Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 117
Offentligt
2185278_0001.png
Odense Kommune, Ørbækvej 100A, st., 5220 Odense SØ
Børn- og Ungeforvaltningen
Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen,
Sundheds- og Ældreminister, Magnus Heunicke samt
sundheds- og uddannelsesordførerne i Folketinget
Ørbækvej 100
5220 Odense SØ
www.odense.dk
Tlf. +4565515005
DATO
1. maj 2020
Henvendelse fra de fynske kommuner vedr. mangel på tandlæger
REF.
I september 2018 sendte de fynske kommuner, der samarbejder om
Tandreguleringscenter Fyn, en skrivelse til Sundhedsstyrelsen for at belyse en
alarmerende mangel på tandlæger.
Nærværende skrivelse, som rettes til både Sundheds- og Ældreministeriet,
Uddannelses- og Forskningsministeriet samt ordførerne på sundheds- og
uddannelsesområdet, rettes fra de kommunale tandplejere i følgende kommuner:
Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyn, Nyborg, Svendborg, Langeland, Ærø,
Middelfart, Assens og Odense.
Akut mangel på tandlæger
Vi ser
og mærker
i disse år et markant fald i antallet af erhvervsaktive
tandlæger. Som driftsherrer af kommunal tandpleje er vores hensigt med denne
skrivelse at få rettet fokus på manglen på tandlæger og på det faktum, at det har
konsekvenser ift. at kunne løfte de lovbundne opgaver.
For at kunne løfte den kommunale tandplejes opgaver, er et minimum af
kvalificeret faglig arbejdskraft nødvendigt. Der skal være sammenhæng mellem
udbud og efterspørgsel af tandlæger.
Vi anerkender og sætter pris på det mindre øgede optag af tandlægestuderende,
der er udsigt til. Men det er med stor bekymring, at vi noterer os, at der på trods af
dette sker et samlet fald i udbuddet af erhvervsaktive tandlæger, de kommende
år. Allerede nu må udbuddet betegnes som kritisk lavt. Med udsigt til en årrække
med pensioneringer blandt de erfarne tandlæger med ret til selvstændigt virke,
som er en forudsætning for at kunne ansætte og oplære nyuddannede og
evalueringstandlæger, kan det kun give store sundhedsmæssige udfordringer
Potentialer for optimering er udtømt
Udviklingen har været forudsigelig gennem længere tid, og flere af de fynske
kommuner har allerede foretaget en række tiltag for at imødekomme situationen.
Der er investeret millioner af kroner i nybygning af opdaterede, attraktive klinikker,
der kan understøtte nutidens drift af tandpleje og være attraktive i en
rekrutteringsproces. Der er fokus på optimering af arbejdsprocesser og
effektivisering af drift via moderne, centrale tandklinikker, der understøtter, at de
få erfarne tandlæger, der er, kan arbejde systematisk med opgaveglidning og
JEANS
JOURNAL NR.
29.30.12-G01-1-20
EKSPEDITIONSTID
mandag-onsdag 8.00-13.00
torsdag 8.00-13.00 samt
15.30-17.30
fredag 8.00-13.00
lørdag-søndag lukket
1/2
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 117: Henvendelse fra de fynske kommuner vedr. mangel på tandlæger
2185278_0002.png
delegation til andre tandplejefaggrupper. Der er fokus på arbejdsmiljø og fleksible
og mere attraktive arbejdsvilkår.
Der er nydt godt af den generelt forbedrede tandsundhed i befolkningen. Men
potentialet i driften og tandsundheden generelt ser ud til at være høstet, og
allerede nu oplever vi store udfordringer med at rekruttere det minimum af
tandlæger, der skal til for at sikre, at tandplejeopgaverne løftes af hensyn til vores
behandlermæssige forpligtelser og til gavn for borgerne.
Alvorlige konsekvenser for den almene tandpleje og specialtandplejen
De konsekvenser, vi allerede nu ser af det manglende udbud af tandlæger, er
store problemer med rekruttering af tandlæger. Flere kommuner har haft ubesatte
tandlægetimer inden for de sidste år, og nogle har været nødsaget til at
konvertere tandlægestillinger til tandplejerstillinger.
Erfaringsmængden blandt ansøgerne er generelt faldende, hvilket har indflydelse
på både arbejdsmiljøet og opgaveløsningen. De erfarne tandlæger oplever en
øget psykisk belastning ved at have flere nyuddannede under sine vinger med det
ansvar, det medfører. Samtidig betyder den faldende erfaringsmængde, at flere
nicheopgaver må løses i privat regi.
Endelig har manglen på erhvervsaktive tandlæger også konsekvenser længere
ude i fødekæden; i specialtandlægeuddannelserne, da de skal rekruttere
kvalificerede tandlæger til uddannelsesstillingerne. Særligt på området for
specialtandlæger i ortodonti har vi allerede gennem en årrække på Fyn oplevet
massive vanskeligheder med at rekruttere og fastholde specialtandlæger, hvilket
fortsat gør det vanskeligt at leve op til kravene om rettidig og forsvarlig behandling
af børnene
Brug for jeres hjælp
Vi har brug for jeres hjælp til at sikre både tilstrækkeligt og specialiseret
personale, hvis vi skal kunne løfte opgaven.
Vi stiller os gerne til rådighed, såfremt man fra Folketingets partier ønsker at
drøfte de muligheder, der kan være for at løse udfordringerne.
Venlig hilsen
Susanne Crawley Larsen
Børn- og ungerådmand
E-mail
[email protected]
www.odense.dk
2/2