Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del Bilag 41
Offentligt
2129146_0001.png
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
19. december 2019
2019-754-0005
1343484
Kære Henrik Dam Kristensen
Tak for dit brev af 13. december 2019 med en orientering om Udvalget for
Forretningsordenens hovedsynspunkter om kommissoriet af 3. december
2019 for den kommende Instrukskommission.
Jeg noterer mig, at flertallet i Udvalget for Forretningsordenen finder af-
grænsningen af undersøgelsen i kommissoriet hensigtsmæssig og ikke har
yderligere bemærkninger til kommissoriet.
Det fremgår af kommissoriets pkt. 3, at kommissionen i lyset af spørgsmå-
let om forældelse af eventuelt ansvar opfordres til at tilrettelægge undersø-
gelsen således, at der foretages vidneafhøringer så tidligt som muligt i un-
dersøgelsen. Det fremgår af dit brev af 13. december 2019, at mindretallet i
Udvalget for Forretningsordenen stiller sig undrende over for denne passus.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 5 i lov om undersøgelses-
kommissioner, at en undersøgelseskommission selv tilrettelægger sin un-
dersøgelse. Bestemmelsen indebærer, at en undersøgelseskommission ikke
af regeringen eller Folketinget kan pålægges at udføre sit arbejde på en be-
stemt måde. Den nævnte passus i kommissoriet er i lyset heraf alene formu-
leret som en opfordring til undersøgelseskommissionen.
Mindretallets bemærkninger har på den baggrund ikke givet anledning til at
foretage ændringer af kommissoriet af 3. december 2019.
Justitsministeriet vil i overensstemmelse med sædvanlig praksis orientere
Udvalget for Forretningsordenen om undersøgelseskommissionens nedsæt-
telse. Som det fremgår af kommissoriets pkt. 3, vil Udvalget for Forretnings-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 41: Brev fra justitsministeren med svar på formandens brev af 13. december 2019 på vegne af Udvalget for Forretningsordenen om kommissoriet for Instrukskommissionen.
ordenen endvidere med passende mellemrum, og første gang et halvt år ef-
ter nedsættelsen af kommissionen, blive informeret om fremdriften i arbej-
det.
Kommissoriet af 3. december 2019 vedlægges.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
2