NOTAT
26. august 2020
Hastelovforslag om at forlænge ordningen
med midlertidig ret til sygedagpenge for
personer i øget risiko ved smitte med covid-
19
Formål
Loven har til formål at forlænge ordningen med midlertidig ret til sygedagpenge
for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for
lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19.
Den nuværende ordning udløber den 31. august 2020.
Indhold
Ordningen giver lønmodtagere i øget risiko ved smitte med covid-19 midlertidig
ret til sygedagpenge. Lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget
risiko ved smitte med covid-19 har ligeledes ret til sygedagpenge. Arbejdsgivere,
der udbetaler løn under fraværet, kan få sygedagpengerefusion fra første
fraværsdag.
Ordningen omfatter personer, som er i ansættelse på første fraværsdag, og som
lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en
øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb, og hvor der desuden er
lægelig dokumentation for, at personen konkret er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiverne til de omfattede personer
skal desuden erklære, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre
arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hvor hjemmearbejde ikke er
muligt.
Sygedagpengeretten for de omfattede personer løber frem til ordningen udløb,
uanset om personen rammer revurderingstidspunktet, hvor vedkommende efter de
almindelige regler i sygedagpengeloven ville kunne overgå til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse.
Ordningen vil blive forlænget frem til og med den 31. december 2020.