Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del Bilag 92
Offentligt
2181939_0001.png
København, den 26. april 2020
Til samtlige Folketingets partiledere
Kære partileder
Til spørgetimen den 21. april 2020 tilkendegav jeg på et spørgsmål fra Kristian Thu-
lesen Dahl, at jeg ville lave en oversigt over, hvor mange møder der har været afholdt
i de forskellige ministerier om håndtering af covid-19, så vi kan se, hvor mange gange
Folketinget har været samlet, også utraditionelt, også med mulighed for at spørge ind
til regeringens håndtering af covid-19.
På den baggrund vedlægger jeg en oversigt over antallet af afholdte møder i ministe-
rierne om håndtering af covid-19. Som det fremgår af oversigten, har der været af-
holdt 211 møder i ministerierne om håndteringen af covid-19 i perioden fra og med
den 11. marts 2020 til og med den 24. april 2020. Dertil kommer møder, der i perioden
er afholdt i Folketingets udvalg samt møder mellem ministre og arbejdsmarkedets
parter og diverse organisationer, som ikke er medtaget i opgørelsen.
Det bemærkes, at oversigten er lavet på baggrund af manuelle optællinger i de enkelte
ministerier, hvorfor der tages forbehold for eventuelle unøjagtigheder.
En kopi af dette brev sendes til Udvalget for Forretningsordenen.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen