Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del Bilag 69
Offentligt
2170536_0001.png
NOTAT
25. marts 2020
20/02939-1
Lovforslag om hjemmel til midlertidig fravigelse af virksomheders
pligter (udskydelse af frist for indsendelse af årsrapport mv. i
forbindelse med COVID-19)
1. Formål
Der er behov for midlertidigt at fravige de pligter, som påhviler
virksomheder og filialer af udenlandske virksomheder i henhold til
Erhvervsstyrelsens lovgivning på selskabs- og regnskabsområdet, da det
må anses for umuligt eller uforholdsmæssig vanskeligt at opfylde pligterne
som følge af konsekvenser direkte eller indirekte relateret til COVID-19.
Ændringen er efterspurgt af samtlige større erhvervsorganisationer på
vegne af erhvervslivet.
2. Hovedindholdet
Det påtænkte lovforslag vil indebære, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler om fravigelse af virksomheders forpligtelser i forhold til regnskabs-
og selskabslovgivningen på Erhvervsstyrelsens område med henblik på at
kunne sikre en hurtig og effektiv løsning for virksomhederne.
Bemyndigelsen vil bl.a. konkret blive udnyttet til at fravige fristen for
indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, så blandt andet de ca.
200.000 virksomheder, der skulle indsende deres årsrapport til
Erhvervsstyrelsen senest den 31. maj 2020, får forlænget fristen.
Behovet for at bemyndige erhvervsministeren til at fravige pligter, som
påhviler virksomhederne efter lovgivning på selskabs- og
regnskabsområdet skyldes særligt ønsket om at forlænge og dermed fravige
fristen for indsendelse af årsrapporter efter årsregnskabsloven. En sådan
fristforlængelse
kræver
lovhjemmel.
Der
findes
også
i
selskabslovgivningen en række pligter, herunder frister, som der er – eller
kan blive – behov for at kunne fravige for ikke at stille virksomhederne i
en situation, hvor de på grund af konsekvenserne af corona-smitten ikke
kan opfylde deres pligter, eller hvor dette vil være uforholdsmæssigt
vanskeligt for virksomhederne. Der kan fx være tale om frister i forbindelse
med beslutning om at genoptage et selskab, som er under tvangsopløsning,
frister i forbindelse med fusioner og spaltninger eller grænseoverskridende
transaktioner.
Lovforslaget vil indeholde en solnedgangsklausul, hvormed loven
automatisk ophæves 1. marts 2021.
3. Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Lovforslaget ventes ikke at have væsentlige kvantificerbare økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet, men ventes at lette processen
UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 69: Brev af 27. marts 2020 fra statsministeren til Folketingets formand om hastelovforslag fra erhvervsministeren og beskæftigelsesministeren.
2/2
med udarbejdelse og aflevering af virksomhedernes årsrapporter i en tid, hvor
mange virksomheder er under ekstraordinært pres som følge af COVID-19.