København, den 26. april 2020
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
Kære folketingsformand
Tak for dit brev dateret den 17. april om genåbningen af Folketinget, herunder din
tilkendegivelse af, at Folketinget også vil prioritere, hvilke beslutningsforslag, fore-
spørgsler og samråd, der skal prioriteres frem til udgangen af juni.
Statsministeriet har på mine vegne tilkendegivet over for alle ministerier, at det er
vigtigt, at der udvises fleksibilitet i forhold til at få kalendersat de behandlinger, det
besluttes at gennemføre.
Jeg anerkender fuldt ud partiernes ønske om hurtigst muligt at få genoptaget Folke-
tingets parlamentariske kontrol med regeringen, der - som en række andre af Folke-
tingets arbejdsopgaver - har været sat delvist i bero i en periode pga. spredningen af
covid-19 i Danmark og nedlukningen af store dele af samfundet.
Jeg er af den grundlæggende opfattelse, at Folketinget allerede har gode muligheder
for at kontrollere regeringens arbejde, og at der ikke er noget i den aktuelle situation,
der tilsiger, at der er et behov for
–
uden nærmere overvejelser - at ændre på de eksi-
sterende rammer for Folketingets kontrol.
Det centrale er efter min mening ikke antallet af spørgetimer med statsministeren eller
en forlængelse af fristen for spørgsmål, men at regeringen naturligvis er klar til at
besvare alle spørgsmål, Folketinget måtte have, og at disse svar bygger på et velfor-
beredt grundlag. Det gælder både spørgsmål til den gradvise genåbning af Danmark
og til andre dele af regeringens politik.
Såfremt det er et bredt politisk ønske om det, er jeg dog indstillet på at planlægge 1-
2 yderligere spørgetimer frem mod sommerferien i lyset af, at mødeperioden nu er
forlænget til udgangen af juni.