Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del Bilag 54
Offentligt
2141579_0001.png
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om etablering af en ordning for
borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget
(Ændring af revisionsbestemmelse, forenkling af
kompetenceforhold med hensyn til udstedelse af
bekendtgørelsesregler og hjemmel til fastsættelse af visse
bestemmelser om ophavsret i forbindelse med
borgerforslagsordningen)
24. januar 2020
J.nr.: 18-000147-17
§1
I lov nr. 1672 af 26. december 2017 om etablering af en ordning for
borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget foretages følgende
ændringer:
1.
I lovens
titel
udgår ”etablering af”.
2.
I
§ 2
ændres ”Folketingets
formand fastsætter efter forhandling med
næstformændene og efter forelæggelse for Udvalget for Forretningsordenen”
til: ”Folketingets Udvalg for Forretningsordenen fastsætter”.
3.
I
§ 2, nr. 6,
udgår ”eller
har mulighed for at”.
4.
I
§ 2
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
I regler, der fastsættes i medfør af stk. 1, kan der fastsættes krav om,
at den, som vil indgive et forslag gennem ordningen, skal give samtykke til, at
forslaget frit helt eller delvis må gengives af andre i nye forslag, der indleveres
gennem ordningen, og i øvrigt i forbindelse med indsamling af støtte til
sådanne nye forslag, samt give samtykke til, at vedkommende ikke navngives
som ophavsmand i den forbindelse. Endvidere kan der fastsættes krav om, at
den, som vil indgive et forslag gennem ordningen, skal indestå for, at andres
ophavsret ikke krænkes derved, herunder ved eventuel senere anvendelse i
overensstemmelse med regler fastsat efter 1. pkt.”
5.
I
§ 4
ændres
”2019-20” til: ”2022-23”.
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
[email protected]
www.ft.dk
Side 1 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at leve op til revisionsbestemmelsen i § 4 i lov
om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i
Folketinget, hvorefter der fremsættes forslag om revision af loven senest i
folketingsåret 2019-20. Efter at Udvalget for Forretningsordenen i februar
2019 har besluttet, at borgerforslagsordningen skal fortsætte, har den
nuværende revisionsbestemmelse mistet sin betydning.
Der foreslås i
lovforslaget medtaget en ændret revisionsbestemmelse, hvorefter der
fremsættes forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2022-23.
Endvidere har lovforslaget til formål at skabe større retlig sikkerhed
vedrørende forholdene med hensyn til ophavsret til forslag, som indgives
gennem borgerforslagsordningen.
Herudover foreslås kompetenceforholdene med hensyn til at fastsætte
nærmere regler for borgerforslagsordningen forenklet, således at
kompetencen tillægges Folketingets Udvalg for Forretningsordenen fremfor
som nu Folketingets formand efter forhandling med næstformændene og efter
forelæggelse for Udvalget for Forretningsordenen.
Endelig foreslås lovens titel ændret som konsekvens af, at der ikke længere
er tale om etablering af en borgerforslagsordning, men om videreførelse af en
eksisterende ordning.
2. Borgerforslagsordningens baggrund og drift og gældende regler for
ordningen
Lov om etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i
Folketinget (herefter borgerforslagsloven) trådte i kraft den 1. januar 2018.
Selve borgerforslagsordningen fandt anvendelse fra den 24. januar 2018, hvor
Side 2 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om en ordning for borgerforslag med
henblik på behandling i Folketinget, som er udstedt med hjemmel i loven,
trådte i kraft, og hvor hjemmesiden borgerforslag.dk blev gjort tilgængelig for
offentligheden.
Borgerforslagsloven var en del af udmøntningen af folketingsbeslutning af 2.
juni 2016 om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i
Folketinget, jf. beslutningsforslag nr. B 169, folketingsåret 2015-16.
Det fulgte af folketingsbeslutningen, at Folketinget skulle indføre en ordning,
hvorefter borgere kan få fremsat, behandlet og stemt om borgerdrevne forslag
i Folketinget. Ved borgerdrevne forslag skulle ifølge folketingsbeslutningen
forstås konkrete beslutningsforslag, hvor der er indsamlet underskrifter fra
mindst 50.000 borgere, som støtter forslaget, og som har stemmeret til
Folketinget.
I bemærkningerne til beslutningsforslaget var der redegjort for forskellige
overordnede hensigter om den tilsigtede ordnings nærmere indretning. Det
forudsattes bl.a., at ordningen med hensyn til selve fremsættelsen af
beslutningsforslag for Folketinget skulle indrettes på en sådan måde, at
grundlovens bestemmelser om adgang til at fremsætte forslag for Folketinget
respekteres.
I forbindelse med udvalgsbehandlingen af beslutningsforslaget i Udvalget for
Forretningsordenen skete der en drøftelse af den foreslåede ordnings forhold
til grundloven, navnlig med hensyn til grundlovens §§ 21 og 41 om
henholdsvis ministres og folketingsmedlemmers adgang til at fremsætte
forslag for Folketinget.
I udvalgets betænkning over beslutningsforslaget blev det konstateret, at
grundloven ikke tillader, at der tillægges et antal borgere en ret til at få fremsat
et beslutningsforslag for Folketinget, således forstået, at denne ret skulle
indebære en pligt for Folketingets medlemmer til at fremsætte forslag, som
opnår tilslutning fra det pågældende antal borgere. Endvidere erindredes, at
grundloven ikke giver mulighed for, at andre end folketingsmedlemmer og
ministre gives adgang til at fremsætte forslag for Folketinget.
Som en understregning af, at ordningen for borgerdrevne beslutningsforslag
naturligvis skal holde sig inden for grundlovens rammer, blev det på den
baggrund foreslået at ændre ordet ret i beslutningsforslagets titel og tekst til
andre formuleringer. Der henvises nærmere herom til ændringsforslag nr. 1
og 2 i Udvalget for Forretningsordenens betænkning af 25. maj 2016 over B
169.
Side 3 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
Det fremgik videre af betænkningen, at det var forventningen, at forslag, der
opnår den tilslutning i offentligheden, som er forudsat i beslutningsforslaget, i
almindelighed vil blive fremsat for Folketinget af et eller flere af dets
medlemmer, eventuelt Folketingets formand, og at de partier, som støtter
ordningen, vil medvirke hertil. Det bemærkedes i den forbindelse, at
ændringsforslagene alene var udtryk for en anerkendelse af, af
folketingsmedlemmer ikke kan pålægges en retlig pligt til at fremsætte nogen
forslag, samtidig med at grundloven ikke tillader en ordning, hvor forslag kan
fremsættes for Folketinget på anden måde end af medlemmer eller ministre.
Beslutningsforslaget blev med de foreslåede ændringer vedtaget med
opbakning fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti,
mens Socialdemokratiet og Venstre stemte imod.
Efter vedtagelsen af folketingsbeslutningen den 2. juni 2016 drøftede
Udvalget for Forretningsordenen ved flere lejligheder, hvordan ordningen for
borgerforslag nærmere skulle indrettes, og i hvilken form bestemmelserne
herfor skulle fastsættes.
I forlængelse af disse drøftelser fremsatte det daværende Præsidiums
medlemmer i fællesskab den 16. november 2017 forslaget til
borgerforslagsloven (lovforslag nr. L 108, folketingsåret 2017-18).
Bemærkningerne til lovforslaget beskrev en række forudsætninger for
borgerforslagsordningens nærmere drift og indretning, herunder om ordningen
generelt, om Folketingets behandling af forslag, der opnår det nødvendige
antal støtteerklæringer,
om forholdene for ”ikkedigitale” borgere
og om
borgerforslag, der kan rejse spørgsmål i forhold til grundloven. Der henvises
herom til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.1.-3.4., og til de
specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 1 og 2.
Af pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgik bl.a., at
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen forventedes senest under
behandlingen af lovforslaget at fastlægge fremgangsmåden for fremsættelse
af forslag, som har opnået det krævede antal støtteerklæringer. I forlængelse
heraf gav Udvalget for Forretningsordenen i sin betænkning over lovforslaget,
som udvalget afgav den 13. december 2017, udtryk for en række
retningslinjer, som efter udvalgets opfattelse burde følges for Folketingets
behandling af borgerforslag, der opnår det krævede antal
støttetilkendegivelser inden for den fastsatte frist.
Side 4 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 19. december 2017 med
tilslutning fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten,
Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti. Loven blev stadfæstet den 26. december 2017 og
trådte i kraft den 1. januar 2018.
I medfør af bemyndigelsen i lovens § 2 fastsatte Folketingets formand efter
forhandling med næstformændene og efter forelæggelse for Udvalget for
Forretningsordenen nærmere regler om borgerforslagsordningen i
bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om en ordning for borgerforslag med
henblik på behandling i Folketinget.
Bekendtgørelsen indeholder regler om indgivelse af borgerforslag ved
anvendelse af den digitale løsning på hjemmesiden borgerforslag.dk,
herunder om formkrav for forslag og angivelse af og accept fra medstillere,
regler om Folketingets Administrations gennemgang af indgivne forslag,
herunder indholdsmæssige bestemmelser om afvisning af forslag, regler om
tilkendegivelse af støtte til borgerforslag ved anvendelse af den digitale
løsning, regler om en alternativ fremgangsmåde for personer, der ikke kan
eller har mulighed for at benytte den digitale løsning, og regler om opbevaring
og offentliggørelse af oplysninger om hovedstillere, medstillere og støttere af
borgerforslag.
Borgerforslagsordningen har været i drift siden den 24. januar 2018. Siden da
er der pr. november 2019 indkommet ca. 590 forslag, hvoraf ca. 120 er afvist
og de øvrige offentliggjort på borgerforslag.dk.
I alt har ni borgerforslag opnået de krævede 50.000 støttetilkendegivelser for
at komme til behandling i Folketinget. De er alle blevet fremsat for Folketinget
som beslutningsforslag, tre er blevet forkastet ved 2. (sidste) behandlingen og
seks er under behandling.
Det drejer sig om følgende forslag:
Forslag om at afskaffe uddannelsesloftet. Forslaget blev offentliggjort
på borgerforslag.dk den 26. januar 2018 og opnåede 50.000 støttere
den 8. februar 2018. Forslaget blev fremsat for Folketinget den 1.
marts 2018 som beslutningsforslag nr. B 82. Beslutningsforslaget blev
ved 2. (sidste) behandling den 15. maj 2018 forkastet, idet EL, ALT,
RV og SF stemte for, mens S, DF, V, LA og KF stemte imod.
Afskaffelse af ministerpension og pension til ministerbørn. Forslaget
blev offentliggjort på borgerforslag.dk den 23. marts 2018 og opnåede
Side 5 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
50.000 støttere den 31. marts 2018. Forslaget blev fremsat for
Folketinget den 11. april 2018 som beslutningsforslag nr. B 140.
Beslutningsforslaget blev ved 2. (sidste) behandling den 4. juni 2018
forkastet, idet S, V, LA og KF stemte imod, mens DF, EL, ALT, RV og
SF hverken stemte for eller imod.
Indførelse af 18 års mindstealder for omskæring af raske børn.
Forslaget blev den 1. februar 2018 offentliggjort på borgerforslag.dk
og opnåede 50.000 støttere den 1. juni 2018. Forslaget blev fremsat
for Folketinget den 4. oktober 2018 som beslutningsforslag nr. B 9 og
1. behandlet den 23. november 2018. Forslaget bortfald i forbindelse
med afholdelsen af folketingsvalget den 5. juni 2019. Forslaget blev
genfremsat for Folketinget den 3. oktober 2019 som
beslutningsforslag nr. B 5.
Automatisk organdonation, fra man fylder 18 år. Forslaget blev
offentliggjort på borgerforslag.dk den 2. marts 2018 og opnåede
50.000 støttere den 12. august 2018. Forslaget blev fremsat for
Folketinget den 4. oktober 2018 som beslutningsforslag nr. B 10.
Beslutningsforslaget blev ved 2. (sidste) behandling den 12. marts
2019 forkastet, idet RV stemte for, mens S, DF, V, EL, LA, ALT og KF
stemte imod, og SF hverken stemte for eller imod.
Dansk klimalov nu. Forslaget blev offentliggjort på borgerforslag.dk
den 16. januar 2019 og opnåede 50.000 støttere den 29. januar 2019.
Forslaget blev fremsat for Folketinget den 8. februar 2019 som
beslutningsforslag nr. B 96 og 1. behandlet den 26. februar 2019.
Forslaget bortfald i forbindelse med afholdelsen af folketingsvalget
den 5. juni 2019. Forslaget blev genfremsat for Folketinget den 3.
oktober 2019 som beslutningsforslag nr. B 4 og 1. behandlet den 3.
december 2019.
Afviste asylbørn skal tildeles bedre vilkår i hjem- og udrejsecentre og
midlertidig opholdstilladelse senest 18 måneder efter endeligt afslag.
Forslaget blev offentliggjort på borgerforslag.dk den 10. december
2018 og opnåede 50.000 støttere den 8. maj 2019. Forslaget blev
fremsat for Folketinget den 2. oktober 2019 som beslutningsforslag
nr. B 2 og 1. behandlet den 14. november 2019.
Fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle. Forslaget blev
offentliggjort på borgerforslag.dk den 28. august 2019 og opnåede
50.000 støttetilkendegivelser den 31. oktober 2019. Forslaget blev
Side 6 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
fremsat for Folketinget den 14. november 2019 som
beslutningsforslag nr. B 34 og 1. behandlet den 5. december 2019.
Øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre
bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige
fællesarealer. Forslaget blev offentliggjort på borgerforslag.dk den 11.
juni 2019 og opnåede 50.000 støttetilkendegivelser den 20. november
2019. Forslaget blev fremsat for Folketinget den 4. december 2019
som beslutningsforslag nr. B 54 og 1. behandlet den 14. januar 2020.
Ferieloven. Forslaget, der handler om udbetaling af indefrosne
feriepenge, blev offentliggjort den 4. september 2019 og opnåede
50.000 støttere den 6. januar 2020. Forslaget blev fremsat for
Folketinget den 24. januar 2020 som beslutnings nr. B 78.
På sit møde den 27. februar 2019 besluttede Udvalget for Forretningsordenen
på grundlag af de indhentede erfaringer med borgerforslagsordningen, at
ordningen skulle fortsætte efter forsøgsperiodens udløb.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Ændring af borgerforslagslovens titel og revisionsbestemmelse
Borgerforslagsloven indeholder i § 4 en revisionsbestemmelse, hvorefter der
senest i folketingsåret 2019-20 skal fremsættes et lovforslag om revision af
loven. Formålet med dette lovforslag er at leve op til denne
revisionsbestemmelse.
Udvalget for Forretningsordenen traf i februar 2019 beslutning om, at
borgerforslagsordningen skal fortsætte. På den baggrund foreslås
borgerforslagslovens titel ændret, så ordene ”etablering af” udgår.
Den
hidtidige titel
”lov om
etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget”
må anses for
mindre retvisende, når der fremover vil
være tale om en allerede eksisterende ordning.
Udvalget for Forretningsordenen har i januar 2020 truffet beslutning om, at der
senest i folketingsåret 2022-23 skal ske en revision af borgerforslagsloven
med henblik på at vurdere, om der måtte være grundlag for yderligere
ændringer af ordningen. Det foreslås på den baggrund at ændre
revisionsbestemmelsen.
Side 7 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
3.2. Forenkling af kompetenceforholdene i forhold til udstedelse af nærmere
regler om borgerforslagsordningen
Borgerforslagslovens gældende § 2 giver Folketingets formand kompetence til
efter forhandling med næstformændene (Præsidiet) og efter forelæggelse for
Udvalget for Forretningsordenen at fastsætte nærmere regler om
borgerforslagsordningen, herunder om en række nærmere bestemte forhold,
som er angivet i lovens § 2, nr. 1-7.
Det foreslås at forenkle bestemmelsen, således at kompetencen tillægges
Udvalget for Forretningsordenen.
Da Folketingets formand
er ”født” formand
for Udvalget for
Forretningsordenen
og næstformændene (præsidiemedlemmerne) er ”fødte”
medlemmer af udvalget, er det forventningen, at ændringen blot vil indebære,
at det ikke fremover vil være nødvendigt at forelægge nye bekendtgørelser
eller ændringer af eksisterende bekendtgørelser om ordningen for Præsidiet
og Udvalget for Forretningsordenen som separate trin i sagens politiske
behandling.
Hvis der er ønske herom, vil der dog naturligvis intet være til hinder for, at
Folketingets formand fortsat drøfter udkast til nye bekendtgørelser eller
bekendtgørelsesændringer med Præsidiet som led i sagens forberedelse.
Det bemærkes, at konstruktionen med Udvalget for Forretningsordenen som
regeludstedende myndighed allerede kendes andre steder i lovgivningen, bl.a.
i folketingsvalgloven, hvorved udvalget er bemyndiget til at fastsætte visse
regler om eftervederlag til tidligere folketingsmedlemmer, dækning af udgifter
til efteruddannelse, boligydelser til folketingsmedlemmer, ydelser til
midlertidige medlemmer og indenlandsk transport for medlemmerne.
Konstruktionen findes også i rigsrevisorloven, hvorved Udvalget for
Forretningsordenen er bemyndiget til efter forelæggelse for statsrevisorerne at
fastsætte bestemmelser for rigsrevisor om sådanne forhold, der for den
offentlige forvaltning er reguleret ved forvaltningsloven og lov om offentlighed i
forvaltningen.
3.3. Regulering af forhold vedrørende ophavsret for borgerforslag
Der foreslås indsat en bestemmelse i borgerforslagsloven, som giver hjemmel
til i bekendtgørelsesreglerne om ordningen at fastsætte visse nærmere
bestemmelser om ophavsret til de forslag, der indgives gennem ordningen.
Side 8 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
Konkret foreslås, at der kan fastsættes krav om, at den, som vil indlevere et
forslag gennem ordningen, skal give samtykke til, at forslaget frit helt eller
delvis må gengives af andre i nye forslag, der indleveres gennem ordningen,
og i øvrigt i forbindelse med indsamling af støtte til sådanne nye forslag, samt
give samtykke til, at den pågældende ikke navngives som ophavsmand i den
forbindelse. Endvidere foreslås, at der kan fastsættes krav om, at den, som vil
indgive et forslag gennem ordningen, skal indestå for, at andres ophavsret
ikke krænkes derved, herunder ved eventuel senere anvendelse i
overensstemmelse med de nævnte regler.
Baggrunden for det foreslåede er, at der i løbet af forsøgsperioden har været
rejst spørgsmål om muligheden for, at andre personer end den oprindelige
hovedstiller af et borgerforslag kan genindgive forslaget, efter at perioden for
indsamling af støtteerklæringer for det oprindelige forslag er udløbet, og
således ”genoplive” forslaget, naturligvis
således at indsamlingen af
støtteerklæringer begynder forfra. Der er ikke i borgerforslagsloven eller den
gældende bekendtgørelse nogen regler, der forhindrer dette, men der har
været rejst det spørgsmål, om det oprindelige borgerforslag er omfattet af
ophavsret, som retligt forhindrer eller indskrænker denne mulighed.
Det må anses for administrativt uhensigtsmæssigt, hvis Folketingets
Administration som led i administrationen af ordningen skal efterse alle
indkomne forslag, inden de offentliggøres på borgerforslag.dk, med henblik på
at konstatere, om forslaget
helt eller delvis ”genanvender” tidligere forslag og
således muligvis vil krænke de pågældende forslags ophavsmænds
rettigheder.
Hertil kommer, at de overordnede hensyn, som ophavsretten bygger på, må
vurderes kun i forholdsvis ringe grad at gøre sig gældende for borgerforslag.
Et borgerforslag har således normalt ikke en kommerciel interesse for sin
ophavsmand, og det forekommer rimeligt at antage, at ophavsmænd til
borgerforslag i almindelighed kun i ringe grad opfatter udformningen af deres
forslag som en kunstnerisk skaberproces. Samtidig ligger det i selve formålet
med borgerforslagsordningen, at det er meningen, at de forslag, der indgives,
skal udbredes til offentligheden.
Problemstillingen skal endvidere ses i sammenhæng med den eksisterende
regel i ophavsretslovens § 9, stk. 1, hvorefter love m.v. og lignende offentlige
aktstykker ikke er genstand for ophavsret. Et i Folketinget fremsat
beslutningsforslag, som udspringer af et borgerforslag, vil således ikke være
genstand for ophavsret.
Side 9 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
Administrationen har overvejet, hvorvidt det vil være en mulig og
hensigtsmæssig løsning på problemstillingen, at der i borgerforslagsloven
indføres en bestemmelse svarende til ophavsretslovens § 9, således at
borgerforslag indgivet i ordningen slet ikke vil være omfattet af ophavsret.
Administrationen har imidlertid vurderet, at det er behæftet med en vis tvivl,
hvorvidt en sådan retstilstand vil kunne rummes inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser på ophavsrettens område. Derfor
foreslås i stedet den nævnte løsning, hvor det som en betingelse for at bruge
ordningen kræves, at hovedstilleren dels giver sit samtykke til hel eller delvis
senere
”genanvendelse”
af forslaget inden for borgerforslagsordningens egne
rammer, dels fraskriver sig retten til kreditering som ophavsmand i den
forbindelse.
Med hensyn til spørgsmålet om kreditering bemærkes i øvrigt, at det ved
udløbne forslag normalt ikke vil være praktisk muligt for stilleren af det nye
forslag at kreditere hovedstilleren af det oprindelige forslag som ophavsmand,
da oplysningerne om hoved- og medstillere anonymiseres efter 180 dage,
hvis forslaget ikke inden da har opnået 50.000 støttere. Hertil kommer, at en
kreditering
–
som nødvendigvis vil skulle ske i selve det nye forslags tekst
–
i
nogen grad vil stride mod det hensyn, som anonymiseringen af borgerforslag
efter 180 dage tjener, nemlig hovedstillerens berettigede interesse i ikke i det
uendelige at
blive sat i forbindelse med et forslag, dvs. en ”ret til at blive
glemt”. Selve teksten til borgerforslag forbliver på hjemmesiden
borgerforslag.dk også efter udløbet af fristen.
4. Øvrige ændringer af retsgrundlaget for borgerforslagsordningen
Ud over de foreslåede ændringer af borgerforslagsloven forventes det, at der i
forlængelse af beslutningen om at gøre borgerforslagsordningen permanent
vil blive foretaget visse øvrige ændringer af retsgrundlaget for ordningen ved
udstedelse af en ny bekendtgørelse til erstatning for den gældende
borgerforslagsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om
en ordning for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget). De
pågældende ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse vurderes
ikke i sig selv at forudsætte nogen ændring af bekendtgørelsens
hjemmelsgrundlag i borgerforslagslovens § 2.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige, men
medfører administrative konsekvenser for Folketinget i form af udgifter til
årsværk til drift af ordningen på ca. 1,1 mio. kr. fra 2020. Dertil kommer
Side 10 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
udgifter til fortsat drift og videreudvikling af hjemmesiden borgerforslag.dk på
ca. 870.000 kr. i 2020 og herefter ca. 570.000 kr. årligt.
6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Ophavsretten er EU-retligt reguleret ved en række direktiver, som er
gennemført i dansk ret ved ophavsretsloven.
Folketingets Administration har vurderet, at det er behæftet med en vis tvivl,
hvorvidt en ordning, hvor forslag, der indgives gennem
borgerforslagsordningen, slet ikke er genstand for ophavsret, vil være i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder
gældende EU-ret.
Derfor indebærer lovforslaget i stedet en løsning, hvor det som en betingelse
for at bruge ordningen kræves, at hovedstilleren dels giver sit samtykke til hel
eller delvis senere genanvendelse af forslaget inden for
borgerforslagsordningens egne rammer, dels fraskriver sig retten til
kreditering som ophavsmand i den forbindelse.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har sammen med et udkast til ny bekendtgørelse om
borgerforslagsordningen i perioden fra den 24. januar 2020 til den 24. februar
2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Statsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Kulturministeriet,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, KL,
Danske Regioner, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen.
Side 11 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
2141579_0012.png
11. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen.
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Ingen.
Ingen.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige,
men medfører administrative konsekvenser for Folketinget i form af
udgifter til årsværk til drift af ordningen på ca. 1,1 mio. kr. fra 2020.
Dertil kommer udgifter til fortsat drift og videreudvikling af hjemmesiden
borgerforslag.dk på ca. 870.000 kr. i 2020 og herefter ca. 570.000 kr.
årligt.
Ingen.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Folketingets Administration har vurderet, at det er behæftet med en vis tvivl, hvorvidt en ordning, hvor
forslag, der indgives igennem borgerforslagsordningen, slet ikke er genstand for ophavsret, vil være i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder gældende EU-ret.
Derfor indebærer lovforslaget i stedet en løsning, hvor det som en betingelse for at bruge ordningen
kræves, at hovedstilleren dels giver sit samtykke til hel eller delvis senere genanvendelse af forslaget
inden for borgerforslagsordningens egne rammer, dels fraskriver sig retten til kreditering som
ophavsmand i den forbindelse.
Overimplementering af EU-
retlige
minimumsforpligtelser (sæt
X)
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at ændre titlen på lov om etablering af en ordning for
borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget, således at ordene
”etablering af” udgår.
Side 12 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.1.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i borgerforslagslovens § 2 fastsætter
Folketingets formand efter forhandling med næstformændene og efter
forelæggelse for Udvalget for Forretningsordenen nærmere regler om
borgerforslagsordningen, herunder om en række forhold, der nærmere er
angivet i lovens § 2, nr. 1-7.
Bestemmelsen foreslås ændret, således at kompetencen til at fastsætte de
pågældende regler tillægges Udvalget for Forretningsordenen. Dette vil
indebære, at det ikke er nødvendigt at forelægge nye bekendtgørelser eller
ændringer af bekendtgørelser om borgerforslagsordningen for Præsidiet og
Udvalget for Forretningsordenen som separate trin i sagens politiske
behandling.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.2.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i § 2, nr. 6, kan der fastsættes nærmere
regler om alternative fremgangsmåder for personer, der ikke kan eller har
mulighed for at benytte den it-baserede løsning, der stilles til rådighed.
Bestemmelsen foreslås ændret, således
at ordene ”eller har mulighed for at”
udgår.
Der er alene tale om en sproglig forenkling, og den foreslåede ændring
medfører således ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 4
Der foreslås indført en hjemmel i borgerforslagsloven til, at der i
bekendtgørelsesreglerne om ordningen kan fastsættes krav om, at den, som
vil indlevere et forslag gennem ordningen, skal give samtykke til, at forslaget
frit helt eller delvis må gengives af andre i nye forslag, der indleveres gennem
ordningen, og i øvrigt i forbindelse med indsamling af støtte til sådanne nye
forslag, samt give samtykke til, at vedkommende ikke navngives som
ophavsmand i den forbindelse. Endvidere foreslås, at der kan fastsættes krav
om, at den, som vil indgive et forslag gennem ordningen, skal indestå for, at
andres ophavsret ikke krænkes derved, herunder ved eventuel senere
anvendelse i overensstemmelse med regler fastsat efter de nævnte regler.
Side 13 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
Det vurderes, at borgerforslag efter gældende ret typisk vil opfylde
betingelserne i ophavsretsloven for at udgøre et litterært værk og dermed er
omfattet af ophavsret. Efter ophavsretslovens almindelige regler medfører
dette bl.a. en eneret
–
med de i loven angivne indskrænkninger
–
for
ophavsrettens indehaver til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer
af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret
skikkelse.
Ophavsretten er således til hinder for, at andre personer end indehaveren af
ophavsretten til et borgerforslag kan gøre forslaget tilgængeligt for
offentligheden.
Ophavsretslovens almindelige regler indebærer desuden, at ophavsmanden
har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik
kræver, bl.a. når ophavsmandens værk gøres tilgængeligt for almenheden.
Denne ret kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter
art og omfang afgrænset brug af værket.
Det foreslåede vil indebære, at hovedstillere af borgerforslag, når de indgiver
deres forslag gennem ordningen, skal give deres samtykke til, at andre
personer frit helt eller delvis må gengive borgerforslaget i nye borgerforslag,
der indleveres gennem ordningen, og i øvrigt i forbindelse med indsamling af
støtte til sådanne nye forslag. Et sådant samtykke vil medføre, at
hovedstilleren ikke i sin egenskab af ophavsmand kan modsætte sig, at
vedkommendes forslag helt eller delvis ”genanvendes” som nyt borgerforslag
af andre personer, eller rejse krav mod den nye forslagsstiller eller Folketinget
i den anledning. Den oprindelige hovedstiller vil heller ikke kunne modsætte
sig eller rejse krav i anledning af, at det nye borgerforslag gengives offentligt i
forbindelse med indsamling af støttetilkendegivelser for det nye forslag.
Det nævnte vil gælde, uanset om indsamlingen af støttetilkendegivelser for
det oprindelige forslag er afsluttet eller ej.
Det forudsættes, at Folketingets Administration i tilfælde, hvor der er mistanke
om chikanøse
motiver til ”genanvendelse” af tidligere forslag –
f.eks. hvor det
samme eller i alt væsentligt samme forslag indgives på ny af samme kreds af
stillere flere gange, eller hvor det samme forslag indgives på ny adskillige
gange af forskellige kredse af stillere på en måde, der fremstår organiseret
–
vil kunne afvise de nye forslag fra offentliggørelse på borgerforslag.dk i
medfør borgerforslagsbekendtgørelsens regler om afvisning af forslag, som
klart falder uden for formålet med ordningen.
Side 14 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
Endvidere vil det foreslåede indebære, at hovedstillere af borgerforslag, når
de indgiver deres forslag gennem ordningen, skal give deres samtykke til, at
de ikke navngives som ophavsmænd (krediteres) i tilknytning til eventuelle
senere
borgerforslag, som helt eller delvis ”genanvender” den pågældendes
oprindelige borgerforslag. Folketingets Administration har vurderet, at der
–
idet samtykket kun omfatter ”genanvendelse” inden for
borgerforslagsordningens rammer
–
er tale om en sådan efter art og omfang
afgrænset brug af værket, at ophavsmanden efter den gældende
ophavsretslov gyldigt kan frafalde sin ret til kreditering.
Det må formodes, at det vil være den klare praktiske hovedregel, at
hovedstilleren af et borgerforslag også er forslagets ophavsmand og dermed
–
for så vidt vedkommende ikke har overdraget retten til andre
–
indehaver af
ophavsretten til forslaget. Da dette dog ikke nødvendigvis altid vil være
tilfældet, foreslås, at der endvidere kan fastsættes krav om, at den, som vil
indgive et forslag gennem ordningen, skal indestå for, at andres ophavsret
ikke krænkes derved, herunder ved eventuel senere anvendelse i
overensstemmelse med de førnævnte regler.
De nævnte erklæringer fra hovedstillerens side vil være en betingelse for at
benytte borgerforslagsordningen som hovedstiller.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.3.
Til nr. 5
Borgerforslagsloven indeholder i § 4 en revisionsbestemmelse, hvorefter der
fremsættes forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2019-20.
Efter at Udvalget for Forretningsordenen i februar 2019 har besluttet, at
borgerforslagsordningen skal fortsætte, har den nuværende
revisionsbestemmelsen mistet sin betydning. Udvalget har imidlertid den 15.
januar 2020 besluttet, at ordningen skal revideres igen om 3 år med henblik
på at vurdere, om der måtte være grundlag for yderligere ændringer af
ordningen. Det foreslås på den baggrund at ændre revisionsbestemmelsen,
således at der fremsættes forslag om revision af loven senest i folketingsåret
2022-23.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.1.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Side 15 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
2141579_0016.png
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 1672 af 26. december 2017
om etablering af en ordning for
borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget foretages
følgende ændringer:
Lov om etablering af en ordning
for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget
1.
I lovens
titel
udgår ”etablering af”.
§ 2.
Folketingets formand fastsætter
efter forhandling med
næstformændene og efter
forelæggelse for Udvalget for
Forretningsordenen nærmere regler
om den i § 1 nævnte ordning,
herunder om
(…)
6) alternative fremgangsmåder for
personer, der ikke kan eller har
mulighed for at benytte den it-
baserede løsning, der stilles til
rådighed, og
(…)
2.
I
§ 2
ændres ”Folketingets
formand fastsætter efter forhandling
med næstformændene og efter
forelæggelse for Udvalget for
Forretningsordenen”
til:
”Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen fastsætter”.
3.
I
§ 2, nr. 6,
udgår ”eller
har
mulighed for at”.
4.
I
§ 2
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
I regler, der fastsættes i
medfør af stk. 1, kan der fastsættes
krav om, at den, som vil indgive et
forslag gennem ordningen, skal give
samtykke til, at forslaget frit helt eller
delvis må gengives af andre i nye
forslag, der indleveres gennem
ordningen, og i øvrigt i forbindelse
med indsamling af støtte til sådanne
nye forslag, samt give samtykke til,
Side 16 | 17
 UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Materiale vedrørende offentlig høring over udkast til lovforslag og udkast til ny bekendtgørelse om borgerforslagsordningen.
2141579_0017.png
at vedkommende ikke navngives
som ophavsmand i den forbindelse.
Endvidere kan der fastsættes krav
om, at den, som vil indgive et
forslag gennem ordningen, skal
indestå for, at andres ophavsret ikke
krænkes derved, herunder ved
eventuel senere anvendelse i
overensstemmelse med regler
fastsat efter 1. pkt.”
§ 4.
Der fremsættes forslag om
revision af loven senest i
folketingsåret 2019-20.
5.
I
§ 4
ændres
”2019-20” til: ”2022-
23”.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Side 17 | 17