Udvalget for Forretningsordenen 2019-20
UFO Alm.del Bilag 109
Offentligt
2192238_0001.png
København, den 17. maj 2020
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
Kære folketingsformand
Beskæftigelsesministeren har den 15. maj indgået en aftale med alle Folketingets par-
tier om udmøntning af reserven fra aftalen om hjælpepakker til lønmodtagere og virk-
somheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark fra 18. april 2020,
hvor der blev afsat 200 mio. kr. til personer, der i forbindelse med genåbningen af
Danmark har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige
årsager er i en særlig risikogruppe ved smitte med COVID-19.
Beskæftigelsesministeren ønsker på den baggrund efter aftale med Folketingets par-
tier at fremsætte et hastelovforslag i Folketinget med henblik på hurtig vedtagelse.
Lovforslaget har til formål at give arbejdsgivere midlertidigt ret til sygedagpengere-
fusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der vurderes i særlig risikogruppe for
et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, såfremt det ikke er muligt at indrette ar-
bejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hjemme-
arbejde ikke er muligt. Tilsvarende får lønmodtagere i den særlige risikogruppe, som
ikke får udbetalt løn under fraværet, ret til sygedagpenge fra kommunen. Pårørende,
der deler husstand med personer i den særlige risikogruppe, bliver stillet på samme
måde.
Lovforslaget er beskrevet nærmere i vedlagte notits.
Beskæftigelsesministeren forventer at fremsætte lovforslaget for Folketinget tirsdag
den 19. maj med et ønske om 1. behandling senere samme dag og 2. og 3. behandling
onsdag den 20. maj med henblik på ikrafttrædelse om muligt samme dag.
Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at aftalepartierne ikke har haft bemærkninger
hertil.
UFO, Alm.del - 2019-20 - Bilag 109: Brev fra statsministeren til Folketingets formand med ønske om hastebehandling fra beskæftigelsesministeren.
2192238_0002.png
-2-
Regeringen er sig meget bevidst, at det skal være en absolut undtagelse med en så
hurtig folketingsbehandling, men det ønskes i dette tilfælde for at sikre en hurtig løs-
ning i sygedagpengesystemet, så personer i den særlige risikogruppe for COVID-19
og pårørende er sikret forsørgelse, hvis de bliver hjemme under genåbningen af Dan-
mark.
Beskæftigelsesministeren stiller sig naturligvis til rådighed i forhold til den videre
planlægning.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen