Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del Bilag 54
Offentligt
2141580_0001.png
Bekendtgørelse om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i
Folketinget
I medfør af § 2 i lov nr. 1672 af 26. december 2017 om en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i
Folketinget, som ændret ved lov nr. XX af YY 2020, fastsættes:
Drift af en ordning for borgerforslag
§ 1.
Folketinget forestår en ordning, hvorved personer, der har valgret til Folketinget, kan indgive forslag med henblik på
senere behandling som beslutningsforslag i Folketinget, og hvorved andre personer, der opfylder den samme betingelse, kan
tilkendegive deres støtte til sådanne forslag (borgerforslag).
Stk. 2.
Et borgerforslags indhold skal overholde de regler, der følger af § 11, stk. 2.
§ 2.
Ordningen drives som en digital løsning, som stilles til rådighed gennem hjemmesiden borgerforslag.dk.
§ 3.
Personer, der ikke kan benytte den digitale løsning, kan benytte den alternative fremgangsmåde, der fremgår af § 16.
Indgivelse af borgerforslag ved anvendelse af den digitale løsning
§ 4.
En borger, der ønsker at indgive et borgerforslag (forslagets hovedstiller), skal identificere sig på hjemmesiden med
NemID og angive sit cpr-nummer. Den digitale løsning validerer borgerens identitet ved at sammenholde NemID-PID med det
angivne cpr-nummer. Den digitale løsning kontrollerer herefter ved opslag i Det Centrale Personregister, at hovedstilleren har
valgret til Folketinget.
Stk. 2.
Hovedstilleren skal oplyse kontaktoplysninger om sig selv i form af en e-mailadresse. Hovedstilleren kan vælge tillige
at oplyse sit telefonnummer.
§ 5.
Efter identifikationen efter § 4 skal hovedstilleren skrive sit forslag i en elektronisk skabelon. Forslaget skal bestå af en
dækkende overskrift på højst 140 tegn inkl. mellemrum, en forslagstekst på højst 2.000 tegn inkl. mellemrum og forklarende og
uddybende bemærkninger på højst 10.000 tegn inkl. mellemrum.
§ 6.
Hovedstilleren skal gennemgå sit forslag og acceptere, at det efter indgivelse ikke kan tilbagekaldes eller ændres.
Stk. 2.
Hovedstilleren skal endvidere acceptere at fremgå offentligt som forslagets hovedstiller med navn og
bopælskommune samt kontaktoplysninger, jf. § 4, stk. 2. Har hovedstilleren bopæl uden for Danmark, skal vedkommende
acceptere at fremgå med oplysning om bopælslandet i stedet for oplysningen om bopælskommune. Har hovedstilleren navne-
og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, skal vedkommende acceptere at fremgå med oplysningen om
adressebeskyttelse i stedet for oplysningen om bopælskommune eller bopælsland uden for Danmark.
Stk. 3.
Hovedstilleren skal give samtykke til, at forslaget frit helt eller delvis må gengives af andre i nye forslag, der indgives
gennem ordningen, og i øvrigt gengives i forbindelse med indsamling af støtte til sådanne nye forslag, samt give samtykke til,
at vedkommende ikke navngives som ophavsmand i den forbindelse. Hovedstilleren skal endvidere indestå for, at andres
ophavsret ikke krænkes ved indgivelsen og den senere offentliggørelse af forslaget, herunder ved eventuel senere anvendelse
som nævnt i 1. pkt.
Stk. 4
. Hovedstilleren skal bekræfte at være indforstået med, at accepten efter stk. 1-3 ikke kan tilbagekaldes.
§ 7.
Hovedstilleren skal angive mindst 3 og højst 10 andre personer, som har valgret til Folketinget, og som hovedstilleren
formoder vil være indstillet på offentligt at stille sig bag forslaget sammen med hovedstilleren selv (medstillere). Hovedstilleren
skal oplyse medstillernes navne og e-mailadresser.
§ 8.
Den digitale løsning sender en e-mail til hver af de angivne medstillere med oplysning om forslaget, om, at den
pågældende er blevet angivet af hovedstilleren som medstiller, og om den videre fremgangsmåde, hvis den pågældende ønsker
at være medstiller.
§ 9.
En tiltænkt medstiller, der ønsker at bekræfte at ville være medstiller, skal identificere sig på hjemmesiden med NemID
og angive sit cpr-nummer. Den digitale løsning validerer borgerens identitet ved at sammenholde NemID-PID med det angivne
cpr-nummer. Den digitale løsning kontrollerer herefter ved opslag i Det Centrale Personregister, at den pågældende har valgret
til Folketinget.
Ref. 18-000146-28
UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
2141580_0002.png
Stk. 2.
Den pågældende skal bekræfte at have læst forslaget. Den pågældende skal endvidere acceptere at fremgå offentligt
som medstiller af forslaget med samme oplysninger som hovedstilleren, jf. § 6, stk. 2, og at være indforstået med, at accepten
heraf ikke kan tilbagekaldes.
§ 10.
Er der ikke senest 14 dage fra tidspunktet for hovedstillerens indgivelse af forslaget modtaget accept fra mindst 3
medstillere, bortfalder forslaget. Hovedstilleren og medstillere, der har accepteret af være medstillere, oplyses herom.
Folketingets Administrations gennemgang af forslag
§ 11.
Er der senest 14 dage fra tidspunktet for hovedstillerens indgivelse af forslaget modtaget accept fra mindst 3
medstillere, gennemgås forslaget af Folketingets Administration, som beslutter, om forslaget skal afvises fra offentliggørelse på
hjemmesiden med henblik på indsamling af støtteerklæringer.
Stk. 2.
Et forslag afvises, hvis det
1) vedrører en ændring af grundloven,
2) klart ikke lader sig endeligt gennemføre efter sit indhold inden for den gældende grundlovs rammer,
3) indebærer afholdelse af folkeafstemning,
4) angår mistillid til eller rigsretstiltale mod ministre,
5) angår Folketingets forretningsgange for det parlamentariske arbejde,
6) ikke er affattet på dansk,
7) er helt usammenhængende eller uforståeligt,
8) klart har karakter af en vittighed,
9) ikke udgør noget konkret forslag, herunder hvis det i det væsentligste har karakter af en ren meningstilkendegivelse eller
en opfordring til ikke nærmere bestemt handling vedrørende en problemstilling,
10) indeholder flere forskellige forslag, der ikke har nogen tydelig indholdsmæssig sammenhæng indbyrdes,
11) angår kommuners eller regioners enkelte beslutninger eller private virksomheders og organisationers enkelte
dispositioner,
12) angår forhold i Grønland eller på Færøerne, som henhører under selvstyre- og hjemmestyremyndighedernes
kompetence,
13) angår afgørelsen af en konkret sag, der er, har været eller må formodes at ville komme under behandling ved
domstolene eller i den offentlige forvaltning,
14) tilsigter en regulering af nærmere angivne fysiske enkeltpersoners forhold,
15) indeholder oplysninger om hovedstillerens, medstilleres eller andre navngivne eller på anden måde identificerbare
enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, medmindre der er tale om oplysninger, der har været gengivet i
massemedier,
16) udstiller navngivne eller på anden måde identificerbare enkeltpersoner, herunder offentligt ansatte, på urimelig måde,
17) indeholder reklame eller andre kommercielle budskaber eller opfordring til støtte til bestemte organisationer m.v.,
18) indeholder URL-adresser til hjemmesider m.v.,
19) indeholder oplysninger, der med rimelighed kan forventes at være undergivet fortrolighed,
20) indeholder materiale, der med rimelighed kan forventes at være omfattet af andres ophavsret eller andre immaterielle
rettigheder,
21) indeholder injurierende eller groft stødende udsagn eller åbenlyst usande påstande,
22) indeholder truende, forhånende eller nedværdigende udsagn om grupper i samfundet,
23) indeholder ukvemsord eller andet upassende sprog,
24) billiger, forherliger eller opfordrer til forbrydelse,
25) af andre grunde end de nævnte klart falder uden for formålet med ordningen eller
26) på anden måde end de nævnte har et indhold, hvis offentliggørelse på en hjemmeside, som drives for Folketinget, vil
stride mod gældende ret eller Folketingets værdighed.
Stk. 3.
Hvis Folketingets Administration ved gennemgangen anser det for muligt, at et forslag ikke lader sig endeligt
gennemføre efter sit indhold inden for grundlovens rammer, men dette ikke fremstår med en sådan klarhed, at forslaget skal
afvises efter stk. 2, nr. 2, forsyner Folketingets Administration forslaget med en anmærkning om forholdet. Anmærkningen skal
være egnet til at gøre offentligheden opmærksom på, at der består en mulighed for, at forslaget efter en nærmere vurdering af
forholdet til grundloven ikke vil blive fremsat for Folketinget, selv om det måtte opnå det forudsatte antal støtteerklæringer, jf.
§ 15. Anmærkningen skal tydeligt adskille sig fra selve forslaget og dets begrundelse og fremstå som afsendt af Folketingets
Administration.
Stk. 4.
Hovedstilleren og medstillerne oplyses om Folketingets Administrations beslutninger efter stk. 2 og 3.
Tilkendegivelse af støtte til borgerforslag ved anvendelse af den digitale løsning
§ 12.
Et forslag, som ikke er afvist efter reglerne i § 11, gøres offentligt tilgængeligt for indsamling af støtteerklæringer på
hjemmesiden borgerforslag.dk i en periode på 180 dage. Der føres på samme hjemmeside en fortegnelse over alle forslag, for
hvilke der aktuelt pågår indsamling af støtteerklæringer.
Stk. 2.
Fremkommer der, efter at et forslag er gjort offentligt tilgængeligt for indsamling af støtteerklæringer, oplysninger,
som indebærer, at forslaget burde have været afvist efter reglerne i § 11, stk. 2, kan Folketingets Administration beslutte at
Ref. 18-000146-28
UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
2141580_0003.png
standse indsamlingen af støtteerklæringer og at fjerne forslaget fra fortegnelsen på hjemmesiden. Forslagets hovedstiller og
medstillere oplyses herom.
§ 13.
En borger, der ønsker at støtte et forslag (en støtter), skal vælge det pågældende forslag på borgerforslag.dk og
herefter registrere sin støtte. Støtteren skal identificere sig med NemID og angive sit cpr-nummer. Den digitale løsning validerer
støtterens identitet ved at sammenholde NemID-PID med det angivne cpr-nummer. Den digitale løsning kontrollerer herefter
ved opslag i Det Centrale Personregister, at støtteren har valgret til Folketinget. Samtidig kontrolleres, at støtteren ikke samtidig
er hovedstiller eller medstiller af det samme forslag eller tidligere har tilkendegivet sin støtte til forslaget.
Stk. 2.
Inden støttetilkendegivelsen registreres, skal støtteren bekræfte at have læst forslaget og acceptere, at
støttetilkendegivelsen ikke kan tilbagekaldes.
Stk. 3.
Der offentliggøres ingen personoplysninger om støttere i tilknytning til forslaget.
§ 14.
Efter afslutningen af 180-dagesperioden for indsamling af støtteerklæringer overgår forslag, som ikke har opnået
50.000 støtteerklæringer, til en fortegnelse over afsluttede indsamlinger på borgerforslag.dk. Hovedstilleren og medstillerne
oplyses herom.
§ 15.
Opnår et forslag inden for 180-dagesperioden mindst 50.000 støtteerklæringer, forsynes det på borgerforslag.dk med
en påtegning herom, og hovedstilleren og medstillerne oplyses herom.
Stk. 2.
Fremsættes forslaget herefter for Folketinget som beslutningsforslag, forsynes det på borgerforslag.dk med en
henvisning til oplysningerne om det fremsatte beslutningsforslag på Folketingets hjemmeside.
Stk. 3.
Indsamlingen af støtteerklæringer for et forslag, som har opnået mindst 50.000 støtteerklæringer inden for 180-
dagesperioden, fortsættes, indtil Folketingets behandling af forslaget som beslutningsforslag er afsluttet, eller indtil det må
anses for afklaret, at forslaget ikke vil blive fremsat for Folketinget som beslutningsforslag.
Alternativ fremgangsmåde for personer, der ikke kan benytte den digitale løsning
§ 16.
Personer, der ikke kan benytte den digitale løsning, kan i stedet benytte en blanket, som stilles til rådighed af
Folketinget, til at tilkendegive, at de ønsker at være hovedstiller af et forslag, medstiller af et forslag eller støtter af et forslag.
Blanketten skal indgives i papirform.
Stk. 2.
Folketingets Administration forestår indtastning i den digitale løsning af oplysninger, som modtages fra personer, der
benytter fremgangsmåden i stk. 1.
Stk. 3.
I tilfælde, hvor hovedstilleren af et forslag benytter fremgangsmåden i stk. 1, skal medstillerne benytte samme
fremgangsmåde.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 4, stk. 2, § 5, 2. pkt., §§ 6 og 7, § 9, stk. 2, § 10, § 11, stk. 2-4, og §§ 12-15 finder med de
fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse ved benyttelse af fremgangsmåden i stk. 1. En hovedstiller eller en medstiller, som
benytter fremgangsmåden i stk. 1, og som ikke har en e-mailadresse, skal som kontaktoplysning oplyse sit telefonnummer.
Stk. 5.
Folketingets Administration kontrollerer ved opslag i Det Centrale Personregister, at personer, der benytter
fremgangsmåden i stk. 1, har valgret til Folketinget.
Stk. 6
. Personer med fast bopæl på Færøerne, som på grund af forhold i tilknytning hertil ikke kan benytte den digitale
løsning, skal ved anvendelse af fremgangsmåden i stk. 1 afgive en erklæring over for Folketingets Administration om, at de har
valgret til Folketinget. Erklæringen træder i stedet for Folketingets Administrations konstatering efter stk. 5 af, at den
pågældende har valgret til Folketinget. Har de pågældende personer ikke et cpr-nummer, men et p-tal, skal de oplyse dette.
§ 17.
Folketingets Administration afviser blanketter med støtteerklæringer, der ikke er udfyldt korrekt.
Stk. 2.
Folketingets Administration afviser at behandle blanketter, hvis der samlet eller fra samme afsender er indgivet flere
blanketter for samme forslag, medmindre alle de pågældende støttere er registreret med bopæl på samme adresse i Det
Centrale Personregister. Der gives ikke meddelelse om afvisning efter 1. pkt. til de enkelte støttere. Dog gives meddelelse til
afsenderen, hvis denne kan identificeres.
Opbevaring og offentliggørelse af oplysninger om hovedstillere, medstillere og støttere af borgerforslag
§ 18.
I perioden, hvor et borgerforslag er offentligt tilgængeligt for indsamling af støtteerklæringer på hjemmesiden
borgerforslag.dk, jf. § 12 og § 15, stk. 3, opbevares de i § 6, stk. 2, og § 9, stk. 2, nævnte oplysninger om hovedstilleren og
medstillerne i den digitale løsning. Disse oplysninger gøres i perioden offentligt tilgængelige i tilknytning til det pågældende
forslag på hjemmesiden.
Stk. 2.
I perioden, hvor et borgerforslag er offentligt tilgængeligt for indsamling af støtteerklæringer på borgerforslag.dk,
opbevares endvidere NemID-PID for forslagets hovedstiller, medstillere og støttere i den digitale løsning. Disse oplysninger
offentliggøres ikke.
Stk. 3.
Efter udløbet af perioden, hvor et borgerforslag er offentligt tilgængeligt for indsamling af støtteerklæringer på
borgerforslag.dk, slettes personoplysningerne nævnt i stk. 1 og 2 fra den digitale løsning. Oplysninger om hovedstillerens og
medstillernes bopælskommune eller land uden for Danmark eller oplysning om adressebeskyttelse bevares offentligt
tilgængelige i tilknytning til forslaget.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 er ikke til hinder for, at Folketingets Administration før, i eller efter perioden, hvor et
borgerforslag er offentligt tilgængeligt for indsamling af støtteerklæringer, kan opbevare oplysninger om administrationen af
Ref. 18-000146-28
UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
2141580_0004.png
borgerforslagsordningen, herunder oplysninger om hovedstilleres og medstilleres identitet i tilknytning til bestemte forslag og
korrespondance med borgere om ordningen, i Folketingets Administrations almindelige journal- og sagsbehandlingssystemer.
Bestemmelserne i stk. 1-3 er endvidere ikke til hinder for, at Folketingets Administration fysisk kan opbevare blanketter fra
personer, der har benyttet fremgangsmåden i § 16, før, i eller efter den nævnte periode.
Ikrafttræden
§ 19.
Bekendtgørelsen træder i kraft den.
Stk. 2.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om en ordning for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget.
Folketinget, den
Henrik Dam Kristensen/Torben Jensen
Ref. 18-000146-28