Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
25. marts 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 416
Er ministeren enig i, at indtægtsposten ”Værdi af eget arbejde”, der i Metroselskabets års-
rapport for 2018 (s. 55, ”Årsrapport 2018 – Metroselskabet I/S”) er på ca. 207 mio. kr. og
dermed udgør langt hovedparten af de 292 mio. kr., der opgøres som ”Resultat før af- og
nedskrivninger”, reelt ikke har nogen værdi som led i gældsafviklingen? Der anføres såle-
des på s. 51 i årsrapporten, at ”Værdi af eget arbejde omfatter de i året medgåede perso-
naleomkostninger og andre omkostninger, der på grundlag af et skøn kan henføres til an-
læg af metro.”
Er ministeren enig i, at et retvisende resultat til at vise, hvorledes den samlede drift af Me-
troselskabet bidrager til gældsafviklingen, i det mindste også bør vise resultatet både ef-
ter fradrag af finansielle omkostninger og efter af- og nedskrivninger? Hvis ikke, hvilken
resultatopgørelse mener ministeren så bedst afspejler, i hvilket omfang Metroselskabet er
i stand til at tjene penge, der medvirker til gældsafviklingen?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
På udvalgets vegne
Jeppe Bruus
formand
1/1