Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del Bilag 131
Offentligt
01.07.2020
Klage over ytringer og manglende efterlevelse af §§ 4, stk. 2 og 29, stk. 2 i
Folketingets forretningsorden i forbindelse med 1. behandling af
beslutningsforslag nr. B 174.
Som en integreret del af det danske samfund, og som et anerkendt trossamfund i Danmark, følger Dansk
Islamisk Trossamfund med stor interesse løbende med i den offentlige debat i Danmark, hvor der bor ca.
320.000 danskere med muslimsk baggrund.
Dansk Islamisk Trossamfund er enig i og indforstået med, at den politiske debat er (og skal) være rummelig
og have plads til forskellige meninger og holdninger.
I den forbindelse er Folketingets forretningsorden også rummelig, men fastlægger trods alt nogle restriktioner
af, hvordan forhandlingerne skal ledes, og hvad der kan og må ytres i Folketingssalen.
Således fremgår det af Folketingets forretningsorden § 4, stk. 2:
Formanden leder forhandlingerne i Tinget
og sørger for opretholdelse af god orden og en
værdig forhandlingsform.
Ethvert medlem er pligtig at underkaste sig formandens afgørelse
angående ordenens opretholdelse (jf. i øvrigt kapitel XI).
(Min fremhævelse)
Det hedder endvidere i Folketingets forretningsorden § 29, stk. 2:
Finder formanden et medlems ytringer utilbørlige, kan den pågældende kaldes til orden.
Hvis
medlemmet ikke retter sig efter formandens påtale, kan formanden fratage den pågældende
ordet. Formanden kan derefter nægte medlemmet ordet på ny i samme møde. Udvalget for
Forretningsordenen kan desuden beslutte, at et medlem, der har været kaldt til orden, udelukkes
fra Tingets møder i indtil 14 mødedage. Det pågældende medlem kan, så længe udelukkelsen
varer, heller ikke deltage i udvalgsmøder.
(Min fremhævelse)
Som det fremgår, er det formandens ansvar at påse, at forhandlingerne foregår ordentligt og værdigt og på en
måde, der er passende for en lovgivende forsamling. Formanden har desuden ansvar for at påtale et medlems
utilbørlige ytringer, dvs. ytringer som er upassende, og som strider mod god og almindelig moral.
Under 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 174 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod muslimsk
bønnekald i det offentlige rum, den 11. juni 2020, blev bl.a. følgende ytringer fremsat af fru Pernille Vermund
(NB) og hr. Morten Messerschmidt (DF):
15:30 Pernille Vermund (NB)
”Havde
vi været i en situation, hvor der var få og et aftagende antal muslimer i vores samfund,
kunne jeg forstå, at man kunne være optimist.”
UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 131: Henvendelse fra Det Islamiske Trossamfund om visse ytringer under 1. behandling af B 174 og formandens svar herpå.
2227022_0002.png
15:43 Pernille Vermund (NB)
”Men når man samler det, er problemet jo det ukrudt, det ugræs, som islam er…”
15:51 Morten Messerschmidt (DF)
”Det er jo ikke sådan, at integrationen er blevet bedre, eller at antallet af muslimer, der udgør
et problem, er blevet mindre. Det er kun blevet værre, hr. Rasmus Stoklund”
16:44 Ordfører Pernille Vermund (NB)
”Tak for ordet, og tak for debatten. Det har været en rigtig god debat; det har været en debat,
som på den ene side har afsløret, at der er
og gudskelov for det
en række partier i dag, som
forstår eller i
hvert fald udtrykker forståelse med hensyn til problemet islam.”
Dansk Islamisk Trossamfund finder de fremsatte ytringer, herunder omtalen af en bestemt religion som
”ukrudt” og ”ugræs” –
der jo normalt bekæmpes ved komplet udryddelse
dybt krænkende og i strid med den
værdighed i forhandlingsformen, der forudsættes i Folketingets forretningsordenens § 4, stk. 2.
Det nævnte er efter vores opfattelse meget stærke ord, der ikke fremmer en god debat, men må karakteriseres
som utilbørlige, jf. Folketingets forretningsorden § 29, stk. 2.
På samme måde er det dybt rystende i et land med religionsfrihed, at alle danskere med en muslimsk
overbevisning udelukkende med henvisning til deres religiøse overbevisning uden mulighed for at forsvare
sig, bliver kaldt
”et problem”
i landets lovgivende forsamling. Det samme gælder tilsvarende ytringer fra fru
Pernille Vermund om, at optimisme kan/skal måles i forhold til fald i disse menneskers antal.
Det er svært at forestille sig, at disse ytringer ikke skulle være utilbørlige eller uforenelige med Folketingets
forretningsordens § 29, stk. 2., og med den værdighed og ordentlighed, der stilles krav om ved forhandlingerne,
jf. Folketingets forretningsorden § 4, stk. 2.
Det kan samtidig konstateres, at de pågældende formænd under behandlingen af beslutningsforslag nr. B 174,
bl.a. Trine Torp (SF) (Fjerde næstformand) og Karen Elleman (V) (Første næstformand), hverken har reageret,
irettesat eller påtalt ovennævnte ytringer.
De har dermed efter vores opfattelse tilsidesat det ansvar og de pligter, der påligger dem som formænd og
forhandlingsledere jf. Folketingets forretningsorden § 4, stk. 2., hvorefter formanden skal sørge for
opretholdelse af god orden og en værdig forhandlingsform samt påtale utilbørlige ytringer jf. Folketingets
forretningsorden § 29.
At der er tale om en tilsidesættes af Folketingets Forretningsorden, understøttes desuden af den juridiske
litteratur på området. I den forbindelse henvises til kommentaren til § 29, jf.
Kommentarer til Folketingets
Forretningsorden ved Johs. Thorborg 1969,
hvoraf følgende fremgår på s. 86-87:
”Særlige grund er der dog til at fremhæve
formandens pligt til at overvåge,
at der ikke i
folketinget bruges
udtryk og vendinger, som kan virke i retning af at trække forhandlingerne
ned i et for lavt plan.
Det må kræves, at der i folketinget føres et sømmeligt sprog, og
at der vises skyldigt hensyn til
personer og institutioner, som kritiseres fra talerstolen
UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 131: Henvendelse fra Det Islamiske Trossamfund om visse ytringer under 1. behandling af B 174 og formandens svar herpå.
Som en almindelig regel gælder imidlertid, at det, man forstår ved ringeagtsytringer over for
politiske modstandere eller andre, ikke bør tolereres.
I overensstemmelse hermed gjorde formanden (Gustav Pedersen) i et andet foreliggende
tilfælde gældende, at ”den
ansvarsfrihed, man har på folketingets talerstol, bør medføre en
æresforpligtelse til hverken at insinuere eller beskylde på uretmæssig måde folk, som ikke
kan forsvare sig her”.
(Min fremhævelse)
Vi finder, at de pågældende formænd hverken har overvåget, at der i Folketinget bruges et sømmeligt sprog
eller udvises et skyldigt hensyn til de personer mv., som kritiseres fra talerstolen, jf. herved f.eks. den
manglende påtale af fru Pernille Vermunds (NB)
ytring om, at hvis der var tale om en situation ”hvor
der var
få og et aftagende antal muslimer i vores samfund, kunne jeg forstå, at man kunne være optimist.”
På baggrund af ovenstående ønsker vi hermed at indgive klage over ovenstående ytringer og den manglende
efterlevelse af Folketingets forretningsordens §§ 4, stk. 2 og 29, stk. 2 af de nævnte formænd under
behandlingen, jf. ovenstående.
Vi håber, at vores klage kan have en præventiv virkning, så andre minoritetsreligioner, såsom jødedom og
katolicisme, der nævnes i ovennævnte debat, ikke fremadrettet risikerer også at skulle blive omtalt som
”ukrudt”, ”ugræs” og
et
”problem”
i landets lovgivende forsamling
Dette gøres ikke mindre relevant af, at det under behandlingen er kommet frem, at det fremsatte
beslutningsforslag nr. B 174 fra Nye Borgerlige formentlig er grundlovsstridigt, jf. herved Marcus Knuths
(KF) udtalelse kl. 16.29.
Dette har ført til, at der nu vil blive fremsat et ændringsforslag til beslutningsforslag nr. B 174, som vil omfatte
alle religioner.
Med venlig hilsen
Mustafa Incikli
Formand
Dansk Islamisk Trossamfund