Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del Bilag 70
Offentligt
2171064_0001.png
NOTAT
27. marts 2020
20/02939-1
Lovforslag om hjemmel til midlertidig fravigelse af virksomheders
pligter og midlertidig dispensation af lukkeloven (udskydelse af frist
for indsendelse af årsrapport mv. og dispensation af lukkeloven i
forbindelse med COVID-19)
1. Formål
Der er behov for midlertidigt at fravige de pligter, som påhviler
virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder på selskabs- og
regnskabsområdet, da det må anses for umuligt eller uforholdsmæssig
vanskeligt at opfylde pligterne som følge af konsekvenser direkte eller
indirekte relateret til COVID-19. Ændringen er efterspurgt af samtlige
større erhvervsorganisationer på vegne af erhvervslivet.
Desuden skal der give mulighed for midlertidig dispensation af lukkeloven,
således at alle dagligvarehandlen kan holde åbent to ekstra dage i påsken
for at begrænse kødannelser og dermed smitterisiko.
2. Hovedindholdet
Det påtænkte lovforslag vil indebære, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om fravigelse af virksomheders forpligtelser i forhold til regnskabs-
og selskabslovgivningen med henblik på at kunne sikre en hurtig og
effektiv løsning for virksomhederne. Bemyndigelsen vil bl.a. konkret blive
udnyttet til at fravige fristen for indberetning af årsrapporten til
Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet, så blandt andet de ca. 200.000
virksomheder, der skulle indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen
senest den 31. maj 2020, får forlænget fristen.
Behovet for at bemyndige erhvervsministeren til at fravige pligter, som
påhviler virksomhederne efter lovgivning på selskabs- og
regnskabsområdet skyldes særligt ønsket om at forlænge og dermed fravige
fristen for indsendelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven. En sådan
fristforlængelse
kræver
lovhjemmel.
Der
findes
også
i
selskabslovgivningen en række pligter, herunder frister, som der er – eller
kan blive – behov for at kunne fravige for ikke at stille virksomhederne i
en situation, hvor de på grund af konsekvenserne af corona-smitten ikke
kan opfylde deres pligter, eller hvor dette vil være uforholdsmæssigt
vanskeligt for virksomhederne. Der kan fx være tale om frister i forbindelse
med beslutning om at genoptage et selskab, som er under tvangsopløsning,
frister i forbindelse med fusioner og spaltninger eller grænseoverskridende
transaktioner.
Dagen op til og under påsken er karakteriseret ved meget store
omsætningsdage og dermed mange mennesker i dagligvarebutikkerne.
Forklaringen er, at de store butikker med en omstætning over 34,9 mio. kr.
UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 70: Orientering om yderligere element i lovforslaget fra erhvervsministeren.
2/2
skal holde lukket i påskedagene, og de oplever derfor meget stor handel op
til lukkedagene. Omvendt oplever de mindre butikker stor handel i selve
påskedagene. Der giver derfor midlertidig dispensation til at alle kan holde
åbent skærtorsdag og 1. påskedag, dog kun mellem kl.10-17, således at
kødannelserne både op til påske og i påsken begrænses af hensyn til
risikoen for smittespredning.
Lovforslaget vil indeholde en solnedgangsklausul, hvormed loven
automatisk ophæves 1. januar 2021.
3. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget ventes ikke at have væsentlige kvantificerbare økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet, men ventes at lette processen
med udarbejdelse og aflevering af virksomhedernes årsrapporter i en tid, hvor
mange virksomheder er under ekstraordinært pres som følge af COVID-19.
Det er vanskeligt at vurdere konsekvenser af lukkeloven, da hele COVID19-
situationen påvirker butikshandlen negativt. Isoleret set vil konsekvenserne
formentlig være størst for de mindre butikker.