Notat
21.11.2019
Kommissorium
–
Undersøgelse af løsninger ved Ringsted
Formål og baggrund
Formålet med undersøgelsen er få en opdateret viden om de mulige løsninger i forhold til at
tilvejebringe en tilstrækkelig kapacitet ved Ringsted, så togtrafikken kan afvikles, når Femern Bælt-
forbindelsen åbner, samt for at opnå en kortere rejsetid ved rejser gennem Ringsted. En kortere rejsetid
gennem Ringsted er en forudsætning for at kunne opnå kortere rejsetider på tværs af landet
–
herunder
i forhold til en eventuel senere etablering af en Timemodel.
Ringsted er et stort jernbaneknudepunkt på Sjælland, hvor alle tog, der kører igennem, i dag skal
krydse hinanden i samme niveau. Det giver begrænsninger i forhold til hvor mange tog der kan køre
gennem stationen. I forbindelse med København-Ringstedbanens indføring på Ringsted Station er der
fundet en midlertidig løsning, som ikke indeholder en hastighedsopgradering gennem stationen. Som
følge af at togene skal krydse hinanden i samme niveau, er det nødvendigt med ekstra køretidstillæg i
køreplanen på anslået mindst 1 minut, for at minimere spredningen af forsinkelser mellem togene.
Når Femern Bælt-forbindelsen ibrugtages i slutningen
af 2020’erne,
vil den nuværende løsning
endvidere ikke længere have kapacitet til at afvikle den forventede togtrafik uden en betydelig
forringelse i kvaliteten.
Hvis der skal køre flere tog gennem Ringsted, er det derfor nødvendigt at anlægge en udfletning, som
muliggør, at tog i flere retninger kan køre på samme tid uden at skulle vente på hinanden. Som en del
af udfletningen, skal det sikres, at der kan gennemføres en hastighedsopgradering gennem stationen,
som vil reducere rejsetiden. Når disse anlæg er etableret, kan der reduceres i køretidstillægget i
køreplanen, fordi risikoen for spredning af forsinkelser mellem tog bliver mindre. En løsning ved
Ringsted vil samlet set kunne reducere den rå køretid, reducere det nødvendige køretidstillæg og sikre
kapaciteten til at håndtere togtrafikken, når Femern Bælt-forbindelsen er åbnet.
Tidligere har Banedanmark undersøgt forskellige udformninger af niveaufri udfletninger ved
Ringsted. En række væsentlige forudsætninger har ændret sig, hvilket betyder, at de hidtidige
beslutningsgrundlag samt anlægsoverslag for de tidligere undersøgte løsninger ikke længere er
retvisende.
Undersøgelsen vil genbesøge forudsætningerne for de hidtil undersøgte niveaufri udfletninger ved
Ringsted og foretage en opdatering af løsningerne på et indledende niveau.
Indhold
I undersøgelsen vil forskellige muligheder for forbedring af togtrafikken ved Ringsted blive undersøgt.
Med udgangspunkt i den igangværende ombygning af stationen, og med inspiration fra de tidligere
undersøgte løsninger, identificeres de relevante muligheder for at øge hastigheden og etablere
løsninger for udfletning ved Ringsted. Anlægsoverslag bliver afrapporteret på NAB fase 1-niveau.
Derudover vil der på et screeningsniveau blive undersøgt andre muligheder, som kan medføre kortere
rejsetider, og en mere smidig afvikling af togtrafikken ved Ringsted.
Økonomi og omfang
En forundersøgelse af løsningerne ved Ringsted, kan gennemføres for ca. 4-5 mio. kr. på ca. otte
måneder.
Planlægning
Telefon
Anlægsudvikling
8234 0000
Carsten Niebuhrs Gade 43 Direkte
1577 København V
9139 9826
banedanmark.dk
Journalnr.
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(1)