Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del Bilag 113
Offentligt
2180437_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kopi: Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Orientering om den uformelle videokonference for forskningsministre om
COVID-19 den 7. april 2020.
Den 7. april blev der afholdt en uformel videokonference under ledelse af den
kroatiske forskningsminister. Foruden EU-medlemsstaterne deltog Norge og
Schweiz. Kommissionen var repræsenteret ved kommissær for bl.a. forskning og
innovation Mariya Gabriel.
Den kroatiske forskningsminister satte indledningsvist fokus på behovet for at
koordinere og agere i fællesskab for at beskytte borgerne. Mere skulle gøres, res-
sourcer skulle maksimeres, og borgere skulle have adgang til den nødvendige
hjælp. Det Europæiske Råd havde med sine konklusioner af 26. marts bedt forsk-
ningsministrene agere.
Forskning og Innovation var essentielt for at håndtere krisen, og det var ifølge
formandskabet muligt at adressere alle aspekter af krisen via forskning og innova-
tion. Vaccineforskning var først og fremmest i fokus. Forskning og innovation var
dog ikke blot essentielt for det medicinske område, men også for at forbedre livet
for borgere i den nuværende situation.
Kommissæren lagde vægt på, at videnskab gik forud for politik under krisen. Pan-
demier kunne ikke håndteres på kort sigt. Det var vigtigt, at forskere arbejdede
sammen for at finde innovative løsninger. Kommissæren omtalte nogle af de alle-
rede igangsatte initiativer, herunder opslaget i sundhedsprogrammet under ram-
meprogrammet Horizon 2020, der havde resulteret i 18 nye projekter for 48,5 mio.
EUR, og 45 mio. EUR ekstra fra rammeprogrammet til partnerskabet for medicin-
udvikling. Med en forventet matchning fra industrien var der indtil videre tale om
omkring 140 mio. EUR ekstra. Opslaget under Det Europæiske Innovationsråd
med en særlig hurtig evalueringsprocedure for corona-relaterede projekter havde
genereret hele 4000 ansøgninger.
Næste skridt var implementering af den handlingsplan
”ERAvsCorona” (”European
Research Area vs. Corona”),
som var et svar på anmodningen fra Det Europæiske
Råd. Med støtte fra medlemsstaterne kunne denne have en effekt. Synergi med
struktur- og investeringsfondene var essentielt for, at løsninger kunne komme ud i
samfundet.
23. april 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
129160
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Kopi af orientering til FEU om den uformelle videokonference for EU forskninsministre om COVID-19 den 7. april 2020
2180437_0002.png
Der var generel opbakning blandt medlemsstaterne til
”ERAvsCorona” handlings-
planen. Flere medlemsstater pegede i den sammenhæng på bedre brug af eksi-
sterende programmer, projekter, partnerskaber og infrastrukturer snarere end
etablering af for mange nye tiltag. Nogle medlemsstater nævnte bl.a. vaccineud-
vikling, kliniske forsøg, medicinsk behandling samt interdisciplinær og socioøko-
nomisk forskning som fokusområder på kort, mellemlang og lang sigt. Desuden
pegede enkelte på brug af teknologi, herunder robotter, big data og kunstig intelli-
gens, især i et langsigtet perspektiv. Flere mente, at det var vigtigt at inddrage
forskere i evidensbaseret policy-udvikling og henviste til forskningens rolle til at
bekæmpe misinformation i samfundet. Åben forskning og deling af forskningsdata
var ligeledes blandt de emner, der gik igen.
Samarbejde med
industrien og især SMV’er
blev understreget af flere. Samspillet
med internationale organisationer herunder WHO, FN/UNESCO og OECD og
andre tredjelande blev også understreget. Synergi mellem europæiske program-
mer blev budt velkommen. En lang række medlemsstater var positive over for de
nye muligheder for øget fleksibilitet ift. brug af strukturfondsmidler til corona-tiltag.
Fra dansk side blev der udtrykt støtte til Kommissionens initiativer, den foreslåede
handlingsplan samt muligheden for at afsætte flere midler under Horizon 2020.
Der blev udtrykt stærkt behov for deling af forskningsdata og resultater og opbak-
ning til initiativerne relateret hertil, særligt under infrastrukturen European Open
Science Cloud. Der blev sat fokus på behovet for en stærkere europæisk indsats
ift. vaccineudvikling, herunder opbakning til den internationale organisation Coali-
tion for Epidemic Preparedness Innovations, CEPI. Fra dansk side blev endvidere
lagt vægt på en langsigtet indsats ift. forberedelse og krisestyring, herunder kom-
parative analyser af forskellige strategier og effekter.
Fra dansk side var mødet også en anledning til at komme med to opfordringer: 1)
Maksimal fleksibilitet fra Kommissionens side ift. spørgsmålet om lønomkostninger
i forhold til igangværende projekter under Horizon 2020 samt 2) Fortsat fokus på
den grønne dagsorden og i videst muligt omfang fastholdelse af den grønne milli-
ard, der er afsat til forskning og innovation i relation til ”green deal”.
Formandskabet nævnte afslutningsvist, at da videokonferencen ikke havde været
et formelt møde, ville man fremadrettet overveje, hvorledes et sådant formelt mø-
de kunne finde sted i denne særlige situation.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2