Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 92
Offentligt
Miljøminister Lea Wermelin og Folketingets Miljøudvalg
Kopi til Transportminister Benny Engelbrecht og Folketingets Transportudvalg
Miljøzoneregler kan forsinke grøn omstilling af busser
Brev
Busser leverer samtidige klima-, miljø- og trængselsløsninger. 11 pct.
27. november 2019
af busserne udbudt af trafikselskaberne kører ved udgangen af 2019
Morten Brønnum Andersen
på andet end traditionel diesel.
Telefon: 2320 6131
mba@moviatrafik.dk
I takt med at kontrakter udløber, vil grønne drivmidlers andel stige.
Der vil i en overgangsperiode være ekstraomkostninger for trafiksel-
skaberne, kommuner og regioner. Merprisen skyldes dyrere busser
og drivmidler, omkostninger til ladeinfrastruktur, nye tankanlæg mv.
Trafikselskaberne indgår kontrakter med løbetid op til 12 år med private opera-
tører. Det sikrer god afskrivning på dyrt materiel.
Udformningen af miljøzonereglerne medfører imidlertid, at busser, hvoraf
mange overholder EEV-norm, der er en branchestandard der ligger mellem
Euro-5 og Euro- 6, skal udstyres med partikelfiltre, selvom de inden for en kort
årrække udskiftes med el-busser. Det forekommer at være en unødvendig for-
dyrelse af den grønne omstilling.
Trafikselskaberne har opgjort antal busser, der berøres af miljøzonereglerne i
2020 til følgende antal samt omkostningsestimat, jf. tabel 1:
Trafikselskaberne i Danmark
•
Gammel
Køge Landevej 3 • 2500 Valby
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Henvendelse af 27/11-19 vedrørende udformningen af miljøzonereglerne, der kan forsinke den grønne omstilling af busser, fra Trafikselskaberne i Danmark
Tabel 1: Busser berørt af miljøzoneregler i 2020 samt omkostningsestimat
Berørte busser i 2020
Aalborg
Aarhus
Kbh/Frb**
Odense
I alt
35
212
20
44
347
Omkostningsestimat (mio. kr.)*
3,0 - 7,2
17,9 - 43,5
1,0 - 1,5
3,7 - 9,0
29,3 - 72,2
* Estimat er baseret på Movias høringssvar dateret 3.1.2019 om miljøzonekrav på baggrund af
indhentede prisestimater fra leverandører af røggasrensningssystemer. Spændet relaterer sig
til, om berørte EEV-busser med lukket partikelfilter kan opnå dispensation eller ej.
**Note: De få berørte busser i Movias område skyldes 75 mio. statslige kroner, der fuldte Ren
Luft-pakken, hvor 301 busser i Hovedstaden fra 2015-17 fik installerer SCRT-efter-
behandlingssystemer. Det svarer til en pris på ¼ mio. kr. pr. bus. Endvidere har reduceret
busdrift som følge af den nye Metro-ring medført, at det har været muligt at bytte busser.
Omkostningen pr. bus vurderes at være mellem 84.500 til 205.200 kr. Vurde-
ringen er anvendt på det oplyste antal berørte busser hos de øvrige selskaber.
Hertil kommer øgede omkostninger til vedligehold af filtre og evt. brændstof-
additiver i den resterende driftsperiode. Denne udgift indgår ikke i ovenståen-
de opgørelse.
Opfordring til lovændring, så fokus er på Euro-norm og ikke dato
Fra 1.7.2020 skal busser være registreret fra 1.10.2009, hvor Euro 5-krav blev
indført. Imidlertid er nogle Euro 5 og EEV-busser indregistreret før 1.10.2009.
Trafikselskaber, der gik forrest og indførte Euro 5 og EEV busser for at sikre
den mest miljøvenlige teknologi, vil med den nuværende udformning af regler-
ne blive straffet. Trafikselskaberne vil opfordre til, at reglerne fokuserer på eu-
ronormen og at datokravet fjernes
–
eller alternativt at der sikres mulighed for
at give dispensation for Euro 5 og EEV-busser indregistreret før 1.10.2019.
Håndtering af uhensigtsmæssighed som følge af datokrav vil løse en del af
trafikselskabernes udfordringer. I region Midtjylland omfatter problemstillingen
94 ud af de oplyste 212 busser. I region Nordjylland ca. 1/3 af busserne. På
Fyn 31 ud af 44 busser.
Problemstillingen gentager sig til dels for den næste periode fra 1.7.2022.
Side 2 af 3
TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Henvendelse af 27/11-19 vedrørende udformningen af miljøzonereglerne, der kan forsinke den grønne omstilling af busser, fra Trafikselskaberne i Danmark
Trafikselskaberne er via pressemeddelelse fra DTL opmærksom på, at Miljø-
ministeriet skulle arbejde på en løsning, så de nye regler for adgang til miljø-
zonerne i de større byer ikke forhindrer vognmænd med lastbiler med de se-
neste miljønormer, Euro 5 og Euro 6 biler i at køre i zonerne, uanset hvornår
de måtte være registreret. Trafikselskaberne vil opfordre til en lignende ord-
ning på busområdet.
Opsummerende efterspørger trafikselskaberne en lovændring, da vi ellers kan
blive nødsaget til at reducere driften og/eller forsinke omstillingen til grønne
busser grundet investeringer i dyr overgangsteknologi.
Med venlig hilsen
Morten Brønnum Andersen
Trafikselskaberne i Danmark
Side 3 af 3