analytics på opdrag af

DFiR, 2019)

Med udgangspunkt i offentligt tilgængelige årsregnskaber fra 18 offentlige

og private fonde har Damvad Analytics samlet disse fondes bevillingstil-

sagn i perioden 2008-2018. Ikke alle fonde har imidlertid udskilt uddeling

af forskningsbevillinger i de enkelte årsregnskaber. I disse tilfælde er data

estimeret ved at henføre en konstant andel af den pågældende fonds sam-

lede bevillinger i det pågældende år.

Undersøgelsen viser altså ikke, hvor mange penge fondene har udbetalt,

eller hvor mange penge universiteterne har modtaget, men hvor mange

penge fondene har givet tilsagn om at uddele til forskning og afskrevet

hertil. Bevillingerne uddeles løbende i rater på grundlag af budgetter for

de støttede projekter, og undersøgelsen viser dermed, at der en del flere

penge på vej til universiteterne end de realiserede beløb, der fremgår af

universiteternes FoU-omkostninger. Undersøgelsen omfatter ikke alle

forskningsfinansierende fonde og heller ikke oplysninger fra alle fonde i

alle årene. Formålet med undersøgelsen har ikke været at vise eksakte tal,

men at vise den historiske udvikling og tegne et fremtidsscenario.

Damvad Analytics rapport om analysen og den anvendte metode findes i

bilag 2.

3) Hvordan sikrer vi de bedst mulige økonomiske vilkår for universiteter-

nes forskning? (DEA og CBS, 2019)

Rapporten er baseret på et kvalitativt interviewstudie, der har inkluderet 37

ledere fra universiteter samt offentlige og private forskningsfinansierende

fonde. Interviewene har omhandlet det økonomiske råderum, der opfattes

meget forskelligt - fra at betyde graden af frihed til at foretage økonomiske

dispositioner ud fra egne hensyn til at betyde forskellen mellem indtægter

og omkostninger. For de nærmere definitoriske overvejelser og brug af

begrebet økonomisk råderum henvises til rapporten.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Rapporten har særligt indgået i DFiR’s arbejde med temaet om det stra-

tegiske ledelsesrum. Det strategiske ledelsesrum er ikke synonymt med

det økonomiske råderum, men de to begreber er nært forbundne. DFiR

har blandt andet med henvisning til universitetsloven fundet denne kobling

velbegrundet.

I universitetslovens § 2 hedder det, at ”[u]niversitetet skal sikre et ligevær-

digt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strate-

gisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannel-

sesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder

og resultater (…)”

Universiteslovens § 21 foreskriver endvidere, at ”[u]niversitetet dispone-

rer frit inden for sit formål ved anvendelse af tilskud, indtægter og kapital

under ét (…)”

Endelig har DFiR undersøgt mulige data til belysning af sammenhæng

mellem ekstern forskningsfinansiering og forskningsbaseret uddannelse.

Det har ikke været muligt at identificere data, som direkte viser noget om

denne sammenhæng – blandt andet fordi data for henholdsvis forsknings-

finansiering og uddannelse opgøres på forskellige niveauer (institutter og

uddannelser). DFiR har søgt efter data, som indirekte kan indikere noget

om sammenhængen. Udgangspunktet har været offentligt tilgængelige

data om:

•

Universiteternes FoU-omkostninger

•

Antal VIP-årsværk

•

Studenterbestand og antal STÅ (studenterårsværk) og den finansiering,

der er knyttet hertil

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

4) Interview med fondsledere

DFiR har interviewet syv ledere af de største offentlige og private forsk-

ningsfinansierende fonde. Formålet med interviewene har dels været at få

fondsledernes syn på fondenes roller i forskningsfinansieringen, dels at

høre, hvordan vi håndterer de afledte udfordringer, så vi får mest ud af den

gunstige situation, som dansk forskning i disse år befinder sig i.

5) DFiR’s konference: Forskningsfinansiering: Forandringer og konse-

kvenser

DFiR satte den 31. oktober 2019 projektets tre temaer til debat på en åben

konference. Tre paneler debatterede en række spørgsmål knyttet hertil

på baggrund af et skriftligt debatoplæg, som alle deltagere havde fået på

forhånd. Udvalgte pointer og konklusioner fra konferencen er beskrevet i

DFiRbrief17: ”Forskningsfinansiering i Danmark – hvad er der i vente?”,

der fremgår af bilag 4.

Program om debatoplæg til konferencen fremgår af bilag 5.

DFiR skal i henhold til sit lovgrundlag fremme udviklingen af dansk forsk-

ning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet. Projektet om

forskningsfinansiering er gennemført i henhold hertil på DFiR’s eget initi-

ativ. Det løbende projektarbejde er gennemført af en intern arbejdsgruppe

bestående af fire rådsmedlemmer:

•

Anna Haldrup (formand)

Katrine Krogh Andersen

Nickie Spile

Thomas Sinkjær

Projektet om forskningsfinansiering er gennemført i henhold til DFiR’s

tre principper om en holistisk tilgang til emnet og en rådgivning baseret

så vidt muligt på evidens og et internationalt perspektiv. Projektet var

oprindelig planlagt større med flere kvanti- og kvalitative analyser samt

et egentligt internationalt perspektiv. En betydelig personalereduktion i

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

DFiR’s sekretariat har gjort det nødvendigt at beskære projektet, hvilket

særlig har fået betydning for omfanget af de gennemførte analyser og det

internationale perspektiv.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

7. Kontekst og nøgletal

Forskningens aktører og deres roller

Der gennemføres i Danmark megen forskning både i offentligt og privat

regi. DFiR ser i dette projekt navnlig på den del af forskningen, der udføres

på offentlige forskningsinstitutioner, herunder på universiteter og universi-

tetshospitaler. Denne forskning finansieres hovedsagelig af statslige basis-

midler til forskning og af eksterne, konkurrenceudsatte forskningsmidler

fra offentlige og private forskningsfonde samt i mindre omfang gennem for

eksempel virksomhedssamarbejder og internationale forskningsmidler.

Der findes ikke ét datagrundlag, som tegner det fulde billede af forsk-

ningsfinansieringen i Danmark. DFiR har derfor inddraget flere datakilder,

som hver især kan belyse aspekter af forskningsfinansieringen. Det er

DFiR’s vurdering, at disse datakilder med de rette forbehold kan vise nogle

overordnede tendenser og konsekvenser af de forandringer, som i disse år

præger finansieringen af dansk forskning.

For at opridse konteksten gengives her nogle nøgletal og størrelsesorde-

ner som vigtige grundpræmisser for forskningsfinansieringen i Danmark:

•

Sektorens indtægter fordelt på indtægtstyper 2008-18 (figur 11)

•

Universiteternes FoU-omkostninger fordelt på interne, eksterne og

øvrige midler (figur 12)

•

Antallet af VIP-årsværk fordelt på uddannelses-, forsknings- og øvrige

formål 2008-18 (figur 13)

•

Bestand af studerende på de videregående uddannelser 2008-18 (figur

14)

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur 11 viser universiteternes indtægter. I runde tal er der ca. 1/3 til hen-

holdsvis uddannelse, forskning og i eksterne midler.

Figur 11:

Udvikling i basismidler til henholdsvis uddannelse og forskning

samt i de eksterne midler til forskning, mia. kr., 2008-2018

Mia. kr.

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Basis midler til forskning

Basis midler til uddannelse

Eksterne midler

Øvrige midler

Anm.:

Faste 2018-priser. Øvrige inkluderer underkategorierne Øvrige tilskud, Forsk-

ningsbaseret myndighedsbetjening og Øvrige indtægter. Se datakilder, begreber og

definitioner i baggrundsnotatet for, hvad de enkelte indtægtstyper består af (bilag 3).

Kilde:

Dansk Universiteter, Det Statistiske Beredskab.

Figur 12 viser universiteternes FoU-omkostninger, der er steget gennem

hele perioden. Ca. 45 % af finansieringen stammer fra eksterne midler, og

ca. halvdelen af de eksterne midler stammer fra de private og offentlige

fondsmidler. Forskellen mellem univeristeternes FoU-omkostninger og

universiteternes indtægter skyldes, at indtægtstallene også inkluderer un-

dervisning og uddannelser, mens omkostningstallene kun inkluderer FoU.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur 12:

Den historiske udvikling i FoU-omkostninger på offentlige ud-

dannelses- og forskningsinstitutioner, mia. kr., 2008-2018

Mia. kr.

0,8

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

4,8

2,6

12,9

18,0

8,0

2018

Private fonde og organisationer

Samlede FoU-omkostninger

Ekstern finansiering

Anm.:

Faste 2018-priser. 2018 er foreløbige tal.

Kilde:

Danmarks Statistik, FUOFF og egne beregninger.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur 13:

Universiteternes VIP-årsværk fordelt på uddannelses-, forsk-

nings- og øvrige formål, årsværk, 2008-2018

Årsværk

20.000

18.000

16.000

14.000 12.715

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2008

2009

2010

2011

2012

13.467

14.536

15.268 16.186

17.061 17.549 17.671 17.355 17.260 17.355

2013

2014

Øvrige

2015

2016

2017

2018

Uddannelse

Forskning

Anm.:

Et årsværk beregnes ud fra bevillingstimer. Dette betyder, at der går 1.924 timer

på ét årsværk. VIP inkluderer bl.a. ph.d.er og postdocs.

Kilde:

Danske Universiteter, Det Statistiske Beredskab.

For blandt andet at varetage undervisning af de mange studerende er der

ansat flere VIP. Væksten har dog generelt været i VIP-årsværk med forsk-

ningsformål som defineret af Danske Universiteter.

Der har i den undersøgte periode været en massiv vækst i antallet af

studerende på de videregående institutioner. Figur 14 viser, at antallet

fra 2008 til 2015 er steget fra ca. 190.000 til 270.000, hvorefter antallet er

faldet en smule frem til 2018.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Figur 14:

Bestand af studerende på de videregående uddannelser, 1.000

personer, 2008-2018

Antal (1.000)

300

250

200

150

100

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Erhvervsakademiuddannelser mv.

Akademisk bachelor

Professionbachelorer mv.

Kandidatuddannelser mv.

Anm.:

Erhvervsakademiuddannelser mv. og professionsbacheloruddannelser mv. er

inklusiv øvrige korte og mellemlange uddannelser. Kandidatuddannelser mv. er inklusiv

udelte kandidatuddannelser.

Kilde:

Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse 2019

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

8. Medlemmer af Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd i 2019

Professor emer.

Jens Oddershede,

Syddansk Universitet (formand)

Direktør

Nickie Spile,

Boardmeter (næstformand)

Forskningsdekan

Katrine Krogh Andersen,

Danmarks Tekniske Universi-

tet

Forskningsdirektør

Søren Bech,

Bang & Olufsen A/S

Institutleder

Anna Haldrup,

Københavns Universitet

Vice President

Thomas Bech Hansen,

Force Technology

Institutleder

Maja Horst,

Københavns Universitet til 1.9.2019. Herefter

professor ved Danmarks Tekniske Universitet

Prodekan

Søren Rud Keiding,

Aarhus Universitet til 1.10.2019. Herefter

direktør for Aarhus Institute of Advanced Studies, Aarhus Universitet

Head of Talents Programmes,

Thomas Sinkjær,

Lundbeckfonden

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

9. Referencer

Center for Forskningsanalyse (2019).

Fordelingen af forskningsmidler i

Danmark

Center for Forskningsanalyse (2019).

Koncentration eller spredning? For-

deling af konkurrenceudsatte forskningsmidler på tværs af danske bevil-

lingsorganer

DAMVAD Analytics (2019):

Danske fondes tilsagn til forskning

DEA (2019).

Hvordan sikrer vi de bedst mulige økonomiske vilkår for uni-

versiteternes forskning?

DEA (2019).

Risikovillig forskningsfinansiering

DEA (2019).

Hvad vil vi med finansieringen af den offentlige forskning?

DEA (2019).

Koncentration af konkurrenceudsatte forskningsmidler

Uddannelses- og Forksningsministeriet (2019).

Uddannelsespolitisk rede-

gørelse 2019

Uddannelses- og Forksningsministeriet (2019).

Uddannelsespolitisk rede-

gørelse 2018

Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2018).

Forskningsbarometer 2018

Danske Universiteter (2018).

Tal om danske universiteter 2018

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (2019).

Karrierer i

forskningen – Sammenhæng og fleksibilitet i forskeres karriereveje.

DFiR

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (2016).

Viden i verdens-

klasse.

DFiR

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Healey, M. & Jenkins, A. (2009).

Developing undergraduate research and

inquiry. York.

Higher Education Academy

Öquist, Gunnar & Benner, Mats (2012).

Fostering Breakthrough Research:

A comparative study.

Kungl. Vetenskabsakademien, Sverige

Aagaard, K. (2017).

The Evolution of a National Research Funding System:

Transformative Change Through Layering and Displacement,

Minerva,

55:279–297

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

10. Bilag

Bilag 1:

Fordelingen af forskningsmidler i Danmark,

Center for

Forskningsanalyse, 2019

Fondenes tilsagn til forskning,

Damvad Analytics, 2019

Baggrundsnotatet

Data og figurer til projektet Forsknings-

finansiering – forandringer og konsekvenser

DFiR 2020

Debatoplæg fra DFiR’s konference den 31. oktober 2019:

Forskningsfinansiering: Forandringer og konsekvenser

Program fra DFiR’s konference den 31. oktober 2019:

Forskningsfinansiering: Forandringer og konsekvenser

Bilag 2:

Bilag 3:

Bilag 4:

Bilag 5:

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Noter

Aagaard, K. (2017).

The Evolution of a National Research Funding System: Trans-

formative Change Through Layering and Displacement,

Minerva, 55:279–297

Forskningsinstitutionernes eksterne midler stammer fra offentlige og private

forskningsfinansierende fonde (54 % i 2018) samt fra private virksomheder, andre

offentlige kilder og EU (46 % i 2018). Datakilden er her Danmarks Statistik, FOU-

BUD

DFiR har blandt andet behandlet 1 %-målsætningen i rådets årsrapport 2015

DFiR’s baggrundsnotat (bilag 3, side 9) og Danmarks Statistik, FONBUD

Benner, M; Öquist, G. (2012).

Forstering breakthrough research: A comparative

study, Kungl.

Vetenskapsakademien

DEA (2019):

Hvordan sikrer vi de bedst mulige økonomiske vilkår for universiteter-

nes forskning?

(2019). Undersøgelsen er en del af et større samarbejde mellem

Tænketanken DEA og Institut for Regnskab ved CBS, som er støttet af Novo Nor-

disk Fonden. Nærværende undersøgelse er dog udarbejdet af DEA

DFiR (2019):

Karrierer i forskning,

side 55

DFiR (2016):

Viden i verdensklasse

DFiR’s baggrundsnotat (bilag 3, side 20-22) om data og analyser blandt andet af

sammenhængen mellem ekstern forskningsfinansiering og uddannelse

DFiR (2016):

Viden i verdensklasse,

side 54 og DFiR’s baggrundsnotat (bilag 3, side

20-22)

Overhead er den del af en bevilling, som gives til at dække de indirekte omkost-

ninger, der er forbundet med at gennemføre et projekt, men som ikke direkte kan

henføres til det konkrete projekt. Det kan være forskningsrelaterede omkostninger

- internet, bibliotek, drift af laboratorier og forsøgsdyrsanlæg, nogle typer arkiver

og databaser – eller administrative omkostninger, som for eksempel lønadmini-

stration, husleje og juridisk bistand. Overhead bliver beregnet som en fast procent-

del af en bevilling til et projekts direkte udgifter, det vil sige udgifter, som direkte

kan henføres til projektet. For statslige bevillingsgivere, herunder forskningsråd og

innovationsfonde, er overheadsatserne 44 % til universiteter og 3,1 % til sygehuse.

Enkelte private fonde giver tilskud eller et overhead af deres bevillinger, men i vari-

erende omfang.

Som note 6

Lov om danske universiteter, §2 (2003)

Som note 6

Som note 6, side 6

DFiR (2019):

Karrierer i forskning,

side 9-11

DFiR (2019):

Karrierer i forskning,

figur 21

DFiR (2019):

Karrierer i forskning,

side 11

DFiR’s baggrundsnot (bilag 3, side 13-14) samt CFA’s rapport

Fordeling af forsk-

ningsmidler i Danmark

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

DFiR’s interview med fondsledere og DEA (2019):

Hvordan sikres de bedst mulige

økonomiske vilkår for universiteternes forskning?

DEA (2019):

Koncentration af forskningsmidler

Jf. DFiR’s interview med udvalgte fondsledere som omtalt på side 27-28.

Bekendtgørelse af lov om universiteter.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

FORSKNINGSFINANSIERING – FORANDRINGER OG KONSEKVENSER

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Cette page a été intentionnellement laissée en blanc.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Cette page a été intentionnellement laissée en blanc.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Rapport Forskningsfinansiering – forandringer og konsekvenser, fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til formål

at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologiudvikling og

innovation til gavn for samfundet. Rådet har ansvar for at give ud-

dannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre

uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvik-

ling og innovation på overordnet niveau, herunder om kommende

behov. Rådet skal inddrage relevante nationale og internationale

erfaringer og tendenser i sin rådgivning, der skal være baseret på

dokumentation, undersøgelser, analyser og evalueringer inden for

forskning, teknologiudvikling og innovation.

Børsgade 4 · 1215 København K · Tel. 3332 9700 · www.ufm.dk/dfir