København, den
25.
marts 2020
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
Kære folketingsformand
Regeringen forventer at fremsætte yderligere to hastelovforslag i denne uge.
Det drejer sig for det første om et lovforslag fra justitsministeren med det formål at
skærpe straffen for en række overtrædelser af straffeloven, hvis lovovertrædelsen har
baggrund i eller sammenhæng med covid- 19.
For det andet drejer det sig om et lovforslag fra sundheds- og ældreministeren bl.a.
med det formål at give myndighederne flere værktøjer, hvis der opstår behov for hur
tigt at tage nye initiativer for at begrænse smittespredning i samfundet. Det gælder
bl.a. en mulighed for at regulere den aktuelle grænse for forsamlinger på maks. 10
personer samt at udvide mulighederne for at regulere adgangen til offentlige institu
tioner mv.
Begge lovforslag forventes fremsat i Folketinget torsdag den 26. marts, og det er re
geringens håb, at lovforslagene kan 1. behandles senere samme dag med 2. og 3.
behandling tirsdag den 31. marts.
Justitsministeren og sundheds- og ældreministeren stiller sig naturligvis til rådighed
i forhold til den videre planlægning af hastebehandlingerne.
Der kan opstå behov for yderligere hastebehandlinger af lovforslag i den kommende
tid. Regeringen vil i givet fald oplyse Folketinget om dette snarest muligt.
Med venlig hilsen
Mette